Anmeldelse: Dronningen af Tearling #3: Taerlings Skæbne

  • Titel: Tearlings Skæbne
  • Serie: Dronningen af Tearling #3
  • Forfatter: Erika Johansen
  • Antal Sider: 502
  • Udgivelse: 2018
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Fate of the Tearling
  • Genre: Fantasy, Science Fiction, Dystopia
  • Forlag: People’s Press
  • ISBN:  9788772002064
  • Læst: 23. Juni til 1. Juli

Sidste og afsluttende bog i trilogien om dronningen af Tearling

“Nu ikke flere tårer – det er tid til hævn”

Kelsea Glynn har forvandlet sig fra kejtet teenager til en magtfuld dronning og visionær leder. Men i sin kamp for at sætte en stopper for korruption og genindføre retfærdighed i kongeriget Tearling har hun fået mange fjender. Den stærkeste af dem er den onde og frygtede Røde Dronning, der nu holder Kelsea og hendes magiske safirer indespærret på sit slot i Mortmesne. Men Tearling har brug for sin dronning, og Mace, lederen af Kelseas personlige garde, helmer ikke før han og hans mænd har reddet deres dronning fra sit fængsel. Nu vil dronning Kelseas og Tearlings skæbne blive afsløret …

Anmeldelse af bog 1: Dronningen af Tearling her.
Anmeldelse af bog 2: Invasionen af Tearling her.

Jeg har egentlig ikke rigtig haft lyst til at læse den her bog – det er lidt som om at fordi der gik så længe fra jeg læste bog 1 og 2 il jeg fik den her købt, så tabte jeg lidt interessen. Indtil pludselig en dag da jeg stod ved bogreolen og skulle vælge en ny bog at læse, og fik en spontan lyst til at læse lige præcis den her bog. Det er jeg så glad for jeg gjorde, hold nu op en afslutning på trilogien!

Det gode:

  • Fuck nu af en sindssyg slutning! Jeg var endda forberedt på det, for jeg har selvfølgelig hørt en masse om hvor mind blowing den var, og jeg havde også en idé om hvad det indeholdt (no spoilers), og alligevel blev jeg fuldstændig taget på sengen. Det er SÅ fedt med en bog der kan vende alting på hovedet på den måde!
  • De sidste 150 sider var umulige at slippe. Hvor jeg synes den var sløv i starten, så tog de sidste 150 sider virkelig revance. Jeg kunne ikke stoppe med at læse om det så gjaldt mit liv!
  • Kelsea som hovedperson var fantastisk, jeg elskede hende og hendes ballsyness og hvor modig hun var.
  • Selvom jeg synes meget af det med Den Røde Dronning var lidt fuzzy or mærkeligt, så kunne jeg godt lide at det var uventet, og at alt det der skete med hende i en sidste halvdel af bogen var så uventet.
  • Flashback-kapitlerne var virkelig spændende, dem må jeg indrømme at jeg åd råt i den sidste halvdel af bogen.
  • Aisas synsvinkel var en fornøjelse!

Det knap så gode:

  • Jeg havde virkelig svært ved at komme ind i bogen, jeg følte ikke rigtig jeg blev fanget før over halvvejs. Det kan nok have noget at gøre med at der gik så længe siden jeg læste de første to bøger, men uanset hvad så synes jeg virkelig den var tung og sløv i begyndelsen. Jeg følte heller ikke rigtig der skete noget før meget langt inde.
  • Jeg synes den var lige lovlig diffus. Mange af de samtaler Kelsea havde med Den Røde Dronning for eksempel synes jeg var sådan lidt mærkelige, og der var alt for meget der blev sagt mellem linjerne, og det hele føltes lidt abstrakt.
  • Jeg var meget generet af hvor meget filosofi og budskab man fik proppet ned i halsen. Forfatteren vil helt sikkert gerne sætte nogle tanker i gang om forskellige emner og problematikker, men jeg følte virkelig jeg fik det påduttet i stedet for at få muligheden for selv at reflektere over det.
  • Slutningen var mindblowing, men – den der epilog, der bare sådan lidt slutter ud i det blå, den synes jeg var lidt nederen. Jeg vil gerne have haft et glimt af ti år senere eller sådan noget.
  • Seriøst, hold nu op med at lave et kapitel 50 sider langt!

Jeg elskede slutningen, og de sidste 150 sider var i den grad en pageturner. Men indtil da synes jeg den var lidt sløv, og jeg satte ikke pris på at få forfatterens filosofiske life lessons stoppet ned i halsen. However, det var simpelthen en fucked up og fantastisk mindblowing slutning, og jeg er så glad for at jeg tog mig sammen og fik den læst!

Skriv en kommentar