Blogtour dag 9: Anmeldelse: Klintespind #3: Månebarn

månebarn3 stjerner

“Stenflisen forsvandt under hende. Det skete så lynhurtigt, at hun ikke nåede at springe væk. Nåede ikke at gribe for sig. Med våben i hænderne styrtede hun dybt ned i et fugtigt, fremmed mørke. Hun landede i vand med et plask. En skarp smerte jog igennem hende. Det føltes, som om iskolde syle gennemborede hendes ribben, knuste ryggen og spiddede hendes hjerte. Hun stødte fra med hænderne og rejste sig. Det var lange pigge af jern, hun havde fået igennem sig. De havde ligget klar under vandet til at tage imod. Hun ville være død nu, hvis det ikke havde været for brynjen, der gjorde hende usårlig.”

Det er lykkedes Serpina og Noatan at opspore troldmanden, men forræderi fra en helt uventet side får Serpina til at gå i en fælde. Troldmanden har bortført vandånden, Undinen, for at ilddæmonen Kherte kan udnytte vandåndens kraft. Men uden det hvide ulveskind kan Undinen ikke få sin faste skikkelse tilbage, og dæmonen kan ikke udnytte hendes kraft. Serpina ved, hvor ulveskindet er, og hun må holde gemmestedet hemmeligt. Hvis hun røber det, svigter hun ikke kun Undinen, men alle der stoler på hende. 

—————————————————————

MÅNEBARN er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, men meninger og holdninger er mine egne.

MÅNEBARN bringer afslutningen på klintespind-trilogien, og hvilken afslutning! Jeg må ærligt indrømme, at jeg fældede en tåre eller to – og der skal godt nok meget til, for at jeg græder over en bog. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår det skete sidst, jeg tror det må være mindst fem-seks år siden. Jeg får måske en klump i halsen, men tårer? niks. Det kunne MÅNEBARN dog frembringe, og GUD hvor jeg elskede de sidste 50 sider. De var intet mindre en absolut fænomenale. Jeg elsker, at der bliver lidt, mistet og grædt på den helt rigtige måde. Det var den perfekte afslutning på historien, og den fik samtidig samlet samtlige løse ender sammen på den skønneste måde – uden at det blev klistret, dumt eller kliché.

Selve vejen til slutningen var sådan set også virkelig godt. Jeg kan rigtig godt lide historien, plottet og handlingen i sig selv. Jeg synes bare, at det hele ind imellem kommer til at gå lidt for stærkt. Både på den måde, at man næsten ikke når at forstå hvad der sker, før det næste sker, men også på den måde at der ikke rigtig er dage nok. Lade mig lige forklare det lidt nærmere. Altså, hele handlingen foregår på meget kort tid i en god del af bogen – og meget af det action der er sker på meget kort tid – hvor jeg tænker, at det der egentlig skete måske burde have haft lidt længere tid for at det ikke føltes så forjaget. For eksempel at karaktererne brugte nogle flere dage på at hvile ud og ligge planer eller sådan noget. Det er lidt svært at forklare det her uden at komme til at spoile en masse. Nu er det ikke fordi det dræbte bogen for mig eller noget (ellers havde den ikke fået 3 stjerner), men det tog lidt af dens awesomeness.

Jeg er derimod vild med personerne i den her bog. Jeg elsker deres udvikling – og personlig udvikling for hver enkelt karakter er der masser af. Jeg elsker den slags, og det gjort virkelig godt i den her bog. Det er noget, som jeg synes Helle Ryding har gjort virkelig godt i den her serie. Jeg elskede Serpina, Anaja, og alle de andre. Jeg elskede at vende en ny side og finde ud af hvor de nu var på vej hen og hvad de nu ville udvikle sig til. Noatan har aldrig været min yndlingsperson, men om ikke andet holder jeg af ham, fordi han alligevel er lidt cool. Og Rames! glæd jer til Rames!

Det er svært at sige for meget uden at spoile det hele, men bogen havde en god start og en fuldstændig helt og aldeles perfekt slutning. Der var en del af bogen i midten, hvor jeg tabte pusten en del, og følte bogen havde lidt for travlt, men alt ialt er det her en god bog med en fantastisk afslutning på serien, som formår at få samtlige løse ender med.

Kig forbi http://laesehestendks.wordpress.com/ for at læse Maries anmeldelse af MÅNEBARN

Kig forbi http://bogpaatvaers.blogspot.dk/ for at læse Kathrines anmeldelse af MÅNEBARN

Kig forbi http://boglabyrinten.wordpress.com/ for at læse Michelles anmeldelse af MÅNEBARN

Kig forbi http://frkhyms.blogspot.dk/ for at læse Sabinas anmeldelse af MÅNEBARN

Reklamer

Blogtour dag 8: Anmeldelse: Klintespind #2: Ulvepige

ulvepige3 stjerner

Glemt var den tid, da de havde taget imod hende som præstinde. Folk truede med knyttede næver, skældte ud og forbandede hende. Løvinden bøjede nakken, så hornet pegede lige frem, og kurede rundt i labyrinten af smågader. Kasser og kurve blev kastet ind foran dem. I vild galop satte Serpina kurs lige imod kontrolposten ved bymuren, mens hun svingede sværdet fra side til side. Noatan var ikke kommet igennem endnu. Hun fór forbi og fangede i et glimt hans overraskede ansigt. Vagterne sprang for livet. Hurtigt så hun sig tilbage. Noatan havde stillet sin hest på tværs foran bommene, og nu viftede han med de falske papirer. ”Hun er min! Jeg har ordre fra Rigsråden!”


Ved et tilfælde undgår Serpina at blive fanget i Kongsbjerget sammen med sin familie, da troldmanden angriber Klintekongens borg og bortfører vandånden, Undinen. Serpina må flygte, for det er ikke kun troldmanden og hans Slangesværd, hun skal vogte sig for. Landet Soria er blevet indtaget af sit fjendtlige naboland, og et gammelt broderskab blandt Sorias herremænd forfølger og undertrykker befolkningen. Sammen med Noatan må Serpina forsøge at opspore troldmanden og vandånden. Uden Undinen kan hun ikke komme sin familie til undsætning. Og Noatans folk vil snart gå til grunde.

———————————–


ULVEPIGE er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, men meninger og holdninger er mine egne.


Serpina sluttede på en måde som ikke rigtig var en cliffhanger, men mere en virkelig spændende slutning med SÅ meget i vente. ULVEPIGE tager fat rimelig hurtigt efter Serpinas slutning, hvilket jeg var begejstret for. Historien i den første del af bogen foregår stadig i Soria, hvor der nu sker ting og sager efter at Mithram er spærret inde i klinten og kongen er stukket af. Broderskabet laver rav i den, og prins Augustin må skjule sig. Tempoet i den her del er ligesom i Serpina: langsomt, men ikke sådan at man føler at det er langsomt. Mere som om at historien er detaljeret, og at man får det hele med, noget som jeg elskede.


Den næste halvdel af bogen foregår væk fra Soria, og her kommer vi ud i et meget mere fantasyagtigt univers. Til at starte med fungerer det meget godt, det er spændende og interessant, og Helle Ryding er virkelig god til at finde på. Men så sker der det, at man ligesom får overload på nye universer og nye steder og nye ting. Det bliver simpelthen for meget nyt på for få sider, og visse ting bliver også lidt forvirrende, fordi det hele kommer til at gå lidt for stærkt. Lidt alá det bliver hurtigt forklaret – og så videre til det næste. Det var stadig spændende, jeg jeg kunne godt have tænkt mig at man lige fik lov til at få pusten inden man blev kastet ud i det næste nye.


Jeg kunne rigtig godt lide måden Serpina og Noatan udviklede sig på gennem bogen. De bliver begge to meget anderledes, og vokser på en eller anden måde med historien og det ansvar, der er blevet givet til dem. Især Serpina begynder også at tænker over og tage stilling til flere spændende problemstillinger. Jeg kan virkelig godt lide Serpina, og Noatan er måske ikke min favorit, men jeg godt lide at han er godt defineret og godt udtænkt som person, og at han får lov til at udvikle sig – og begå fejl. Anaja er jeg til gengæld helt og aldeles vild med – jeg vil også have en spinder!

>BR>

Jeg kunne godt lide måden bogen flettede flere råde tråde sammen på. Man kan mærke, at plottet fra bog et bliver ført videre, men også at det ikke kun er det store plot. Der er flere små ting man kan se hænger sammen, og det synes jeg var fedt. Især slutningen på ULVEPIGE synes jeg var fantastisk og gav virkelig god mening – selvom jeg havde gættet det meste af det på forhånd.


Alt ialt var jeg ret vild med ULVEPIGE. Jeg synes der var overload på nye universer og nye ting, og jeg tabte lidt pusten på vejen. Starten af bogen var dog lige så fantastisk som Serpina, og slutningen lover virkelig godt for sidste bog i serien, Månebarn. Jeg kunne også virkelig godt lide, at både Serpina og Noatan fik lov til at udvikle sig gennem bogen. Der var også tydelig sammenhæng mellem mange ting fra Serpina og Ulvepige, og det synes jeg var fedt.


Se også http://laesehestendks.wordpress.com/for Maries anmeldelse af ULVEPIGE


Se også http://bogpaatvaers.blogspot.dk/ for Kathrines anmeldelse af ULVEPIGE


Se også http://boglabyrinten.wordpress.com/ for Michelles anmeldelse af ULVEPIGE


Se også http://frkhyms.blogspot.dk/ for Sabinas anmeldelse af ULVEPIGE

Blogtour dag 7: Uddrag af ULVEPIGE og Konkurrence: Vind et eksemplar af ULVEPIGE

Blog Tour side-banner

I dag kan du her på min blog læse et uddrag fra ULVEPIGE, bog #2 i Klintespind-trilogien.

—————————————————

De listede ud i den smalle gade og begav sig gennem havnebyen. Deres mål var ikke byporten, men derimod pakhusene ude ved den yderste anløbsbro. Et af dem var Petrines. Fra huset var der nedgang til en tunnel, som førte under byporten og lige op i fadeburet i Petrines kro. I gaderne hastede folk forbi hinanden med mørke miner. Man hilste med korte nik, her og der dristede nogen sig til et sigende blik, men samtaler førte man bag lukkede døre og med dæmpede stemmer. En sort præst spankulerede ned ad gaden med en mine, som var han Broderskabets ophøjede udsending, og studerede hæmningsløst alle, han passerede på sin vej. Han standsede endda op og kiggede ind ad vinduerne til de små stuer. Der var ingen, der turde standse ham eller gribe ind, for Broderskabet holdt åbenlyst hånden over disse præster af Elementar-ordenen.

Serpina knyttede hænderne, da præsten passerede hende, og hans blik nysgerrigt søgte hendes ansigt. Et stykke bag ham gik der endnu en præst, og Anaja hvæsede advarende om en tredje, som kom fra den anden side.

– Er der ikke blevet endnu flere af dem siden i går? hviskede Noatan.

– Min far var bekymret over, at der kom så mange af dem på Egegården, svarede Serpina dæmpet. – Det må du vide noget om, Noatan, du var jo på Egegården sammen med din herre?

– Der var mange præster på Egegården. Og der var altid nogen, som kom eller gik, når jeg så ud ad vinduet. Jeg ved ikke, hvor de kom fra. Min herre havde mange tjenere, men de var ikke præster. De boede på skibet, og som regel havde han en af dem med, når han tog ud at ride.

– Nogen du kendte?

– Nej, det var næsten altid en ny, der var med ham. Han havde mange. Men de sagde aldrig et ord, heller ikke til hinanden. Det gjorde præsterne på Egegården til gengæld. De talte og prædikede i ét væk, ligesom nu.

– Prædikede de også for Povl og Hekla Ege?

Noatan tænkte sig om.

– Nej, det så nærmere ud, som om Povl og Hekla  bestemte over dem.

– Havde din herre noget med dem at gøre?

– Jeg er ikke sikker. Men flere gange fik jeg en fornemmelse af, at han vidste, hvem de var.

Der var også ordensknægte, som masede sig gennem trængslen i de smalle gader. Andre stod vagt på gadehjørnerne. Det var nyt at se Broderskabets farver alle vegne. I al den tid Mithram havde regeret på klinten, var der ingen, der havde vovet at provokere ham med de gamle symboler, som signalerede fordømmelse, tvang og heksebrændinger.

– De leder efter Augustin og andre modstandere af Broderskabet, hvæsede Anaja.

– Ja, som Noatan og mig, hviskede Serpina. – Og nu er vores papirer smudset til. Hjælp os med at komme igennem, så vi ikke skal vise papirer igen.

Anaja pilede rundt og så sig om til alle sider.

– Ud i tværgaden i en fart og så til venstre, meddelte hun.

De bevægede sig hurtigt gennem labyrinten af gader. Noatan fulgte med uden at tøve. Anaja kravlede ud på spidsen af Serpinas finger og så om hjørner. Der var ordensknægte alle vegne, men det var, som om folk kom dem til hjælp, så de kunne komme frem. Et læs hø kom imellem, et andet sted var det en kærre, som spærrede gaden, og ved et gadehjørne tabte en bydreng sin sæk, så kartoflerne trillede ud. Serpina tænkte, at de nok ikke havde gjort det, hvis de havde genkendt hende. Datter af Klintekongen, der havde sværget blodhævn over prins Augustin, undsagt kong Karan og vendt Soria ryggen. 

————————————–

Det er også i dag du kan vinde et eksemplar af ULVEPIGE hos http://boglabyrinten.wordpress.com/

Blogtour dag 6: Interview med Serpina og ukendt tekst fra ULVEPIGE

Blog Tour side-banner

I dag sker der flere spændende ting. Hos Kathrine fra http://bogpaatvaers.blogspot.dk/ kan du læse et interview med Serpina. Karakteren Serpina fra bogen altså. Virkelig spændende!

Hos Michelle fra http://boglabyrinten.wordpress.com/ kan du læse en ukendt tekst fra Serpinas univers – den foregår flere år før Serpina gennemgår prøven i Undinens Brøns, og altså også før handlingerne i SERPINA.

Husk at i kan stille spørgsmål dirkete til Helle Ryding ved at klikke på det grønne Banner i højre side hvor der står “Spørg Helle”.

Blogtour dag 4: Interview med Helle Ryding

Blog Tour side-banner

I dag kan du hos http://laesehestendks.wordpress.com/ læse et interview med Helle Ryding. Jeg har ikke selv læst det, og er ret spændt på det. Jeg elsker forfatterinterviews! Jeg kan helt vildt godt lide at høre om, hvordan det gik til at netop deres bog blev til, hvordan de skriver og får tingene til at gå op, og alt muligt andet. De er lidt celebs for mig på en måde :b