Cover Release: Terra Nova #3: Den Som Husker

Jeg har læst den første bog i serien, som jeg husker som god, men lidt abstrakt og fuzzy. Til gengæld er der ikke en finger at sætte på coverne, Gyldendal har virkelig ramt plet der! De er fantastisk flotte og helt vildt dragende, når man ser dem får man med det samme lyst til at samle bogen op og kigge nærmere på den.

terranova3

Jeg er ikke helt sikker på om det her coveret eller toeren er min favorit af de tre, men det her er i hvert fald afsindigt flot! Farverne er helt fantastiske, og der sker så meget på det cover uden at man får det smidt i hovedet. Jeg er fan!

terranova

Og prøv lige at se dem ved siden af hinanden? Kan det blive pænere? Jeg er stadig i tvivl om coveret til toeren eller treeren er min favorit, men jeg er i hvert fald fan af hvordan de ser ud sammen!

teranova11

Ekstremt vejr har gjort verden til et farligt sted at opholde sig, og kampen om ressourcerne er i gang. DEN SOM TØVER er første bind i Astrid Heise-Fjeldgrens stort anlagte serie TERRA NOVA.

Oplandet, foråret OO15

På storskærmen nåede jeg at få et glimt af min far, smilende i sin Mine-uniform, inden et billede af mig tonede frem. Jeg fik hurtigt vendt mig væk og trak huen godt ned i panden. ” … hvis nogen ser min søn … ” Min fars smil var væk, og han stirrede dødsensalvorlig ind i kameraet. ”Du skal vide, Aik, at der altid vil være en plads til dig her.”

Magthaverne i Oplandet har sat firmaet KK til at styre befolkningen med hård hånd. Elitens unge bliver sendt i Minerne for at få den pfekte uddannelse, mens de overflødige anbringes i lejre. Aik er sikret i Minerne sammen med sin far, men hvad er der blevet af hans mor og søster? Og er hans bedste ven endt i en af lejrene? Aik flygter fra Minerne og sin fars løgne for at finde svar på sine spørgsmål. Men før han ved af det, er han blevet en del af en oprørsgruppe, som planlægger en farlig aktion, der skal få folk til at vågne op og gennemskue KK’s propaganda.

Update på det der liv

Nu er det jo ikke fordi jeg er sådan en heldig en der bruger hele dagen på at læse bøger og drikke kaffe. I wish. I januar blev jeg færdig med min bachelor, og kan nu kalde mig ICT-ingeniø, og jeg havde allerede fundet et job, som jeg startede på 1. februar (som jeg btw er mega glad for).

Men hold da op det har gjort noget ved min læsetid. Altså, jeg kører mellem 40 minutter og en time hver vej, så der hører jeg lydbøger, men når jeg kommer hjem er jeg totalt død i hovedet. Det eneste jeg magtede de første to uger var netflix og Diablo 3. Nu er vi så inde i 3. uge, og det går bedre. Jeg er ved at vænne mig til en ny døgnrytme og en ny hverdag, men helt ærligt? Jeg får aldrig mere end 5 vågne timer hjemme om dagen i hverdagene, så læsetid fremover må jeg nok bare indse er noget, der er ret meget formindsket. Jeg savner det helt vildt, men jeg vil jo også gerne tale i telefon med mine forældre og bruge tid med kæresten, og så er der alle de der huslige ting man også skal ordne. Jeg kører hjemmefra halv syv om morgenen, og er hjemme mellem 16 og 17. Jeg går i seng ved 20-tiden, for ellers kan jeg ikke komme op om morgenen. You do the math.

Så altså, det er okay. Jeg savner at kunne fræse igennem en bog på to dage, men den mængde tid har jeg bare ikke længere. Bortset fra eventuelle weekender, hvor jeg ikke skal noget. Og nu er det jo ikke fordi jeg tuder og siger jeg aldrig får læst en bog – det gør jeg, men jeg skal altså lige vænne mig til at jeg nok ikke kan kværne 100 bøger om året længere. Det er sådan lidt vemodigt, lidt ligesom den sidste dag på efterskole hvor man tager afsked med det hele og ved man aldrig kommer tilbage. Men der bliver stadig læst bøger, og der bliver i den grad lyttet til bøger, så helt forfærdeligt er det altså ikke. Men døgnet måtte virkelig gerne indeholde flere timer, eller det kunne være nice hvis jeg udviklede superkræfter så jeg aldrig behøvede at sove. Ønsketænkning, I knooow.

Cover Release: The Queen of the Dead #3: Grave

Jeg tilføjede den første bog i serien til min TBR, fordi jeg var totalt hooked på det der med at hun kan tale med de døde. Og så var coveret jo vildt pænt! Når jeg så ikke købte den, så var det fordi udgivelsesdatoen på den 3. bog blev ved med at blive rykket tilbage, og til sidst var der slet ingen. Så jeg tænkte at det nok aldrig bliver til noget – men nu er der kommet en udgivelsesdato til senere i år, og der er et cover og en bagsidetekst, så jeg tænker at det bliver til noget den her gang.

Coveret til 3’eren er helt klart min favorit, og så vidt jeg ved er det den sidste bog. Det er noget YA urban fantasy så vidt jeg ved.

20410872

Amen altså, det er jo et åndssvagt pænt cover <3. Masser af action og magi, virkelig pæn titel og fantastiske farver. Det hele emmer af mystisk og drager mig ind – jeg ser coveret og får lyst til at vide hvad der sker i den her bog.

graveseries

Åh altså, jeg elsker de her covers! De passer perfekt sammen, farverne er fantastiske, og de får mig til at ville købe dem for at finde ud af hvad de gemmer på. Jeg elsker dramaet og magien, og at man kan se at coverne er en del af samme serie.

12437907

It began in the graveyard. Ever since her boyfriend Nathan died in a tragic accident Emma had been coming to the graveyard at night. During the day she went through the motions at her prep school, in class, with her friends, but that’s all it was. But tonight was different. Tonight Emma and her dog were not alone in the cemetery. There were two others there—Eric, who had just started at her school, and an ancient woman who looked as though she were made of rags. And when they saw Emma there, the old woman reached out to her with a grip as chilling as death…

Anmeldelse: DX #2: Under Jorden

34198018

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Under Jorden
  • Serie: DX #2
  • Forfatter: Jon Zaar
  • Antal Sider: 242
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Turbine
  • ISBN: 9788740612110
  • Læst: 5/2 til 15/2

Hannibal er gamer med stort G – eller det vil sige, det var han. Førhen brugte han al sin tid på spillet, men det var før alt det mærkelige skete. Hannibal prøver at overbevise sig selv om, at det bare var en syg drøm. At han aldrig blev suget ind i spilkoncernen DX’s blodige skydespil. At han aldrig mødte en flok andre gamere derinde. At han aldrig mødte Lea .

I stedet fokuserer Hannibal på at få styr på sit liv, passe skolen, bruge tid med sin mor. Real life. Men da Hannibals gamle ven fortæller han overraskende nyt fra det gamle spilunivers, bliver fristelsen for stor. Hannibal bliver nødt til at se, hvad der er sket siden sidst, og snart suges han igen ind i et spil, der handler om liv eller død. Og pludselig må Hannibal sande, at det ikke kun er hans eget liv, der står på spil, hvis han ikke lykkes med at stoppe DX.

DX – Under jorden er efterfølgeren til DX – Cyberkriger. Bøgerne om drengen Hannibal, der suges ind i spilgiganten DX’s blodige spilunivers, er skrevet af forfatter og skolelærer Jon Zaar.


Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine.

Jeg synes, at det her var en rigtig god fortsættelse til Cyberkriger, som er første bog i serien. Den er vildt actionpacked, og hvis du nogensinde har spillet et first person shooter, så vil du kunne genkende følelsen af pumpende adrenalin som den her bog giver dig.

Jeg starter lige med at sige, at jeg altså stadig ikke er klar til at melde mig ind i Hannibals fanklub. Jeg synes han blev bedre i løbet af den første bog, og han virker stadig noget mere voksen og fornuftig end i begyndelsen på Cyberkriger. Men jeg kan bare ikke rigtig med, at han taler så grimt i sit hoved. Hans måde at tænke på – de ord, der bruges altså – synes jeg faktisk er ret irriterende. Ikke engang jeg bander så meget i mine tanker, og jeg bander ellers en hel del til daglig. It’s just who I am. Men jeg synes det var unødvendigt i den her bog, det fik ham til at virke frygtelig usympatisk – bortset fra de tidspunkter hvor han glemte at tænke grimt. Så kunne jeg bedre relatere til ham, og fik en fornemmelse af at han faktisk er helt okay.

Bogen vinder på sit hæsblæsende tempo. Okay, nogle gange går det lidt for stærkt, ment på den måde at jeg får svært ved at forestille mig de ting der sker, fordi der mangler lidt beskrivelser nogle gange. Men bogen er fuld af adrenalinpumpende action, og man kan mærke den helt ind i sin egen krop. Det er en fed følelse, og jeg var især vild med det da vi kom til den radioaktive ødemark fuld af dræberrobotter. Fuuuuck det var fedt!

Derudover, så har bogen nogle hængepartier. For eksempel er jeg ikke helt sikker på jeg forstår, hvad DX’s plan egentlig er. Overtage verden, okay, men … hvorfor? Er DX-bagmændende kunstige intelligenser, eller er de rigtige mennesker? Jeg ved det ikke, og det er egentlig lidt frustrerende. Derudover, så er der godt nok nogle tåkrummende kliché-øjeblikke. For eksempel afskeden med Cyber. Det var nærmest så billig-hollywood-produktion som det kan blive, og i de øjeblikke tabte karaktererne rigtig meget personlighed. De blev til papfigurer. Og så er sproget nok lidt for farverigt for mig.

Så selvom bogen en del issues, så er det en virkelig fed gamer-bog. Den der hårdtpumpende action der er giver en helt fantastisk følelse når man læser, og jeg vil gerne indrømme at det der radiotaktive ødemarks-scenarie i den sidste del af bogen var monster fedt. Jeg var egentlig ikke alt for voldsomt generet af de ting jeg ikke synes fungerede, fordi den der følelse af at være høj på adrenalin skubbede alt andet væk. Jeg er klar på flere bøger i serien, især efter den cliffhanger.

Cover Release: Fallen Isles Trilogy #1: Before She Ignites

Before She Ignites er en af mine mest ventede udgivelser i år. Jeg forelskede mig i bagsideteksten, og nu hvor coveret er kommet er jeg bare endnu mere hooked. Det er mega fedt jo! Så vidt jeg lige kan se ud fra bagsideteksten (og Goodreads), så er det YA Fantasy der involverer drager (yay!).

28524058

Jeg er fuldstændig forelsket i baggrunden, den dunkle blågrønne skov giver mig både myrekryb og lokker mig ind. Titlen er fantastisk, og pigen i kjolen er totalt spot on. Jeg er jo en sucker for piger i kjoler på covers, så det her er ren win. Bagsidetekst fra Goodreads:

Before

Mira Minkoba is the Hopebearer. Since the day she was born, she’s been told she’s special. Important. Perfect. She’s known across the Fallen Isles not just for her beauty, but for the Mira Treaty named after her, a peace agreement which united the seven islands against their enemies on the mainland.

But Mira has never felt as perfect as everyone says. She counts compulsively. She struggles with crippling anxiety. And she’s far too interested in dragons for a girl of her station.

After

Then Mira discovers an explosive secret that challenges everything she and the Treaty stand for. Betrayed by the very people she spent her life serving, Mira is sentenced to the Pit–the deadliest prison in the Fallen Isles. There, a cruel guard would do anything to discover the secret she would die to protect.

No longer beholden to those who betrayed her, Mira must learn to survive on her own and unearth the dark truths about the Fallen Isles–and herself–before her very world begins to collapse.

Jodi Meadows’s new Fallen Isles series blazes with endangered magic, slow-burn romance, and inner fire.

Anmeldelse: Magisterium #3: Bronzenøglen

33616249

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Bronzenøglen
  • Serie: Magisterium
  • Forfatter: Holly Black & Cassandra Clare
  • Antal Sider: 250
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Bronze Key
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788771054347
  • Læst: 29/1 til 5/2

Eleverne på Magisterium bor trygt og godt under troldmændenes beskyttelse, mens de lærer at bruge magi for at skabe orden i en kaotisk verden. Eller … sådan burde det være. Men nu går kaos til modangreb.

Call, Tamara og Aaron har travlt med deres eksamener og de magiske konkurrencer. Men efter et chokerende drab på en af deres klassekammerater, må de i stedet sætte efter en uhyggelig morder – og selv sætte livet på spil i jagten.De tre venner opdager hurtigt, at magi kan gøre ufattelig stor skade, hvis den bliver brugt i det ondes tjeneste … og ikke bliver stoppet i tide.


Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Bronzenøglen er ligesom toeren – den er virkelig fængende, også selvom den måske ikke ligefrom holder dig vågen om natten. Men du sætter dig ned for at læse et kapitel, og pludselig har du læst tre. Den var spændende, og jeg glædede mig til at vende tilbage til den hver gang jeg blev nødt til at stoppe med at læse fordi jeg havde noget andet jeg skulle.

Jeg kunne rigtig godt lide, hvordan den fortsætter med at flette plottråde sammen. Her sker det egentlig først sådan rigtig til sidst, men Oh My God en cliffhanger! Jeg må erkende, at selvom jeg havde en idé om hvordan det hang sammen til sidst, så var jeg slet ikke forberedt på det plottwist. Jeg så det virkelig ikke komme, men hvor var det genialt! It all makes sense! Og alle dødsfaldene! Jeg er så meget fan.

Jeg er så stadig ikke rigtig solgt på magiskolen. Det virker stadig som om de egentlig ikke rigtig lærer noget, men bare går rundt og laver random og underlige ting som ikke rigtig giver noget. Lidt magi her, lidt magi der og så er det det. Skolen fylder så lidt, og det synes jeg egentlig er lidt træls. Jeg manglede lidt at føle de faktisk lærte noget om magi, og jeg ved stadig ikke helt hvordan de egentlig lærer noget som helst. Det er ikke sådan skole-dramaet mellem karakterer jeg synes manglede, men mere om magien og den der følelse af også at lære noget sammen med dem.

Der er blandet noget mordmysterie ind i plottet i den her bog, og den synes jeg egentlig fungerede rigtig godt! Jeg var aldrig i tvivl om hvem der egentlig var den skyldige, men jeg kunne godt lide den fornemmelse jeg fik af, at der var mere i det end som så – hvad jeg jo så fik ret i. Jeg var hele tiden nysgerrig, jeg ville vide mere og havde flere af de små brikker til puslespillet. Der er intet som et godt mordmysterie med ekstra hemmeligheder involveret!

Men karaktererne synes jeg forsvandt lidt. Callum var fantastisk, men Aaron og Tamara var bare så mærkelige. Især Aaron, det ene øjeblik var han en skiderik, så er han god igen, og så er han pludselig sådan helt moody and broody, det virkede helt vildt out of character. Det samme med Tamara, nogle af de ting hun siger og gør var bare helt forkerte i forhold til den karakter jeg synes jeg kendte fra de første to bøger. De bliver jo også ældre, I get it, men der var ligesom ikke rigtig noget til at underbygge hvordan de opførte sig. De var bare pludselig mærkelige.

Så altså, spændende og fængende bog. Mordmysteriet var godt, plottwistet var epic og Callum var awesome. Men jeg synes stadig magiskolen mangler noget mere mere, den virker som en tom skal der skal få den egentlige historie op og køre, og ikke en del af historien. Og så var Aaron og Tamara totalt out of character.