Anmeldelse: Seeker #1: Den Mørke Sandhed

33616779

pink 1 stjerne

 

 

  • Titel: Den Mørke Sandhed
  • Serie: Seeker #1
  • Forfatter: Arwen Elys Dayton
  • Antal Sider: 441
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Seeker
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788771653052
  • Læst: 4/1 til 11/1

HENDES ARV ER … ET KALD. EN ÆRE. EN LØGN.

Hele livet har Quin Kincaid trænet til den aften, hvor hun skal aflægge ed og træde ind i Søgernes rækker. Det er hendes arv, og det er en stor ære.

Som Søger skal Quin kæmpe side om side med sine to nærmeste kammerater, Shinobu og John, for at beskytte de svage og de udsatte. Sammen skal de symbolisere lyset i en dunkel verden. Og hun skal være sammen med sin bedste ven – den dreng, hun også elsker.

Men den aften, hvor Quin aflægger eden, forandrer alt sig. At være Søger er slet ikke, som hun troede. Hendes familie er ikke, som hun troede. Selv drengen, hun elsker, er ikke længere sig selv.

Og nu er det for sent at vende om.

Første bog i SEEKER-trilogien.


Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Jeg troede, at Seeker ville være lige en bog for mig. Jeg kunne så overhovedet ikke lide den, som i at der faktisk ikke rigtig var noget der fungerede for mig. Det var et totalt miss for mig, og hovedårsagen er nok egentlig, at karaktererne er totalt unlikeable.

Der er tre personer der fortæller historien, Quin, Shinobu og John. Bogen bruger ret meget tid på at opbygge de her personligheder og deres karakter, men der er bare intet som helst likeable ved nogen af dem. Quin og Shinobu undskylder deres handlinger med “Vi har altid lært at adlyde Briac”, men på mystisk vis kan de godt gå imod ham på andre tidspunkter. Det er så vattet og så dumt, og jeg var simpelthen så gal over det. Især John er fuldstændig forskruet oven i hovedet. Altså, bogen leger lidt med det her med hvornår man er ond og hvornår man er god, og den gråzone der ligger midt imellem. Det var meningen, at jeg skulle føle for John, forstå ham og sætte mig ind i hans tanker – måske endda have medlidenhed med ham, og det havde jeg bare overhovedet ikke. Quin er en goody-two-shoes der tror hun har rygrad med ikke har det, og Shinobu er bare en medløber. Nej, karaktererne duede slet slet ikke for mig, jeg kunne virkelig ikke dem, heller ikke bare en lillebitte pixi smule.

Og så er der noget andet, som er et kæmpe problem. Worldbuildingen er simpelthen så dårlig! Jeg har læst en hel bog på 441 sider, og jeg forstår stadigvæk ikke hvad en Søger er eller hvad fanden Gruerne er eller hvordan noget som helst af det her hænger sammen. Der bliver intet forklaret, ingenting fortalt ud over små mærkelige bidder af information som ikke giver noget som helst. Hvad er lynstaven? Svipsværdene? Er det magi eller teknik? Og hvad er det egentlig for en verden vi er i? Jeg troede egentlig det var fantasy, men så er der pludselig snak om et luftskib og en flyvende bil, og om byer og steder man kender, og jeg var sådan lidt: øeh – hvad? Jeg tror der er noget magi involveret, men jeg ved det ikke, for jeg får aldrig noget som helst forklaret. Og jeg tror det er meningen det skal være en slags historisk fantasy-steampnk-agtig setting, men jeg har ingen idé om om vi er i fortiden, en alternativ nutid eller fremtiden. I got no freaking clue og det er pisseirriterende.

Derudover, så er bogen simpelthen så langtrukken. Der bliver bare brugt så meget tid på at personerne tænker over de samme ting og når til de samme konklusioner, beskrivelser af alt og intet som alligevel ikke rigtig siger noget om noget, og jeg synes bare slet ikke det fungerede. Jeg forstår for eksempel ikke hvorfor det halve af bogen skal gå med at Quin mister hukommelsen og skal finde ud af det samme som vi allerede ved. Det gør den temmelig kedelig i den periode, fordi vi andre allerede ved alt det som hun ikke ved – og John og Shinobu tilføjer ikke rigtig noget.

Okay, der var faktisk nogle kapitler og dele af bogen som var spændende. For eksempel den nat i den første del af bogen hvor det hele sprænger i luften, sådan noget som Shinobus stofproblemer og det med Johns farfar (morfar?). Den var faktisk OK underholdende ind imellem, men overall, så var det her bare slet ikke en bog for mig.

2016’s 10 Bedste Bøger

Sidste år lavede jeg ikke en rangeret liste, men viste bare de 12 bedste fra 2015. I år har jeg været streng og pillet de 10 bedste bøger ud jeg læste i 2016 – og jeg har søreme også strammet mig an og givet dem placeringer fra 1 til 10. Men ret skal være ret, så der kommer lidt honorable mentions til sidst – jeg læste næsten 100 bøger i 2016, så der er altså nogen der fortjener at blive nævnt, selvom de ikke lige nåede ind i top ti.Så uden flere dikkedarer, her er de 10 bedste bøger jeg læste i 2016:

sejlvaeveren_361504

1. Sejlvæveren af Muffy Morrigan

Sejlvæveren blæste mig fuldstændig bagover, og det var totalt uvirkeligt. Tidligere på året havde jeg nomineret Ravnenes Hvisken som den bedste bog jeg havde læst siden Hunger Games – og så kommer den her ud af det blå, og den var simpelthen så fucking fantastisk at hvis du ikke har læst den, så bliver du simpelthen nødt til at gøre det! Der er drager, der er magi, der er komplot og snigmordsforsøg, rænkespil og løgne, alt sammen i rummet tilsat gamle sejlskibe af træ. Det var SÅ freaking godt, jeg åd det råt, og jeg har spurgt Muffy Morrigan på Twitter – der er mere Fenfyr og Tristan undervejs! Anmeldelse her.

Ravnenes hvisken cover.indd

2. Ravnenes Hvisken – Bog 1 af Malene Sølvsten

No surprise there, Ravnenes Hvisken er fuldstændig fantastisk og jeg elskede den så meget! Det kan godt være bogen er 700+ sider lang, men jeg fløj igennem den og elskede hvert sekund. Hvis du ikke vil læse Sejlvæveren, så giv i det mindste den her et forsøg. Den er dæleme go’! Anmeldelse her.

domtude_1024x1024

3. Dømt Ude, Off Campus #3 af Elle Kennedy

Det kommer nok heller ikke som en overraskelse, at man kan finde alle tre Off Campus-bøger på den her liste. Men min absolutte favorit var altså 3’eren, Deans bog. Det er hot, sexet og rimantisk og vildt addictive! Anmeldelse her.

aftaltspil_v3_1024x1024

4. Aftalt Spil, Off Campus #1 af Elle Kennedy

Den her serie, den var bare en vinder for mig. Så god! Hver bog følger et par om man vil, og ham Garret der? Guuud hvor er han hot altså! Ligesom med alle de andre bøger i serien er den propfuld af skide god humor, mega hot sex og romance. Anmeldelse her.

lagtpais_1024x1024

5. Lagt På Is, Off Campus #2 af Elle Kennedy

Jeg gider ikke gentage mig selv en hel masse, så jeg siger bare at hvis du kan lide sjove, sexede bøger, så læs den her serie ❤ Anmeldelse her.

somdusermig

6. Som Du Ser Mig, Losing It #3 af Cora Carmack

Hele den her serie er fantastisk, men det var altså især bog 3 der vandt mit hjerte. Fantastisk romance, hot set og roadtrip gennem sydeuropa. Så fantastisk! Hvis du kunne lide Off Campus-serien, så er det helt klart forsøget værd at prøve den her serie. Anmeldelse her.

050511_packshot

7. Golak, Det Døde Land #1 af Josefine Ottesen

Jeg har set den her bog på bibliotekets hylder, den har stået ulæst på mine egne i hundrede år, og jeg fatter seriøst ikke hvorfor jeg ikke læste den serie noget før. Den er fucking fantastisk jo! Det er ikke den mest actionfyldte serie, men den er så medrivende, og bog et er klart min favorit. Såååååå god! Anmeldelse her.

genfodt

8. Genfødt, Shadow Falls After Dark #1, af C. C. Hunter

Bare lige for at slå det fast, så er det her en efterfølger-serie til Shadow Falls-serien (som jeg btw også elskede), så du skal ikke give dig i kast med den her uden at have læst Shadow Falls først, ellers bliver du spoilet. Men bortset fra det, så var Genfødt simpelthen fantastisk! Det er Della der fortæller historien, og jeg elskede mysteriet og teenagefnidderet og det hele, den var vildt spændende og mega svær at slippe. Anmeldelse her.

index2

9. En Flænge i Himlen af John Green

En flænge i himlen var bogen jeg havde svoret aldrig at læse, som jeg alligevel ved en pludselig indskydelse gik i gang med, og det var også bogen som totalt slog benene væk under mig. Den var helt fantastisk jo! Folk siger at de tudede øjnene ud til den, men jeg synes faktisk ikke den var specielt sørgelig, jeg synes mere den var livsbekræftende. Og fantastisk god! Anmeldelse her.

dronningen_af_tearling_bibi_n

10. Dronningen af Tearling, Dronningen af Tearlig #1 af Erika Johansen

Det her er faktisk en af de bøger, som ikke fik fem stjerner. Men når jeg tænker tilbage på det jeg har læst i 2016, så bliver den her ved med at poppe op i mit hoved, og jeg får jævnligt lyst til at genlæse den. Det er fantasy, og den var virkelig god – og sådan som jeg har det med den nu, så kunne den godt gå hen og blive en all-time favorit. Mine all-time-favoritter er ikke alle sammen nogen jeg nødvendigvis har givet 5 stjerner alle sammen, men det er de bøger som jeg aldrig glemmer og som jeg tit får lyst til at genlæse (eller har genlæst en masse). Anmeldelse her.

Og så er der også en bunke honorable mentions, som også er blandt dem jeg tænker tilbage på som virkelig gode bøger:

  • Nicole Boyle Rødtnes: Ilttyv #3: Under Sløret
  • Maria V. Snyder: Glass #2: Sea Glass + Glass #3: Spy Glass
  • Michella Rasmussen: Stalker
  • Anika Eibe: Er Du Okay, Marie?
  • Boris Hansen: Panteon-Sagaen #1: Vejen til Panteon
  • Veronica Roth: Under the Never Sky #2: Through the Ever Night + Under the Never Sky #3: Into the Still Blue
  • An Ember in the Ashes #2: En Flamme i Natten

 

Anmeldelse: Mellem Himmel og Helvede #1: Daniel

32890460-1pink 4 stjerner

  • Titel: Daniel
  • Serie: Mellem Himmel og Helvede #1
  • Forfatter: Anne Christine Eriksen
  • Antal Sider: 305
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Dreamlitt
  • ISBN: 978-87-7171-190-5
  • Læst: 28/12 til 3/1

Farven var så tydelig mod de snehvide kroppe og det lyse gulvtæppe. Den skreg og skreg mod ham i det ellers så nydelige soveværelse. Den skreg til ham, indtil hans øjne blev våde, og hans kæbe strammedes under et intenst pres for at tilbageholde et hulk. Nej, nej, nej …

155 år efter Krigen hærgede Jorden, er Det Forenede Skandinavien et af de få fristeder, hvor mennesker og Væsner fortsat lever sammen i fred. Daniel er et menneske, hvis liv er fyldt med studier og kæresteproblemer, indtil den dag han kommer hjem og finder sine forældre myrdet.

En flere tusind år gammel konflikt har nået hans hjem. I søgen efter hævn møder han elveren Lesta og hans brødre, som også jager forældrenes morder. Da de nægter at samarbejde, forlader Daniel selv Skandinaviens trygge rammer og rejser ud i Ødemarken – en verden opdelt i territorier og hærget af bander.

Her mødes de igen, og Lesta må sande, at der er noget fascinerende ved det stædige menneske. Daniel, der i første omgang ser brødrene som et middel til at nå sin hævn, bliver med tiden selv draget mod elveren.


Anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt.

Jeg må indrømme, at coveret fuldstændig snød mig. Ud fra forsiden forventede jeg et middlegrade-ish eventyr, sådan en slags historie som ikke har de dybeste personligheder og hvor der er masser af action. Det der med at bedømme hvilken aldersgruppe bøger tilhører er lidt noget farligt noget (jeg nærmer mig 30 og læser både YA og middlegrade), men ud fra cover og bagsidetekst ville jeg have skudt den her bog til at være målrettet de 13-14-årige.

Det kunne den sådan set også godt være, men det er slet ikke den type historie jeg forventede. Vores hovedperson er 18, og skulle jeg beskrive bogen ville jeg sige det var en dystopisk urban fantasy. Der er et mordmysterie, der er en meget spændende fremtidig verden, en god hovedperson og en god romance. Det er ikke fordi den er explicit på sex-fronten, det er den slet ikke, men personernes alder, karakter og hele følelsen af bogen fortæller mig, at det her nok er lidt mere NA end det er YA – og efter at have læst den er den milevidt fra det jeg havde forestillet mig.

Nå, rant over. Det er faktisk en god ting at den ikke helt passede på det jeg havde forestillet mig, for eg kunne virkelig godt lide den her bog! Der er et virkelig gennemtænk og gennemført univers, godt hjulpet på vej af Håndbog Over Væsner, som man kan finde bagerst i bogen. Her står alt om racer, deres kulturer og andre ting, som kunne være relevante at vide. Det er en slags dystopisk fremtid, hvor der er fire store byer, hvor folk lever. Alt derudover kaldes ødemarken. Der findes drager, nephilimer, djævle, engle, faldne engle, varulve, vampyrer og alt muligt andet, og det var mega spændende. Godt gennemført og godt gennemtænkt, og det var totalt believable. Jeg troede på, at det her kunne være sådan fremtiden så ud.

Jeg var også virkelig positivt overrasket over karakterene. Det er primært Daniel der fortæller historien, men også Lesta kommer på banen. Derudover foregår det meste af historien sammen med en flok djævlesønner, og Den der dynamik der er mellem dem og Daniel er pissefed! Det er alle tiders venskab de har med hinanden, det var mega fedt! Og så for at gøre det en tand bedre, så er der gay romance. Pissefedt! Især fordi det ikke føltes forceret, men helt naturligt. Det store men kommer i forhold til dialogerne. Nogle gange er det folk siger bare plain weird. Slet ikke, som noget man normalt ville sige, og virker meget opstillet – og det var sgu lidt irriterende nogle gange.

Der er rigtig meget action i bogen, og det hele handler egentlig om hvem der myrdede først Daniels rigtige forældre, og derefter hans adoptivforældre. Der er også noget med nogle stjålne diamanter, rubiner og smaragder, og et muligt plot om noget spoilery jeg ikke kan udtale mig om. Men der foregår helt klart noget stort!

Så altså, det her er dystopisk urban fantasy med gay romance og pissegode karakterer, og du må for guds skyld ikke dømme den her bog på coveret. Der gemmer sig en virkelig god historie indeni!

Anmeldelse: Hjerte I Vente

32873270

pink 2 sjerner

 

 

  • Titel: Hjerte i Vente
  • Serie: –
  • Forfatter: Camilla Wandahl
  • Antal Sider: 192
  • Udgivelse: 2009
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Høst og Søn
  • ISBN: 9788763848787
  • Læst: 3/1 til 4/1

Hjerte rimer på smerte på anderledes vis i den populære forfatter Camilla Wandahls debutroman fra 2009: Her følger læseren 14-årige Gry, der er spændt ud mellem angsten for en hjertesyg lillesøster og sin første store forelskelse.

Gry kan ikke fortælle nogen om sin angst, for ingen vil forstå hende. Det fortæller i hvert fald Den Gule, der ser på hende fra spejlet med sine pisgule vinger. Men så bliver 19-årige Andreas vikar på billedskolen, og Gry begynder at åbne op. Men er der overhovedet plads til kærlighed, hvis ens hjerte allerede er fyldt til bristepunktet med bekymring?

Hjerte i vente fortæller om det mest heftige forår i 14-årige Grys liv. Om hvordan det føles, når ens familie er i venteposition, mens livet udadtil fortsætter som altid. Om veninder, skole og kærester. Og om hvor umulig kærlighed kan føles.


Anmeldereksemplar fra forfatter Camilla Wandahl og forlaget Høst og Søn.

Noget af det absolut bedste ved den her bog er måden, den behandler den umulige kærlighed. Hvor er det rart, at der ikke bliver moraliseret, fordi fyren er meget ældre end hun er. Da jeg var fjorten synes jeg det var fucking træls, når forældre blev helt umulige over kærester, de mente var for gamle. Her er ikke noget med at Gry lærer at forældrene har ret, i stedet handler det om kærlighed, og hvor var det fedt!

Men altså, jeg gav kun bogen to stjerner. Der er to ting der ligesom gjorde, at den her bog bare ikke spillede for mig. For det første, så er den her alt, alt for metaforisk og melankolsk for mig. Der er alt for mange billedlige sammenligner, alene der her med at ventetiden på at få et nyt hjerte til Freja kaldes for Vente. Det er simpelthen bare ikke min kop te.

Derudover, så har jeg det svært med hvordan Gry opfører sig – nærmere bestemt, så forstår jeg ikke hvorfor hun ikke fortæller nogen noget om Freja. I stedet sårer hun alle og efterlader et spor af ødelæggelse, og jeg forstår simpelthen ikke hvorfor. Jo, det er da svært, og jeg kan da også godt forstå hun ikke har lyst til at tale om det – og det behøver hun heller ikke, men behøver hun behandle alle andre på den måde? At man har ondt indeni giver ikke en ret til at behandle andre dårligt, og sorry, men her er det helt klart meningen jeg skal have medlidenhed med Gry og forstå, at det ikke er hendes skyld. Men det ER hendes skyld, hun vælger selv hvordan hun vil behandle andre mennesker, og derfor kan jeg bare ikke have medlidenhed med hende.

On a positive note, så synes jeg faktisk det hele virkede meget realistisk. Gry oplever rigtig mange typiske teenageproblemer, blandet med hele hurlumhejet med Freja. Der er egentlig en rigtig god balance mellem de ting, at man får set hvordan der faktisk også er en form for hverdag, selvom Frejas sygdom fylder så meget. Jeg var glad for, at der var plads til Gry som person, at det hele ikke kom til at handle om Frejas sygdom, men om Gry.

Men hånden på hjertet, så var jeg bare virkelig gal på Gry over den måde hun behandlede andre mennesker på. Er det realistisk? Ja, helt klart, men jeg bifalder det ikke, jeg kunne ikke lide det og jeg synes hun opførte sig råddent. Jeg var egentlig virkelig godt underholdt gennem bogen, den er meget medrivende, men jeg synes altså det hele blev lige lovlig metaforisk og melankolsk. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: jeg kan altså bare bedst lide når man kalder en spade for en spade.

Cover Release: The Sin Eater’s Daughter #3: The Scarecrow Queen

Jeg har ikke læst nogen af bøgerne i serien endnu, men coveret til den første bog slog fuldstændig benene væk under mig. Det var helt fantastisk flot, og det var coveret til toeren også – og 3’eren er ingen undtagelse. Cover design done right!

31627294

Amen altså hvor er det pæææænt! Okay, så titlen i hvid tekst ser lidt trist ud når nu resten af coveret er en mega awesome farveeksplosion, men titlen i sig selv er jo mega fed! Jeg er totalt solgt på den helt fantastiske baggrundsfarve, jeg bliver med det samme draget til coveret, og jeg elsker at de har beholdt flaske-temaet fra de andre bøger!

sineater

Den serie der, den skal altså bare komme og bo på min reol! Selv hvis den viser sig at være vildt ringe, så er det simpelthen nogle af de pæneste covers jeg har set, de hænger godt sammen, farverne passer perfekt, i looooove it!

21936988

A startling, seductive, deliciously dark debut that will shatter your definition of YA fantasy. Sixteen-year-old Twylla lives in the castle. But although she’s engaged to the prince, no one speaks to her. No one even looks at her. Because Twylla isn’t a member of the court. She’s the executioner.As the goddess-embodied, Twylla kills with a single touch. So each week, she’s taken to the prison and forced to lay her hands on those accused of treason. No one will ever love her. Who could care for a girl with murder in her veins? Even the prince, whose royal blood supposedly makes him immune to her touch, avoids her.But then a new guard arrives, a boy whose playful smile belies his deadly swordsmanship. And unlike the others, he’s able to look past Twylla’s executioner robes and see the girl, not the goddess. Yet a treasonous romance is the least of Twylla’s problems. The queen has a plan to destroy her enemies-a plan that requires an unthinkable sacrifice. Will Twylla do what it takes to protect her kingdom? Or will she abandon her duty in favor of a doomed love?

Anmeldelse: Den Store Djævlekrig #6: Den Faldne Djævel

31302758pink 4 stjerner

 

  • Titel: Den Faldne Djævel
  • Serie: Den Store Djævlekrig #6
  • Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
  • Antal Sider: 304
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Høst & Søn
  • ISBN: 9788763846400
  • Læst: 25/12 til 28/12

“Den faldne djævel” er det længeventede sjette og afsluttende bind i Kenneth Bøgh Andersens uforlignelige fantasyserie Den Store Djævlekrig.

I “Den faldne djævel” vender Filip tilbage til Helvede. Dette er han dog ikke alene om. En gammel, nådesløs ondskab har rejst sig, og noget frygteligt er under opsejling. Det sidste slag i Den Store Djævlekrig er langt fra udkæmpet, men denne gang foregår angrebet i det skjulte – og mere end blot Helvede er truede. Den endelige kamp bliver sværere og hårdere end nogen kunne have regnet ud og skurken er ondskab, der er større end selv Gud og Djævelen gør sig begreb om .


Hvor er jeg glad for den her slutning på serien! Jeg synes bog fem var lige filosofisk nok for mig, og det var den her også nogle gange – men det hele begyndte at give meget mere mening i den her bog, jeg elskede tidsaspektet og plottet, og den her føltes bare så meget mere spændende end femmeren gjorde – den var jeg egentlig mest forvirret over meget af tiden mens jeg læste.

Jeg synes også Filip blev lidt sig selv igen i den her bog. Okay, han er stadig blevet noget mere voksen siden bog 4, men jeg syntes jeg kunne kende ham i den her bog, i modsætning til femmeren. Der følte jeg slet ikke at Filip var Filip, men det gør jeg her. Jeg synes også han gennemgår en rigtig god udvikling gennem den her bog, og slutningen passer helt perfekt til det jeg havde håbet ville ske med Filip.

I forhold til historien, så synes jeg den her bog gjorde det fantastisk godt. I bog fem var jeg lidt forvirret og syntes det hele var lidt abstrakt. Jeg manglede klarhed over hvad det egentlig var bogen handlede om, men i den her bog er jeg ikke i tvivl. Selvom der er fart over feltet, så gør det ikke spor, det føltes ikke spor forjaget, bare helt afsindigt spændende. Jeg følte mig totalt opslugt mens jeg læste, hold nu op hvor er det spændende!

Og det leder mig så til plottet. Hvor er det bare vildt udspekuleret og Fandens godt! (høhø, see what I did there?). Ej men altså, jeg var totalt mindblown! Det var så snedigt og så awesome, jeg elskede det! Især det her med tiden, det var vildt fedt!

Men altså, jeg synes stadig det hele er lidt for abstrakt. Det er måden bogen er sat op på nogle gange, og måden Filips følelser bliver beskrevet. Altså, kald nu bare en spade for en spade ikke? Alt det der metaforgøgl er bare ikke rigtig mig, i hvert fald ikke når det bliver brugt på den her måde.

Men altså, det var virkelig en fantastisk slutning på serien! Ja okay, det blev lidt for abstrakt for mig nogle gange, men derudover? wooooow altså! Mega snedigt plot og latterligt spændende, jeg elskede det!