Læseåret 2020: De fem største skuffelser og bøgerne jeg DNF’ede

Nu har vi snakket om alle de gode bøger, og vi ved jo alle sammen godt at det er uungåeligt – nogle bøger er bare skuffelser, man kan jo ikke ramme plet og finde den næste pageturner hver gang. Nogle af dem har jeg hørt på lydbog, så for god ordens skyld skal jeg lige nævne at jeg har hørt dem via Mofibo, som jeg har en sponsoraftale med – de sponsorerer mit abonnement.

Tower Lord er 2. bog i The Ravens Shadow-trilogien, og den skarper læser vil nok bemærke at det her er opfølgeren til Blood Song, som var en af de bedste bøger jeg læste i 2020. Men Tower Lord var en skuffelse, jeg endte med at give den tre stjerner, så det var ikke fordi den var forfærdelig, men den var bare slet ikke på niveau med etteren. Det skyldes blandt andet at den første bog kun havde en fortæller, mens denne her har fire eller fem, og det var bare ikke nær så godt. Jeg ved stadig ikke helt om jeg orker at læse den 3. og sidste bog. Anmeldelse her.

Trial By Fire er første bog i Worldwalker-trilogien, og jeg hadede den. Den var SÅ kedelig, og jeg måtte virkelig kæmpe mig igennem den. Den politiske intrige virkede barnlig og fjollet, kapitlerne var vildt lange, de mange forskellige POV fungerede ikke, og i det hele taget var det bare ikke en bog for mig. Anmeldelse her.

City of Brass er første bog i Daevabad-trilogien, og jeg havde virkelig en forventning om en helt fantastisk historie med en spændende worldbuilding – og jeg kedede mig så meget. Jeg hørte den som lydbog, og jeg synes bare slet ikke den fungerede. Romancen var forfærdelig, og worldbuildingen var for kompleks og kompliceret som lydbog, og jeg kunne ikke følge med. Anmeldelse her.

Crown of Feathers har et helt fantastisk cover, men historien og karaktererne fungerede slet ikke for mig. Worldbuildingen er virkelig god, men det var karaktererne og romancen der ikke fungerede, og jeg kedede mig noget så forfærdeligt gennem det meste af bogen. Mærkeligt nok føler jeg stadig for at give den næste bog et skud, for de her fønikser trækker virkelig i mig, og et eller andet i mig er stadig interesseret i at se hvor historien går hen. Anmeldelse her.

Darkdawn er nok årets største skuffelse, jeg hadede virkelig den bog. Nevernight var så fantastisk en bog, men Darkdawn, som er den sidste bog i trilogien, var simpelthen så forfærdelig på alle måder. jeg havde meget få gode ting at sige om den, så hvis du vælger at læse anmeldelsen skal du forberede dig på en rant – sorry not sorry. Anmeldelse her.

Til sidst vil jeg lige nævne de to bøger jeg ikke fik læst færdig i 2020 og måtte DNF-e. Den første er Godblind, som jeg købte fordi coveret er fantastisk, Men det viste sig at være en GrimDark fantasy med nogle modbydelige torturscener, og det kunne jeg simpelthen ikke holde ud. Den anden er These Divided Shores af Sarah Raasch, bog to Stream Raiders-duologien. Jeg elskede den første bog, men jeg tror der var gået for lang tid siden jeg læste den første, for jeg kunne slet ikke holde styr på karakterer eller steder, og det blev ikke hjulpet på vej af at historien starter direkte hvor bog et slutter, uden at der bliver opsummeret noget som helst. Jeg hørte i øvrigt begge bøger på lydbog.

Sponsored Post Learn from the experts: Create a successful blog with our brand new courseThe WordPress.com Blog

WordPress.com is excited to announce our newest offering: a course just for beginning bloggers where you’ll learn everything you need to know about blogging from the most trusted experts in the industry. We have helped millions of blogs get up and running, we know what works, and we want you to to know everything we know. This course provides all the fundamental skills and inspiration you need to get your blog started, an interactive community forum, and content updated annually.

Genanmeldelse: Twilight #1: Tusmørke

  • Titel: Tusmørke
  • Serie: Twilight #1
  • Forfatter: Stephenie Meyer
  • Antal Sider: 505
  • Udgivelse: 2005
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Twilight
  • Genre: Paranormal Romance, Vampyrer
  • Forlag: Carlsen
  • ISBN: 9788711427552
  • Læst: 18. December til 2. Januar
  • Original rating: 5 stjerner

“Der er tre ting jeg er helt sikker på.

-Edward er vampyr
– Der er en del af ham – og jeg ved ikke i hvor høj grad, den har magten over ham – der der længes efter mit blod
– Jeg er fuldstændigt og håbløst forelsket i ham”

Bella Swan er flyttet til Forks, en våd og tåget soveby omgivet af store skove i staten Washington. Hun forventer ikke andet end regn og kedsomhed, men da hun møder den gådefulde Edward Cullen, sker der på en på samme tid vidunderlig og dybt foruroligende forandring i hendes liv. Blandt Edwards mange hemmeligheder, er der én altafgørende omstændighed, der vil kunne koste Bella livet – og truslen kommer både fra Edward og hans slægtninge. Midt i deres stærke tiltrækning balancerer Edward og Bella på en knivsæg mellem begær og stor fare.

Oprindelig anmeldelse her: Twilight #1: Twilight | Oprindelig rating: 5 stjerner

Min oprindelige anmeldelse af Twilight 12 fra 2012, og har altså 8 år på bagen. Det var ikke første gang jeg læste Twilight, faktisk har jeg temmelig sikkert læst den 20+ gange på det tidspunkt, og gav den alligevel fem stjerner. Jeg elskede den bog – og det gør jeg stadig. Jeg elskede den ikke helt så meget, og jeg var ikke nær så obsessed med den som jeg var dengang, men jo, jeg elsker den stadig.

I den oprindelige anmeldelse skrev jeg, at jeg elskede Bella. Det gør jeg stadig, og for alle de samme ting jeg nævnte i den første anmledelse. Jeg kan bare virkelig godt lide Bella, og jeg ser rigtig meget af mig selv i hende. Det er det her med at hun er anderledes og ligesom ikke rigtig passer ind hos sine jævnaldrende kan jeg nikke genkendende til, og jeg kan så godt lide at hun siger alle, inklusiv Edward, imod. Det har aldrig været romancen der bar den her historie for mig, det har altid været Bella.

Dengang var jeg ikke team Edward, og det har jeg aldrig været. Han prøver stadig at bestemme alt for meget, og det lader til at han mener han har ret til at bestemme hvad der er bedst for Bella – og det har han ikke. Han er kontrollerende og besidderisk, men dengang som nu elskede jeg alligevel at følge ham og Bella falde for hinanden. Alle de forvirrede følelser, spekulationerne over hvad han mon mente og hvad man skal sige og gøre ER bare spændende. Men jeg er team Jacob, og jeg vil altid være team Jacob.

Dengang syntes jeg historien var fuld af humor, og det synes jeg også stadig.

Til gengæld var jeg bare ikke så opslugt den her gang som jeg var i 2012. Jeg elskede den, men den var ikke helt på det samme pageturner-niveau, og jeg synes også det gik lidt for stærkt fra episoden på engen hvor Edward viser sig selv i solskin til at møde familien og en gal vampyr kommer efter dem. Men det er stadig en favorit, og jeg må indrømme at det var skønt at være tilbage i en velkendt historie som jeg vidste jeg elskede.

Anmeldelse: The Grace Year

  • Titel: The Grace Year
  • Serie: –
  • Forfatter: Kim Liggett
  • Antal Sider: 404
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: YA dystopi, horror, thriller
  • Forlag: Wednesday Books
  • ISBN: 9781250145444
  • Læst: 17. December til 27. december

No one speaks of the grace year. It’s forbidden.

In Garner County, girls are told they have the power to lure grown men from their beds, to drive women mad with jealousy. They believe their very skin emits a powerful aphrodisiac, the potent essence of youth, of a girl on the edge of womanhood. That’s why they’re banished for their sixteenth year, to release their magic into the wild so they can return purified and ready for marriage. But not all of them will make it home alive.

Sixteen-year-old Tierney James dreams of a better life—a society that doesn’t pit friend against friend or woman against woman, but as her own grace year draws near, she quickly realizes that it’s not just the brutal elements they must fear. It’s not even the poachers in the woods, men who are waiting for a chance to grab one of the girls in order to make a fortune on the black market. Their greatest threat may very well be each other.

With sharp prose and gritty realism, The Grace Year examines the complex and sometimes twisted relationships between girls, the women they eventually become, and the difficult decisions they make in-between. 

Xenia fra Xenias Bogblog talte så godt om den her bog at jeg blev totalt solgt og stormede ud og købte den (altså, online selvfølgelig, så jeg stormede på amazon og købte den 😂), og i starten var jeg skeptisk. Jeg synes ikke helt den fangede, men omkring side 150 skete der noget, og BUM så blev klokken tre om natten og jeg havde læst resten af bogen færdig.

Det gode:

  • Det her var en pageturner uden lige. Da jeg først blev hooked var jeg fuldstændig opslugt og kunne ikke slippe den igen. Klokken blev helt seriøst tre om natten inden jeg var færdig, og jeg fortrød det overhovedet ikke.
  • Worldbuildingen er egentlig ret vag, men jeg var 100% solgt. Samfundets opbygning og ritualer virkede gennemtænkte og som noget der kunne være virkeligt, og jeg åd det råt.
  • Romancen var fantastisk og meget slow burn. Jeg levede for det!
  • Historien er fuld af overraskelser, der sker simpelthen så meget du aldrig havde forventet ville ske.
  • Hele stemningen omkring det her Grace Year er super creepy, og endnu mere da pigerne ankommer til øen. Det er den samme hjemsøgte følelse af at der er noget helt galt som jeg fik da jeg læste Wilder Girls, og jeg elskede det!
  • Tierney er en badass og ret fantastisk hovedperson, og jeg synes hun generelt var både fornuftig, vittig og skarp, og jeg heppede så meget på hende.
  • Slutningen var intet mindre end fantastisk og slet ikke som jeg havde forventet. Alt hvad der sker efter hjemkomsten til byen er out of this world amazing.
  • Forholdet pigerne imellem og magtbalancen i gruppen er virkelig uhyggelig og fantastisk godt udført, det er dødspændende at følge med i.
  • Den her bog viser hvor modbydelige mennesker kan være mod hinanden når det hele sættes på spidsen, men den viser også at der er er håb og at venskab og sammenhold kan spire ud af ingenting, og det er ret fantastisk.

Det knap så gode:

  • Det tog omkring 150-ish sider før jeg for alvor blev fanget, og især var jeg træt af Kiersten. Jeg fattede ikke at folk bare lod hende styre og bestemme på den måde, og hun gik mig simpelthen så meget på nerverne.
  • Det cover er godt nok meget pink, og jeg er ikke sikker på jeg synes det repræsenterer historien ordentligt. Why it gotta be pink?

The Grace Year var en af de bedste bøger jeg læste i 2020, og jeg kan kun anbefale den. Den er dødspændende og en rigtig pageturner, og den her sære, hjemsøgte fornemmelse er helt fantastisk.

Læseåret 2020: De Bedste Lydbøger

Abonnement til Mofibo sponsoreret af Mofibo.

Jeg hører stort set alle mine lydbøger på Mofibo, som jeg har en sponsoraftale med. De sponsorer mit abonnement, og alle lydbøger på den her liste er hørt via Mofibo. Nogle podcasts hører jeg også via Mofibo, men til podcasts er det mest Spotify jeg bruger. Den her liste handler kun om lydbøger, og på listen i år er der 6 bøger og serier som jeg virkelig elskede.

Jeg købte godt nok Kvadrantiderne som fysisk bog i 2019, men jeg endte med at høre den som lydbog. Det var en helt fantastisk lytteoplevelse, historien var fantastisk, og det var virkelig spændende at få et indblik i Noahs hoved, som er ham der er hovedperson i Kvadrantiderne. Kvadrantiderne er 4. bog i Spektrum-serien, en dansk YA science fiction/tidsrejse-serie. Vær opmærksom på at jeg hørte den gamle udgave af lydbogen. Serien er siden skiftet til at blive udgivet hos Gyldendal, og der er kommet nye lydbøger ud i forbindelse med de omkrivninger Nanna Foss lavede i 2020. Oplæseren er jo nok en anden, men i hvert fald elskede jeg bogen, og glæder mig til næste bog i serien. Anmeldelse her.

Tryllebinder er 3. bog i Spellslinger-serien, og det var virkelig en fantastisk lydbog. Historien og worldbuildingen er meget unik, og serien har en skøn humor og fantastiske karakterskildringer. Som lydbog var den fantastisk, oplæseren gjorde et virkelig godt stykke arbejde, og jeg håber virkelig at Gyldendal oversætte de næste tre i serien også. Anmeldelse her.

Walk On Earth A Stranger havde jeg egentlig stående på reolen, men endte med at høre dem på lydbog i stedet. Det er den mest fantastiske historie fra koloniseringen af USA, hvor vi følger en pige som har evnen til at kunne mærke guld. Det er en gold rush / wild west type historie, og jeg elskede hvert øjeblik af den. Lydbøgerne var fantastiske, historien var fantastisk, og jeg elskede hovedpersonen. Anmeldelse af den første bog her.

Jeg lagde faktisk en preorder på den her bog inden den udkom, for jeg var ikke i tvivl om jeg selvfølgelig skulle høre lydbogen, men også at den serie måtte jeg simpelthen have stående på reolen herhjemme. Deathless Divide er 2. og sidste bog i Dread Nation-duologien, som er en alternative historye-historie der foregår efter den amerikanske borgerkrig. Konceptet er, at den amerikanske borgerkrig ikke sluttede som vi husker den, men i stedet fik en brat ende da de døde begyndte at stå op fra graven. Det er altså en zombie-historie der forgår i tiden efter den amerikanske borgerkrig, og det er en helt fantastisk historie. Lydbøgerne er fænomenalt gode, hovedpersonen er fra sydstaterne og har tydelig systatsdialekt, så det er også sådan oplæseren læser historien op – med tyk sydstastaccent. Det giver bare så meget liv til historien som i forvejen er dødspændende. Anmeldelse af den første bog her.

Jeg fik egentlig et anmeldereksemplar af Wundersmeden fra Gyldendal for flere år siden, men fik den ikke læst – undskyld Gyldendal! En dag faldt jeg over lydbogen på Mofibo og fik pludselig lyst til at høre den, og det var en fantastisk beslutning! Det var en skide god lydbog, og jeg gav mig til at høre Tomhedsfeber lige så snart den var udkommet nogle måneder senere – og den tog historien til endnu større højder. WunderSmeden og Tomhedsfeber er henholdsvis 2. og 3. bog i Nevermoor-serien, som er middlegrade fantasy med det mest fantastiske, magiske univers, skønne karakterer, venskaber og en fantastisk historie. Anmeldelse af Wundersmeden her og Tomhedsfeber her.

De sidste på listen er også en serie, nemlig New Adult Romance-serien Game On af Kristen Callihan. Jeg har faktisk hørt de første 3 bøger på lydbog i 2020, men jeg har kun taget de første to med på listen, for jeg var altså ikke super vild med treeren. Men Sendt til Tælling og Chanceløs var helt fantastiske lytteoplevelser, oplæserne var gode, historien var god, og som romance fungerer det fantastisk godt. Karaktererne har liv, og man kan tydeligt føle tiltrækningen imellem hovedpersonerne i begge bøger. Der er en 4. bog i serien, men den har jeg ikke hørt endnu. Anmeldelse af Sendt til Tælling her og Chanceløs her.

Læseåret 2020: De 10 bedste bøger

Den her liste er ikke i ordnet rækkefølge, for det er simpelthen så svært at lave en prioriteret liste. I mean, how am I supposed to choose? Impossible! Nogle af dem dækker også over en serie eller flere bøger i en serie. Der kommer et separat indlæg med lydbøgerne.

Wilder Girls læste jeg tilbage i Januar, og jeg husker stadig tydeligt hvor obsessed jeg var med den. Jeg læste den på et døgn, for jeg kunne simpelthen ikke slippe den igen. Det var den vildeste, mest fantastiske pageturner, og jeg kan kun anbefale dem. Det er en standalone, og jeg vil kategoriesere den som YA horror/thriller/dystopi. Anmeldelse her.

Jeg bliver også nødt til at sætte The Grace Year på den her liste. Hooold nu op en fantastisk bog! Jeg har ikke nået at skrive en anmeldelse af den endnu, men jeg kan afsløre at der gik lidt tid, måske 100-ish sider før jeg blev fanget – men så var jeg også fuldstændig fortabt og blev oppe en halv nat for at læse den færdig. Fandeme om jeg kunne stoppe, det var en fantastisk bog! Den minder på en måde lidt om Wilder Girls, den har lidt den samme creepy, uhyggelige følelse. Den findes også oversat til dansk med samme titel.

Det var også tilbage i Januar at jeg læste Ashlords, den første bog i Ashlords-duologien af Scott Reintgen, og jeg ELSKEDE den bog! Coveret er fantastisk, men der gemmer sig en lige så spændende historie indeni, og jeg fandt hele worldbuldingen med de her Fønixheste sindssygt spændende og meget opfindsom. Scott Reintgen er en snu forfatter, og det kan man virkelig mærke. Anmeldelse her.

Der er ingen vej udenom at nævne Blood Song. Blood Song er den første bog i en trilogi, og det er adult fantasy. Historien følger Vaelin Al Sorna fra han som barn bliver efterladt hos en krigerorden, gennem hans barndom og unge år med kamptræning og venskaber i sit broderskab hos ordenen og frem til at han bliver voksen, oplever kærlighed og opdager sin magiske evne og finder ud af, at der er så uendeligt meget på spil. Det er en fantastisk coming of age-historie, og jeg elskede hvert sekund. Anmeldelse her.

Ash Princess-trilogien gav jeg faktisk ikke fem stjerner, men de fik hver især 4 – og det er en af de serier jeg tænker tilbage på nu som værende en af de virkelig fantastiske læseoplevelser i år. Jeg husker den, og når jeg tænker tilbage på den får jeg lyst til at læse den igen. Det er YA Fantasy, og skildringen af hovedpersonen og de ting hun gennemgår er fænomenal – og worldbuildingen er spændende og anderledes. Anmeldelse af den første bog her.

The Priory of the Orange Tree er en ordentlig moppedreng – det er en standalone fantasy, og det er noget af det bedste og mest episke jeg har læst. Hele historien og hele den vibe den giver er episk, karaktererne, magien og worldbuildingen er fantastisk, og selvom den er 800 sider lang, så flyver man igennem den på ingen tid. Det er en fantastisk bog med et fantastisk cover, og selvom der er mange forskellige fortællere var jeg interesseret og investeret i hver eneste af dem, og det er virkelig en sjældenhed for mig. Anmeldelse her.

Scott Reintgen kan virkelig noget, og jeg blev nødt til at sætte hans Nyxia-trilogi på listen over de bedste bøger jeg læste i 2020. Den første bog er den bedste, men hele trilogien er nervepirrende, sindssygt spændende og har fantastiske karakterer og et virkelig spændende plot. Jeg elskede Nyxia, den første bog, og jeg læste det meste af den på én nat, fordi jeg simpelthen ikke kunne slippe den. Det er YA science fiction, og den første bog mindede mig lidt om Hunger Games med den der konkurrence der kører imellem deltagerne på ekspeditionen, så er man fan af det der konkurrence-aspekt er den bestemt værd at læse. Jeg har allerede nævnt at Scott Reintgen er en virkelig smart og kløgtig forfatter, og det viser han også i den her trilogi. Alting er gennemtænkt, og der kommer de vildeste plottwists som man aldrig havde set komme. Anmeldelse af den første bog her.

Hvor Jeg Hører Til er en YA contemporary og handler om de svære ting i livet – skyld, skam og selvmord. Selvom den er hjerteskærende, så må jeg sige at jeg elskede hvert øjeblik af den historie. Det endte ikke som jeg gerne ville, men historien sidder alligevel i mig, og man forstår virkelig de følelser Hannah har og baggrunden for de ting hun siger og gør. Det er mesterlig karakterskildring, og jeg glæder mig til at vende tilbage til Smyrna Beach – det her er nemlig den første bog i serien OnShore, og de næste bøger i serien følger nogle af de andre unge Hannah møder og bliver venner med da hun flytter til Smyrna Beach. Anmeldelse her.

En Sidste Vilje er et anmeldereksemplar fra Palatium Books.

En Sidste Vilje er en standalone adult feel-good-romance, og handler om Hannah, hvis liv ikke er nær så spektakulært som resten af hendes familie. Hun har skiftet studieretning alt for mange gange, og aner ikke hvad hun vil med sit liv. Så dør hendes Grandonkel Donald, og hun får til opgave at gennemføre et sæt udfordringer eller opgaver, som Donald organiserede før sin død. For enden af de opgaver – hvis hun gennemfører – venter der en gave, som måske eller måske ikke er Grandonkel Donalds arv. Det her er den mest fantastiske sjove, skøre og tossede historie, og den viser på fineste vis hvordan det er vigtigt at huske at leve livet, og leve det for sig selv og ikke for alle andre. Den viser kærlighed, venskab og familieforhold, og krydrer det hele med hemmeligheder, humor og drama, og det er den skønneste og sjoveste feel-good. Anmeldelse her.

Den Hvide Enkes Død er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Den Hvide Enkes Død er endnu en pageturner – den her historie er så fantastisk at alle virkelig burde læse den. Det er en dystopisk YA-trilogi hvor dette er bog to, og som handler om et kønsopdelt samfund hvor mænd og kvinder lever adskilt. Måden worldbuildingen er udtænkt på er genial, og de forskellige fortællere i historien giver indblik i hver deres aspekt af livet i den her verden. Karakteriseringen er fantastisk, og bogen var umulig at slippe da jeg først kom i gang. Den er lige så god som den første bog i serien, og den finder du en anmeldelse af her.

Det var hele listen, men der et par honorable mentions som jeg synes er værd at nævne: Spøgelsernes Hemmelighed af Mary Downing Hahn, Medaljonen af Nicole Boyle Rødtnes og På Røven Gennem Natten af Søren Poder.

Læseåret 2020: I tal og et blik på 2021

2020 er gået på held, og gudskelov for det. Det var på mange måder et fucked up år, men også et år hvor jeg har gennemgået en kæmpe udvikling og lært nogle vigtige livslektier på det personlige plan. Så jeg kan ikke gennemgribende hade 2020, men det der corona må egentlig godt være overstået snart. På læsefronten gik det cirka lige så godt som de sidste par år. Jeg fik læst lidt mere, og lidt flere fysiske bøger end året før. Men lad os tage det i tal, for det elsker jeg!

Det her er bare et simpelt screenshot fra mit excel-ark. Goodreads passer aldrig helt, så jeg har mit eget excel-ark til at holde styr på hvad jeg læser og hvor meget. I 2020 læste jeg 82 bøger, mod 76 i 2019, og antal sider læst er også steget fra 15.426 i 2019 til 21.845 i 2020, så det er jeg vældig tilfreds med. Det betyder at gennemsnitslængden på en bog har været 267 sider.

På lydbogsfronten har jeg hørt 285 timers lydbog, hvilket svarer til noget der ligner 12 dage. Det tal ville være meget højere hvis man tæller podcasts med, men det har jeg valgt ikke at gøre, for det kan jeg simpelthen ikke holde styr på. I 2019 holdt jeg ikke styr på lydbøgernes længde så det har jeg ingen tal for, men i 2019 var 49% af de bøger jeg læste lydbøger, hvor det i 2020 kun er 28%, så mit lydbogsforbrug er gået væsentligt ned i 2020. Det har jeg faktisk ikke noget imod, for jeg har hørt nogle virkelig spændende og lærerige podcasts som jeg virkelig har været underholdt af. Jeg kan virkelig anbefale Hjernen på Overarbejde, et fantastisk godt podcast om hvordan hjernen virker, hvordan stress fungerer og hvordan den menneskelige psyko fungerer – alt sammen bakket op med videnskabelig research og facts.

Jeg skar lidt ned på anmeldereksemplarerne i 2020, og det har været skønt. Jeg vil selvfølgelig gerne læse alle de bøger der udkommer på dansk, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre, og det giver mig enormt meget stress at være konstant bagud med bøger jeg har forpligtet mig til at læse. Niveauet som det er nu passer mig godt, og jeg føler ikke anmeldereksemplarerne er et problem eller ligger og spøger i baghovedet sådan som de gjorde før.

Fordelingen af danske vs engelske bøger er cirka det samme som i 2020, og det bliver det nok også fremeover. Jeg kan godt lide at læse på begge sprog, det er sådan lidt en humørting, så jeg skifter meget imellem dansk og engelsk.

Vi har talt om lydbøgerne som jeg hørte en del flere af i 2019, men ellers er fordelingen mellem hardback og paperback cirka det samme i 2020 som det var i 2019.

Ifølge Goodreads var min korteste bog i 2020 145 sider, og det var en tegneserie i Star Wars-universet som jeg DNF’ede, og den længste var The Priory of the Orange Tree på 830 sider. Min gennemsnitsrating på Goodreads var 3.5 stjerner, og det er cirka det samme som i 2019. Jeg er måske lidt en picky reader, men jeg elsker bare ikke alt jeg læser. Den første bog jeg læste i 2019 var Spektrum #3: Ursiderne på lydbog, og den sidste bog jeg læste i 2020 var en genlæsning af Twilight.

Der flyttede cirka 95 bøger ind på min reol i 2020 – og jeg siger cirka fordi jeg faktisk ikke helt ved det, jeg måtte kigge blogindlæg og instagram igennem og tælle sammen 😂 Måske udvider jeg mit excel-ark med en sektion for nye bøger tilføjet til samlingen, så jeg har en chance for at kunne huske det – og jeg tør slet ikke tænke på mængden af penge jeg har brugt på de bøger 😂

Men hvad skal der så ske i 2021? Jeg har sat mit Goodreads-læsemål til 65 bøger, og det skal jeg nok klare. Jeg er ikke god til deadlines når det kommer til min læsning og bøger, for så mister jeg virkelig læselysten. Så derfor fortsætter jeg med at begrænse mængden af anmeldereksemplarer, det niveau jeg modtager bøger på nu passer fint til mig, så det skal nok ikke være mere end det i hvert fald. I 2021 kunne jeg godt tænke mig at læse mere af lyst i stedet for at trang til at mindske min TBR. Jeg vil gerne genlæse noget mere, det er for eksempel over fem år siden jeg læste Harry Potter sidst (WHAAAT?), og min genlæsning af Twilight og Den Sorte Enkes By mindede mig ligesom om at genlæsning af yndlingsbøger er helt fantastisk, og det er der altså ingen mængde TBR der skal stoppe mig i. Jeg vil så til gengæld forsøge at købe lidt færre bøger, og i stedet spare pengene op, eller måske forny min garderobe lidt. Jeg overvejer at lave genlæsnings-anmeldelser, jeg synes måske det kunne være sjovt at få ned på skrift hvad jeg synes om Twilight her fem år efter jeg læste den sidst. Har jeg ændret mening? Så jeg ting denne gang jeg ikke bemærkede første gang? Er jeg vokset fra den bog der engang var en favorit?

Alt ialt er jeg vældig tilfreds med mængden af bøger jeg læste i 2020, og jeg må indrømme at jeg lidt ser frem til flere genlæsninger i 2021. Jeg kan stadig huske dengang jeg læste Harry Potter mindst to gange om året og elskede dem hver gang, og genlæsningen af Twilight var helt fantastisk – det vil jeg have mere af i 2021. Jeg håber i alle sammen fik læst en masse skønne bøger i 2020, og at i alle sammen kom igennem året okay ❤