Anmeldelse: Aurora Teagarden Mysteries #1: Real Murders

12317009.jpg

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Real Murders
  • Serie: Aurora Teagarden Mysteries #1
  • Forfatter: Charlaine Harris
  • Antal Sider: 202
  • Udgivelse: 1990
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Gollancz
  • ISBN: 978-0-575-10370-2
  • Læst: 1/12 til 3/12

 

Though a small town at heart, Lawrenceton, Georgia, has its dark side-and crime buffs. One of whom is librarian Aurora “Roe” Teagarden, a member of the Real Murders Club, which meets once a month to analyze famous cases. It’s a harmless pastime—until the night she finds a member killed in a manner that eerily resembles the crime the club was about to discuss. And as other brutal “copycat” killings follow, Roe will have to uncover the person behind the terrifying game, one that casts all the members of Real Murders, herself included, as prime suspects-or potential victims.

Real Murders er en krimi, og krimi er jo normalt ikke noget jeg gør så meget i. Jeg kan godt lide fantasy med krimi-elementer, men vi kan lige så godt få det her på plads: Real Murders er en krimi, og der er ikke en snert af fantasy i den overhovedet. Men det er Charlaine Harris der har skrevet den, kvinden der gav mig True Blood, så en af mine mål er at læse alt hvad hun udgiver, for jeg kan næsten altid lide det. Det kunne jeg også med den her, selvom det er en genre jeg ikke plejer at læse så meget.

Det Gode:

  • Bogen er kort og hurtigt læst, men den er spændende og man er godt underholdt mens man læser. Og selvom den er kort, så føles den ikke kort, det føles ikke som om man springer noget over.
  • Den havde rigtig god Sherlock Holmes-effekt. Den er skrevet sådan at du hele tiden får små spor og detaljer til at løse mysteriet, nogle tydelige og andre skjulte, og det giver den der må-lige-have-et-kapitel-mere-følelse, som er skøn!
  • Aurora er en virkelig herlig karakter! Hun er en lille bibliotekar med humor, hun er observant og intelleligent, og jeg kunne faktisk bare vældig godt lide hende.
  • Det er tilpas uhyggeligt uden at blive for meget. Krimidelen er spændende, men den er mere mysterie end blod og splat, det er helt sikkert, og det kunne jeg godt lide. Jeg kan jo ellers godt lide når det er lidt blodigt og creepy, men det her var en hyggelig, spændende sydstatsmysterie, og der passede det bare bedre ind med mindre blod og splat.
  • Den var overraskende. Jeg havde ikke regnet ud hvem gerningsmanden var før det blev afsløret, og det er et kæmpe plus.
  • Der var plads til at høre om Aurora der laver mad, planer med dates, tænker og så videre. Det var ikke bare huhej action hele vejen, og på den front minder den meget om True Blood – noget af det jeg virkelig godt kunne lide ved True Blood.
  • Lille by i sydstaterne-stemningen ❤

Det knap så gode:

  • Den var lidt tung at komme i gang med, indtil mordene begynder og man lærer Aurora bedre at kende.
  • Jeg kunne godt have tænkt mig at Romancen var lidt mere believeable.
  • Jeg kunne også godt have tænkt mig at Aurora lavede lidt mere detektivarbejde i stedet for bare at spekulere og vente på at oplysningerne dukkede op.

Så overall, så var det hyggelig, spændende læsning, det var en pageturner, og det var helt rart med en kort bog hvor der stadig er plads til både historie, karakterudvikling, humor og mysterie.

Reklamer

Top 5 Wednesday: Bookish ting jeg er en Grinch med

Top 5 wednesday er kreeret af GingerReadsLainey på youtube.

Det her egentlig emnet til 6. December, men who cares – jeg nåede det ikke til 6., og jeg synes emnet er vildt sjovt!

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal oversætte Grinch til (ordforklaring via google her) – men dagens emne handler om bookish ting ved bøger du ikke kan lide. Det kan være alt muligt, dårlige covers, idiotiske karakterer, instalove, Etbenede gargoyler, whatever du nu har lyst til.

1.”I will suck your blood, bleh bleh bleh”.

Også kendt som overdrevent onde skurke. Jeg kan godt lide skurke der er intelligente, og onde på den udspekulerede måde. Jeg gider simpelthen ikke skruke der bader i deres ofres blod, slår ihjel uden bagtanker eller spiser børnehjerter til frokost. Det føles som tegnefilmsskurke fra man var barn, og jeg gider det ikke. Ind med de udspekulerede, snedige skurke!

Case in point: Den Trofaste Søn-serien, House of Comarré-serien, The Pledge-trilogien.

2. “Vi udgiver bøger i alle størrelser og former!”

Også kendt som at bøger udkommer i en milliard forskellige højder, og du derfor aldrig kan få en serie til at matche. Hvorfor er det nødvendigt at hardbacks og paperbacks udkommer i otte forskellige højder hver? Kan der ikke bare være én højde for hardbacks, en for paperbacks og måske en for mass market paperbacks? Derudover er goodreads, amazon og diverse onlineboghandlere virkelig dårlige til at skrive mål på bogen. Det kan nogle gange være svært at finde frem til den udgave du leder efter, som matcher de bøger du har, og når du så finder den kommer den i en helt anden størrelse end angivet.

Case in point: Min The Black Magician trilogien af Trudi Canavan. Jeg bestilte dem med matchende covers, og ifølge amazon havde de alle tre samme mål. Bog et og tre matcher, men bog to er så en mass market paperback og mindre end de to andre. Well, Fuck you amazon.

3. “Det flasker sig!”

Også kendt som de gode klarer den, de onde gør ikke – eller belejlighedsfaktoren. Hør lige her, du kan ikke have en flok gode karakterer løbe igennem en korridor mens projektilerne flyver dem om ørerne uden at nogen bliver ramt. Come on. Du kan heller ikke lade dine karakterer drage i krig, uden at nogen dør og/eller kommer til skade. Helt galt bliver det, hvis de onde så rent faktisk dør eller kommer til skade. Hvor belejligt! Og urealistisk. Helt galt bliver det, når et magisk artefakt der kan redde det hele pludselig dukker op på det helt rigtige tidpunkt. Hvor belejligt. Eller når gode karakterer dør, men pludselig på magisk vis alligevel er levende eller bliver bragt tilbage. Igen, hvor belejligt. Not.

Case in point: Mythos Academy, Snow Like Ashes, De Udødelige

4. “Alle ressourcer udnyttes!”

Også kendt som at teksten skrives så langt ud i margen, gerne med mikroskopisk linjeafstand oveni, at du nærmest skal flå bogen i stykker for at kunne læse de sidste tre ord i hver linje. Og du kommer hele tiden til at springe en linje over, fordi linjeafstanden er ikke-eksisterende.

Case in point: Mere eller mindre alle mass market paperbacks.

5.”Tælle til en, tælle til to”

Også kendt som manglende nummeringer på ryggen af bøger. Put nu bare de numre på for fanden! Hvis det er bog et, så skal der stå et ettal på bogryggen. Bum. Det er så endnu værre hvis det slet ikke fremgår nogen steder, for hvis de rer 10+ bøger i serien kan man godt rode lidt rundt i hvilken rækkefølge de kommer i. Jeg skal stadig tjekke Goodreads fordi jeg altid glemmer den præcise rækkefølge på Black Dagger Brotherhood.

Case in point: Black Dagger Brotherhood på engelsk, True Blood, Den Store Djævlekrig

Anmeldelse: Sky Chasers #1: Glow

10834014

pink 2 sjerner

 

 

  • Titel: Glow
  • Serie: Sky Chasers #1
  • Forfatter: Amy Kathleen Ryan
  • Antal Sider: 386
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: MacMillan
  • ISBN:  9780330535588
  • Læst: 6/11 til 28/11

 

What if you were bound for a new world, about to pledge your life to someone you’d been promised to since birth, and one unexpected violent attack made survival—not love—the issue?

Out in the murky nebula lurks an unseen enemy: the New Horizon. On its way to populate a distant planet in the wake of Earth’s collapse, the ship’s crew has been unable to conceive a generation to continue its mission. They need young girls desperately, or their zealous leader’s efforts will fail. Onboard their sister ship, the Empyrean, the unsuspecting families don’t know an attack is being mounted that could claim the most important among them…

Fifteen-year-old Waverly is part of the first generation to be successfully conceived in deep space; she was born on the Empyrean, and the large farming vessel is all she knows. Her concerns are those of any teenager—until Kieran Alden proposes to her. The handsome captain-to-be has everything Waverly could ever want in a husband, and with the pressure to start having children, everyone is sure he’s the best choice. Except for Waverly, who wants more from life than marriage—and is secretly intrigued by the shy, darkly brilliant Seth.

But when the Empyrean faces sudden attack by their assumed allies, they quickly find out that the enemies aren’t all from the outside.

Glow is the most riveting series debut since The Hunger Games, and promises to thrill and challenge readers of all ages.

Jeg startede den her med håbet om at det var en af de der spændende, underholdende bøger man læser i en fart. Skriftstørrelsen er stor, coveret er pænt, historien lød spændende, men helt ærligt? Den var bare ikke et hit. Den havde gode elementer, og den havde dårlige elementer, så jeg tror vi tager det i punktform og starter med det gode:

Det gode:

  • Science fiction-elementet. Vi er i rummet på et rumskib på vej mod en ny planet, fordi Jorden er på vej til at blive ubeboelig. Den minder lidt om Under Ensomme Stjerner på den front. Men altså, her er tænkt over det hele, hvordan de får mad, hvordan og hvorfor der er atmosfære, klimastyresystemer, raktorer, det hele. Det er overbevisende, og det er grundigt.
  • Forfatteren er virkelig god til at skabe spænding. Det kan godt være jeg havde issues med den, men hun er virkelig god til at lave den der må-lige-have-et-kapitel-mere-følelse.
  • Jeg kan godt lide hvordan karaktererne udvikler sig, og hvordan det hele blev sådan lidt fluernes herre-agtigt. Hvis man gør noget med de bedste intentioner, så er det vel godt – eller hvad? Der er mere en en side af alle karakterer, og især kan jeg godt lide Kieran på den front. Hvordan han ser sig selv og hvordan andre ser ham er to helt forskellige ting.
  • Jeg kunne godt lide at den var så brutal. Det er ikke fordi den er blodig eller klam eller noget, men der sker frygtelige ting for karaktererne, og jeg synes det var fedt at det ikke blev forsøgt skjult eller pakket ind.
  • Anne Mather. Led, manipulerende og intelligent.

Det knap så gode:

  • Først og fremmest, så forstår jeg virkelig ikke Seth. Jeg forstår ikke hans bevæggrunde, jeg forstår ikke hvorfor han gør og siger det som han gør, det føles bare så dumt og random. Det var min største kilde til frustration, for det giver ingen mening.
  • Bogen bliver langsomt mere og mere prædikende, og religion fylder mere og mere. Det gad jeg faktisk ikke rigtig, for det føltes lidt som om den prøvede at trække troen ned over hovedet på mig.
  • Måden bogen er skrevet på. Forfatteren er god til at skabe spænding, men det føles lidt som om hun fordummer rigtig mange ting og vælger “nemme” ord, fordi det er en ungdomsbog. Det føles præcis som en bog skrevet af en voksen som tror teenagere er dumme. Jeg følte mig talt ned til.
  • Den her bog er mørk, der sker forfærdelige ting, og selvom jeg faktisk godt kunne lide det, så bryder jeg mig ikke om måden det blev behandlet på i visse tilfælde. Det waverly bliver udsat for bliver bare ikke behandlet ordentligt, og jeg tror lidt det hænger sammen med punktet ovenfor. Lidt som om at man ikke ville presse citronen om man vil.

Overall, så var jeg okay underholdt. Bogen er god, spændende endda, men den er også frustrerende, dels fordi jeg ikke forstod Seth, og dels fordi den bliver så prædikende. Jeg fortryder ikke jeg har læst den, men jeg sidder heller ikke og higer efter at læse videre i serien. Den minder en smule om Under Ensomme Stjerner i begyndelsen og der er visse ligheder, så hvis man syntes den var fantastisk, så er Glow et forsøg værd.

Cover Release: The Dark Artifices #3: Queen of Air and Darkness

Jeg fik vist aldrig lavet et indlæg om coveret til toeren, i hvert fald kan jeg ikke lige grave det frem i historikken. Jeg kunne vældig godt lide coveret til den første bog, men coeveret til toeren var en snoozefest. Jeg følte slet ikke det var eyecatching eller detaljeret, men det kan man i hvert fald ikke sige om det her cover.

13541056

Det her er et af de covers jeg elsker på afstand, men ikke helt så meget når det kommer tæt på. Der er ikke noget i vejen med baggrunden, den er helt fantastisk, og jeg synes den røde kjole og det der flydende, eerie look den har er fantastisk flot. Men titlens skrifttype er grim, og jeg synes faktisk det er lidt træls at Cassandra Clares navn fylder lige så meget som titlen. Det meste af coveret er jo nærmest tekst, og det får det til at føles lidt som en billig mass market paperback.

darkartificesseries.jpg

Problemet med coveret til 3’eren er ok også at jeg godt kan se det passer sammen med de andre, men det stikker alligevel ud på en lidt træls måde. Jeg er ikke sikker på om jeg kan lide det eller ej, men jeg føler ikke helt det passer til de andre. Måske fordi coveret til toeren er så intetsigende, at det her cover kommer til at se lidt sært ud ved siden af, fordi der bare sker så meget mere på det.

Den første bog er udkommet på dansk, og jeg tænker toeren udkommer til foråret på dansk. Bog tre udkommer på engelsk til december 2018. Find den første bog i serien på Goodreads her.

Anmeldelse: Spellslinger #1: Spellslinger

36507799

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Spellslinger
  • Serie: Spellslinger #1
  • Forfatter: Sebastian De Castell
  • Antal Sider: 384
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Spellslinger
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702236699
  • Læst: 15/11 til 22/11

 

Første del i Sebastien de Castells Spellslinger-serie. En bog fuld af magi, bedrag, heltemod og en ondskabsfuld, talende egernkat.

Kellens sektensårs fødselsdag nærmer sig, og det samme gør de fire magiske prøver, der én gang for alle afgør, om han kan blive en magtfuld jan’Tep-mager eller om han vil blive udstødt af sin familie og venner som sha’Tep-tjener. Der er bare et problem. Kellens magi er ved at forsvinde. For at undgå total ydmygelse, forsøger Kellen at snyde sig gennem en magisk duel. Men da en mystisk fremmed kommer til byen, udfordrer hun Kellen til at gå helt nye veje.
Den fremmede, Ferius Parfax, er argosier – en rejsende, der lever af sin kløgt og de tre sæt spillekort, hun altid har på sig. Hun er besværlig og uforudsigelig. Men hun er måske Kellens eneste håb

[ Sponsoreret ]

Bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, og skal dermed markeres som reklame ifølge markedsføringsloven. Jeg har ikke modtaget penge for at anmelde eller omtale bogen, hverken positivt eller negativt.

Den her bog var slet ikke som jeg forventede, og jeg elskede det! Altså, det var jo ikke fordi jeg forventede den var dårlig – tværtimod – men den var bare så fuld af overraskelser, og det er simpelthen fantastisk! Med alt det fantasy jeg har læst sker det ikke så tit at jeg møder noget jeg slet ikke føler jeg har læst før og som virkelig overrasker, og Spellslinger gjorde begge dele.

Worldbuildingen er helt fantastisk. Magi er jo ikke noget nyt, men her findes det på en måde som jeg virkelig godt kunne lide. Det gav mening, det var gennemtænkt, og  det var komplekst uden at blive for meget. Universet er befolket med lande og folkeslag, som alle har deres egen historie, og jeg elsker hvordan Jan’Teperne har deres helt egen historie, og hvordan den betyder så meget for historien. Jeg elskede hvor western-agtig den her verden føltes, og jeg elskede egernkattene! Små, hidsige bæster, I love it ❤

Kellen er en antihelt, så meget bliver rimelig hurtigt tydeligt. Hans forældre er stærke magere, hans lillesøster bliver måske den mest magtfulde mager nogensinde, men Kellen? Hans magi bliver svagere og svagere, og det er ret uheldigt i et samfund hvor din magis styrke definerer hvem du er og hvilken plads du får i samfundet. Kellen lader sig ikke slå ud af manglende magi, han bruger sin kløgt og viden til at snyde, bedrage og være kvikkere end sin modstander, og det er et helt fantastisk karaktertræk. Han er vittig, intelligent og er meget overvejende i sine tanker, og det kunne jeg virkelig godt lide! Jeg er absolut Kellen-fan, og i det hele taget er bogen fuld af spændende karakterer der alle sammen føles virkelig og levende.

Jeg elsker, hvordan jeg fra første side følte at jeg blev suget ind i den her verden, og sådan var det hver gang jeg satte mig ned for at læse den. Jeg elskede at den var uforudsigelig, og at der hele tiden skete noget. Ikke nødvendigvis noget actionagtigt, men der var hele tiden udvikling i historien, løgnene, mysterierne og intrigerne hober sig op, og det blev aldrig kedelig. Som læser blev jeg holdt til ilden og ville have mere, og det gør den til en af de bøger du længes efter at læse videre i.

Men jeg synes lige netop det gik lidt af den i løbet af de sidste 100 sider. Historien blev forudsigelig, og der skete alt for meget actionagtigt på meget lidt tid. Det var sådan lidt huhej, og jeg følte lidt den tabte det der uforudsete, som gjorde jeg syntes den var spændende. Men slutningen var god, og lægger op til en virkelig god toer, så jeg er absolut ikke færdig med den her serie – og jeg savner allerede Kellens vittige kommentarer, og egernkattene!

Cover Release: Red Queen #4: War Storm

Hvem er det der sidder og laver titler og catch phrases til den her serie? Vedkommende burde have lønforhøjelse, hver eneste titlen og hver eneste catchphrase på de her covers giver mig gåsehud, gør mig nysgerrig og giver mig lyst til at købe bøgene ASAP.

War Storm er simpelthen den fedeste titel ever, og jeg elsker simpelthen det cover! Thank God at der ikke blevet lavet coverchange halvvejs, for de her covers er fantastiske, de passer sammen, og coveret til War Storm er by far det bedste. It’s so pretty!

27188596

Jeg frygtede måske lidt at det her cover ville blive for mørkt. Jeg kunne jo godt se på de foregående covers hvor farvepaletten var på vej hen, men jeg synes det her er helt perfekt. Det er mærkt, men ikke så mørkt at det bliver kedeligt, og den der effekt med fade-out af baggrundsfarven omkring kronen giver et indtryk af at den lyser, den springer i øjnene på dig og man sidder og tænker “Uh, hvad ER det for en krone?” Det giver en følelse af forestående undergang på en måde, følelsen af at der sker noget storslået, episk og dramatisk i den her bog. Jeg elsker kronen, jeg synes den er fantastisk smuk, og den måtte gerne sidde på mit hoved! Den er rå, cool og lidt rock & roll føler jeg, og det elsker jeg!

redqueenseries

Jeg bliver nødt til at sige det igen, kæmpe thumbs up til folkene bag de her covers. De passer helt fantastisk sammen, uden at de bliver for ens, og det er en serie som vil se fantastisk ud på bogreolen når den sidste bog udkommer. Jeg kan rigtig godt lide at der er en krone på alle fire covers, men at de er forskellige, jeg kan godt lide at titel, forfatternavn og catchphrase er placeret samme sted på alle fire covers, og at det er baggrundsfarven der ændrer udseendet på hver bog mest. Det fungerer bare så godt altså!

De første 3 bøger er oversat til dansk, og War Storm udkommer maj 2018 på engelsk. Jeg forestiller mig at vi kan forvente den på dansk til efteråret 2018, men nu må vi se. Jeg har kun læst den første, som jeg husker som virkelig god. Du kan finde bog et på Goodreads her.