Anmeldelse: Monster af Patrick Ness

27 apr

monster

pink 5 stjerner




  • Titel: Monster
  • Serie: –
  • Forfatter Patrick Ness
  • Antal Sider: 215
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: A Monster Calls
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702155969
  • Læst: 16/4 til 17/4

MONSTER er en ekstraordinært rørende fortælling om at acceptere tab. Forfatteren Patrick Ness og illustratoren Jim Kay har begge vundet priser for denne hjerteskærende roman baseret på en idé af forfatteren Siobhan Dowd, hvis alt for tidlige død forhindrede hende i at skrive den selv.

Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene.

Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.


Dette er et anmeldereksemplar fra Plusbog.dk. Meninger og holdninger er mine egne.

Jeg vidste faktisk ikke frygtelig meget om den her bog, ud over den havde noget med tab at gøre, og havde pænt illustrationer kombineret med, at folk roser den til skyerne og beyond. Og jeg skal være den første til at indrømme, at hvis jeg havde vidst, på hvilken måde den omhandlede tab, så ville jeg aldrig have rørt den med en ildtang.

Men hvor er jeg glad for jeg ikke vidste det, og hvor er jeg glad for jeg har læst den bog. Jeg græd ikke øjnene ud bagefter, men jeg er ikke den samme person, som jeg var før jeg vendte sidste side og lukkede bogen. Jeg føler mig forandret, anderledes, klogere. Visere, måske. Og det lyder som noget værre sentimentalt ævl, men sådan havde jeg det. Nu kommer der noget lidt personligt, så bær over med mig. Kan du ikke tåle det, så er det nu du skal stoppe med at læse. Min moster har haft kræft. Min farmor døde lidt over midnat natten til juleaften 2013. Min bedstemor er i løbet af det sidste år kommet på plejehjem. Hun har parkinssons og demens. For mig føles det som om det var i går, at jeg sad og drak te hos farmor og spiste hjemmelavede vafler. Eller gik i haven med bedste og kiggede på roser og drak sodavand siddende på havebænken. Jeg har sindssygt svært ved at håndtere det, det her med pludselig at have døden inde på livet på den måde, og min foretrukne metode er ikke at tænke på, hvad der ligger forude. At det kunne blive værre. At det ender med døden.

Så at følge Conors rejse – guidet af Monsteret – var noget af det hårdeste jeg har gjort meget længe, fordi jeg – ligesom Conor – måtte se ting i øjnene, som jeg ikke havde spor lyst til at se i øjnene. Eller indrømme. Eller tænke på. Og nu sidder jeg her bagefter, og føler jeg har det meget bedre med det. Jeg føler mig klogere, visere, mere voksen. Og selvom emnet aldrig bliver rart, så føler jeg nu, at jeg kan håndtere det. Jeg behøver ikke længere undgå at tænke på det. Så bogen rørte mig, ændrede mig og har nok for altid ætset sig ind i min hukommelse. Indrømmet, jeg overvejede flere gange at lukke bogen, fordi jeg ikke synes jeg kunne håndtere det. Men jeg kunne alligevel ikke stoppe, jeg måtte vide det, jeg måtte have sandheden – både Conors og min egen er jeg nu klar over.

Det her en historie man kan læse, selvom man ikke er ude efter at blive rørt til tårer. Det er en rørende fortælling, men det er også en fortælling der kan ændre dig for altid. Illustrationerne er simpelthen fantastiske, og bidrager rigtig meget til effekten af bogen. Hele idéen med monsteret, Conor og det han gennemgå er helt igennem en fantastisk fortælling. Bogen har elementer, som burde irritere mig – for eksempel Conors far og måden han opfører sig på. Men i stedet for at være irriteret og gal i hovedet, så følte jeg bar med Conor. Det var realistisk, for let’s be real – sådan er der faktisk en hel del forældre der opfører sig. Så det jeg ikke burde have syntes om endte med at komplimentere historien helt fantastisk godt.

Der er ikke nogen jeg ikke vil anbefale den her bog til. Læs den og bliv rørt, eller læs den og bliv forandret, eller læs den og få en fantastisk historie om en dreng og Monsteret der kommer om natten efter sandheden. Uanset hvad, så skal du læse den her bog på et eller andet tidspunkt i dit liv. Måske får den ikke lige så stor indflydelse på dig som på mig, men helt ærligt, den her bog må du simpelthen ikke gå glip af. Det er en af de sjældne bøger, som har ændret mig, ændret mit liv, og ændret mit syn på verden på en måde. Fuldstændig helt og aldeles fantastisk bog.

Monster af Patrick Ness fås lige nu hos Plusbog.dk til 119,-. Vær opmærksom på, at du skal være medlem for at kunne få bogen til pluspris. Affiliate links.

Bookish Academy Awards Tag

25 apr

Okay, jeg er heller ikke blevet tagget i det her tag (og jeg har heller ikke tænkt mig at tagge nogen), men jeg synes egentlig det her tagging-halløj er skide sjovt! Det her tag huskede jeg fra youtube, så jeg google det og fandt tags + beskrivelser hos hende her. Jeg har sprunget nogle af dem over, hvis jeg ikke lige syntes de var interessante eller gav mening. Og så har jeg også frosøgt ikke at vælge de samme bøger til alting – kunne sikkert på en eller anden måde få True Blood til at passe som vinder i hvert kategori, men det er jo ikke sjovt.

Best Actor: (Best Male Protagonist)

Vinder: Filip Engell fra Den Store Djævlekrig-serien.

Runner-ups: Zsadist fra Lover Awakened/Blodslaven, Takeo fra Otoriklanens Fortællinger, Kvisth fra En Historie Fra Kanten-serien, Tom Ward fra Wardstenen-serien.

Helt ærligt, det her er et røvsvært tag. Jeg endte med at vælge Filip som vinder, fordi han er en af de personer, som jeg husker bedst, og som jeg virkelig følte for. Og ja, surprise surprise så er Harry Potter ikke på listen, men what can you do. Da jeg gennemgik bogreolerne var det disse fem, jeg med det samme tænkte “de skal på listen!” Faktisk fik jeg helt lyst til at læse Otoriklanens Fortællinger igen, da jeg stod med bogen i hånden.

2015-04-18 11.04.25

 

Best Actress:(Best Female Protagonist)

Vinder: Sookie Stackhouse fra True Blood-serien

Runner-ups: America Singer fra The Selection-trilogien, Penryn fra Angelfall-trilogien, Katniss fra Hunger Games-trilogien, Katy fra Lux-serien

2015-04-18 11.09.50

Der var ikke rigtig tvivl i mit hjerte, da jeg skulle finde en vinder. Sookie er en af de personer jeg har fulgt længst, og som jeg identificerer mig mest med. Jeg synes hun er sej, og jeg var virkelig ked af at give slip på hende da serien sluttede. Katniss er dog meget tæt på Sookie, Katniss er også en person som jeg synes er rockersej, og som jeg virkelig følte noget for mens jeg læste bøgerne. Faktisk var det her et rigtig svært valg, fordi jeg for eksempel også gerne ville have haft Bella fra Twilight og Emilie fra Spektrum/serien, men man må altså begrænse sig lidt – ellers ender det jo med jeg slet ikke kan styre mig og putter enhver bog med en hovedperson jeg kunne lide på listen. Og hov, kunne også godt have tænkt mig at få plads til Ismae fra His Fair Assassin-trilogien.

Best Cinematography:(Best Plot Twist)

Vinder: Løbeild, bog #2 i Hunger Games-trilogien

Runner-ups: Død Indtil Solnedgang, bog #1 i True Blood-serien, Sever, bog #3 i Wither-trilogien

2015-04-18 11.21.03

SPOILER AHEAD

Jeg var en af dem, der sad med åben mund og polypper da det gik op for mig, at Katniss skulle tilbage i Arenaen. Jaja, alle andre så det komme, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville ske.

SPOILER SLUT

Død Indtil Solnedgang var også en bog der overraskede mig til sidst. Jeg ved som regel altid hvem der er skurken, men her blev jeg virkelig taget med bukserne nede. Og i forhold til Sever, så havde jeg aldrig forestillet mig, at den ville ende på den måde. Never ever in a million years.

Best Costume Design:(Best Book Cover)

Vinder: The Gathering Dark, bog 1 i Grisha-trilogien. Også kendt som Shadow & Bone.

Runner-ups: Nightshade #1: Natskygger, Snow Like Ashes #1: Snow Like Ashes, Legend #2: Prodigy, The Diviners #1: The Diviners

2015-04-18 11.29.34

Okay, her er tydeligvis et farvetema, haha :P Det her var virkelig svært, for jeg synes der er vildt mange pæne covers derude. Jeg valgte The Gathering Dark som vinder, fordi det er et sindssygt pænt cover, som billedet overhovedet ikke yder retfærdighed. Nightshade: Natskygger er også et af mine all time favoritcovers.

Best Supporting Actress and Actor: (Best Male and Female Sidekick)

Vindere: Ron Weasley & Hermione Granger

Runner-ups: Simon fra The Mortal Instruments, Alban fra Spektrum-serien, og så en bog for henholdsvis Slade og Tybalt fra Dæmondræberen-trilogien.

2015-04-18 11.37.43

 

Okay, her kan man nok ikke komme uden om, at Ron og Hermione er de klare vindere for mig. Elsker de to, de er fantastiske! Alban syntes jeg var super i Spektrum-serien, og jeg har altid i mit hjerte håbet at Clary ville forelske sig i Simon i stedet. Der er også to på listen som jeg først har stiftet bekendtskab med for nylig, og det er Slade og Tybalt fra Dæmondræberen-trilogien. To awesome personligheder.

Best Original Screenplay: (Most Unique Plot/World)

Vinder: En Historie Fra Kanten-serien

Runner-ups: Breathe-duologien, The Lunar Chronicles-serien, The Demon Trappers-serien, Study-serien

2015-04-18 11.44.48

Her var jeg egentlig heller ikke i tvivl. Universet i En Historie Fra Kanten-serien er noget af det mest unikke og anderledes jeg er stødt på i en bog. Jeg fatter ikke, hvordan de har fundet på det hele, men det er virkelig fascinerende og gennemført. The Lunar Chronicles involverer cyborgs og beboere på månen som vil overtage jorden, Breathe er en dystopisk verden hvor mennesker bor i domes, fordi der ikke er tilstrækkelig ilt i jordens luft længere. Poison Study er et af mine yndlings fantasy-universer, og Demon Trappers synes jeg også har et helt unikt tag på dæmoner.

Best Adapted Screenplay: (Best Book-to-Movie Adaptation)

Vinder: The Hunger Games

Runner-ups: Divergent, Harry Potter, Narnia, Ringenes Herre

Her var heller ikke rigtig nogen tvivl. Jeg elsker Hunger Games både som film og som bog, og jeg har faktisk ikke rigtig nogle kritikpunkter i forhold til filmen. Det samme gør sig gældende for Ringenes Herre. Sindssygt gode film, som jeg faktisk synes er bedre end bogen. Divergent synes jeg også var god, og de fleste af Harry Potter-filmene synes jeg også var gode.

Best Picture: (Best Stand-Alone)

Vinder: The Martian af Andy Weir

Runner-ups: Dragonfly af Julia Golding, Ready Player One af Ernest Cline

Her ville jeg gerne have taget billeder, men The Martian lånte jeg på biblioteket, så jeg ejer ikke selv bogen, og Ready Player One er udlånt lige pt, så det ville blive lidt sørgeligt :P Nå, men The Martian er en fantastisk sci-fi overlevelses-historie, som jeg overvejer at genlæse – eller måske høre på lydbog? – inden for nærmeste fremtid. Ready Player One lytter jeg faktisk til lige nu, og den er virkelig god! Dragonfly er fantasy, og jeg elskede den!

 

På Min Ønskeliste #68: Suspicion af Alexandra Monir

24 apr

suspicion

A modern-day twist on the classic thriller, Rebecca, with a dash of the supernatural, a powerful romance, and a deadly family mystery.
 
“There’s something hidden in the maze.”
 
Seventeen-year-old Imogen Rockford has never forgotten the last words her father said to her, before the blazing fire that consumed him, her mother, and the gardens of her family’s English country manor.
 
For seven years, images of her parents’ death have haunted Imogen’s dreams. In an effort to escape the past, she leaves Rockford Manor and moves to New York City with her new guardians. But some attachments prove impossible to shake—including her love for her handsome neighbor Sebastian Stanhope.
 
Then a life-altering letter arrives that forces Imogen to return to the manor in England, where she quickly learns that dark secrets lurk behind Rockford’s aristocratic exterior. At their center is Imogen herself—and Sebastian, the boy she never stopped loving.

Combining spine-tingling mystery, romance, and unforgettable characters,Suspicion is an action-packed thrill ride.

Anmeldelse: Dæmondræberen #3: Revolution

23 apr

revolutionpink 3 stjerner




  • Titel: Revolution
  • Serie: Dæmondræberen #3
  • Forfatter: Louise Haiberg
  • Antal sider: 482
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1858-0
  • Læst: 8/4 til 13/4

Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.

For vores skyld …

REVOLUTION er tredje bind i serien Dæmondræberen
– en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup. Meninger og holdninger er mine egne.

Der er fare for, at det her bliver lidt en gentagelse af de to forrige anmeldelser, for det er egentlig de samme ting der trækker lidt ned for mig. Men lad os starte med det positive: Slade og persongalleriet.

Noget af det, som jeg har været ellermest glad for gennem den her serie er alle de forskellige personer, der findes i de her bøger. Alle er vidt forskellige, og alle deres egen personlighedstræk, måde at være på og måde at tænke på. Benjamin blev introduceret som fortæller i bog to, og i denne her er det Slade der er den nye fortæller. Og Slade er uden sammenligning en af mine yndlings bipersoner nogensinde. Han er bare så atypisk, helt anderledes end nogen anden personlighed jeg har mødt i en historie. Han var så levende, og jeg glædede mig til hvert eneste afsnit fra hans synspunkt. Den bedste måde at beskrive ham på må være en underdanig teddybjørn med hang til at undskyde for alting. Er totalt medlem af Slade-fanklubben. Ikke fordi han er hot bookish boyfriend-materiale, men simpelthen fordi jeg godt kunne lide ham.

Dominic synes jeg stadig lige godt om. Han er lige så sjov som han var i de foregåene bøger, og i det hele taget har bogen lige så god humor som de forrige bøger. Jeg elsker hans skarpe kommentarer og kulsorte, kontante humor. Tybalt er også stadig en af mine favoritter, fordi han bare er å meget for meget. Han minder mig lidt om en drag queen på den gode måde. Tia er jeg stadig ikke helt solgt på, men mere om det senere. Jeg kunne nemlig rigtig godt lide den dynamik der var mellem de forskellige personer, måden de talte og arbejdede sammen på og var sammen på, hvis i forstår hvad jeg mener? Og så er jeg virkelig glad for, at vi endelig møder Lucifer himself. Og han var niiice! Altså, ikke at han var god, han var ond og led præcis som han skal være, men jeg synes han var brilliant skrevet.

Så er der Tia. Jeg ved ikke rigtig hvad der er med Tia, men jeg connecter bare ikke med hende. Til at starte med synes jeg godt om hende, men det kom ligesom aldrig rigtig videre. Især i den her bog kunne jeg ikke rigtig forbinde mig med hende, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Jeg synes ikke hun mangler noget som person, og jeg synes heller ikke hun er en røvbanan eller noget. Af en eller anden årsag kunne jeg bare ikke leve mig ind i hendes synspunkt. Og det er nok lidt af samme årsag jeg ikke er helt solgt på hende og Dominic som par.

I forhold til historien, så er det ligesom i de tidligere historier: der er en nutidshistorie og en fortidshistorie, og man skifter mellem de to. Jeg synes stadig jeg tabte tråden lidt ind imellem, men det var væsentligt bedre i den her bog end i de to forrige. Og til forskel fra de to tidligere bøger, så var det nutidshistorien der fangede mig i den her bog.Jeg synes især de sidste 100 sider var nervepirrende, og slutningen fantastisk. Og +10 modighedspoint til Louise Haiberg for ikke at være bange for at slå karakterer ihjel.

REVOLUTION var en god bog, ligesom de foregående også var. Humoren er fantastisk, og slutningen er episk og nervepirrende. Jeg synes stadig den skiften mellem nutid og fortid forstyrrede mig lidt, og Tia kunne jeg ikke rigtig forbinde mig med. Til gengæld var Slade fantastisk! Alt ialt har serien holdt niveauet fra start til slut, noget som ikke sker særlig tit. Jeg har virkelig sat pris på den fantastisk humor (og Dominic), og jeg er faktisk helt ked af, at det er slut.

Covers Fra Hele Verden #21: Lux #1: Obsidian

22 apr

Lux-serien er en af de serier jeg var vild med hele vejen igennem, men hvor jeg især var fuldstændig fortabt i den første bog. Jeg synes egentlig ikke det oprindelige cover er specielt pænt – det er det første i første række og også den ud gave jeg har. Synes farven er lidt for muggengrøn. Nå, men det blev ikke bedre da man bestemte sig for at genudgive serien i en bind-up-udgave med bog 1+2 i samme bog. Det er cover nummer 3 i 3. række.

1

2

3

Jeg er faktisk helt klart mest til coverne i 2. række. Jeg synes alle tre er fine på hver deres måde, især det tyske, som er cover nummer to i 2. række. Det kan godt være det ikke lige skriger paranormal romance involving aliens, men jeg synes det er pææænt. Det første cover i 2. række er jeg egentlig også ret vild med, selvom fyr+pige på coveret er brugt lige rigeligt. Jeg synes bare det fungerer godt her. Til gengæld er det midterste cover i 3. række virkelig sært. Den øverste halvdel ser totalt underligt ud.

Anmeldelse: De Udødelige #3: Gravheksens Gave

21 apr

gravheksen   pink 4 stjerner


  • Titel: Gravheksens Gave
  • Serie: De Udødelige #3
  • Forfatter: Tamora Pierce
  • Antal Sider: 239
  • Udgivelse: 1999
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Emperor Mage
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN:  9788758806846
  • Læst: 13/4 til 16/4

“Jeg gav dig kraften, så du kunne bruge lidt tid på at øve dig med den,” sagde gravheksen til Daine, “… men denne gang må I dødelige selv vælge.Vi stakkels guder kan kun forsøge at rette op på det hele bagefter!” Alanna, Numair og Daine er, sammen med en større delegation, sendt til Carthak for at forhandle om fred med kejser Ozorne. Men gudernes vrede over den magtsyge kejser er stor – så måske skal Daine bruge sin vilde magi for at få ryddet op i det plagede land. Hvis rotterne vil gå med til at forstærke hendes energi, kan hun lade den livgivende kraft fra gravheksen strømme over i alle de store skeletter ...


Et spring fra to stjerner i forrige bog i serien til fire i den her er jo egentlig lidt af et spring. En stor del af det skyldes sproget, noget som jeg slet ikke havde lagt mærke til i de to forrige bøger, som jeg jo læste på engelsk.

Nu får jeg nok en del Tamora-fans på nakken, men jeg synes faktisk hendes måde at skrive på, måden hun sætter en sætning sammen på, gør jeg sig meget bedre på dansk end på engelsk. Jaja, i knoooow, sådan må man ikke sige. Men helt seriøst, den her bog var meget nemmere at leve sig ind i end de to foregående, og selvom jeg især var glad for bog et, så kunne jeg virkelig mærke at skiftet fra engelsk til dansk gjorde rigtig meget for indlevelsen. Jeg kan kende måden at skrive på fra de to første som jeg læste på engelsk, men det fungerer bare SÅ godt på dansk.

Nå, men det hjælper også at vi endelig kom til Carthak, noget som jeg havde glædet mig til. Det her er en helt anden civilisation end den man kender fra Tortall, og indrømmet – den virker meget egyptisk-inspireret. Det havde jeg nu ikke spor imod, jeg synes det var spændende, og det fungerede rigtig godt. I Carthak har de slaver, de rige er åndssvagt rige mens de fattige sulter, de holder dyr i bure og har en hel masse anderledes skikke. Jeg var totalt solgt på det her solrige, varme land, og jeg følte jeg var der selv.

I forhold til historien, så synes jeg den blev væsentlig mere spændende i den her bog. Her skete der virkelig noget, der var forræderi og korruption bag hvert et hjørne, og man vidste aldrig hvornår der ville ske noget mærkeligt. det var slet ikke gentagelse på gentagelse, som jeg følte det var i forrige bog. Her skete noget, historien udviklede sig, og jeg måtte hele tiden liiige snige et par sider mere ind når jeg fik chancen.

Jeg synes også Daine er blevet væsentligt bedre i den her bog. Hun er selvfølgelig også blevet ældre, men jeg satte virkelig pris på at hun var knap så barnlig, og tænkte sig meget mere om. Jeg kan godt lide en personlighed som Daine, som er fejstig og siger sin mening, og som står ved det hun tror på og brænder for. I det hele taget synes jeg Dine i den her bog var meget bedre end Daine i den forrige. Det har også lidt at gøre med, at jeg ikke følte hun kommanderede så meget rundt med alt og alle, især dyrene. Jeg synes vi kom tilbage til det gode forhold hun havde med dem i første bog.

Indrømmet, jeg overvejede at give bogen fem stjerner. Men det gjorde jeg ikke, og det skyldes faktisk lidt de samme to ting, som var hovedproblemerne i forrige bog. Jeg synes stadig, at budskaberne bliver lige lovligt tydelige, men det var ikke nær så slemt som jeg følte det i forrige bog. I den her bog var det egentlig bare et mindre irritationsmoment. Nej, det gik mig mere på, at dyrene stadig kaster sig for fødderne af Daine på den måde. Det er ynkeligt og uværdigt synes jeg. De opfører sig som vilde fans til en Justin Bieber-koncert, og jeg bryder mig simpelthen bare ikke om det.

Men alt ialt, så synes jeg den her bog var meget bedre end forgængeren – og jeg synes også, at den danske udgave er meget bedre. Det er ellers sjældent det sker, men her synes jeg virkelig den danske oversættelse trumfer den engelske udgave. Under alle omstændigheder, så var det her en virkelig god fantasybog, og jeg er blevet ret hooked på at læse den sidste i kvartetten efter at have læst denne.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 48, der følger denne blog