Lydbogsanmeldelse: Woodlake-serien #1: Et Rigtigt Håndværkertilbud

  • Titel: Et Rigtigt Håndværkertilbud
  • Serie: Woodlakeserien #1
  • Forfatter: Carey Heywood
  • Tid: 7 timer 38 minutter
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Fix Her Up
  • Genre: Adult Romance
  • Forlag: Palatium Books
  • ISBN: 9788793699779
  • Hørt: 13. Maj til 18. Maj

Finley Reeves er de dårlige beslutningers dronning. Hun har netop været igennem en slem skilsmisse i Texas og har besluttet sig for at starte helt forfra. Hun vælger at begynde med at investere i et rigtigt håndværkertilbud, der har flere fejl og mangler end Titanic. Oven i købet ligger det i den anden ende af USA i Woodlake, New Hampshire. Hendes største fejltagelse er måske at indlade sig på projektet helt alene.

Entreprenøren Noah Thompson viser sig på hendes dørtrin som redningsmand og giver hende et tilbud hun dårligt kan sige nej til. Noah er sexet, barsk og dygtig med sine hænder. Men Finley lover sig selv at hun ikke har brug for hans hjælp, hverken med håndværkertilbuddet eller med noget som helst andet. Men det har hun nu nok alligevel.

(En sjov og sexet fortælling, fra 17 år.)

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Et Rigtigt Håndværkertilbud var lige det jeg trængte til! Det er en sød, sjov og spændende historie, og jeg elskede hele konceptet med, at Finley havde købt det her hus hun skulle sætte i stand. Det er sådan en bog man bliver glad af, og det havde jeg seriøst brug for.

Det gode:

  • Finley er fantastisk! Allerede efter de første fem minutter elskede jeg hende, hun er sød og sjov og fuld af gåpåmod, og jeg elsker den måde hendes fortid påvirker hende på, men uden at hun bliver whiney or træls. Hun er totalt badass!
  • Noah er også en virkelig god love interest, han har en god personlighed, og er meget swooney – måske lidt for overbeskyttende for mig, men for Finley er han perfekt!
  • Historien fortælles af Finley og Noah på skift, og det fungerer skide godt!
  • Historien er spændende, og jeg kedede mig aldrig. Den er selvfølgelig ret forudsigelig, men det betød ingenting. Den var hyggelig, sød, sjov og romantisk.
  • Coveret er awesome!
  • Hele konceptet med det her hus der skal sættes i stand er freaking amazing, og jeg elskede hvert sekund af det.
  • Jeg elsker hvordan Finley og Noahs familier var, og hvordan hele familiedynamikken imellem dem var. Det var så fint!

Det knap så gode:

  • Altså, da Noah og Finley endelig begynder at have noget kørende (og det er ikke en spoiler det her, vi ved jo alle sammen at det kommer til at ske), så er det lidt som om at vi bare skal have kastet sexscener i hovedet for no real reason. Der går seriøst et kapitel eller to, hvor de kun knalder, og det er det eneste der sker, før historien så ligesom begynder at gå fremad igen, og det føltes vildt konstrueret og mærkeligt.
  • Det med Finleys eks blev løst lidt for nemt synes jeg. Jeg blev ved med at vente på mere, og det kom bare aldrig.

Et Rigtigt Håndværkertilbud var lige det jeg havde brug for, en sød, sjov, feel-good-fortælling med en awesome setting og et godt koncept, og som lydbog var den en fornøjelse at lytte til.

Anmeldelse: The Extinction Trials #1: The Extinction Trials

  • Titel: The Extinction Trials
  • Serie: The Extinction Trials #!
  • Forfatter: S. M. Wilson
  • Antal Sider: 381
  • Udgivelse: 2018
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: YA Dystopi, Dinosaurer
  • Forlag: Usborne
  • ISBN: 9781474927345
  • Læst: 30. April til 9. Maj


Betrayal. Sacrifice. Survival.
Welcome to the Extinction Trials.

In Stormchaser and Lincoln’s ruined world, the only way to survive is to risk everything. To face a contest more dangerous than anyone can imagine. And they will do anything to win.

But in a land full of monsters – human and reptilian – they can’t afford to trust anyone. Perhaps not even each other…

The Extinction Trials har været på min ønskeliste i evigheder – siden før den udkom tror jeg endda, for lige så snart jeg hørte at den var pitchet som Hunger Games møder Jurassic Park vidste jeg, at jeg blev nødt til at læs eden bog. Uheldigvis var det som det jo nærmest altid er: Hunger Games møder Jurassic Park var ikke helt det du fik.

Det gode:

  • Den begynder virkelig godt, og jeg var egentlig hooked med det samme. Der bliver tegnet et billede af en frygtelig dystopisk verden der lider voldsomt af overbefolkning og mangel på mad, og jeg må indrømme at jeg var dybt fascineret.
  • Der er dinosaurer!
  • Stormchaser var egentlig en virkelig god karakter. Hun var spændende, anderldes og interessant, og jeg elskede at hun ikke var drevet af et eller andet nobelt mål om at redde verden eller sin familie. Jeg synes generelt hun er badass og ret nice.
  • Jeg elsker simpelthen det cover! Min udgave er trykt sådan at når man rører ved forsiden føles det lidt om dinosaurskind, altså sådan lidt skællet, og jeg elsker det!
  • Licoln og Stormchaser skiftes til at fortælle historien, og i starten var jeg lidt træt af det, men det fungerer faktisk overraskende godt.
  • Bogen er letlæst, og man flyver igennem den.
  • Der er ikke rigtig noget romance, og det var fedt! Historien behøver det ikke, og man kan faktisk godt skrive en YA der ikke behøver flyde over med romance.
  • Milo ❤
  • Det kan godt være jeg ikke var helt blæst bagover af bogens awesomehed, men den var alligevel let at læse, og siderne vendte lidt sig selv, problems or not.

Det knap så gode:

  • Alle kender nok begrebet show, don’t tell, og det er en af grundende til at den her bog ikke helt fungerer. Du får simpelthen fortalt en hel masse, men jeg kunne bare ikke rigtig visualisere det, ligesom at det ofte føles som om man som læser får fortalt hvordan karaktererne har det i stedet for at mærke det.
  • De her trials, ikke? Det var en total joke. Det var så useriøst og dumt, og det var overstået alt for hurtigt.
  • Meget af dialogen og de handlinger der foretages føles frygteligt opstillede, og en del af det skyldes helt sikkert det her med show, don’t tell der ikke helt bliver overholdt.
  • Hør lige her, Piloria bliver ved med at blive beskrevet som et kæmpe kontinent, og alligevel kan de gå tværs over hele den kortlagte del af kontinentet på få dage. Det burde have taget uger eller måneder.
  • I det hele taget er det hele overstået lidt for nemt og lidt for hurtigt. Processen med de der Trials burde have været en bog i sig selv, og derefter Piloria-delen som en bog for sig selv.
  • Dinosaurerne er fede, men – det er ikke helt dinosaurer som du husker dem, forfatteren har taget sig nogle friheder. I did not like it. Men det er dinosaurer, så selvfølgelig er det stadig fede.
  • Der er så mange muligheder for spændende plot og intriger, men 95% af det bliver der ikke fulgt op på. Der bliver for eksempel gjort sygt meget ud af at de her Stipulators nok lyver og ikke har rent mel i posen, men det plot går aldrig rigtig nogen vegne.

The Extinction Trials var en skuffelse, men alligevel ikke mere end at jeg gik direkte i gang med bog to. Der er en hel del issues med Show, Don’t Tell, og også noget med plottet, så vi må se om bog to kan noget mere på begge fronter. Men altså, det er en OK dystopi, og hvis man er til dinosaurer og YA Dystopi, så er den værd at tjekke ud.

Lydbogsanmeldelse: The Daevabad Trilogy #1: The City of Brass

  • Titel: The City of Brass
  • Serie: The Daevabad Trilogy #1
  • Forfatter: S. A, Chakraborty
  • Tid: 19 timer 36 minutter
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: Historisk Fantasy, Djinn
  • Forlag: HarperAudio
  • ISBN: 9780062742643



Nahri has never believed in magic. Certainly, she has power; on the streets of 18th century Cairo, she’s a con woman of unsurpassed talent. But she knows better than anyone that the trade she uses to get by—palm readings, zars, healings—are all tricks, sleights of hand, learned skills; a means to the delightful end of swindling Ottoman nobles.

But when Nahri accidentally summons an equally sly, darkly mysterious djinn warrior to her side during one of her cons, she’s forced to accept that the magical world she thought only existed in childhood stories is real. For the warrior tells her a new tale: across hot, windswept sands teeming with creatures of fire, and rivers where the mythical marid sleep; past ruins of once-magnificent human metropolises, and mountains where the circling hawks are not what they seem, lies Daevabad, the legendary city of brass?a city to which Nahri is irrevocably bound.

In that city, behind gilded brass walls laced with enchantments, behind the six gates of the six djinn tribes, old resentments are simmering. And when Nahri decides to enter this world, she learns that true power is fierce and brutal. That magic cannot shield her from the dangerous web of court politics. That even the cleverest of schemes can have deadly consequences.

After all, there is a reason they say be careful what you wish for . . .

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Jeg må nok erkende at The City of Brass var en skuffelse. Jeg var evigheder om at komme igennem den – over en måned, og det er selvfølgelig fordi Corona betød hjemmearbejde, og så havde jeg jo lige pludselig ikke to timers køretid om dagen at høre lydbog i. Jeg faldt også over et dødspændende podcast, som satte den her på hold, men faktum er bare, at den startede virkelig godt ud – og derefter gik det ned ad bakke til det punkt hvor jeg bare ikke rigtig følte nogen speciel lyst til at lytte videre. Jeg kom dog igennem den, og den blev faktisk temmelig spændende til sidst.

Det gode:

  • Nahri er i begyndelsen sådan en awesome og badass karakter. Hun er fuld af gåpåmod og sass og snark, og jeg elskede det! Hun viser det ind imellem gennem bogen, og hver gang er det lige fedt.
  • Forholdet mellem hende og Dada er i begyndelsen helt fantastisk. De kan absolut ikke udstå hinanden, og det er hysterisk morsomt!
  • Alizade synes jeg faktisk var en virkelig spændende karakter. Historien fortælles af ham og Nahri på skift, og den del fungerer rigtig godt. Han er ikke rigtig den typiske handlekraftige helt, og det var fedt!
  • Worldbuildingen er virkelig intrikat og detaljeret, og på mange måder synes jeg det var fedt.
  • Der er fucking flyvende tæpper, det er så awsome!
  • Settingen i det gamle egypten, østen og ørkenlande er virkelig fantastisk! Det er altså ikke så tit fantasybøger har en historie der foregår i en ørken, så det synes jeg var fedt.
  • De sidste 15% af bogen var faktisk sindssygt spændende, og det er også her det endelig føles som om plottet begynder at bliver mere detaljeret og have mere dybde.

Det knap så gode:

  • Jeg må indrømme at jeg sukkede dybt da det gik op for mig at det her er endnu en historie om forskelsbehandling og et undertrykt folk. Det er ikke fordi det nødvendigvis er dårligt, men jeg havde en følelse af at den ville være så anderldes på mange måder, og så kom den med sådan et standard plot på den front at jeg havde set det hele før.
  • Romancen. Don’t even get me started. Jeg følte den overhovedet ikke, det er totalt insta-lovey, og Nahri bliver whiney og irriterende så snart hun falder for ham. Hun gør alt muligt for at gøre ham glad, også selvom det slet ikke er det hun ønsker.
  • Nahri startede ud som en ret awesome karakter, men efter hun møder Dada går det hurtigt ned ad bakke. Hun mister al sin sass og snark, og lader ham styre hele sit liv. Hun whiner og bliver til sådan en der hele tiden skal passes på og beskyttes, selvom hun var så badass i begyndelsen.
  • Worldbuildingen er på mange måder spektakulær, men som lydbog fungerede det ikke. Det var for kompleks og kompliceret, og jeg mistede hurtigt overblikket over alle de der forskellige stammer, hvem der ikke kunne lide hvem, og alle de der magiske væsner og historiske begivenheder. Den fysiske bog har en ordliste bagerst, men jeg hørte den jo primært som lydbog mens jeg gik tur eller kørte bil, så det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget.
  • Der er så mange muligheder for awesomeness i det her plot, men i stedet for at være gennemført og spændende bliver hvert eneste aspekt af plottet udvandet og ikke rigtig ført ordentligt ud i livet. Mange ting bliver introduceret sådan lidt randomly og bliver ikke ført videre.
  • Bortset fra de første 15% og de sidste 15% må jeg indrømme at jeg kedede mig. Jeg var bare ikke super interesseret, og følte heller ikke rigtig nogen lyst til at lytte videre.

Oveall må jeg sige at jeg var skuffet, jeg havde virkelig en forventning om en helt fantastisk historie i en helt fantastisk setting, og det fik jeg bare ikke. Jeg sidder her bagefter uden egentlig lyst til at fortsætte med serien, så selvom slutningen egentlig var god og gjorde mig lidt nysgerrig på hvordan det hele skal gå, så orker jeg nok bare ikke 20 timers lydbog på samme måde.

Anmeldelse: Rosenholm-Trilogien #2: Forglem Mig Ej

  • Titel: Forglem Mig Ej
  • Serie: Rosenholm-Trilogien #2
  • Forfatter: Gry Kappel Jensen
  • Antal Sider: 427
  • Udgivelse: 2020
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA Paranormal, Kostskole, Nordisk Mytologi
  • Forlag: Turbine
  • ISBN: 9788740662108
  • Læst: 28. April til 30. April

Man skal aldrig love en ånd noget. Og hvis man gør, så skal man sørge for at opfylde sit løfte. Inden det er for sent …

Sorte, våde rødder gennembrød skovbunden og rakte op efter hende som benede hænder. Hun ville løbe, men det var for sent. Rødderne havde snoet sig om hendes fødder, smøg sig op ad hendes lægge. Den prikkende fornemmelse eksploderede i hende og blev til ild.

Kamille, Kirstine, Victoria og Malou er tilbage på Rosenholm Kostskole for at starte på et nyt skoleår. Men ud over timerne i runemagi, klarsyn og nordisk mytologi har pigerne også noget helt andet at bekymre sig om. En forbrydelse fra fortiden trækker tråde til nutiden, og pigerne har forpligtet sig til at løse den mordgåde, der kaster en skygge over Rosenholm.

Anmeldereksemplar fra Forlaget Turbine.

Årh hvor var det en god toer! Jeg fløj igennem den på ingen tid, den var dødspændende, og det var skønt at være tilbage på Rosenholm med de fire piger.

Det gode:

  • Det her var virkelig en pageturner, jeg fløj igennem den på ingen tid, og jeg havde SÅ svært ved at lægge den fra mig igen.
  • Kapitlerne er korte og skifter imellem de fire piger – ligesom i den første bog – og jeg elsker det virkelig!
  • Malou er stadig min favorit, men jeg synes virkelig de andre pigers personlighed skinner igennem, og jeg elsker at historien har plads til at vise deres gruppedynamik og venskab. Det elskede jeg virkelig at høre om!
  • Mysteriet fortsætter i denne bog, og det er stadig skide spændende. Man får hele tiden lidt mere information som man kan sidde og begynde at få til at passe ind i historien, og det elskede jeg.
  • Coveret er fantastisk og passer SÅ godt til etteren!
  • Romancen synes jeg virkelig var god, der var plads til den og i alle tilfælde var den believeable, men den overtog ikke historien.
  • Der skete vildt mange ting som jeg ikke lige havde forudset, og det var fedt!

Det knap så gode:

  • Jeg synes den sprang lidt rigeligt i tid nogen gange, og jeg følte ikke rigtig der var en naturlig overgang i tidsspringende. Det behøves der ikke helt at være på samme måde, hvis man bare springer et par timer eller dage, men de gange hvor det var mere end det, der følte jeg at jeg manglede noget.
  • Jeg forstår ikke hvorfor de ikke går tilbage til det der hus noget før. Der går hundrede år hver gang før de tager tilbage, og jeg fatter ikke hvorfor. Jeg troede de havde travlt med at løse mysteriet?
  • Jeg savner stadig noget worldbuilding.
  • Jeg synes Zlavkos “klub” mindede mig lidt for meget om Schnobbevoms i Harry Potter i begyndelsen.

Forglem Mig Ej var lige så god som sin forgænger, og med den måde den sluttede på kan jeg ikke vente med at læse 3’eren!

Anmeldelse: Kommisæren – Mit Liv Som Efterforsker

  • Titel: Kommisæren – Mit Liv Som Efterforsker
  • Serie: –
  • Forfatter: Ove Pedersen, i samarbejde med Stine Bolther
  • Antal Sider: 357
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: True Crime, Biografi
  • Forlag: Lindhardt & Ringhof
  • ISBN: 9788711912102
  • Læst: 16. April til 26. April

Tidligere kriminalkommissær Ove Pedersen ser i denne bog tilbage på sit politilivs store – og grumme – sager. Fra dobbeltdrabet på Femøren og mordet på rockerpræsidenten Makrel, som han fulgte på første hånd. Til sagen om pigen fra Kundby, der ville bombe sin skoleklasse i islams navn.

Gennem en enestående karriere i dansk politi har Ove Pedersen set det kriminelle Danmark i alle dets afskygninger. Han lærte sit fag fra bunden i drabsafdelingen i København i 1980?erne. Og takkede af som “Roskildes Wallander” i 2016 – som chef for personfarlig kriminalitet i sin egen politikreds.

Bogen er en letlæst, øjenåbnende rejse gennem tre årtiers efterforskninger og opklaringer. Det er historien om blodige drab og ubærlige tragedier, men også en krønike om en svunden tids politi, fortalt med lune og slet skjult længsel. Ove Pedersen tager læseren med tilbage til en tid før teleoplysninger og timeregistrering. En tid, hvor dedikerede efterforskere blev på sagen, til forbryderen var i nettet. En tid, hvor kommissæren gik forrest – og aldrig på kompromis.

Nu er biografier jo ikke noget jeg normalt gør i – det kan vist tælles på en hånd, hvor mange af dem jeg har læst gennem tiden. Men i løbet af efteråret opdagede jeg podcastet Mørkeland, som jo er et true crime podcast, og hørte samtlige episoder i løbet af nogle måneder. Jeg faldt så over et foredrag på mit lokale bibliotek (det var før corona-krisen that is) med netop Ove Pedersen, og det skulle jeg da så meget med til! Ove fortalte virkelig godt, og jeg endte med at ønske mig bogen og få den i gave af nogle veninder. Samme dag gik jeg i gang med den, og jeg elskede den!

Det gode:

  • Hver eneste gang jeg læste i bogen var den en kamp at lægge den fra mig igen. Den var simpelthen så spændende!
  • Der bliver gennemgået mange forskellige sager, og det bliver gjort i tidsrækkefølge, så det passer med at han ligesom fortæller hvilke afdelinger han har været i gennem sin karriere, og det synes jeg var fedt! Det gør så også, at man også får et indblik i hvordan efterforskning og opklaring har ændret sig med tiden, efterhånden som ny teknologi og forskning gjorde det muligt at bruge DNA og teledata for eksempel.
  • Bogen er virkelig godt skrevet, jeg synes sproget var meget nede på jorden og lige til, og det følte faktisk lidt som om man hørte ham fortælle in person, og det kunne jeg virkelig godt lide!
  • For mit vedkommende kendte jeg nogle af sagerne fra hans foredrag, men det gjorde ikke spor. Der er virkelig mange sager og de er meget forskellige, så jeg slugte det hele råt. Nogle af sagerne kendte jeg ikke engang til, så for mig var det selvfølgelig mega fedt.
  • Jeg kan godt lide at han også får nævnt den effekt det har på hans privatliv og familia at han har et job, hvor han ofte bliver ringet op i tide og utide og skal afsted med det samme. Det gav et godt indblik i livet som efterforsker, også udenfor arbejde.

Det knap så gode:

  • Nogle gange er der måske lidt for meget af Oves egne, politiske og personlige holdninger. Generelt var det fint, men en gang imellem synes jeg det var lidt for meget – jeg er interesseret i hvad han mener, ikke at få en prædiken. Jeg vil dog lige sige, at han er god til at nævne hvornår han snakker om noget der er hans personlige holdning, det er ikke sådan at det bliver forsøgt sneget ind som sandheden.
  • Jeg kunne virkelig godt have brugt flere billeder. Jeg elskede billederne, og det var ikke fordi der som sådan manglede nogen – jeg ville bare gerne have haft flere.

Den her bog er jo mit første møde med en true crime biografi, og jeg må sige at jeg elskede den! Der var så mange forskellige og interessante sager, og der blev fortalt virkelig godt – varme anbefalinger herfra, hvis man er interesseret i True Crime.

Anmeldelse: The Priory of the Orange Tree

  • Titel: The Priory of the Orange Tree
  • Serie: –
  • Forfatter: Samantha Shannon
  • Antal Sider: 804
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: Fantasy, LGTB
  • Forlag: Bloomsbury
  • ISBN:  9781408883440
  • Læst: 10. April til 28. April

A world divided. A queendom without an heir. An ancient enemy awakens.

The House of Berethnet has ruled Inys for a thousand years. Still unwed, Queen Sabran the Ninth must conceive a daughter to protect her realm from destruction – but assassins are getting closer to her door. Ead Duryan is an outsider at court. Though she has risen to the position of lady-in-waiting, she is loyal to a hidden society of mages. Ead keeps a watchful eye on Sabran, secretly protecting her with forbidden magic.

Across the dark sea, Tane has trained to be a dragonrider since she was a child, but is forced to make a choice that could see her life unravel. Meanwhile, the divided East and West refuse to parley, and forces of chaos are rising from their sleep. 

Det her er simpelthen den mest fantastiske og episke historie med nogle vidunderlige karakterer og spændende worldbuilding og mytologi. Den var SÅ fucking god, og jeg er så glad for jeg endelig tog mig sammen til at læse den. Jeg skal gerne indrømme at størrelsen skræmte mig lidt, men det glemte jeg alt om da jeg først kom i gang med den. Jeg undskylder på forhånd for overdrevet brug af ordet fantastisk. Sorry not sorry.

Det gode:

  • Coveret er to die for!
  • Worldbuildingen er helt fantastisk, og det er så spændende at høre om de forskellige lande og levevis, og det giver virkelig meget liv til de politiske problemer der kommer ud af forskelligt syn på livet, verden og religion.
  • Den tager et helt nyt spin på drager som jeg ikke rigtig har set før, og jeg elskede det!
  • Historien er helt fantastisk episk. Der er jo egentlig ikke noget nyt i den her historie om at redde verden fra en stor ondskab, men Samantha Shannon er så forbandet god til at bygge spænding og karakterernes skæbner sammen, så man virkelig får den her fornemmelse af en episk historie.
  • Her skal det også nævnes at måden karakterernes skæbner er flettes sammen på er helt fantastisk! Alting går bare op i en højere enhed, og jeg elskede det!
  • Sabran er simpelthen den mest fantastiske karakter nogensinde. Hun er gangske vist ikke en af hovedpersonerne, forstået på den måde at hun ikke er en af dem der fortæller historien, men hun er simpelthen så fantastisk! Hun er et skide godt eksempel på en karakter der både er svag og fantastisk stærk.
  • Romancen, jeg elskede det! Det var så fantastisk, det passede perfekt ind i historien men kom alligevel som en overraskelse, og jeg shippede dem så meget!
  • I det hele taget er karakterene fantastiske, de er så forskellige og veldefinerede, man føler virkelig man kender dem, og hver og en af deres skæbner ender med at betyde noget for en.
  • Slutningen var alt det jeg kunne have ønsket og mere til.

Det knap så gode:

  • Den er et stykke tid om at komme rigtigt i gang. Det var jeg forberedt på, der er trods alt en del forskellige synspunkter, men der gik altså lige lidt tid inden jeg virkelig connectede med karaktererne.

Det her er en helt fantastisk fantasy som i virkelig ikke bør snyde jer selv for. Ja, den er en ordentlig mursten, men der gemmer sig en episk og gribende fortælling indeni, og jeg må indrømme at jeg elskede hvert øjeblik af den – også den lidt sløve start. For fanden hvor var den go’ altså!