Anmeldelse: Immortals After Dark #2: A Hunger Like No Other

14384

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: A Hunger Like No Other
  • Serie: Immortals After Dark #2
  • Forfatter: Kresley Cole
  • Antal Sider: 356
  • Udgivelse: 2006
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Pocket Star
  • ISBN: 9781416509875
  • Læst: 6/3 til 13/3

 

Acclaimed author Kresley Cole introduces a sizzling new series with this tale of a fierce werewolf and a bewitching vampire—unlikely soul mates whose passion will test the boundaries of life and death.

A mythic warrior who’ll stop at nothing to possess her…

After enduring years of torture from the vampire horde, Lachlain MacRieve, leader of the Lykae Clan, is enraged to find the predestined mate he’s waited millennia for is a vampire. Or partly one. This Emmaline is a small, ethereal half Valkyrie/half vampire, who somehow begins to soothe the fury burning within him.

A vampire captured by her wildest fantasy…

Sheltered Emmaline Troy finally sets out to uncover the truth about her deceased parents—until a powerful Lykae claims her as his mate and forces her back to his ancestral Scottish castle. There, her fear of the Lykae—and their notorious dark desires—ebbs as he begins a slow, wicked seduction to sate her own dark cravings.

An all-consuming desire…

Yet when an ancient evil from her past resurfaces, will their desire deepen into a love that can bring a proud warrior to his knees and turn a gentle beauty into the fighter she was born to be?

 

Serien starter egentlig med en novelle, men det her er første rigtige bog i serien, og jeg blev enig med mig selv om at starte med den her. Jeg gider virkelig ikke de der noveller. Så jeg startede med den her, og det kan man også sagtens. Jeg føler i hvert fald ikke jeg gik glip af et eller andet fra den novelle der egentlig starter serien.

Nå, men egentlig var jeg rimelig ambivalent omkring den her bog mens jeg læste. Nogle vil sige at den er en værre omgang rape-glorifying bullshit, og det kan der faktisk være noget om. Jeg var fucking vred på Lachlain mere eller mindre hele vejen gennem bogen, og hvis ikke det var fordi at jeg samtidig forstod hvorfor han gjorde og sagde som han gjorde, så ville jeg havde overvejet at brænde den her bog på bålet.

Lachlain er en varulv, og lige sluppet ud fra 150 års fangeskab i en torturkælder. Han får færten af Emma, som han ved er hans mage, og sætter jagten ind på hende – det er ligesom den eneste tanke der er i hans hoved, for han har ventet tusind år på at finde den mage der er skæbnebestemt til at være hans eneste ene. Hun er så vampyr, og eftersom vampyrer og varulve er notoriske dødsfjender har han det mildt sagt ambivalent med det.

Det slår virkelig gnister mellem Emma og Lachlain, hun vil absolut ikke have ham, han kan ikke finde ud af sine komplicerede følelser, og det hele er faktisk noget værre rod. Hele issuet er, at Lachlain er en alfahan, både af race og personlighed. Emma vil ikke have ham, så han prøver at tvinge hende til det, nægter at lade hende gå, nægter hende privatliv, trænger sig ind på hende og overskrider hendes grænser igen og igen. Og ja, det er temmelig rape-glorifying til at begynde med. Han vil jo bare have hende, kan hun da ikke forstå det, det er jo for hendes eget bedste, hun vil jo også inderst inde gerne have ham jo – det er sådan, Lachlain tænker, og jeg kunne fandeme have myrdet ham for det.

Men der begynder at ske noget med Lachlain, efterhånden som han og Emma (modvilligt) kommer tættere på hinanden. Faktum er jo, at Lachlain har været indespærret i 150 år og tortureret temmelig grusomt – han ved ikke, at man ikke bare vælter kvinden omkuld og tager hvad man vil have om man så må sige, og selvom han virkelig er svær at kapere i starten, så begynder man efterhånden at kunne lide ham, fordi han holder op med at være så stor en narrøv. Det er ikke okay at han overskrider Emmas grænser, men han indser det efterhånden og arbejder med det, og det er den eneste årsag til at jeg læste bogen færdig. For den er faktisk vildt god, dels fordi der er så meget spænding og tiltrækning mellem Emma og Lachlain, og dels fordi den jo behandler emnet om en fyr der er et røvhul, men som faktisk lærer ikke at være det, hvis i forstår hvad jeg mener?

Derudover er der også et ret spændende splot, som involverer hvem Emmas far er, en krig mellem alle de overnaturlige væsener (og der er mange, alt fra vampyrer, valkyrier og hekse til genfærd og alt muligt andet) og et plot om at overtage en trone. Hovedhistorien er romantikken og forholdet mellem Emma og Lachlain, men det er også del af det større plot, en god blanding i den rigtige ratio i det her tilfælde.

Så altså, virkelig god romance som indeholder elementer nogen virkelig ikke vil kunne lide. Men jeg elskede, at der var håb for Lachlain, og at der var så vild tiltrækning mellem ham og Emma (og nogle virkelig juicy sexscener), og at der var en overall historie som det her forhold var en vigtig del af.

På Min Ønskeliste #135: Dividing Eden #1: Dividing Eden

32051572

Udkommer Juni 2017, find den på Goodreads her.

From the author of the New York Times bestselling Testing trilogy comes a sweeping new fantasy series, perfect for fans of Victoria Aveyard and Sarah J. Maas.

Twins Carys and Andreus were never destined to rule Eden. With their older brother next in line to inherit the throne, the future of the kingdom was secure.

But appearances—and rivals—can be deceiving. When Eden’s king and crown prince are killed by assassins, Eden desperately needs a monarch, but the line of succession is no longer clear. With a ruling council scheming to gain power, Carys and Andreus are faced with only one option—to take part in a Trial of Succession that will determine which one of them is worthy of ruling the kingdom.

As sister and brother, Carys and Andreus have always kept each other safe—from their secrets, from the court, and from the monsters lurking in the mountains beyond the kingdom’s wall. But the Trial of Succession will test the bonds of trust and family.

With their country and their hearts divided, Carys and Andreus will discover exactly what each will do to win the crown. How long before suspicion takes hold and the thirst for power leads to the ultimate betrayal?

 

Cover Release: Iron Gold #1: Iron Gold

Det er faktisk mega lang tid siden det her cover dukkede op på Goodreads, men jeg troede virkelig ikke det var det endelige cover (selvom det ikke har den der “Cover Not Final” label på). Det er bare så – ufærdigt på en måde, som om det er lavet i hast og det appellerer virkelig ikke til mig.

Nå, men det er første bog i en trilogi, som foregår i samme univers som Red Rising. Jeg har forstået det sådan at den foregår efter Red Rising-trilogien, men det må i ikke lige hænge mig op på, for jeg kunne ikke lige finde en pålidelig kilde. Men det er i hvert fald et faktum, at trilogien bliver til noget. Den første bog udkommer Januar 2018.

29217027

Kan i se hvad jeg mener? Altså, det er jo faktisk rigtig flot, men det er bare så simpelt og enkelt, at det ligner man ikke rigtig gad gøre en indsats. Derudover, så er coveret samme stil som erotiske bøger altid er, og det kan jeg altså bare ikke ryste af mig. Måske med sort baggrund, men den hvide er bare meh. Bagsidetekst er der ikke rigtig noget af endnu, men du kan finde bogen på Goodreads her.

Cover Release: Fortællinger fra Døden #1: Sjælehenteren

Jeg har ventet ret spændt på det her cover, mest fordi at Katja har teaset til det længe, og det man kunne se så vildt godt ud! Jeg var ikke oppe og ringe over coveret til hendes første bog, De 7 Synder, men det her er lige et cover for mig!

forside

Jeg er vild med farverne, og der er så meget dramatik og blikfang at jeg med det samme er interesseret. Jeg synes også coveret stemmer meget godt overens med bogens indhold, i hvert fald i forhold til det man kan læse om den på forfatterens hjemmeside, og så er jeg vild med at pigen har blondt hår!

Bogen udkommer til september, og bogen kan du finde på Goodreads her, beskrivelsen her nedenunder, eller på Katjas hjemmeside her.

”Du er ikke bare sjælehenter, er du?”
Min nye makker ryster langsomt på hovedet. ”Men hvem er jeg så?”
”Du er høsteren,” svarer jeg. ”Du er Døden selv.”

Raven er smuk, rig og populær. Hun har hele livet foran sig – indtil hun bliver dræbt på vej til sit livs fest. Men livet slutter ikke altid ved den sidste vejrtrækning. Raven vågner op til et møde med selveste Døden, som tilbyder hende et evigt job som sjælehenter.

Det viser sig, at ikke alt er som det skal være i efterlivet. De ellers udødelige sjælehentere forsvinder én for én, og ældgamle kræfter truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?

 

Anmeldelse: Fjer og Flammer #2: Skyggetimen

33287269

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Skyggetimen
  • Serie: Fjer og Flammer #2
  • Forfatter: Melissa Grey
  • Antal Sider: 460
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Shadow Hour
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788771653137
  • Læst: 23/2 til 6/3

Alt i Echos liv ændrer sig med ét, da den overvældende sandhed går op for hende: Hun er ildfuglen – der ifølge profetien skal bringe lys og fred.

Men sammen med ildfuglen kom også en anden kosmisk kræft ind i verden, og Echo fornemmer et forfærdeligt mørke rejse sig, et mørke, hvis skygger rækker og strækker sig efter hende …

Echo har allerede mistet sit hjem, sin familie og sin kæreste – men et liv som ildfugl viser sig hurtigt at kræve endnu større ofre og bringe alle omkring hende i fare.

Mens Echo kæmper for at tøjle sin sande natur, arbejder Caius’ søster, Drageprinsen, på den fuldstændige udryddelse af avicenerne. Drageprinsens planer bringer hende faretruende tæt på mørket og dets almægtige kræfter …

Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Jeg synes Skyggetimen var væsentligt bedre end etteren, primært fordi jeg faktisk begyndte at føle en connection til Echo. Min største bøf med første bog var jo at jeg bare overhovedet ikke følte noget som helst for Echo – det gjorde jeg til gengæld i den her.

Men jeg har stadig et issue med Echo – hendes trang til at stjæle. Jeg kan forstå at man stjæler af nød, men Echo stjæler både af nød og fordi hun kan lide det. Altså undskyld mig, men hvem giver hende ret til at tage andre menneskers ting? Hun har fandeme ikke engang dårlig samvittighed, og det synes jeg virkelig er usympatisk. Derudover kan jeg faktisk godt lide Echo, men jeg kan ikke rigtig med at hun er så ligeglad med at tage noget der tilhører andre.

Jeg synes egentlig rigtig godt om historien, altså selve plottet og handlingen. Drageprinsen er fuld af overraskelser, og der sker en hel masse som jeg faktisk ikke lige havde forventet. Men der bliver brugt rigtig meget tid på karakterudvikling – hvilket faktisk er fint, bortset fra at det hele virker lidt melodramatisk. Ligesom når man ser en film hvor skuespillerne overspiller rollen. De bliver mere bange/glade/vrede end man sådan lige sidder og synes er nødvendigt. Det er ikke fordi de overreagerer, det er mere de ord der er valgt til at beskrive det der giver sådan et dramatisk flair at jeg synes det nogle gange var ret tåkrummende.

Jeg føler stadig ikke noget for romancen. Ikke på grund af Echo, men fordi jeg stadig ikke rigtig connecter med Caius. Don’t really care TBH. Til gengæld er der den der semi-love-triangle/romantisk drama mellem Jasper og to andre – fyre, altså, og det var helt vildt fedt! Her følte jeg at de tre karakterer fik meget mere liv og blev meget mere interessante, og jeg elskede det spil der var imellem dem. Universet er også blevet bedre beskrevet, og jeg føler ikke jeg bliver holdt hen i mørket længere.

Men overall, så synes jeg bogen var temmelig langtrukken. Der bliver brugt rigtig meget tid på ingenting, og selvom den er spændende når der sker noget, så er det lange stræk “ingenting” – som faktisk er karakterudvikling – bare ikke super interessante, og meget af tiden ret overdrevne. Godt romantisk drama, god historie, og også overall en god bog, men ind imellem lidt langtrukken.

På Min Ønskeliste #134: Odd Thomas #1: Odd Thomas

14995

Find den på Goodreads her.

“The dead don’t talk. I don’t know why.” But they do try to communicate, with a short-order cook in a small desert town serving as their reluctant confidant. Odd Thomas thinks of himself as an ordinary guy, if possessed of a certain measure of talent at the Pico Mundo Grill and rapturously in love with the most beautiful girl in the world, Stormy Llewellyn.

Maybe he has a gift, maybe it’s a curse, Odd has never been sure, but he tries to do his best by the silent souls who seek him out. Sometimes they want justice, and Odd’s otherworldly tips to Pico Mundo’s sympathetic police chief, Wyatt Porter, can solve a crime. Occasionally they can prevent one. But this time it’s different.

A mysterious man comes to town with a voracious appetite, a filing cabinet stuffed with information on the world’s worst killers, and a pack of hyena-like shades following him wherever he goes. Who the man is and what he wants, not even Odd’s deceased informants can tell him. His most ominous clue is a page ripped from a day-by-day calendar for August 15.

Today is August 14.

In less than twenty-four hours, Pico Mundo will awaken to a day of catastrophe. As evil coils under the searing desert sun, Odd travels through the shifting prisms of his world, struggling to avert a looming cataclysm with the aid of his soul mate and an unlikely community of allies that includes the King of Rock ‘n’ Roll. His account of two shattering days when past and present, fate and destiny converge is the stuff of our worst nightmares, and a testament by which to live: sanely if not safely, with courage, humor, and a full heart that even in the darkness must persevere.