Anmeldelse: Næslandet #1: Legenden og Querques Skjoldet

13 Feb

28043259

pink 3 stjerner



  • Titel: Legenden og Querqus Skjoldet
  • Serie: Næslandet #1
  • Forfatter: Eva Egeskjold
  • Antal sider: 345
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Andersen & Vig
  • ISBN: 978-87-9968-910-1
  • Læst: 2/2 til 4/2

“Jeg burde have vidst det,” hvislede Lucili, og i det samme angreb hun ham uden så meget som at flytte en fod. Hun rakte en arm ud mod ham i en lynhurtig bevægelse og krummede sin hånd så hårdt sammen, at hendes næsten kødløse fingre stak gennem håndrodens knogler. Dolomedes stivnede og greb sig til brystet, hvorefter han sank i knæ. “Nå!” skreg Lucili hånligt, “kan du mærke dit middelmådige troldmandshjerte krympe?! Kan du mærke det vrides og tømmes for blod? Det blod, som langsomt svinder til fordel for insektets saft! Jeg skal tømme det for den sidste rest af menneskelighed, og du vil blive et væsen i min magt!” hylede hun triumferende, og Dolomedes skreg et skrig mod himlen, som fik det til at løbe koldt ned ad Oonas ryg.

Legenden om Querqus Skjoldet er første bind i trilogien om Næslandet, hvor Eva Egeskjold fortæller om en ganske ung kvindes ubestridelige skæbne, som udvalgt til at frelse Næslandet fra dets ærkefjende, Radixfolket.


 

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatter Eva Egeskjold.

Først og fremmest, wauw hvor er coveret til den her udgave fantastisk! Den udkom i 2011 med et helt andet (og frygteligt) cover, men det er forbandet pænt! Bogen viste sig heldigvis også at være god, selvom jeg synes den var frygtelig lang tid om at komme rigtigt i gang.

Det eneste problem jeg havde med bogen var, at jeg synes den var frygtelig langtrukken i starten. Jeg var ikke rigtig fanget før omkring halvvejs inde, og jeg måtte sådan tage mig selv lidt i nakken for at læse videre. Det blev ikke bedre af, at skriftstørrelsen var temmelig lille, og med ret lille linjeafstand også. Men da vi så nåede omkring halvvejs i bogen, så blev det faktisk virkelig, virkelig godt! Da vi ligesom havde fået introduktionen på plads og plottet virkelig begyndte at rykke, så blev den spændende.

Næslandet er en fantasyserie, og det er faktisk et ret genialt univers vi får præsenteret. Det bygger meget på gamle myter, legender og ammestuehistorier. For eksempel er mosekoner virkelige, hvilket jeg synes var helt fantastisk! Jeg var vild med det her anderledes fantasyunivers med mystiske væsner omgivet af rygter og mystik. Så fedt! Til gengæld synes jeg Radixfolket var en anelse kliché. I ved, de onde er sådan virkelig, virkelig onde – Sauron-onde.

Hovedpersonen er Oona, og bogen fortælles i 3. person af hende. Oona er kun 14 år, men mens jeg læste fik jeg ikke følelsen af, at jeg sad med en middlegrade-bog i hænderne. Den er ikke spor barnlig, og det synes jeg var fedt! 14-årige hovedpersoner har altså også omløb i hovedet. Oona er virkelig sej! Hun har ben i næsen og er lidt en drengepige, og det synes jeg var fedt. Hun har også omløb i hovedet og kan tænke selv.

Så overall, så var det her en virkelig god bog. Der gik et godt stykke tid inden jeg synes historien virkelig kom i gang, men så skete der også noget. Plottet blev virkelig spændende i den sidste del af bogen, og jeg er helt klart hooked på mere Oona, mere Næslandet.

 

 

Cover Release: Ilttyv #2: Under Sløret

12 Feb

Endelig endelig endelig er det kommet cover til bog 2 i Ilttyv-serien. Bog et i serien var en af de absolut bedste bøger jeg læste i 2015, og jeg glæder mig afsindigt til at læse toeren. Cliffhangeren i bog et tog næsten livet af mig, og ventetiden er ulidelig.

ilttyv2

Coveret er vildt fedt! Den der intense røde farve er fantastisk, og baggrunden ser spændende ud. Og så passer den med seriens første bog, hvilket jeg er virkelig glad for. De kommer til at se fantastiske ud sammen på hylden.

ilttyv

 

Hvis du ikke har læst første bog, så kan jeg varmt anbefale den. Det er en af de mest spændende dystopiske bøger jeg har læst i flere år, og universet er fantastisk spændende og gennemtænkt.

ilttyv1

“Mit løb tærer på ilten, og smagen af jern i munden bliver stærkere og stærkere. Den lægger sig som en hinde på min tunge. Hvis jeg ikke får fat i mere ilt snart, dør jeg …”

I en dyster fremtid koster hvert åndedrag penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt, som den der fandtes før katastrofen. De fattige må nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge.
Troy og Shay kæmper for at overleve, men da Shay bliver fængslet under falske anklager og ikke har råd til at betale ilten i fængslet, bliver de begge tvunget ud i en livsfarlig alliance …

“Over sløret” er første bog i serien “Ilttyv”.

På Min Ønskeliste #99: The Bone Season #1: The Bone Season

10 Feb

Jeg var egentlig ikke super interesseret i den her bog dengang den udkom. Den blev vildt hyped på booktube, og jeg synes bare ikke rigtig den lød spændende. Jeg læste så heller aldrig bagsideteksten. Det gjorde jeg så i sidste uge, og pludselig fik jeg vildt meget lyst til at læse den! Mærkeligt, men den måde den blev beskrevet på af dem der havde læst den fangede mig bare ikke rigtig. Jeg synes så til gengæld ikke det er verdens pæneste bog – også lidt en årsag til, at jeg var lidt tilbageholden. Men nu er den på ønskelisten!

13636400

The year is 2059. Nineteen-year-old Paige Mahoney is working in the criminal underworld of Scion London, based at Seven Dials, employed by a man named Jaxon Hall. Her job: to scout for information by breaking into people’s minds. For Paige is a dreamwalker, a clairvoyant and, in the world of Scion, she commits treason simply by breathing.

It is raining the day her life changes for ever. Attacked, drugged and kidnapped, Paige is transported to Oxford – a city kept secret for two hundred years, controlled by a powerful, otherworldly race. Paige is assigned to Warden, a Rephaite with mysterious motives. He is her master. Her trainer. Her natural enemy. But if Paige wants to regain her freedom she must allow herself to be nurtured in this prison where she is meant to die.

The Bone Season introduces a compelling heroine and also introduces an extraordinary young writer, with huge ambition and a teeming imagination. Samantha Shannon has created a bold new reality in this riveting debut.

 

Anmeldelse: Fira and Thorns #3: The Bitter Kingdom

8 Feb

11431896

pink 4 stjerner




  • Titel: The Bitter Kingdom
  • Serie: Fire and Thorns #3
  • Forfatter: Rae Carson
  • Antal Sider: 433
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Greenwillow Books
  • ISBN: 978-0-06-202656-9
  • Læst: 1/2 til 2/2

The champion must not waver.
The champion must not fear.
The gate of darkness closes.

Elisa is a fugitive.

Her enemies have stolen the man she loves, and they await her at the gate of darkness. Her country is on the brink of civil war, with her own soldiers ordered to kill her on sight.

Her Royal Majesty, Queen Lucero-Elisa né Riqueza de Vega, bearer of the Godstone, will lead her three loyal companions deep into the enemy’s kingdom, a land of ice and snow and brutal magic, to rescue Hector and win back her throne. Her power grows with every step, and the shocking secrets she will uncover on this, her final journey, could change the course of history.

But that is not all. She has a larger destiny. She must become the champion the world has been waiting for.

Even of those who hate her most.


 

Den her bog havde noget de to andre ikke havde – kapitler fra Hectors synspunkt. Og egentlig er det nok det, der frarøver bogen de fem stjerner, for derudover var den faktisk helt fantastisk!

Elisa har helt klart landet sig en plads i toppen af min liste over yndlingshovedpersoner. Hun er simpelthen så sej! Hun er feminin, men stærk, og jeg elsker det! Handlekraftig, snu og en virkelig rar og venlig personlighed. Hun føler med andre, men hun er ikke bange for at træffe de hårde valg. Hvis hun skal vælge mellem at lade et menneske dø eller redde sit land, så vælger hun at redde sit land, og det synes jeg altså er stærkt gået!

Elisa forelskede sig i sidste bog. Men i modsætning til rigtig mange andre fantasybøger derude, så var det ikke instalove og det var heller ikke hendes første kærlighed. I den her bog tager det skridtet videre, og de to sammen var simpelthen rygende hotte. Det var en fornøjelse at læse om de to, og det var lige før jeg af og til fik brug for en vifte, så hot var det.

Der hvor bogen taber mig lidt er de her kapitler fra Hectors synspunkt. De var ikke dårlige, og det gav OK mening at de skulle være der. Hector og Elisa er adskilt gennem dele af bogen, og meget af det Hector eller Elisa gør påvirker det der sker med den anden. Men helt ærligt? Det var ikke nødvendigt med de kapitler, og selvom de ikke var dårlige (og der ikke var så mange af dem), så ville jeg egentlig bare gerne have haft, at det var Elisa der fortalte hele historien.

Der er lagt op til en stor, dramatisk afslutning på trilogien i den her bog, og man bliver ikke skuffet. Der er intriger, drama, action, kamp, politik og krig på menuen, og jeg elskede den måde det hele sluttede på. Det var simpelthen genialt, og alle plottråde blev samlet sammen til sidst i en stor, episk afslutning. Det var så godt altså! Jeg er vild med det skete med Invierne, og måden den del af historien udviklede sig på. Meget anderledes end hvad man normalt ser, og det var awesome!

Nu hvor jeg er færdig med trilogien er jeg helt ked af at det er slut. Jeg ville ønske der var mere Elisa i vente, for hun er fantastisk, og samtlige tre bøger var forrygende god fantasy. Det her er sådan en trilogi jeg nok vil genlæse igen og igen og anbefale til andre. SÅ GOD!

Cover Release: The Nevernight Chronicle #1: Nevernight

6 Feb

Jeg har faktisk ikke læst noget af Jay Kristoff endnu, men jeg har haft hans The Lotus War-trilogi i kikkerten siden bog et i serien udkom. Coverne er fantastiske, historien lyder spændende (jeg er ret hooked på den der japan-esque fantasysetting), og serien har fået fantastiske anmeldelser.

Jay kristoff har også været medforfatter på Illuminae sammen med Amie Kaufmann, som er første bog i en science fiction serie/trilogi, som også har været rost til skyerne.

Hans næste projekt er også en YA fantasy, og beskrivelsen alene er nok til, at jeg er interesseret. Coveret plejer ellers at være det der drager mig ind, men beskrivelsen på den her lyder fantastisk! Coveret er lige kommet, og det er også vildt flot!

23264655

 

Coveret er lige dele creepy og lige dele awesome. Pigens blodige hænder, det maskeagtige ansigt og skyggevingerne får giver det sådan en lidt mørk, dyster og skræmmende følelse, mens den lyse baggrund og måden titlen er skrevet på får det til at virke som fantasy og ikke horror. Jeg er vild med det, og især skyggevingerne og titlens skifttype er fede!

Bogen udkommer 9. august i år, og den kan findes på goodreads her. Bagsideteksten lyder sådan her:

The first in an epic new fantasy series from the New York Times bestselling author.

In a land where three suns almost never set, a fledgling killer joins a school of assassins, seeking vengeance against the powers who destroyed her family.

Daughter of an executed traitor, Mia Corvere is barely able to escape her father’s failed rebellion with her life. Alone and friendless, she hides in a city built from the bones of a dead god, hunted by the Senate and her father’s former comrades. But her gift for speaking with the shadows leads her to the door of a retired killer, and a future she never imagined.

Now, a sixteen year old Mia is apprenticed to the deadliest flock of assassins in the entire Republic — the Red Church. Treachery and trials await her with the Church’s halls, and to fail is to die. But if she survives to initiation, Mia will be inducted among the chosen of the Lady of Blessed Murder, and one step closer to the only thing she desires.

Anmeldelse: Drømmemageren

5 Feb

27307102

pink 2 sjerner



  • Titel: Drømmemageren
  • Serie: –
  • Forfatter: Sofie Magnus
  • Antal Sider: 417
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Egolibris
  • ISBN: 9788793091719
  • Læst: 26/1 til 31/1

Joanne Averath er 26 år og arbejder som udenrigskorrespondent. Hun er realist og pragmatiker og tror bestemt ikke på eventyr.
Et tilsyneladende tilfældigt møde med en ældre kvinde i Bagdad hvirvler hende imidlertid ud i en malstrøm af oplevelser, der begynder i Perus jungle og ender et sted, hun ikke havde forestillet sig kunne eksistere.
I junglen træffer hun nemlig den charmerende Pablo Ferres, der kender til Porten; en vej ind i fremmede verdener og pludselig befinder Joanne sig midt i en kamp på liv og død.
Drømmemageren er en funklende fantasyroman om en rejse til fantastiske verdener, om krig, kærlighed og personlig styrke, og frem for alt om menneskets dybtliggende ønske om fred – uanset vores forskelligheder.


 

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget EgoLibris.

Til at starte med var jeg helt oppe og ringe over den her bog. Ser i, det viser sig at verden gemmer på hemmelige porte til andre verdener. Eventyrverdeneer. Der findes en Narnia-verden, en Harry Potter-verden, en snehvide-verden og alle mulige andre verdener. Og bare på det koncept alene var jeg solgt! En verden hvor Hogwarts er virkelig? Yes please!

Men derefter gik det hurtigt ned ad bakke. Vores hovedperson møder Pablo og hvivles ind i et eller andet magtspil mellem verdenerne, som jeg egentlig stadig ikke helt forstår baggrunden for. Og de her verdener med Harry Potter, Narnia og eventyrene? Dem ser man ikke noget til. I stedet bliver man præsenteret for en hel masse andre verdener, som slet ikke er ordentligt bygget op. Med det mener jeg, at de ikke er ordentligt gennemtænkt. På magisk vis findes der håndklæder, gafler, tallerkener og alle mulige andre fornødenheder i samtlige verdener, og de beskrives alle sammen på en måde, som om de lige så godt kunne have været her i vores egen verden. Der er da lidt magi-agtigt hist og pist og en drage her og en kentaur der, men selve verdenener var bare slet ikke udbyggede nok. Bøgeskov, nåleskov, enge. Same same everywhere.

Jeg kunne ellers vældig godt lide måden, bogen var skrevet på. Sproget er let og flydende, og historien er fortalt i jeg-fortæller af hovedpersonen Joanne. Det mindede mig lidt om måden True Blood er skrevet på, afslappet og nede på jorden og næsten lidt talesprogs-agtigt. Jeg følte jeg virkelig lærte Jo at kende, at jeg virkelig så historien fra hendes øjne.

Faktisk var bogen rigtig meget af tiden ret god, men plottet er bare virkelig mudret og mærkeligt. Selv efter at have tænkt det igennem forstår jeg stadig ikke rigtig, hvad det hele er baseret på. Der manglede baggrundsviden om rigtig mange ting, heriblandt de andre verdener, vogterne og især den der konflikt mellem vogtere og oprørere. Jeg fik en tydelig fornemmelse af, at forfatteren har vidst hvordan det skulle ende fordi hun gerne ville frem med et budskab, og så har skabt en konflikt mellem oprører og vogtere ud fra det. Det var budskabet der var vigtigt, men plottet for at nå dertil var bare så hullet, at det ikke rigtig slog igennem.

Det eneste den her bog mangler for at være virkelig, virkelig god er baggrund. Udbygning af de forskellige universer, så de ikke alle sammen føles ens, og ordentlig baggrund for vogterne, verdenerne, konflikterne. Alt det andet var tip top, og jeg var især glad for hovedpersonen og sproget i bogen.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 64, der følger denne blog