Anmeldelse: Reign of the Fallen #2: Song of the Dead

43721780

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Song of the Dead
  • Serie: Reign of the Fallen #2
  • Forfatter: Sarah Glenn Marsh
  • Antal Sider: 399
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: YA Fantasy
  • Forlag: Razorbill
  • ISBN: 9781984836397
  • Læst: 23. April til 13. Maj

 

The Dead must stay buried.

Karthia is nothing like it used to be. The kingdom’s borders are open for the first time in nearly three hundred years, and raising the dead has been outlawed. Odessa is determined to explore the world beyond Karthia’s waters, hoping to heal a heart broken in more ways than she can count. But with Meredy joining the ocean voyage, vanquishing her sorrow will be a difficult task.

Despite the daily reminder of the history they share, Odessa and Meredy are fascinated when their journey takes them to a land where the Dead rule the night and dragons roam the streets. Odessa can’t help being mesmerized by the new magic–and by the girl at her side. But just as she and Meredy are beginning to explore the new world, a terrifying development in Karthia summons them home at once.

Growing political unrest on top of threats from foreign invaders means Odessa and Meredy are thrust back into the lives they tried to leave behind while specters from their past haunt their tenuous relationship. Gathering a force big enough to ward off enemies seems impossible, until one of Queen Valoria’s mages creates a weapon that could make them invincible. As danger continues to mount inside the palace, Odessa fears that without the Dead, even the greatest invention won’t be enough to save their fates.

In this enthralling, heartrending sequel to Reign of the Fallen, Odessa faces the fight of her life as the boundaries between the Dead and the living are challenged in a way more gruesome than ever before.

Jeg havde simpelthen glædet mig så meget til at læse den her bog, for jeg synes virkelig Reign of the Fallen var god. Det var Song of the Dead også, men jeg tror det burde have været en trilogi, for det hele gik lidt rigeligt stærkt.

Det gode:

  • Babydrager og Nipper ❤
  • De første 150 sider var helt fantastiske! Det var her de var ude for at opdage verden og sejle til nye lande. Da de så kommer tilbage til Karthia går det ned ad bakke, men den første del var helt fantastisk!
  • Jeg elskede romancen. I begyndelsen føltes den lidt forceret, men efterhånden blev jeg helt vild med den – især fordi der er så mange bump på vejen og de skal så grueligt meget igennem.
  • Den er letlæst og spændende, og det er en af de der bøger man kan samle op og leve sig ind i med det samme. Efter to linier er man tilbage i Karthia.
  • Jeg kunne godt have brugt mere necromancer-fierceness.
  • Jeg synes egentlig historien var meget spændende, og især var der faktisk rigtig mange spændende plottwists, så jeg var godt underholdt og hyggede mig med at læse den – men jeg tror jeg føler den burde have været delt i to, så det blev en trilogi i stedet.
  • Der går lidt sødsuppe i det nogle gange, men det gjorde faktisk ikke noget. Jeg synes det var hyggeligt!

Det knap så gode:

  • Der er helt vildt mange plotlinjer der skal flettes sammen, med det resultat at rigtig meget føles overfladisk og forsimplet. Det gør så, at hvor den første bog føltes overraskende dyster og mørk, så føles den her alt for simpel, nærmest barnlig nogle gange, og det er altså ærgerligt!
  • Hvad sker der for at al interaktion med dronningen er mega langt ude? De opfører sig alle sammen som om hun er deres veninde, render til hende klokken lort om natten med kærestesorger og what not. Hallo, hun er landets dronning og landet er i krise, det er simpelthen for mærkeligt. Det føles slet ikke som om de opfatter hende som regent eller har nogen respekt for hende, det føles nærmest som om de er venner på en kostskole, ikke medlem at regeringen og rådgivere for dronningen i et land i krig.

Song of the Dead startede ud helt fantastisk, men den endte altså med ikke at være helt så god som den første bog. Det er en duologi, og jeg tror det ville have været bedre hvis der havde været en bog mere til at få styr på alle de plotlinjer. Men overall var jeg godt underholdt, det var spændende og hyggelig læsning, og Nipper var awesome!

Reklamer

Lydbogsanmeldelse: Red Rising #3: Morgenstjernen

33648967

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Morgenstjernen
  • Serie: Red Rising #3
  • Forfatter: Pierce Brown
  • Tid: 24 timer 19 minutter
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Morning Star
  • Genre: YA Science Fiction
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702236392

 

MORGENSTJERNEN er tredje og sidste del af fortællingen om den loyale og hårdtarbejdende Darrow, der ikke skyr nogen midler for at gøre det rigtige.

Darrow ønskede intet andet end at leve i fred, men hans fjender bragte ham krig. De Gyldne forlangte hans lydighed, slog hans kone ihjel og gjorde hans folk til slaver. Men Darrow er fast besluttet på at kæmpe imod. Han har sat alt på spil for at infiltrere det Gyldne Rige. Han har overlevet kappestride blandt rigets mægtigste krigere. Han har kæmpet sig til tops i hierarkiet og ventet tålmodigt på at sætte revolutionen i gang – en revolution, som vil ødelægge hierarkiet indefra.

Serien RED RISING er en fabelagtig dystopi, som fans af THE HUNGER GAMES og GAME OF THRONES vil elske at læse!

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Det var lidt sjovt med den her serie, for jeg læste egentlig den første på engelsk og var ikke specielt imponeret. Så hørte jeg den igen på lydbog på dansk og var helt vild med den, og hørte bagefter toeren på lydbog også – den var jeg så heller ikke så vild med. Men jeg ville alligevel gerne have slutningen med, og selvom jeg ikke var blæst bagover, så var Morgenstjernen alligevel god underholdning, og slutningen var virkelig god.

Det gode:

  • Jeg kunne vældig godt lide oplæseren!
  • Noget af det jeg virkelig godt kunne lide var de meget komplekse karakterer. Der er ikke nogen der bare er gode eller onde, alle har en skyggeside og ting de kæmper med, og det synes jeg er fedt! For eksempel startede Darrow den her krig fordi de myrdede hans kone, men nu er det efterhånden så længe siden at han begynder at have svært ved at huske hvordan hun ser ud og hvordan hendes stemme lyder, og det har han det selvfølgelig ikke særlig godt med. Hvem kan lide at glemme dem man elsker?
  • Jeg synes slutningen var virkelig god. Den er fyldestgørende og giver mening, så man føler serien er afsluttet ordentligt.
  • Jeg elsker hvor kompleks plottet er, og hvor meget forræderi, løgne og bedrag der er. Det er altså bare spændende, punktum.
  • Mængden af politisk spil og magtkampe er perfekt, og det føles meget snedigt og udspekuleret det hele.
  • Jeg elsker at der var så mange plottwists, og at Pierce Brown formår at få dem der ville virke cringy og indlysende til alligevel at være en kæmpe overraskelse. Hvordan gør han det?

Det knap så gode:

  • Jeg synes bogen var spændende gennem den første halvdel af bogen, men derefter synes jeg lidt det blev kedeligt. Det er lidt svært at forklare ordentligt, for det er jo egentlig ikke fordi der ikke sker noget, det er bare som om der sker lidt for meget inden vi når frem til slutningen, og så blev jeg sådan lidt årh, come on altså. Skal vi ikke  snart have det her afsluttet?
  • Det resulterede jo så i at jeg nok synes den føltes lidt for lang. 25 timers lydbog er længe synes jeg, især når man egentlig bare gerne vil have det overstået til sidst.

Det var en god slutning på serien, men jeg synes altså den var lidt lang. Det tog rigtig lang tid med rigtig mange højdepunkter hvor man troede at nu var det nu, før man faktisk nåede til det endelige opgør. Men i hvert fald er jeg glad for at jeg fik slutningen med, og det meste af tiden var jeg da også godt underholdt.

Anmeldelse: An Ember in the Ashes #3: Døden Bag Portene

jnoiuhboiuh

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Døden Bag Portene
  • Serie: An Ember in the Ashes #3
  • Forfatter: Sabaa Tahir
  • Antal Sider: 489
  • Udgivelse: 2018
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: A Reaper at the Gates
  • Genre: YA Fantasy
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788771657340
  • Læst: 3. April til 23. April

Blodtornskaden Helene Aquilla er under angreb fra alle sider. Kejser Marcus, som bliver hjemsøgt af sin fortid, virker mere og mere utilregnelig, og kommandanten udnytter hans tilstand til at styrke sin egen magt. Mens Helene leder efter en måde at holde det voksende mørke tilbage, hænger både hendes søsters liv og imperiets fremtid i en tynd tråd.

Langt mod øst forsøger Laia desperat af få stoppet Nattemageren, men hun møder uventede trusler fra dem, som hun troede var på hendes side. Og meget mod sin vilje bliver hun trukket ind i en kamp, hun aldrig havde troet, hun skulle kæmpe.

Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Døden Bag Portene er en bog jeg har ventet virkelig længe på. Jeg elskede de to første bøger i serien, især syntes jeg plottet var anderledes og spændende, men Døden Bag Portene levede altså ikke helt op til sine forgængere, selvom den var virkelig god.

Det gode:

  • Jeg elskede Elias’ karakter i den her bog. Han gennemgår en kæmpe udvikling og bliver stillet over for nogle ret skrappe dilemmaer, og især kunne jeg godt lide at han absolut ikke var fejlfri. Jeg vil ikke engang betegne ham som en helt, og det synes jeg var fedt!
  • Ventestedet. Det er simpelthen bare spændende og anderledes.
  • Jeg elskede det med jinnierne og deres oprindelse, og hvordan alt det med ventestedet hang sammen.
  • Da jeg først blev grebet af historien blev jeg totalt opslugt og kunne ikke stoppe med at læse, og det er den fedeste følelse.
  • Jeg kunne faktisk vældig godt lide historien da den først kom i gang, især synes jeg plottet var snedigt og fuld af twists. Jeg kan godt lide at historien slet ikke går som man tror den vil gå, det er noget af det der gør at jeg bare ikke kan slippe en bog igen.
  • Slutningen. Oh my lord, hvornår kommer den næste? Jeg aner ikke hvordan det her skal ende, og det elsker jeg!

Det knap så gode:

  • Jeg synes tit Laia tager nogle utroligt dumme valg, det er lidt som om hun er gået fra at være egoistisk i de tidligere bøger til nu at være helt vildt opofrende, og det var lidt irriterende.
  • Helene, som jeg syntes var en grum satan i sidste bog er også pludselig gået hen og blevet temmelig dum. Hun begår en hel masse fejl, som virker meget out of character, især fordi hun resten af tiden er sit sædvanlige skarpe jeg. Omend jeg også synes hun blev fremstillet lidt for meget som et offer i starten.
  • De første 200 sider gik sløvt synes jeg, det var svært at komme ind i historien, og den havde ikke rigtig den samme grad af indlevelse som de første to bøger havde.

Det kan godt være at jeg ikke var helt så hooked på den her som de to første, men da historien først kom i gang, så var den faktisk virkelig god, og med den slutning kan jeg simpelthen ikke vente med at læse den sidste bog – no way kan det her gå godt for alle parter, det er skide spændende!

DNF: The Broken Empire #1: Prince of Thorns

9579634

  • Titel: Prince of Thorns
  • Serie: The Broken Empire #1
  • Forfatter: Mark Lawrence
  • Tid: 8 timer 57 minutter
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: Adult Fantasy
  • Forlag: Voyager
  • ISBN: 9780007459827

 

 

 

Before the thorns taught me their sharp lessons and bled weakness from me I had but one brother, and I loved him well. But those days are gone and what is left of them lies in my mother’s tomb. Now I have many brothers, quick with knife and sword, and as evil as you please. We ride this broken empire and loot its corpse. They say these are violent times, the end of days when the dead roam and monsters haunt the night. All that’s true enough, but there’s something worse out there, in the dark. Much worse.

From being a privileged royal child, raised by a loving mother, Jorg Ancrath has become the Prince of Thorns, a charming, immoral boy leading a grim band of outlaws in a series of raids and atrocities. The world is in chaos: violence is rife, nightmares everywhere. Jorg has the ability to master the living and the dead, but there is still one thing that puts a chill in him. Returning to his father’s castle Jorg must confront horrors from his childhood and carve himself a future with all hands turned against him.

Mark Lawrence’s debut novel tells a tale of blood and treachery, magic and brotherhood and paints a compelling and brutal, and sometimes beautiful, picture of an exceptional boy on his journey toward manhood and the throne.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Prince of Thorns er en bog jeg har hørt skamros til skyerne og tilbage igen, men for mig var den altså ikke et hit. Der var potentiale, men faktum er at jeg dødkedede mig mens jeg hørte lydbogen, og jeg var absurd træt af Jorg, som er hovedpersonen.

Hvis vi lige starter med Jorg, så er han simpelthen bare pisseirriterende. Han er 14 år gammel da historien starter (tror jeg nok), og han er arrogant, modbydelig og minder meget om Joffrey fra Game of Thrones, som jeg absolut ikke kan udstå. Der er noget potentiale i historien, som jeg fornemmer er en coming-of-age historie, der sikker ender med at han bliver lidt mete fornuftig – jeg gad bare ikke vente på det, for jeg kunne simpelthen ikke holde ham ud. dertil kommer at han det meste af tiden er dum som en dør.

Der er også noget med worldbuildingen der er virkelig mærkelig. Der er ikke rigtig nogen sammenhæng, og det hele virker meget rodet. Det var lidt cool med spøgelserne og necromancerne, men alting var meget overfladisk beskrevet, og jeg er meget i tvivl om hvad slags fantasy det her er. det virker som en 100% made-up fantasyvernden, men så er der pludselig referencer til gamle filosoffer som vi kender fra vores egen verden (Blandt andet Plato, hvis jeg ikke husker galt), så er vi langt ude i fremtiden eller hvad sker der lige?

Derudover, så synes jeg det var super mærkeligt at Jorg var leder for den her bande han er endt i. Han er sgu da for helvede kun 14 år, hvorfor følger de her mænd ham overhovedet? han er et røvhul, og de kunne hver især give ham lammetæv, så hvor kommer det lige fra? Det er trods alt en bande af hårdhudede mordere og kriminelle.

Jeg synes bogen var unødvendigt blodig. Det føltes mest sokm om det blev brugt som chok-faktor og ikke for rigtig at give noget til historien. Man skulle bare som læser blive forarget og synes det var for meget, det havde egentlig ikke rigtig nogen funktion.

Alle de her ting munder jo så ud i, at jeg virkelig kedede mig. Til sidst kunne jeg simpelthen ikke koncentrere mig om at lytte, og jeg synes de tre timer der var tilbage af lydbogen virkede uendeligt lange – og så er det tid til at stoppe og finde en anden bog. På den positive side vil jeg dog lige nævne, at oplæseren faktisk er rigtig god, så ham kan man altså ikke klandre for at historien døde for mig.

Anmeldelse: The Sin Eater’s Daughter #1: The Sin Eater’s Daughter

25136271

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: The Sin Eater’s Daughter
  • Serie: The Sin Eater’s Daughter #1
  • Forfatter: Melinda Salisbury
  • Antal Sider: 333
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: YA Fantasy
  • Forlag: Scholastic
  • ISBN: 9781760151577
  • Læst: 26. Marts til 3. April

 

Sixteen-year-old Twylla lives in the castle. But although she’s engaged to the prince, no one speaks to her. No one even looks at her. Because Twylla isn’t a member of the court. She’s the executioner. As the goddess-embodied, Twylla kills with a single touch. So each week, she’s taken to the prison and forced to lay her hands on those accused of treason. No one will ever love her. Who could care for a girl with murder in her veins? Even the prince, whose royal blood supposedly makes him immune to her touch, avoids her.

But then a new guard arrives, a boy whose playful smile belies his deadly swordsmanship. And unlike the others, he’s able to look past Twylla’s executioner robes and see the girl, not the goddess. Yet a treasonous romance is the least of Twylla’s problems. The queen has a plan to destroy her enemies-a plan that requires an unthinkable sacrifice. Will Twylla do what it takes to protect her kingdom? Or will she abandon her duty in favor of a doomed love?

The Sin Eater’s Daughter har faktisk ikke den bedste rating på Goodreads, og normalt ville det få mig til at genoverveje at købe bogen – men det er simpelthen det mest fantastiske cover ever, jeg måtte simpelthen have den. Heldigvis for mig, så elskede jeg simpelthen den bog, den var virkelig god, og helt anderledes end jeg havde forestillet mig.

Det gode:

  • Den her bog er ret kort, det er YA, og skrifttypen er ret stor – og baseret på det forventede jeg lidt en fluffy, letlæst YA Fantasy. Den viste sig at være letlæst og en rigtig pageturner, men overraskende mørk og dyster, fuld af ondskab og forræderi. Det var awesome!
  • Mange af de dårlige anmeldelser går på at Twylla whiner og har ondt af sig selv hele tiden, men sådan opfattede jeg hende slet ikke. Jeg fik i stedet indtryk af at Twylla er en karakter med masser af mod, og at hun udvikler selvstændighed undervejs og tør sige fra. Jeg kunne så godt lide den måde hun frygtede dronningen, og den håbløshed hun følte kunne jeg godt sætte mig ind i.
  • Dronningen må være en af de mest ondskabsfulde og snu skurke jeg er stødt på, hun er simpelthen så modbydelig – og det virker så godt for historien! Især fordi hun helt klart også er totalt gakgak.
  • Universet er virkelig unikt, gennemført og virker meget gennemtænkt. Det er inspireret af skandinavisk mytologi, og det kan man godt mærke, men det er ikke voldsomt eller overpowering. Og det der med sin eating? Gud hvor er det creepy!
  • Jeg elskede simpelthen måden den her bog var skrevet på, ordvalget og det hele passer så godt på et middelalderligt fantasyunivers, det var så fedt!
  • Den er fucking spændende! Der er så mange løgne, så meget forræderi, og historien er bare skide god. Jeg absolut elskede historien, jeg blev totalt opslugt, og den var fuld af plottwists og overraskelser.

Det knap så gode:

  • Den er lidt rigeligt instalovey. Nogle gange fungerer det, i den her var det lige på kanten, og især synes jeg Lief til sidst var en anelse overdramatisk. Jeg tror 100 sider mere til at udivkle romancen ville have været fint.
  • Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor Twylla har så meget imod at tale med prinsen. I just don’t get it, jeg synes hun virkede til at hade ham bare sådan fordi.

The Sin Eater’s Daughter tog mig med storm, og jeg synes godt nok at den var lidt rigeligt instalovey, men wauw hvor var den god! Slutningen var også helt fænomenal og meget overraskende, og jeg skal så meget læse videre i serien.

Lydbogsanmeldelse: Ravnenes Hvisken Bog 3

41587699

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Ravnenes Hvisken Bog 3
  • Serie: Ravnenes Hvisken #3
  • Forfatter: Malene Sølvsten
  • Tid: 21 timer 11 minutter
  • Udgivelse: 2018
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA Fantasy, Nordisk Mytologi
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702255072

 

Selv om hun blev genoplivet, har Annes død sat gang i Fimbulvinteren, som det var forudsagt, at det ville ske. Ragnarok er på vej, og med hele Norden nedsunket i evig vinter må Anne og hendes venner kæmpe for at finde en måde at redde verden fra undergang. Men ikke alle er, hvad de giver sig ud for. Nogen tæt på Anne har forrådt hende, og hun ved stadig ikke hvem. Andre begynder at indse, at Ragnarok måske ikke er det værste, der kan ske – for dem. Hvem er ven, og hvem er fjende? Til sidst må Anne drage til det sted, hun har svoret aldrig at vende tilbage til, og bede om hjælp hos ham, hun svigtede – og ham, hun forrådte. Men vil de stadig hjælpe? Uret tikker mod enden, og Anne vil gøre alt for at afværge Ragnarok. Også selv om det kræver store ofre …

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Jeg skal gerne indrømme at jeg blev noget skuffet over toeren, men 3’eren var virkelig god, og wauw for en fantastisk slutning på serien! Den her hørte jeg på lydbog, og det må jeg sige var en fornøjelse. Oplæseren var god, og selvom tempoet i bogen var højt, så fik jeg ikke følelsen af at det gik for stærkt.

Det gode:

  • Anne ❤ Anne er fucking awesome og badass, og jeg elsker hende! Jeg synes hun er så kompleks og spændende en karakter, og anderledes end alle andre karakterer jeg har mødt i bøger. Hun er så snarky og modig, jeg elsker det!
  • Mimer var SÅ fantastisk!
  • Jeg hørte den jo som sagt på lydbog, og oplæseren var virkelig god. Jeg tror også det gav noget godt til tempoet for mit vedkommende, jeg læser jo sindssygt hurtigt, og jeg tror måske jeg ville have følt det gik for stærkt hvis jeg havde læst den. Men på lydbog fungerede det perfekt!
  • Oh My God, der er så mange plottwists, det var fantastisk! Jeg blev ikke altid vildt overrasket, men det var så snedigt og udspekuleret, og flere gange følte jeg mig fuldstændig taget på sengen.
  • Slutningen far helt fantastisk og noget nær den perfekte slutning på en serie. It ticked all the boxes for me, og den fik afsluttet alting på en mega awesome måde – ja, dødsfald inkluderet.
  • Den er mega spændende – hvad der jo næsten er det vigtigste. For mig var det en af den slags lydbøger jeg brugte enhver undskyldning for at kunne lytte videre på, og jeg glædede mig til at komme tilbage til den hver gang jeg måtte stoppe.
  • At Anne har så mange mænd i sit liv. Jeg hader når kvinderne i bøgerne skal være åh-så-jomfruelige. Let’s get over it shall we?
  • I det hele taget var det bar en spændende, god og underholdende historie, og jeg havde en fest mens jeg lyttede til den.

Det knap så gode:

  • Nogle gange synes jeg historien gik lidt hid og did uden noget mål. Der sker en ting, og så glemmer man alt om det indtil meget senere, så nogle gange føles det lidt rodet.
  • Hvad skete der lige med verden udenfor Danmark?
  • Det der med børn og graviditet, behøvede det nu også at fylde så meget? Og det med Luna og hendes far til sidst? Bvadr, det synes jeg altså var super klamt og mærkeligt.

Jeg var pænt skuffet over toeren, og det tog mig også lidt tid at samle mod til at gå i gang med 3’eren – men oh boy hvor var det en fantastisk slutning! Den var skide god på lydbogen, historien var spændende, og slutningen var helt perfekt.