Anmeldelse: Dæmoncyklussen #3: Krigen i Dagslyset, del 2

45857744

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Krigen i Dagslyset
  • Serie: Dæmoncyklussen #3, del 2
  • Forfatter: Peter V. Brett
  • Antal Sider: 385
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Daylight War
  • Genre: Fantasy
  • Forlag: Dreamlitt
  • ISBN: 9788771714517
  • Læst: 13. Juni til 9. Juli

Ved nymåne bliver alle skygger mørkere – og dæmonerne rejser sig

Arlen Bales ved om nogen, hvilken trussel mennesket står overfor. Han har modstået presset fra ånderne, der har formet ham til et så effektivt våben, at han har skabt sig fjender både på og under jordens overflade.

Mens Arlen forbereder sit folk til kamp, nærmer en bereden hær sig gennem ørkenen, anført af en mand, der mener, han er forudbestemt til at forene menneskeheden i kampen mod dæmonerne, uanset om de vil eller ej.

Ahmann Jardir og Arlen Bales var engang som brødre. Nu er de glødende modstandere, og den eneste person, som Jardir kan måle sig med, hvad ambitioner angår, er hans førstehustru, som også er en viljestærk præstinde.

Ånderne angriber om 30 nætter, og de eneste, der er i stand til at besejre dem, er fanget i krigen i dagslyset: En kamp mod hinanden og deres indre dæmoner.

Krigen i dagslyset er tredje bog i serien Dæmoncyklussen.

Anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt.

De sidste 100 sider af den her bog var simpelthen fænomenale, og jeg kan ikke anbefale den her serie nok. Der blev skruet lidt ned for Leesha/Ren-jalousien og op for intrigerne omkring Kranietronen, og så er det også i den her bog det endelig bliver nymåne.

Det gode:

  • Det bliver lagt lidt låg på det med Leesha og Ren, Thank God. Det var lidt anstrengende med de to i første del, men nu synes jeg der var meget bedre balance i det.
  • Jeg elsker Inevera! Hun er by far den mest spændende karakter i hele den her serie.
  • Jeg elsker alle de hemmeligheder og intriger der er, især omkring Jardir og Kranietronen. Der er så mange der har deres egen agenda, og så mange der forsøger at manipulere, lyve og fortie sandheden, og det er simpelthen så spændende!
  • De sidste 100 sider var absolut fantastiske, nervepirrende og mega spændende. Det var der jeg virkelig følte jeg blev totalt opslugt og glemte alt omkring mig.
  • Slutningen var selvfølgelig en kæmpe cliffhanger, der efterlod mig med den vildeste trang til at læse den næste bog ASAP.
  • Jeg elsker karakterudviklingen i den her del, især for Jardir og Arlen.

Det knap så gode:

  • Rigtig meget af den her bog går med krig og kamp, og det er jo egentlig godt nok. Det er spændende, og der er blevet bygget op til det her længe. Der er bare det at jeg nok er mere interesseret i intrigerne og magtkampene end om at høre hvodan de slår alagai ihjel i detaljer.
  • Jeg vil også sige at jeg havde forventet nogle større what-the-fuck-øjeblikke end jeg fik. Jo, slutningen var totalt nervepirrende, men ud over de sidste 100 sider, så føler jeg altså lidt jeg manglede et eller andet der kunne drage mig helt og aldeles ind i historien – og jeg tænker det er fordi der var så meget kamp og action, som jo altså ikke er det jeg er allermest vild med.

Krigen i Dagslyset slutter med den ondeste, ledeste cliffhanger (på den bedste måde, forstårs),

 

Reklamer

Tegneserieanmeldelse: W.I.T.C.H: De Tolv Porte, Del 1

17908830

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: De Tolv Porte, del 1
  • Serie: Witch-Sagaerne #1
  • Forfatter: Elisabetta Gnone
  • Forlag: Egmont
  • Udgivelse: 2003
  • Genre: Fantasy, Magi

 

 

 

 

Tegneserie. 5 piger på 13-14 år, Will, Irma, Taranne, Cornelia og Hay Lin, bliver af højere magter udvalgt til at bekæmpe onskaben i Det mørke Rige. Alle pigerne bliver udstyret med forskellige magiske kræfter.

Jeg genopdagede W.I.T.C.H da jeg faldt over de samlede udgaver i Fantask. Det var godt nok på engelsk, og lige da ville jeg hellere have bøger end tegneserier. Men jeg kunne ikke slippe tanken om W.I.T.C.H, som fyldte helt vildt meget i mine teenageår. Jeg elskede W.I.T.C.H, og så faldt jeg over den første samlede udgave på dansk i min lokale brugtbogshandel Læsehesten, og vupti, så kom den med hjem.

Jeg må sige at det var et glædeligt gensyn, jeg havde helt glemt hvor sjov, hyggelig og spændende den her serie er. Jeg elsker dynamikken imellem de fem piger, ig især synes jeg Will og Cornelias mundhuggeri er vildt sjovt! Der er i det hele taget god humor, og jeg kan også rigtig godt lide måden den er tegnet på.

Den er nem at læse og nem at følge med i, også selvom det er ved at være temmelig mange år siden jeg har læst tegneserier sidst. Der er en gang imellem hvor billedrækkefølgen ikke var helt logisk for mig, men jeg ved altså ikke helt om det skyldes at jeg lige skulle tilbage i tegneserie-mode eller hvad. I hvert fald var det ikke værre end at jeg sagtens kunne følge med.

Mig bekendt udgives de vist ikke mere på dansk, men de udgives på engelsk, hvor der vist også er udkommet flere bind af de samlede udgaver end der blev på dansk.

Lydbogsanmeldelse: Red Queen #1: Red Queen

22369418

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Red Queen
  • Serie: Red Queen #1
  • Forfatter: Victoria Aveyard
  • Tid: 12 timer 39 minutter
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: YA Dystopi, Science Fiction
  • Forlag: HarperTeen
  • ISBN: 9780062346513

 

This is a world divided by blood – red or silver.The Reds are commoners, ruled by a Silver elite in possession of god-like superpowers. And to Mare Barrow, a seventeen-year-old Red girl from the poverty-stricken Stilts, it seems like nothing will ever change. That is until she finds herself working in the Silver Palace. Here, surrounded by the people she hates the most, Mare discovers that, despite her red blood, she possesses a deadly power of her own. One that threatens to destroy the balance of power. Fearful of Mare’s potential, the Silvers hide her in plain view, declaring her a long-lost Silver princess, now engaged to a Silver prince. Despite knowing that one misstep would mean her death, Mare works silently to help the Red Guard, a militant resistance group, and bring down the Silver regime. But this is a world of betrayal and lies, and Mare has entered a dangerous dance – Reds against Silvers, prince against prince, and Mare against her own heart. 

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Nu er det jo faktisk ikke første gang jeg stifter bekendtskab med Red Queen. Faktisk lånte jeg den på biblioteket og læste den samme år den udkom. Dengang gav jeg den fire stjerner, selvom det måske mere var en 3.5, mest fordi jeg ikke rigtigt connectede med Mare, som er hovedpersonen – læs den tidligere anmeldelse her. Men hvad så nu, fire år senere og på lydbog?

Det gode:

  • Denne her gang kunne jeg faktisk vældig godt lide Mare. Sidst var jeg ikke helt overbevist, men denne her gang synes jeg virkelig jeg klikkede med hende, og jeg kunne godt lide hende som hovedperson. Især hendes lidt snappy kommentarer, den slags elsker jeg.
  • Worldbuildingen var lige så godt som jeg huskede. Det er spændende og anderledes, og alt det her med de overnaturlige evner og alle de varianter der findes af dem synes jeg var awesome! I forhold til det med reds og silvers, så er det jo set før, men det fungerede godt.
  • Oplæseren er virkelig god!
  • Jeg elsker hvor meget backstabberi, forræderi, hemmeligheder og interne magtkampe der er. Det er dødspændende, og alle heri har noget de vil have fra hinanden. Alle kan forråde alle, som Julian siger til Mare, og det gør de så også.
  • Jeg kunne godt lide at alle karakterer virkede til at være i den der gråzone, hvor de både er gode og onde – nogle mere af det ene end det andet selvfølgelig.
  • Jeg elskede Mares familie og det bånd der var mellem hende og dem.

Det knap så gode:

  • Jeg synes det hele blev en smule rodet til sidst. Tingene skete sådan lidt hulter til bulter oveni hinanden, og det gik lidt stærkt.
  • Jeg synes det virker ret åndssvagt at den sølvfarvede kongefamilie vælger at fuske og tage Mare ind som en af deres egne. Det virker som den mest tåbelige og uoverbevisende beslutning, men uden den ville det meste af historien selvfølgelig slet ikke være der.
  • Kilorn er faktisk ret irriterende.

Det var ikke fordi jeg kunne huske ret meget af historien fra første gang jeg læste den – det er trods alt fire år siden, men efter at have læst min egen anmeldelse, så er jeg ret sikker på jeg syntes væsentligt bedre om den denne her gang. I hvert fald er jeg fluks gået i gang med toeren, også som lydbog.

Anmeldelse: True Born Trilogy #1: True Born

26114621

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: True Born
  • Serie: True Born Trilogy #1
  • Forfatter: L. E. Sterling
  • Antal Sider: 304
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: YA Dystopi, Science Fiction
  • Forlag: Entagled Teen
  • ISBN: 9781633756045
  • Læst: 19. Juni til 20. Juni

Welcome to Dominion City.

After the great Plague descended, the world population was decimated…and their genetics damaged beyond repair.

The Lasters wait hopelessly for their genes to self-destruct. The Splicers pay for expensive treatments that might prolong their life. The plague-resistant True Borns are as mysterious as they are feared…

And then there’s Lucy Fox and her identical twin sister, Margot. After endless tests, no one wants to reveal what they are.

When Margot disappears, a desperate Lucy has no choice but to put her faith in the True Borns, including the charismatic leader, Nolan Storm, and the beautiful but deadly Jared, who tempts her as much as he infuriates her. As Lucy and the True Borns set out to rescue her sister, they stumble upon a vast conspiracy stretching from Dominion’s street preachers to shady Russian tycoons. But why target the Fox sisters?

As they say in Dominion, it’s in the blood

True Born købte jeg sidst jeg var i Fantask. Det er længe siden jeg har læst noget dystopisk, og den her lød creepy og spændende, og så var den pæn. Altså købte jeg den, og det var egentlig først bagefter jeg så, at den ikke havde super gode ratings på Goodreads – men oh well, nu var den jo ligesom købt, og det er jo heller ikke verdens længste bog, så hvis den nu var helt forfærdelig gjorde det ikke så meget.

Det kan jeg så med glæde meddele at det var den ikke, faktisk var den helt formidabel, og jeg var hooked fra første til sidste side. Jeg var så opslugt af den, at den kunne holde mig vågen på hjem i toget fra København midt om natten efter et helt døgn uden søvn, og det er eddermame noget af en præstation.

Det gode:

  • Jeg tror faktisk ikke jeg har læst noget der minder om den her før. Altså jo, pige har kræfter hun ikke forstår, der er en fyr, der er noget forræderi og hemmeligheder, den model er set før, men worldbuildingen og måden historien er bygget op omkring den her verden synes jeg ikke minder om noget jeg har læst før.
  • Jeg elskede Lucy! Sikke en fantastisk hovedperson!
  • Worldbuildingen er spændende og anderledes, og også ret grum og modbydelig. Der bliver ikke lagt fingre imellem i forhold til grusomhederne, og det kunne jeg godt lide. Ikke at den er voldsomt grafisk, det er jo YA, men man hører om børn der dør i gaderne og sådan noget.
  • Den var hurtig og letlæst, og spændende fra første til sidste side.
  • Jeg kunne godt lide at Lucy tilhører overklassen, men at hun ikke er spor snobbet. Hun er allerhøjst lidt uvidende i forhold til hvor slemt andre har det, og det at hun tilhører eliten synes jeg giver god dynamik til historien.
  • Hendes søsterforhold til Margot var fantastisk!
  • Jeg kunne vældig godt lide romancen. Ja, den var lidt instalovey, men der var helt klar kemi imellem dem, det kunne man tydeligt mærke.
  • Mængden af what the fuck-øjeblikke, forræderi og hemmeligheder var spot on!

Det knap så gode:

  • Der mangler nok lidt worldbuilding nogen gange, og det her med DNA og gener og True Borns er jeg heller ikke sikker på hænger 100% sammen.
  • Den er ret instalovey, og fyren er en smule frustrerende nogle gange, fordi han er varm det ene øjeblik og kold det næste, uden at det altid helt giver mening.

Alt ialt, så var jeg ovenud begejstret for True Born – den var simpelthen så god! Jeg blev fuldstændig opslugt, jeg elskede historien og worldbuildingen, og jeg kan ikke vente med at få fat på toeren!

Anmeldelse: Dæmoncyklussen #3: Krigen i Dagslyset, Del 1

45857729

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Krigen i Daglyset, del 1
  • Serie: Dæmoncyklussen #3
  • Forfatter: Peter V. Brett
  • Antal Sider: 646
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Daylight War
  • Genre: Fantasy
  • Forlag: Dreamlitt
  • ISBN: 9788771712636
  • Læst: 5. Juni til 13. Juni

Ved nymåne bliver alle skygger mørkere – og dæmonerne rejser sig

Arlen Bales ved om nogen, hvilken trussel mennesket står overfor. Han har modstået presset fra ånderne, der har formet ham til et så effektivt våben, at han har skabt sig fjender både på og under jordens overflade.

Mens Arlen forbereder sit folk til kamp, nærmer en bereden hær sig gennem ørkenen, anført af en mand, der mener, han er forudbestemt til at forene menneskeheden i kampen mod dæmonerne, uanset om de vil eller ej.

Ahmann Jardir og Arlen Bales var engang som brødre. Nu er de glødende modstandere, og den eneste person, som Jardir kan måle sig med, hvad ambitioner angår, er hans førstehustru, som også er en viljestærk præstinde.

Ånderne angriber om 30 nætter, og de eneste, der er i stand til at besejre dem, er fanget i krigen i dagslyset: En kamp mod hinanden og deres indre dæmoner.

Krigen i dagslyset er tredje bog i serien Dæmoncyklussen.

Anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

Gud hvor jeg elsker den her serie! For fanden hvor er den god, og selvom jeg havde et par issues med den her, så fløj jeg simpelthen igennem den og kværnede hundredevis af siden ad gangen uden at kunne stoppe med at læse. I den her bog får vi Ineveras origin story, og den del var fucking fantastisk! Samtidig følger vi også Renna og Leesha i nutiden med dæmonkrigen lige om hjørnet, og det var også sindssygt spændende – omend jeg havde lidt issues med Renna.

Det gode:

  • I den her bog får vi historien om Inevera, hvordan hun voksede op og hvordan hun endte som Dama’ting, hendes undervisning, hendes kamp for overlevelse og oh my god hvor var det fantastisk! Det var simpelthen så spændende, jeg var fuldstændig opslugt i de kapitler og elskede hvert øjeblik af det. Og wauw hvor er Inevera en fantastisk karakter! Hendes historie giver et fantastisk indblik i hendes rolle i Jardirs vej til tronen, og der sker hele tiden ting der trække råde tråde til nutiden, det er simpelthen fantastisk!
  • Det er egentlig ikke fordi der sker en hel masse i den her bog, og så alligevel. Der er masser af plot, taktik, hemmeligheder og krigsforberedelser, og det elskede jeg! Det blev aldrig kedeligt, og jeg elsker når det hele ikke er bare er huhej tjubang-action, men at der også er plads til karakterudvikling og taktik. Jeg kunne godt lide hvordan plottet skred fremad i små bidder i stedet for kæmpestore ryk.
  • Jeg elskede hvordan bogen viser den konfrontation der er mellem to meget forskellige kulturer og måder at leve på. Folket fra syd ser jo helt anderldes på mere eller mindre alting, hvad der selvfølgelig giver en del gnidninger nu hvor de er kommet nordpå og møder befolkningen her. Det fyldte en del, men det synes jeg kun  passede til historien – det ville sgu have været mærkeligt hvis ikke det gav lidt issues.
  • Arlen Bales er så fucking badass!
  • Bogen er over 600 sider lang, men det føles overhovedet ikke lang. Jeg læste side efter side, for pludselig at opdage at jeg havde læst over hundrede sider. Det er virkelig sådan en bog der opsluger en, og får dig til at glemme alt omkring dig.
  • Jeg elsker, hvordan bogen får dig til at se alting for dit indre øje, det er fuldstændig som at være der selv, og karaktererne føles alle sammen som virkelig mennesker man kender. Det er simpelthen en fed følelse!
  • Selvom vi nu er så langt i historien, så er der stadig masser af karakterudvikling, og der kommer også hele tiden mere til i forhold til worldbuilding, nye slags dæmoner og så videre.

Det knap så gode:

  • Renna er jo faktisk en virkelig spændende karakter, fordi hun er ret fucked up og meget anderledes. Generelt kunne jeg godt lide det, men i den her bog tror hun simpelthen hele tiden at alle er ude efter hende, trækker kniv på de mærkeligste tidspunkter og bliver åndssvagt jaloux – og især det med jalousien synes jeg var ret tåbeligt, og det gik mig ret meget på nerverne.
  • Det samme med Leesha faktisk. Jeg synes det virkede lidt out of character, og det fyldte for meget i forhold til historien.
  • Jeg manglede altså lidt et kort. Der er et i den første bog, og jeg kunne jo bare gå hen og tage bogen ned fra reolen og kigge – men hvem gider det når man er midt i historien og har sat sig til rette? Eller hvad nu hvis man havde lånt dem på biblioteket?

Jeg havde måske lidt issues med Renna og Leesha, men faktum er at jeg elskede den her bog, jeg fløj igennem den og elskede hvert øjeblik. Specielt Ineveras origin story var absolut fantastisk, og måden hendes fortid væves ind i de ting vi allerede ved er sket var helt fantastisk.

Anmeldelse: Sjælevandrer #3: Crescenda

43528462

pink 2 sjerner

 

 

  • Titel: Crescenda
  • Serie: Sjælevandrer #3
  • Forfatter: Charlotte Fischer
  • Antal Sider: 384
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA dystopisk fantasy, paranormal
  • Forlag: Facet
  • ISBN: 9788793456464
  • Læst: 13. Maj til 27. Maj

Cawi ligger i koma. I drømmesyn gennemlever han de sidste år af sit liv som sjælevandrer. Han vender hjem til sjælevandrerfolket i de eventyrlige Tågebjerge. Cawi er en mægtig hærfører for De Gyldne Vagthunde, der kæmper mod kaosvæsener. Men Cawi har en forbandet sjæl og da han møder storfyrstinden, sættes freden for alvor på spil.

Cawi og Dahlias yngste datter, Hollie, tager med sin kæreste på en romantisk rejse. Ferien tager en uventet drejning og bliver en rædselsvækkende kamp for overlevelse. Da Hollie pludselig befinder sig i Diali, møder hun en velkendt sjælevandrer.

Dahlia er sunket dybt i sin sorg over Cawi. Hun tvinges til at lægge al svaghed bag sig, da Hollie forsvinder sporløst. Dahlia må finde sin styrke i jagten på Hollie. Da alt er mørkest, møder Dahlia en mystisk fremmed. Han afslører dystre hemmeligheder fra Cawis fortid.

Sjælevandrer 3 – Crescenda er en fortælling om overlevelse, kærlighed, liv og død.

Anmeldereksemplar fra forlaget Facet.

Det her er lidt en svær anmeldelse at skrive, for der var dele af historien som jeg virkelig synes var god og var totalt opslugt af, men der var også dele af historien der ikke rigtig duede for mig. Sådan skåret helt ind til benet, så elskede jeg Cawis del af historien, men Hollie og Dahlias knap så meget.

Det gode:

  • Selvom der var dele af historien jeg ikke var sådan helt solgt på, så var det ikke sådan en bog jeg følte var træg eller jeg måtte kæmpe mig igennem, nok mest fordi man skifter mellem Hollie, Dahlia og Cawis synspunkter, og Cawis del af historien var virkelig god og fængende.
  • Jeg elskede de tråde Cawis del af historien trak til de tidligere bøger og det overall plot, og hvordan man fik en meget tydelig fornemmelse af et major plot med guder og alt muligt involveret.
  • Kærlighedshistorien mellem Cawi og storfyrstinden og de konsekvenser det har for sjælevandrerne var simpelthen så eminent fortalt og virkelig fængende.
  • Coveret, for fanden det er flot!
  • Jeg var så glad for at det her ikke er den sidste bog i serien, for jeg synes den ligger op til en hel masse spændende i den/de næste bøger, som jeg er meget nysgerrig på.
  • Jeg elskede hvordan Dahlias sorg blev portrætteret. Jeg følte virkelig hendes smerte, og som karakter synes jeg hun var helt fantastisk og føltes meget virkelig.

Det knap så gode:

  • Hollie i beyndelsen var simpelthen så træls. Jeg kunne slet ikke med hende. Jojo, jeg synes hun udviklede sig til det bedre, men for søren hun var anstrengende.
  • Alt det med Hollies kæreste eskalerede meget hurtigt, og jeg føler bogen skulle have været længere for ligesom at gøre plads til at det udviklede sig. Det gik så stærkt at det føltes lidt for overdrevet og voldsomt.
  • I det hele taget synes jeg Hollies del af historien gik for stærkt.
  • Noget af det Dahlia gør for Hollie til sidst virker også unødvendigt voldsomt, og jeg tror virkelig det ville have hjulpet, hvis bogen havde været lidt længere.
  • Jeg føler Hollie burde have været meget mere mærket psykisk af alt det der skete med hende, især når man tager i betragtning for uskyldig og naiv hun var i begyndelsen.
  • Skrifttypen i Cawis kapitler er stadig ret træls at læse, og virker lidt gnidret.
  • Der er en del kommaer der føles som om de er sat helt forkert. Jeg er ikke komma-ekspert eller korrekturlæser (himlen skal vide at jeg selv laver en del stave- og tastefejl), men her var der tit at kommaer på hvad jeg følte var unødvendige steder, og det fik læsningen til at være lidt hakkende for mig nogle gange.

Overall, så var Crescenda altså ikke helt et hit for mig. Jeg absolut elskede Cawis del af historien, men Hollie og Dahlias synes jeg gik for stærkt og var for voldsom. However, så elskede jeg det overall plot, og jeg synes den lover godt for den næste bog – jeg vil så gerne vide hvad der sker med sjælevandrerne.