Anmeldelse: Riley Jenson Guardian #1: Full Moon Rising

  • Titel: Full Moon Rising
  • Serie: Riley Jenson Guardian #1: Full Moon Rising
  • Forfatter: Keri Arthur
  • Antal Sider: 357
  • Udgivelse: 2006
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: Urban Fantasy, Paranomal Romance
  • Forlag: Piatkus
  • ISBN: 9780749938130
  • Læst: 3. August til 7. August

In this exciting debut, author Keri Arthur explodes onto the supernatural scene with a sexy, sensuous tale of intrigue and suspense set in a world where legends walk and the shady paths of the underworld are far more sinister than anyone envisioned.

A rare hybrid of vampire and werewolf, Riley Jenson and her twin brother, Rhoan, work for Melbourne’s Directorate of Other Races, an organization created to police the supernatural races–and protect humans from their depredations. While Rhoan is an exalted guardian, a.k.a. assassin, Riley is merely an office worker–until her brother goes missing on one of his missions. The timing couldn’t be worse. More werewolf than vampire, Riley is vulnerable to the moon heat, the weeklong period before the full moon, when her need to mate becomes all-consuming.…

Luckily Riley has two willing partners to satisfy her every need. But she will have to control her urges if she’s going to find her brother….Easier said than done as the city pulses with frenzied desire, and Riley is confronted with a very powerful–and delectably naked–vamp who raises her temperature like never before.

In matters carnal, Riley has met her match. But in matters criminal, she must follow her instincts not only to find her brother but to stop an unholy harvest. For someone is doing some shifty cloning in an attempt to produce the ultimate warrior–by tapping into the genome of nonhumans like Rhoan. Now Riley knows just how dangerous the world is for her kind–and just how much it needs her.

Jeg var noget mere begejstret for den her bog end jeg havde regnet med at være. Jeg synes ikke jeg har været super heldig med det urban fantasy jeg har læst de sidste par år, og jeg leder jo et eller andet sted stadig efter den næste serie der fanger mig som True Blood eller Black Dagger Brotherhood gjorde og den her er faktisk en rigtig god kandidat synes jeg.

Det gode:

  • Jeg var hooked mere eller mindre fra første side. Vi bliver introduceret til Riley med det samme, historien starter med et brag, og den er spændende hele vejen igennem.
  • Riley er alle tiders hovedperson. Hun er mega sej or virkelig badass, og så elskede jeg at hun er helt åben og har det helt fint med sex. Hun elsker det, og som halvt varulv er det også en del af den hun er at blive påvirket af moon heat – og hun skammer sig overhovedet ikke over det. Jeg elsker det, you go girl! Hun er også smart og modig, og står fast på det hun tror på og på sine ønsker – basically, hun er fierce og jeg elskede det.
  • Der er romance, men det reelle plot er et krimimysterie. Rileys bror er forsvundet, og hendes søgen efter ham leder til et mysterie om forsvundne agenter, kloner, krydsninger mellem de forskellige skifter-racer og meget mere, og jeg elskede det! Jeg synes det var spændende og creepy, og det var fuld af uforudsete twists.
  • De knalder vildt meget i den her bog, og jeg levede for det! Jeg elsker en god, sexet paranormal romance, og det er præcis det man får her. Det er hot, det er sexet, og minder lidt om Black Dagger Brotherhood på den front.
  • Jeg kunne godt lide alle bipersonerne, jeg synes de havde liv og personlighed, og især kunne jeg vældig godt lide Jack.
  • Jeg synes worldbuildingen var god. Det hele hang fint sammen og gav mening.

Det knap så gode:

  • Hen mod slutningen er der nogle scener som faktisk er voldtægt, moon heat or no, og det var lidt ubehageligt at læse. Især fordi Riley virkelig ikke har lyst til det her, men hendes instinkter tager over og der er intet hun kan gøre, og den kamp er hård at læse.
  • Riley har en stalker, og han var nok lige en tand for ekstrem.
  • Det er lidt anstrengende at alle er sååååå vilde med Riley og bare vil knalde hende. Ja, hun er sexet, we get it, men det behøver altså ikke være sådan at alle kaster sig for hendes fødder.
  • Det her er måske en detalje, men pigen på coveret passer overhovedet ikke med den kropstype bogen beskriver Riley har, og det synes jeg var virkelig nederen.

Overall, så var den her bog bare virkelig god. Jeg elskede den langt hen ad vejen, jeg fløj igennem dem og glædede mig til at læse videre hver gang jeg måtte lægge den fra mig. Jeg ser frem til mere Riley i næste bog, mere sex og til at finde ud af mere om den verden vi befinder os i i den her serie.

Genanmeldelse (Lydbog): Everlife #1: Firstlife

  • Titel: Firstlife
  • Serie: Everlife #1
  • Forfatter: Gena Showalter
  • Tid: 12 timer 17 minutter
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: YA Science Fiction
  • Forlag: Harlequin
  • ISBN: 9781488201134

I’ve been told history is written by survivors. But I know that isn’t always true. My name is Tenley Lockwood, and very soon, I’ll be dead. This is my story—but the end is only the beginning.

Tenley “Ten” Lockwood has spent the past thirteen months locked inside the Prynne Asylum. She’s earned her rep as the craziest of crazies, but that doesn’t stop the torture. Ten can leave, but only if she allows her parents to choose where she’ll live—after she dies.

There is an eternal truth most of the world has come to accept: Firstlife is merely a dress rehearsal, and real life begins after death.

In the Everlife, two realms are in power: Troika and Myriad, longtime enemies and deadly rivals. Both will do anything to recruit Ten, including sending their top Laborers to lure her to their side. Soon, Ten finds herself on the run, caught in a wild tug-of-war between the boy she’s falling for and the realm she wants to support. Who will she choose? Can she stay alive long enough to make a decision?

Oprindelig anmeldelse her.

Den her bog læste jeg tilbage i 2016 da den udkom, og husker den som virkelig god. Jeg kom aldrig videre i serien, men da jeg så fandt den danske oversættelse af alle tre bøger i Bilka sidste år til sølle 30 kroner, så købte jeg dem. Jeg endte med at høre den engelske udgave på lydbog, for jeg kunne ikke finde den på lydbog på dansk.

Jeg synes stadig worldbuildingen er meget unik, og siden 2016 er jeg heller ikke stødt på noget der bare tilnærmelsesvis minder om den her. Jeg kunne godt have tænkt mig at vide mere om de tre realms, men jeg fornemmer at det kommer i de næste bøger. In any case var det stadig unikt og spændende.

Tenley er stadig fierce og en fantastisk hoveperson. Hun er badass men uden at være led og samvittighedsløs, og det synes jeg er fedt. Jeg kan godt lide at hun holder på sin ret til at vælge selv.

Dengang syntes jeg de trak Tenleys valg i langdrag, fordi det er SÅ tydeligt næsten fra starten hvilket realm hun tilhører. Det samme følte jeg den her gang, bare mere udtalt. At nogen overhovedet overvejer Myriad er mig en gåde. I hvert fald bliver valget trukket lige lovlig meget i langdrag.

Romancen føler jeg ingenting for. Det er endnu mere udtalt denne her gang, fordi Killian lyver og bedrager, tager beslutninger på Tenleys vegne og gør hvad som helst for at tvinge hende til at signe med Myriad, og det er bare ikke i orden. Jeg synes ikke der var noget som helst tiltalende ved ham.

Omkring de 60% begyndte jeg lidt at tabe interessen, fordi jeg synes det hele blev trukket i langdrag, og jeg synes Killian var en led idiot. Jeg begyndte at space lidt ud når jeg lyttede, og havde egentlig ikke den vilde trang til at læse videre. Det var kun virkelig spændende når det handlede om Many Ends, eller når der blev afsløret plottwists.

Overall var jeg nok ikke helt så vild med den som da jeg læste den første gang, men den var god, og jeg er stadig interesseret i at læse videre.

DNF: Intertwined #1: Intertwined

  • Titel: Intertwined
  • Serie: Intertwined #1
  • Forfatter: Gena Showalter
  • Antal Sider: 440
  • Udgivelse: 2009
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: Paranormal Romance
  • Forlag: Mira Ink
  • ISBN: 9780778304074
  • DNF: Cirka side 200

There’s something about the new guy at Crossroads High…

Most sixteen-year-olds have friends. Aden Stone has four human souls living inside him:

One can time travel.
One can raise the dead.
One can possess another human.
One can tell the future.

Everyone thinks he’s crazy, which is why he’s spent his entire life shuffled between mental institutions and juvie. All of that is about to change, however. For months Aden has been having visions of a beautiful girl—a girl who carries centuries-old secrets. A girl who will either save him or destroy him.

Together they’ll enter a dark world of intrigue and danger… but not everyone will come out alive.

Den her bog har stået ulæst på min reol siden 2014 eller sådan noget, og efter at have lavet et opslag på instagram om de bøger der har stået længst ulæst på min reol – hvor den her var en af dem – besluttede jeg at give den et skud. Den var virkelig ikke særlig god, og omkring halvvejs gav jeg simpelthen op.

Det gode:

  • Konceptet omkring hovedpersonen er virkelig godt, det er friskt og spændende og fungerer generelt rigtig godt. Hovedpersonen Aden har fire sjæle boende i sig, som alle sammen taler til ham – derfor er han endt på diverse psykiatriske hospitaler og bosteder for unge med problemer, fordi han jo går og taler med sig selv (omverdenen ved jo ikke noget om de her sjæle)
  • Jeg kunne godt lide Aden.
  • Jeg kunne også godt lide den del der handler om at Aden gerne vil være normal, og dynamikken med de andre unge på bostedet.

Det knap så gode:

  • Det viser sig at bogen også har en anden hovedperson, en pige, og hun har bare ingen personlighed overhovedet. Hun er i den grad en mary sue, og hun er bare så intetsigende og kedelig.
  • Pigen oplever noget mærkeligt med en ulv, og næsten med det samme tænker hun at det må være en varulv, selvom hun overhovedet ikke ved at der findes overnaturlige væsener. Det synes jeg ikke var særlig troværdigt.
  • Hele plottet med vampyrprinsessen var virkelig åndssvagt. Hun har ingen personlighed og skulle forestille at være mystisk og farlig – jeg synes bare det var kedeligt.
  • Der var nærmest ingen worldbuilding.
  • De her fire sjæle indeni Aden har åbenbart nogle forskellige evner, men det kommer aldrig i spil. Vi ser aldrig noget til de ting de kan.
  • Jeg kedede mig, dialogen føltes opstillet og kunstig, og ingen udover Aden havde den mindste snert af personlighed.
  • Jo længere ind i bogen jeg kom, jo mere rullede jeg med øjnene og synes det hele var ret åndssvagt.

Bogen kunne måske have fungeret fint med kun Aden som hovedperson, men halvvejs måtte jeg altså opgive fordi jeg simpelthen ikke havde lyst til at læse videre. Jeg kedede mig noget så forfærdeligt.

Anmeldelse: The Wormwood Trilogy #1: Rosewater

  • Titel: Rosewater
  • Serie: The Wormwood Trilogy #1
  • Forfatter: Tade Thompson
  • Antal Sider: 390
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: Science Fiction
  • Forlag: Orbit
  • ISBN: 9780356511368

Tade Thompson’s Rosewater is the start of an award-winning, cutting edge trilogy set in Nigeria, by one of science fiction’s most engaging new voices.

Rosewater is a town on the edge. A community formed around the edges of a mysterious alien biodome, its residents comprise the hopeful, the hungry and the helpless—people eager for a glimpse inside the dome or a taste of its rumored healing powers.

Kaaro is a government agent with a criminal past. He has seen inside the biodome, and doesn’t care to again—but when something begins killing off others like himself, Kaaro must defy his masters to search for an answer, facing his dark history and coming to a realization about a horrifying future.

Hvis jeg skulle beskrive den her bog med ét ord, så ville det være syret – på den gode måde. Vidste jeg hvad jeg gik ind til da jeg startede på den? Nej. Var den god? Ja, men den første halvdel var væsentlig bedre end den sidste. Hvad indeholder denne bog? Tankelæsning, rejser mellem dimensioner, aliens, mystiske helende kræfter, zombier, shady government business, mystiske hændelser, folk der forsvinder, et tankekunivers og meget, meget mere.

Det gode:

  • Den her bog er exceptionelt velskrevet. Man kan mærke at hvert eneste ord er velovervejet, og det fungerer så godt.
  • Man følger tre forskellige tidslinjer, og det spillede bare det meste af bogen igennem. Vi følger Kade i hans ungdom og omkring Rosewaters oprindelse, vi følger ham gennem nogle af de missioner nogle år senere som bliver definerende for hans karakter og for det der sker i nutiden, som er den sidste tidslinje vi følger. Det fungerer kanongodt, og jeg havde ikke problemer med at holde styr på tidslinjerne før til sidst i bogen. Det giver følelsen af at historiens små puslespilsbrikker langsomt samles, og det hele går op i en højere enhed.
  • Mange har beskrevet historien som fascinerende, og det er præcis det den er. Den er så unik og man bliver meget hurtigt opslugt.
  • Settingen er Nigeria i år 2066, og er en own-voice-historie. Verden er helt anderledes efter noget fra det ydre rum slog ned midt i London, og der er lidt dystopisk post-apokalypse-agtigt over det. Jeg elskede det, jeg har aldrig læst en historie der foregår i Nigeria (og jeg har heller ikke været der selv), men forfatteren får kulturen og den måde man lever på til at virke troværdig, og jeg elskede det.
  • Jeg har det ambivalent med Kaaro. Generelt kunne jeg godt lide ham, han er en meget anderledes hovedperson, og har en helt anden måde at tænke på end så mange andre karakterer jeg er stødt på gennem årene. Han er meget unik og på den måde også fascinerende, men han havde også nogle knap så gode sider.

Det knap så gode:

  • Begyndelsen var meget forvirrende. De første 30-40 sider fattede jeg ingenting, det var først da det gik op for mig at Kade kan læse tanker og minder at jeg begyndte at kunne forstå hvad der foregik.
  • Historien taber lidt pusten i den sidste halvdel, og det hele bliver lige en tand for mærkeligt. Det var her jeg begyndte at tabe interessen lidt, fordi det var svært at holde styr på de tre tidslinjer og alle de mærkelige ting der skete. Det hele bliver lidt for syret, og der bliver sat gang i lidt for mange plotlinjer – og da der så kommer noget ind over der minder om rejser til andre dimensioner, så blev det for alvor kompliceret.
  • Romancen følte jeg ikke rigtig noget for. Aminat er fierce, men jeg følte slet ikke nogen connection mellem hende og Kaaro.
  • Kaaros dårlige sider inkluderer at være temmelig sexcistisk og egoistisk ind imellem, og det havde jeg det lidt stramt med.
  • Hvad skete der for de mærkelige sexscener i Xenospheren? Det var bare bizart.

Overall, så var jeg virkelig godt underholdt under det meste af bogen. Det var spændende og anderledes end noget andet jeg har læst, og den var utrolig velskrevet og virkelig gennemtænkt. Men den var også mærkelig, og når jeg nu kan se at næste bog ikke har Kaaro men Aminat som hovedperson, så føler jeg mig ikke helt overbevist om at jeg kommer til at læse videre.

Anmeldelse: Mellem Linjerne

  • Titel: Mellem Linjerne
  • Serie: –
  • Forfatter: Jennifer Echols
  • Antal Sider: 367
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Love Story
  • Genre: YA Contemporary Romance
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758819877

Erin er lige startet på universitetet
hvor hun forfølger sin drøm om at blive forfatter.
Drømmen har dog allerede haft sin pris,
for da hun nægtede at videreføre familiens hestefarm,
blev hun gjort arveløs.

Erin må nu klare sig uden en krone på lommen,
og endnu værre går det
da hun skriver en romance baseret på Hunter, en fyr hjemmefra,
og han begynder på hendes skrivehold
netop som de skal til at diskutere hendes historie.

For Hunter har stjålet langt mere end Erins hjerte.
Han er også den nye arving til den farm og formue,
der egentlig var hendes.

Erin har tusind gode grunde til at hade ham,
men det er svært at føle sig frastødt
når man egentlig føler sig tiltrukket.

Den eneste grund til at den her får to stjerner og ikke kun én er, at jeg faktisk havde lidt svært ved at slippe den i perioder. Jeg kunne pludselig sidde og have læst 100 sider uden at have opdaget det, selvom jeg virkelig ikke synes den var særlig god.

Det gode:

  • Historien formåede på en eller anden måde at holde mig fanget, så jeg pludselig havde læst 100 sider uden at opdage det, selvom jeg virkelig ikke synes om den.
  • Jeg kunne egentlig godt lide Erins personlighed. Hun har nogle issues, men generelt kunne jeg virkelig godt lide at hun havde ben i næsen og gerne ville klare sig selv, og var villig til at leve af kopnudler for at få råd til college.
  • Jeg elskede historiens baggrundshistorie. Erins bedstemor ejer en hestefarm og er stinkende rig, men hun vil have Erin til at læse økonomi og ledelse på universitetet og overtage farmen – og det vil Erin ikke. Hun vil være forfatter, og det får så bedstemoren til at slå hånden af hende og nægte at betale for hendes uddannelse. Erin forsøger altså at klare sig selv på kopnudler og med mange timers arbejde.
  • Scenerne med hestene og væddeløbsbanen elskede jeg.

Det knap så gode:

  • For det første, så deltager Erin i en creatve writing-klasse på universitetet, fordi hun jo gerne vil være forfatter. Det indebærer (sjovt nok) at få sine tekster kritiseret af andre, og det kan hun bare slet ikke håndtere. Hun tror, at hendes historier er perfekte, og derfor må alle andre jo også synes de er perfekte. Det her er en kæmpe pet peeve hos mig, jeg kan ikke udstå forfattere der bliver sure og nederen over en dårlig anmeldelse – hør her, litteratur er en smagssag, og du kan ikke forvente at alle vil elske det du skriver, punktum.
  • Jeg synes det var lidt træls at selve forelskelsen egentlig allerede er sket da historien starter. Vi ser dem ikke falde for hinanden eller lære hinanden at kende, i stedet starter historien et sted hvor de begge to kender hinanden og har knuste hjerter.
  • Hvad skete der lige for slutningen? Det var jo slet ikke en slutning? Der bliver ikke forløst noget som helst. Der bliver aldrig noget opgør med bedstemoren, og det giver ingen mening. Al den spændingsopbygning, og så sker der ingenting? Vi aner heller ikke hvad det blev til med Hunter og Erin.
  • Hunter er en modbydelig idiot. Jeg følte intet for romancen, for jeg kunne ikke udstå Hunter. Han er led, arrogant og nedladende, og han behandler Erin virkelig dårligt – hvorfor? Fordi hun er rig. Han dømmer hende hele tiden fordi hun er rig (eller rettere, var rig), og det har han fandeme ingen ret til. Hun kan jo ikke gøre for at hun blev født rig og han ikke gjorde, sådan er det ligesom bare. Hunter er jaloux på tidspunkter han slet ikke burde være jaloux, han lyver og snyder og bedrager Erin hele tiden, men åh, det er jo okay fordi han er fattig og mener det godt. Ej nej altså.
  • Hunter og Erin ender med at have sex, og her knækker filmen fuldstændig for mig. Erin har lige fundet ud af at han snyder og bedrager hende og lyver stolpe op og stolpe ned, men hun går i seng med ham alligevel, og siger bagefter at hun ‘udnyttede’ ham. Føj, Erin.
  • Inde i historien har vi så også Hunter og Erins historier. Vi får simpelthen lov til at læse de historier der i deres Creative Writing-timer skaber så meget røre. Idéen er god, men det fungerede overhovedet ikke. Det er rodet og kedeligt.
  • I det hele taget er romancen og spændingen mellem Hunter og Erin bare virkelig træls. Det hele trækkes i langdrag og det kører i ring igen og igen. Det er som en telenovela i bogform. Der sker egentlig ikke rigtig noget. I
  • I det hele taget føles historien rodet og forceret.

Den her bog var ikke et hit, og jeg har ellers læst flere bøger af Jennifer Echols som jeg virkelig godt kunne lide. Den her fungerede ikke for mig, og jeg ved med sikkerhed at jeg aldrig kommer til at læse den igen. Jeg var virkelig sur over slutningen, som egentlig ikke er noget slutning, og der kommer aldrig nogen forløsning på noget som helst.

Anmeldelse: Soul Seekers #1: Skæbnekald

  • Titel: Skæbnekald
  • Serie: Soul Seekers #1
  • Forfatter: Alyson Noël
  • Antal Sider: 415
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Fated
  • Genre: YA Paranormal Romance
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788771051377

Der sker mærkelige ting med Daire Santos. Verden omkring hende går i stå. Hun bliver forfulgt af lysende skikkelser og krager, der skriger uforståelige budskaber til hende. Og i drømme hjemsøges hun af en mystisk dreng med unaturligt blå øjne …
Daires bedstemor er den eneste, der kan fortælle hende sandheden: Daire har mødt sit skæbnekald. Hun er søger – den kaldede, som kan rejse mellem de døde og de levendes verden.

I en lille by i New Mexico, hvor bedstemoren bor, møder Daire Dace, drengen fra hendes drømme. Det ryster hende for alvor – for enten er Dace den, skæbnen har udvalgt til hende. Eller også er han den fjende, som hun er kaldet til at bekæmpe …

Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til den her bog, men jeg vil sige at den historie og de karakterer jeg fik slet ikke var det jeg havde regnet med. Bogen havde en hel anden vibe end forventet, og det har selvfølgelig rigtig meget med hovedpersonen Daire at gøre.

Det gode:

  • Der er nogle virkelig skønne bipersoner, blandt andet den veninde Daire får på sin nye skole – jeg kan simpelthen ikke huske hvad hun hedder, noget med Xocaticl måske? I hvert fald er hun mega fantastisk!
  • Jeg elskede at worldbuildingen var inspireret af inidansk magi. Jeg kan ikke sige hvor accurate det var i forhold til virkeligheden, men jeg synes det var spændende og anderledes, og jeg mindes ikke at have læst en bog inspireret af indiansk mytologi før.
  • Der er nogle ret overraskende twists i historien, for eksempel i forhold til den lede Queen Bee på Daires nye skole. Hun får selvfølgelig straks øje på Daire, som hun kaster sit had på, men de ender faktisk med at blive en form for venner. Hun havde en hel masse mere at byde på end bare at være en led kost.
  • Jeg synes coveret er SÅ flot!
  • Selvom Daire ikke har den vilde karakterudvikling, så sker der trods alt noget gennem bogen, og hun falder lidt til ro og finder sig selv lidt mere.
  • Der var en del i midten af bogen hvor jeg egentlig var OK underholdt.
  • Jeg elskede settingen i den Mexicanske ørken, og forfatteren var virkelig godt til at få det til at føles som om jeg var lige der midt i ørkenen og kunne føle solen bage på min hud.

Det knap så gode:

  • Daire er langt hen ad vejen en rædselsfuld hovedperson. Hun opfører sig så forfærdeligt overfor alle, men især sin mor, og taler både grimt og nedladende til alle. Hun er en rigtig forkælet møgunge, og virkelig en karikatur af den umulige teenager. Der er intet likeable over hende overhovedet, og det bliver kun marginalt bedre. At nogen overhovedet gider have noget med hende at gøre er mig en gåde.
  • Daires mor er rædselsfuld. Hun er lige så slem som Daire, hun taler bare ikke grimt men er en overbeskyttende, kontrollerende egoist der virkelig ikke burde være nogens mor.
  • Historien er lang tid om at komme i gang, det føles lidt som om der går hundrede år inden der faktisk begynder at ske noget på magi-fronten. I den tid var Daire egentlig bare en bitch hele tiden og historien kom ingen vegne,
  • Slutningen er rodet og forhastet, det hele går alt for stærkt, og Daire kan lige pludselig klare alt muligt som hun hverken har fået træning i eller burde kunne håndtere endnu.
  • Jeg forstår ikke helt hvorfor Richterne er onde og hvad deres baggrundshistorie er? De er onde, I get it, but why?
  • Apropos onde, så var Cade godt nok meget ond, sådan rigtig overdrevet ond på en ikke særlig heldig måde. Det var bare for meget. Og der var selvfølgelig en klassisk scene hvor den onde, onde Cade er trængt op i et hjørne og derefter fortæller alt om hvad hans onde hensigter og intentioner er.
  • Romancen er ikke specielt interessant. Dace som karakter var okay spændende, men det er svært at føle noget for en romance der involverer Daire.
  • Drømmene og mareridtene var egentlig bare forvirrende, og jeg synes ikke de gav noget til historien.

Overall, så var jeg godt nok skuffet. Jeg synes Daire var frygtelig og opførte sig rædselsfuldt det meste af tiden, og historien og hele stemningen i bogen var slet ikke det jeg havde regnet med. Jeg er stadig lidt i tvivl om jeg har lyst til at læse videre i serien, for jeg vil egentlig gerne have at det skal blive bedre – men der er to fortællere i næste bog, og det ved jeg simpelthen ikke om jeg magter.