Lydbogsanmeldelse: Spøgelseslinien #5: Sagen om Den brændende Klovn

4912993

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Sagen om Den Brændende Klovn
  • Serie: Spøgelseslinien #5
  • Forfatter: Dennis Jürgensen
  • Tid: 5 timer 36 minutter
  • Udgivelse: 2008
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA Paranromal mysterie, Thriller, Horror
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788790101800

 

En ung kvinder der forfølges af en brændende klovn. Mystiske advarsler. En benzintank uden kunder. En makaber historie om en gammel cirkustragedie. En nedlagt fabrik med lugte af svovl og lyde af stegende kød.

Tyveri fra et klovnemuseum. Dødsspring fra et højhus. Larm fra en ånd der banker på…

Der er intet komisk ved spøgelsesliniens nyeste sag om klovnefrygt, onskabsfuld makeup og begærlig besættelse fra den mørke side.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Sagen om Den Brændende Klovn er sidste bog i serien om spøgelseslinien, og også den jeg brød mig mindst om – men det er altså en fantastisk serie, og det var stadig en virkelig god bog, den har ret meget at leve op til efter fire fantastiske forgængere.

Det gode:

  • Torben Sekov som oplæser. Manden er så god, at jeg bliver nødt til at nævne det hver eneste gang.
  • Selvom jeg fra starten havde regnet ud hvordan det hele hang sammen (mere eller mindre), så er den faktisk stadig sindssygt spændende. Vores hovedpersonr ved jo ikke hvordan det hænger sammen, og det er faktisk spændende at følge dem forsøge at rede det hele ud, og der var da også nogle detaljer jeg ikke lige havde helt styr på.
  • Jeg kunne virkelig godt lide ham der klovnen som hjælper dem – jeg har glemt hvad han hedder, men han er virkelig sjov, og Torben Sekov har totalt styr på hans accent.
  • Jeg elsker stadig dynamikken og venskabet imellem spøgelsesliniens medlemmer, og især kan jeg virkelig godt lide hvordan de er forstående og tilgivende, når nogen fucker op og laver fejl.
  • Selvom jeg ikke synes klovne er uhyggelige, og uhyggen derfor ikke føltes helt så stærk som i de andre bøger, så hvde den alligevel en rigtig god creepy-faktor, især da de er ude i den der forladte bygning.

Det knap så gode:

  • Det der trak ned for mig var, at jeg egentlig ikke syntes den var helt så uhyggelig og mystisk som de andre fire – hvilken nok skyldes at jeg synes det er så indlysende hvordan det hele hænger sammen, og så det at jeg ikke synes klovner er spor uhyggelige.

Jeg håber stadig lidt at der en dag kommer mere i spøgelseslinien-serien, for jeg elsker mysterierne, humoren, stemningen og karaktererne. Den her serie er en all time favorit, og jeg elsker dem hver gang jeg læser dem ❤

Reklamer

Anmeldelse: Mortal Engines #2: Forrædernes Fest

1747365_1540635302

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Forrædernes Fest
  • Serie: Mortal Engines #2
  • Forfatter: Philip Reeve
  • Antal Sider: 336
  • Udgivelse: 2018 (Første udgave 2007)
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: Dystopi
  • Forlag: AlvilDA
  • ISBN: 9788741500003
  • Læst: 20. November til 26. November’

 

Højt over den rullende isby Anchorage falder et lille luftskib fra himlen …

Tom og Hester blev bragt sammen under dramatiske begivenheder. Begge har de mistet deres hjem, venner og familie. Nu strejfer de omkring på luftskibet Jenny Haniver, taknemmelige over at være sammen og lykkelige for at være i live. Men fjenderne ligger stadig på lur. Så Tom og Hester må søge tilflugt i en by hærget af pest, hjemsøgt af spøgelser og fuld af dødelige hemmeligheder …

“Mortal Engines”-bøgerne foregår i et fantastisk univers, hvor verdens byer er blevet mobile. På gigantiske hjul kører de største byer rundt og forfølger de små i en evig jagt efter brændstof og ressourcer. Drengen Tom bor i London og arbejder med “byfangst”. Da han møder flygtningepigen Hester fra en af de byer, han har “skraldet”, ændres hans liv drastisk.

Første bog kommer som biograffilm instrueret af Peter Jackson – manden bag RINGENES HERRE og HOBITTEN.

Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Forrædernes Fest starter et par år efter det der skete i den første bog, og det var virkelig en god og spændende historie! Deter i den her bog man virkelig begynder at elske Tom og Hester, og ligesom med den første bog har den virkelig god humor og en awesome worldbuilding.

Det gode:

  • Nimrod Pennyroyal er simpelthen den sjoveste, skæveste karakter. Han er nærmest lidt som en karikatur, og hans måde at snakke og opføre sig på at hysterisk morsom! Faktisk er de fleste karakterer en smule som karikaturer, lidt overdrevne og skæve, og jeg elsker det!
  • Historien kom som en overraskelse, men på en god måde. det var slet ikke sådan jeg havde forestillet mig den skulle være efter at have læst etteren, og det er en fed følelse.
  • Jeg elsker al balladen mellem Hester, Tom og Freya. Lidt kliché, men det blev det altså ikke mindre spændende af.
  • Normalt ville jeg nok have syntes at Hesters opførsel var lige lovlig dramatisk, men her forstod jeg hende fuldstændig, og jeg synes det gav så meget følelse til historien.
  • Jeg endte med virkelig godt at kunne lide det med de glemte drenge. I starten var det mærkeligt, men efterhånden blev det faktisk virkelig spændende, især da man ligesom begyndte at fornemme at den del af historien havde en større plads i plottet.
  • Det er ikke fordi der sådan bliver bygget en hel masse på worldbuildingen, men jeg elsker altså stadig konceptet med de her trækbyer, og jeg kunne godt lide mysteriet omkring Amerika.

Det knap så gode:

  • Hele bogen føles egentlig lidt mere voksen end den første, med undtagelse af Freya. Jeg synes slet ikke hun opførte sig som en på 16, nærmere en på 13, og selvom jeg egentlig godt kunne lide hende, så var hun altså meget barnlig.
  • I starten var det der med de glemte drenge sådan lidt mærkeligt og lidt abstrakt, og der gik noget tid inden jeg sådan helt blev lun på idéen.

Forrædernes Fest var virkelig en god fortsættelse til serien, og efter at have læst slutningen glæder jeg mig virkelig meget til at se hvor historien skal hun i næste bog – for den her bog var fakytisk lidt en overraskelse, jeg havde slet ikke lige set at det var der historien skulle hen da jeg havde læst etteren færdig.

Lydbogsanmeldelse: Spøgelseslinien #4: Sagen om Det Galoperende Maleri

ierjgeorigjoerig

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: Sagen om Det Galoperende Maleri
  • Serie: Spøgelseslinien #4
  • Forfatter: Dennis Jürgensen
  • Tid: 5 Timer 53 Minutter
  • Udgivelse: 2008
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA Thriller, spænding, mysterie, uhygge
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758808208

 

En usynlig hest der galoperer rundt i et hus.
En instruktør hvis eneste film er brændt.
En død murer, en klagende stemme og 39 trin.
Kvindeskrig i skoven, en sø med en hemmelighed og en gammel ruin.
Og især et uhyggeligt maleri der sprænger rammerne og bliver levende…

Spøgelsesliniens nye modstander er en ond middelalder-ridder,
der ikke kender grænser og er opsat på hævn.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Det her er en rigtig spøgelseshistorie med hjemsøgte huse, ruiner, spøgelser og ondskabsfulde riddere. Den er vildt uhyggelig, og ligesom de tre første bøger helt fantastisk god.

Det gode:

  • Som altid Torben Sekov som oplæser. Den man er bare så god!
  • Spøgelsesliniens medlemmer er stadig sjovt, underholdende og fantastisk selskab, og det er nogle skønne karakterer som man virkelig kommer til at holde af – og savne når bogen er slut.
  • Ligesom med de tidligere bøger er den dødspændende, uhyggelig, creepy og umulig at lægge fra sig.
  • Mysteriet bliver også serveret i de sædvanlige små bidder, så man hele tiden sidder på kanten af stolen og bider negle af spænding.
  • Mysteriet er virkelig brilliant udtænkt, det hele giver SÅ meget mening når sammenhængen afsløres.
  • Jeg elskede virkelig slutningen ❤

Det knap så gode:

  • Jeg synes måske at det med Tanja blev trukket en anelse for langt ud til sidst.

Jeg kan kun sige – læs nu den serie, den ER virkelig fantastisk ❤

 

Lydbogsanmeldelse: Spøgelseslinien #3: Sagen om Ugledrengens Afklippede Klo

13594272

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: Sagen om Ugledrengens Afklippede Klo
  • Serie: Spøgelseslinien #3
  • Forfatter: Dennis Jürgensen
  • Tid: 5 Timer 26 Minutter
  • Udgivelse: 2007
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA Thriller, spænding, mysterie, uhygge
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788790100858

 

En monsterklo der stjæles fra et museum.
Et spøgelsesagtigt uhyre som er halvt ugle, halvt dreng.
Uforklarlige fodspor. Et afrevet hoved.
En gammel jagtulykke. En mystisk knivkaster i natten.
En sten der ikke synker.
Og beretninger om forsvundne børn taget af et overnaturligt væsen…

Spøgelseslinien går på jagt efter ugledrengen, der er dukket op efter mange års tavshed og nu kræver sin afklippede klo tilbage.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Sagen om Ugledrengens Afklippede Klo er nok min favorit i den her serie. Det er ikke rigtig en traditionel spøgelseshistorie, men hjemsøgte huse og sådan noget, men i stedet en ugledreng – og ja, dte lyder mærkeligt, men det er simpelthen så spændende!

Det gode:

  • Som altid er Torben Sekov en fænomenal oplæser. Fik jeg sagt at han er min favoritoplæser?
  • Det her med ugledrengen lyder måske mærkeligt, men det er simpelthen så spændende og creepy, især fordi det altså ikke lige er noget man er stødt på før. Har du måske nogensinde hørt om en ugledreng?
  • Ligesom med de to første er den dødspændende, fuld af mysterier og virkelig uhyggelig. Man får hele tiden små bidder til mysteriet, og det er neglebidende, sidde-på-kanten-af-stolen-spændende.
  • Jeg elsker alle spøgelsesliniens medlemmer, de er skønne, sjove og spændende karakterer, der er fulde af liv og personlighed. Især synes jeg Absalon er skide sej! Jeg vil gerne være lige så skarp som Absalon!
  • Spændingen bliver holdt lige til det sidste, og alle tråde flettes sammen på en virkelig fantastisk måde.
  • Skete der faktisk noget overnaturligt? Godt spørgsmål, og jeg elsker at man først sådan rigtig ved det til sidst.

Det knap så gode:

  • Ingenting ❤

Og ja, nu er du sikkert træt af at høre hvor meget jeg anbefaler den her serie, men jeg mener det altså! Læs den, de er fantastiske ❤

Anmeldelse: Hjem til Jul

hjem-til-jul_424413

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Hjem til Jul
  • Serie: –
  • Forfatter: Joanna Bolouri
  • Antal Sider: 334
  • Udgivelse. 2018
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Most Wonderful Time of the Year
  • Genre: Romance, Jul, Humor
  • Forlag: Palatium Books
  • ISBN: 9788793544918
  • Læst: 14. November til 20. November

En morsom og hjertevarm romantisk komedie at varme sig på i julen.

38-årige Emily har et godt job, fantastiske venner og som det vigtigste en vidunderlig lejlighed. Den er præcis 611 km væk fra hendes skøre og fordømmende familie, der blander sig i alt. Faktisk er det eneste, der kan sættes en finger på i Emilys liv, hendes nogle og 20-årige nabo Evan og hans hang til at flirte, høre høj musik og dyrke endnu mere højlydt sex … men han er ikke til mere besvær, end hun kan klare.

Emilys kæreste Robert går det også rigtig godt med. Faktisk så godt, at Emily i år håber, at han vil tage med hjem til jul for at møde familien. Endelig slipper hun for at være centrum for fem dages ydmygende og nysgerrig udspørgen fra sine forældre og to yngre (gifte) søskende.

Men da det går galt med Robert ugen før jul, er Emily til rotterne. Hvordan i alverden skal hun nu klare at tage hjem til jul? Hun allierer sig med festaben Evan (i bytte får han en måneds husleje og brugsret til hendes cabriolet), for Emily har sat sig for, at Robert skal med hjem til jul ligegyldigt hvad, også selvom han ikke er den rigtige Robert …

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Hjem til Jul var simpelthen så skøn en bog. Den er sjov, letlæst, hyggelig og romantisk, og det er den perfekte bog til stille decemberaftener foran brændeovnen med en god bog. Den er en romantisk, sjov julefilm, men i bogform, og jeg elskede hvert øjeblik.

Det gode:

  • Det er virkelig hyggelig og rar læsning. Det er en bog jeg glædede mig til at læse videre i, og som jeg virkelig hyggede mig med – og som gjorde mig i godt humør.
  • Den er sjov, og humoren er virkelig god. Den minder lidt om Bridget Jones synes jeg. Jeg grinede og smilede virkelig meget mens jeg læste. Især Evan syntes jeg var sjov.
  • Det er totalt en feel-good-bog. Den gjorde mig bare altid i bedre humør når jeg læste i den.
  • Jeg kunne virkelig godt lide Emily! Hun var skide sjov, modig og med herre meget attitude og ben i næsen, og det kunne jeg virkelig godt lide! Hun har masser af karakter og personlighed, og hedes dynamik med Evan er virkelig fantastisk.
  • Evan er simpelthen så charmerende, jeg elsker hans selvtillid og måde at håndtere Emily på, og han er totalt swoon-worthy.
  • Romancen mellem Evan og Emily er virkelig god, der er helt klart kemi imellem dem, og det var en fornøjelse at læse om.
  • Jeg satte virkelig pris på, at der gik noget tid inden bruddet med Robert skete. På den måde kom man ligesom til at kende han og Emilys forhold, og det var rte vigtigt for resten af historien.
  • Altså, det er ikke sådan en bog hvor plottet overrasker – man kan godt gætte sig til hvordan det her skal ende når man læser bagsideteksten, men det gjorde ingenting. Den var stadig spændende, fordi man kommer til at holde af karaktererne, humoren og historien.

Det knap så gode:

  • Jeg synes virkelig Emilys mor er led. Jeg kan slet ikke forstå at man kan behandle sin egen datter sådan? Det hører ligesom med til historien her, men jeg synes det nåede et punkt hvor jeg faktisk ikke kunne forstå at Emily overhovedet gad have noget med hende at gøre – jeg tror bare det var lidt for meget for mig.

Hjem til Jul var skøn, sjov, hyggelig læsning, der var både romantisk og spændende. Den er letlæst, den er gør dig i godt humør, og den er perfekt juleferielæsning.

DNF: The Peripheral

25452982

  • Titel. The Peripheral
  • Serie: –
  • Forfatter: William Gibson
  • Antal Sider: 486
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: Science Fiction
  • Forlag: Penguin
  • ISBN: 9780241961001
  • DNF på side: 30

 

 

 

In the near future in a broken-down rural America, Flynne Fisher scrapes a living as a gamer for rich players. One night, working a game set in a futuristic but puzzlingly empty London, she sees a death that’s unnervingly vivid. Soon after she gets word that it isn’t a game at all – the future she saw is all too real, she’s the only witness to a murder and that someone from that unreal tomorrow now wants her dead.

The story of a woman caught between two worlds, The Peripheralinterweaves two futures – pre-apocalypse USA and post-apocalypse London – to tell a story which gets right to the heart of the way we live now.

Den her bog lånte jeg af en kollega, som bestemt mente jeg måtte stifte bekendtskab med William Gibson. Well, jeg var altså ikke imponeret. Jeg har læst 30 sider, og havde egentlig tænkt jeg ville give den til side 50, men jeg kunne simpelthen ikke komme videre.

Det skyldes nok mest at jeg simpelthen ikke fattede en pind af den her bog. Jeg læste 30 sider, og jeg forstod stort set ingenting. William Gibson kaster rundt med tekniske termer og worldbuilding-ting uden nogen forklaring, så jeg kunne slet ikke følge med. Normalt når jeg læser, så afspiller bogen sig lidt som en film i mit hoved – i billeder, altså, og det skete bare slet ikke med den her. Jeg fattede hat, og derfor kunne jeg slet ikke se noget for mit indre øje.

Derudover er jeg nok bare ikke så vild med hans måde at skrive på. En ting er det med de tekniske termer og worldbuildingen, men han skriver på sådan en lidt mærkelig måde med nogle korte, afstumpede sætninger der virker som om de mangler noget.

“Unbent her phone, cracked her knuckles, then sat in tacky twilight, image-searching cities. Hadn’t taken long. Curve in the river, texture of the older, lower building, contrast between that and the tall ones.”

– Citat The Peripheral, side 28.

Så The Peripheral var nok bare ikke lige en bog for mig – det største problem var jo nok i virkeligheden at jeg slet ikke kunne danne billeder i mit hoved fordi jeg ingenting forstod, og så dør en bog altså bare for mig.