Lydbogsanmeldelse: Bøger fra Begyndelsen #1: Det Smaragdgrønne Atlas

12395228.jpg

pink 2 sjerner

 

 

  • Titel: Det Smaragdgrønne Atlas
  • Serie: Bøger fra Begyndelsen #1
  • Forfatter: John Stephens
  • Tid: 11t 21min
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Emerald Atlas
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788771052206

Kate vil aldrig glemme den aften for ti år siden, da tre mørke skikkelser med ligblege hænder dukkede op uden forhendes barndomshjem. Det var sidste gang, Kate og hendes søskende, Michael og Emma, så deres forældre.

Da de flytter ind på den mystiske dr. Pyms børnehjem, begynder en rejse, der fører dem langt ind i en fremmedartet, faretruende verden. For at overleve er de tvunget til at finde ud af, hvorfor de bliver jagtet af de udræbelige morum cadi-krigere. Og hvad er det for en profeti, den magtbegærlige grevinde taler om?

Skarpt forfulgt af skrækindjagende fjender, der alle efterstræber et magisk atlas med uanede kræfter, må de tre søskende kaste sig ud i kampen mellem det gode og det onde.

Det smaradgrønne atlas er første del af trilogien Bøger fra Begyndelsen. Næste bind udkommer i 2012.

 

Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Jeg har faktisk læst den her bog før, helt tilbage i 2011 da den udkom. Jeg lånte den på biblioteket, og husker den som god, men ikke mere end det. Derudover kunne jeg egentlig bare huske at det var noget med nogle børn, en bog og et børnehjem.

Nu har jeg så hørt den på lydbog, og jeg synes faktisk ikke den var god. Den var okay, indimellem virkelig god, men mest bare svingende mellem kedelig og okay. Og så var jeg faktisk rimelig sur over, at det føltes som om bogen taler ned til dig som læser. Okay, jeg er ikke ligefrem målgruppen, men når den omtaler teenagere som “børn”, og har sådan en lidt træls underliggende tone som om at læseren er dum, så bliver jeg sgu sur. Jeg var ikke dum da jeg var 10 år gammel, og jeg er ikke dum nu, så lad være med at tale til mig som om jeg er – det er lidt den følelse jeg sad med meget af tiden.

Historien er faktisk egentlig okay, især i starten. Det er spændende at følge Emma, Kate og Michael blive hvirvlet ind i det her mystik med atlasset, doktor Pim og så videre. Men derefter bliver den egentlig bare mere og mere kedelig, mest fordi det hele bare går for stærkt. Det er lidt som om at det her brude have været et filmmanuskript og ikke en bog, for den fokuserer for meget på action og for lidt på detaljer. For eksempel hænger tidsrejsekonceptet ikke helt sammen, og det gør plottet heller ikke altid. Samtidig skal du så følge med i action, kamp, hoppen frem og tilbage i tiden og flere forskellige storylines, og det fungerede sgu ikke for mig.

Til gengæld synes jeg at bogen havde virkelig god humor rigtig meget af tiden. Sådan noget som ham den første dværgekonge? Han var skide sjov! Beskrivelserne af for eksempel deres gamle børnhjemsforstander er hysterisk sjove, og i det hele taget har den sådan et sjovt glimt i øjet som jeg godt kunne lide.

Jeg kunne godt lide Kate, men Michael var godt nok ulideligt bedrevidende rigtig meget af tiden. Lidt som Hermione i den første bog, inden hun bliver venner med Harry og Ron. Og Emma afskyede jeg virkelig. Hun er ikke så gammel, I get it, men hun er simpelthen bare så dum, stædig og hamrende belastende. ARGH hvor var hun frustrerende!

Så altså, ikke rigtig et hit for mit, selvom jeg synes begyndelsen var god, og humoren var hysterisk morsom nogle gange. Det gik for stærkt, der var ikke tænkt nok over detaljerne, der var plothuller, og Emma var simpelthen bare røvhamrende belastende.

Anmeldelse: Soulless #3: Uskyldig

31685756.jpg

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Uskyldig
  • Serie: Soulless #3
  • Forfatter: Gail Carriger
  • Antal Sider: 383
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Blameless
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758818498
  • Læst: 2/7 til 8/7

 

Vi er i Victoriatidens London, den nye dampteknologi vinder ind overalt og skaber flere og flere fantastiske maskiner.

Ulykkerne regner ned over Alexia.
Hendes ægtemand vil ikke længere vide af hende,
og hun må flytte hjem til sin utålelige familie.
Slibrige rygter svirrer om hende,
dronningen tager det hemmelige hverv som muhjah fra hende,
og den eneste som måske kan forklare hendes stadig mere ubelejlige tilstand, lord Akeldama, forsvinder sporløst.
Oveni bliver hun angrebet af morderiske, mekaniske mariehøns
der tydeligt indikerer at Londons vampyrer ønsker hende uhelbredeligt død.

Mens hendes ægtemand opfører sig mere end almindelig umuligt,
og professor Lyall kæmper for at holde sammen på koblet,
flygter Alexia til Italien for at opsøge de mystiske tempelriddere.
De ved mere om fornaturlige end nogen andre,
men er måske værre end vampyrerne …

Den her serie er simpelthen så god! Den har den bedste humor, de sjoveste, skøreste og skæveste karakterer, historien er spændende, og jeg er faktisk bare generelt fan.

Altså, selvfølgelig er bogen spændende fordi plottet er spændende, men det er lige så meget humoren og de skrupskøre karakterer og mærkelige indfald der gør, at det her er en virkelig god bog. Mekaniske dræbermariehøns for eksempel, hvad fanden? Hvad har forfatteren røget da hun fandt på det? Og det mener jeg på den allerkærligste måde, for jeg elskede dræbermarihønsene! Det er lidt ligesom med Simpsons, hvor man kan bruge ret lang tid på at spekulere på hvordan de nogen sinde fik alle de her mærkelige og hysterisk sjove idéer, og grine med fordi det på en eller anden måde altid ender med at være hylemorsomt.

Humoren er meget ironisk og sarkastisk, karaktererne er meget overdrevne og overdriver alting helt vildt, og det er simpelthen så sjovt! Især måden de taler på jeg er herre meget fan, det er virkelig underholdende!

Nå, men ud over at være sjov – det har vi vist konstateret at den er – så er historien også spændende. Hvem er det der prøver at slå Alexia ihjel – og hvorfor? Hvad er det Tempelridderne ved? Hvorfor er Lord Akeldama forsvundet, og hvorfor skulle nogen ønske ham væk? Det er spændende og krimimysterie-agtigt, og det der med hvorfor en gravid fornaturlig er så forfærdeligt er mega spændende.

Det eneste jeg egentlig synes den manglede var bedre forbindelse til de forrige bøger. Altså, der er gået over et år siden jeg læste toeren, og i starten kunne jeg ikke helt følge med, fordi jeg havde glemt meget af det der skete, og det blev ikke rigtig opsummeret for mig.

Men altså, det var virkelig en god bog, jeg elsker humoren og karaktererne, og jeg er totalt klar på mere Alexia og flere dræbermariehøns.

Lydbogsanmeldelse: Wicked Lovely #3: Fragile Eternity

5152561

pink 1 stjerne

 

 

  • Titel: Fragile Eternity
  • Serie: Wicked Lovely #3
  • Forfatter: Melissa Marr
  • Længde: 11t 13min
  • Udgivelse: 2009
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Harper Collins
  • ISBN: 9780061805943

 

Seth never expected he would want to settle down with anyone—but that was before Aislinn. She is everything he’d ever dreamed of, and he wants to be with her forever. Forever takes on new meaning, though, when your girlfriend is an immortal faery queen.

Aislinn never expected to rule the very creatures who’d always terrified her—but that was before Keenan. He stole her mortality to make her a monarch, and now she faces challenges and enticements beyond any she’d ever imagined.

In Melissa Marr’s third mesmerizing tale of Faerie, Seth and Aislinn struggle to stay true to themselves and each other in a milieu of shadowy rules and shifting allegiances, where old friends become new enemies and one wrong move could plunge the Earth into chaos.

Den her bog har stået ulæst på min reol i vildt lang tid, mindst 4 år. Jeg kan faktisk ikke helt huske hvornår jeg købte den, men jeg tror nok det var i 2012. Jeg har forsøgt at starte på den flere gange, men måtte opgive, og nu gav jeg så lydbogen et forsøg – og den kom jeg da igennem, men jeg er seriøst færdig med den her serie. Det kan godt være der er to bøger endnu, men jeg er egentlig ligeglad. Det var virkelig 11 lange timer at komme igennem.

I de første to bøger klagede jeg over manglende worldbuilding – det gør sig egentlig også gældende her, men det var slet ikke så slemt. Her er bedre præsentation af de forskellige feer, courts og så videre, så man i hvert fald ikke føler man er en udenforstående der burde have haft noget insiderviden inden man begyndte.

Problemet er egentlig at der ikke sker en hujende fis i det meste af den her bog. Den er 11 timer lang, men det var kun de sidste par timer der måske var bare lidt spændende – og det var virkelig kun fordi Sorchas reaktion var overraskende, og det derfor var spændende at se hvad Keenan ville stille op.

Derudover så er det her en bog hvor du får handlingen fortalt til dig, og det er det samme med personernes følelser. I stedet for at være inde i historien og se og føle alt det her selv, så får du det fortalt. Jeg kunne ikke leve mig ind i den, og det blev virkelig ikke bedre af, at alle personerne hele tiden ligesom skal standse op og eksaminere deres følelser – også midt i samtaler. Så får du lige et helt afsnit hvor Aislinn overvejer hvad hun føler i forhold til det Keenan siger, hvorefter samtalen fortsætter.

Og så blev det heller ikke bedre af at oplæseren simpelthen var så monoton. Det var lidt som om han læse op af en tung jura-fagbog, han lagde absolut ingen følelser i, undtagen når det var Bananach der fortale historien.

Til sidst er Aislinn bare så dum, naiv og fuldstændig håbløs en monark at det gør helt ondt. At hun overhovedet taler pænt til Keenan er mig en gåde, taget i betragtning af at han så åbenlyst er en manipulerende skiderik. Aislinn nægter stædigt at se de, og det er virkelig, virkelig frustrerende. Keenan er et røvhul, Niall er et røvhul, og Seth er en elskovssyg hundehvalp. Sorcha og Bananach var OK, men ikke mere end det.

Så altså, ikke mere Wicked Lovely til mig kan vi vist godt konstatere, men nu har jeg da fået den læst (eller hørt er det vel), og kan fjerne den fra min fysiske TBR-reol.

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Ravnenes Hvisken bog 2

35171614

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Ravnenes Hvisken bog 2
  • Serie: Ravnenes Hvisken #2
  • Forfatter: Malene Sølvsten
  • Antal Sider: 632
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Carlsen
  • ISBN: 9788711543375
  • Læst: 21/6 til 2/7

 

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel.

Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Andet bind i den anmelderroste bestsellertrilogi.

Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen.

Ret skal være ret, jeg var fuldstændig oppe og ringe over etteren, og forventningerne til toeren var derfor skyhøje – og nej, jeg synes ikke toeren var lige så god som etteren. Det skyldes visse spoilery ting, men det skyldes nok egentlig mest tempoet og at rigtig mange ting er meget “belejlige” på den der måde, hvor jeg sad og tænkte “aaarh – det var vist liiige heldigt nok…” Vi tager lige de spoilery ting til sidst – og starter med tempoet.

Bogen starter huhej med et dødsfald, og det kom så hurtigt og så pludseligt at det fik en chok-effekt på den forkerte måde. Jeg rullede seriøst med øjnene, fordi det virkede fuldstændig ligegyldigt. Derefter er der egentlig bare en masse flygten fra den ene situation til den anden, og det blev egentlig rimelig kedeligt. Det går noget alá sådan her: action, flugt, kort pause, rinse and repeat. Gennem de første 200 sider kedede jeg mig virkelig, og det blev ikke bedre af at det med Rorik bare overhovedet ikke var overbevisende. Hvorfor skifter han pludselig side?

Hvilket så leder mig til det her med det belejlige. Rigtig mange ting føltes som plot devices, for eksempel det med Rorik eller elverhøjen. Hvis det med elverhøjen ikke var en plotdevice for at få tiden til at gå, så ved jeg simpelthen ikke hvad er. Jeg er ikke overbevist, jeg føler ikke at rigtig mange af de ting der sker er realistiske. Det føles konstrueret, eller rettere, det får historien til at føles konstrueret, og så er det jeg virkelig taber interessen.

On the positive side, så er de sidste 200 sider faktisk virkelig gode! Det er her jeg synes bogen bliver ligeså fantastisk, snedig og udspekuleret som i 1’eren, og det var her jeg virkelig blev opslugt. Jeg synes plottet tager nogle uventede drejninger som jeg virkelig godt kunne lide (Rorik for eksempel), og jeg elskede Anne hele vejen igennem bogen. Anne er mega awesome! Romantikken er også noget som jeg synes fungerede rigtig godt, det er ligesom ikke rigtig den samme cookie-cutter-romance som man har set 100 gange før. Karaktererne er gode, og det er rart at man kan mærke at selv små bipersoner har personlighed.

Men altså, overall så var jeg ikke solgt på de første 2/3-dele af bogen, primært fordi en masse forskellige ting fik historien til at føles konstrueret, og så taber jeg bare fuldstændig interessen. Men til sidst blev det virkelig spændende, og jeg glæder mig vildt meget til 3’eren – især efter den epilog. Må. Vide. Hvad. Der. Sker! Og så Anne ❤

SPOILERS HERUNDER FRA BÅDE RAVNENES HVISKEN 1 og 2 + GAME OF THRONES

Og helt ærligt? Monsters genopstandelse? Hvad fanden? Det er eddermame belejligt på en måde så det næsten er absurd. Jeg blev lige så sur over det som det med John Snow i GoT. Uha nej, vi kan da ikke have at hovedpersonerne eller dem de holder mest af dør, så nu finder vi en måde hvorpå de kan komme tilbage. Bleh. Hvis du slår karakterer ihjel, så lad være med at genoplive dem på mærkelige, mystiske og pludseligt opfundne måder.

Anmeldelse: Soul Screamers #3: My Soul To Keep

9734454

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: My Soul to Keep
  • Serie: Soul Screamers #3
  • Forfatter: Rachel Vincent
  • Antal Sider:  378
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Mira Ink
  • ISBN: 9780778304104
  • Læst: 13/6 til 21/6

 

Kaylee has one addiction: her very hot, very popular boyfriend, Nash. A banshee like Kaylee, Nash understands her like no one else. Nothing can come between them.

Until something does.

Demon breath. No, not the toothpaste-challenged kind. The Netherworld kind. The kind that really can kill you. Somehow the super-addictive substance has made its way to the human world. But how? Kaylee and Nash have to cut off the source and protect their friends—one of whom is already hooked.

And so is someone else…

Jeg har med vilje indsat en bagsidetekst fra en anden udgave end den jeg selv læste – fordi hele den første halvdel af bogen bliver spoilet på bagsiden. Jeg var faktisk virkelig sur over det indtil omkring halvvejs, hvor historien ligesom var ovre det som jeg var blevet spoilet, og det begyndte at blive spændende igen. Jeg endte med at tilgive den for den første halvdel, for den anden halvdel var dæleme god!

Men altså, overvejer i at investere i de her udgaver, så lad for guds skyld være med at læse bagsideteksten. Alle de små hints er slet ikke spændende, fordi man allerede ved præcis hvad det er der foregår, og jeg endte med at være pissetræt af Kaylee fordi hun bare ingenting fattede. Jeg ved jo godt at hun ikke ved hvad jeg ved, men for helvede det var irriterende. Så er det jo ligesom ikke spændende mere vel?

Nå, men den anden halvdel af bogen var fænomenal. Især fordi at Nash og Kaylees forhold virkelig kommer på prøve, og der er bare intet pussenusset over det overhovedet. Forfærdeligt, men også mega fedt! Derudover er historien virkelig spændende, og fuld af plottwists, og jeg havde slet ikke forudset at det ville ende som det gjorde.

Jeg elsker den her blanding af krimi og paranormal, og det var virkelig en god bog! Men lad være med at læse bagsideteksten på den her udgave. Jeg tilgav den til sidst, men det er sgu lidt nederen at blive spoilet til over halvdelen af handlingen. Men derudover, mere Soul Screamers til mig, tak!

 

 

 

 

 

 

 

Lydbogsanmeldelse: Kasie West: By Your Side

30256248 (1)

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: By Your Side
  • Serie: –
  • Forfatter: Kasie West
  • Længde: 6t 35min
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Harper Audio
  • ISBN: 9780062661302

 

 

An irresistible story from Kasie West that explores the timeless question What do you do when you fall for the person you least expect?

When Autumn Collins finds herself accidentally locked in the library for an entire weekend, she doesn’t think things could get any worse. But that’s before she realizes that Dax Miller is locked in with her. Autumn doesn’t know much about Dax except that he’s trouble. Between the rumors about the fight he was in (and that brief stint in juvie that followed it) and his reputation as a loner, he’s not exactly the ideal person to be stuck with. Still, she just keeps reminding herself that it is only a matter of time before Jeff, her almost-boyfriend, realizes he left her in the library and comes to rescue her.

Only he doesn’t come. No one does.

Instead it becomes clear that Autumn is going to have to spend the next couple of days living off vending-machine food and making conversation with a boy who clearly wants nothing to do with her. Except there is more to Dax than meets the eye. As he and Autumn at first grudgingly, and then not so grudgingly, open up to each other, Autumn is struck by their surprising connection. But can their feelings for each other survive once the weekend is over and Autumn’s old life, and old love interest, threaten to pull her from Dax’s side?

Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Jeg fik for nogle år siden et livstidsabonnement til Mofibo til et bogbloggertræf, og jeg har også brugt det til lydbøger før. Men det er først for alvor begyndt det sidste halve år, efter jeg har fået fuldstidsjob og kører halvanden time om dagen til og fra arbejde. Det, og så det faktum at udvalget er blevet sindssygt godt det sidste stykke tid, både på danske og udenlandske lydbøger.

I hvert fald dukkede den her op en dag jeg sad og sappede rundt i appen og ledte efter noget nyt at lytte til, og jeg var lige i humør til noget sød sommerromance – og det var også hvad jeg fik.

I starten synes jeg faktisk den var ret kedelig. Tiden låst inde på biblioteket fylder vel den første tredjedel, og det var bare ikke særlig spændende. Det var det lidt fordi Autumn er en skøn personlighed, men der skete ikke en skid, og Dax var hamrende irriterende. Jeg var egentlig lidt ved at opgive den, da de så endelig slipper ud af bibliotekte, og derefter blev det virkelig en god bog!

Efter at være undsluppet biblioteket begynder man at få bekendtskab med Autumns venner, man lærer mere om Dax, der er drama, venskab og romance, og det hele blev bare så meget mere spændende. Jeg elskede især hvordan der på en måde er en love triangle, men så ikke rigtigt alligevel, og hvordan al balladen med Jeff, Autumn og Dalan spænder af. Virkelig sød, romantisk og feel-good YA romance.

Nu hvor det er en lydbog, så er det nok også på plads at tale lidt om oplæseren. Tempoet var godt, hun talte ikke for langsomt, men hun talte sådan lidt klistret (jeg har ikke bedre ord for det), og det var sgu lidt træls nogle gange.