Anmeldelse: Fever #2: Bloodfever

51vqAYZiPkL._SX303_BO1,204,203,200_

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: Bloodfever
  • Serie: Fever #2
  • Forfatter: Karen Marie Moning
  • Antal Sider: 296
  • Udgivelse: 2007
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: Urban Fantasy, Feer
  • Forlag: Gollancz
  • ISBN:  9780575108516
    • Læst: 3. August til 5. August

 

NEW YORK TIMES BESTSELLER

I used to be your average, everyday girl but all that changed one night in Dublin when I saw my first Fae, and got dragged into a world of deadly immortals and ancient secrets….
In her fight to stay alive, MacKayla must find the Sinsar Dubh–a million-year-old book of the blackest magic imaginable, which holds the key to power over the worlds of both the Fae and Man. Pursued by assassins, surrounded by mysterious figures she knows she can’t trust, Mac finds herself torn between two deadly and powerful men: V’lane, the immortal Fae Prince, and Jericho Barrons, a man as irresistible as he is dangerous. 
For centuries the shadowy realm of the Fae has coexisted with that of humans. Now the walls between the two are coming down, and Mac is the only thing that stands between them.

Hooold nu op en pageturner! Bloodfever holdt mig vågen om natten og drev mig næsten til vanvid, så spændende var den! Etteren var god, men den her var endnu bedre – så fantastisk god, og jeg elskede hvert eneste ord fra start til slut.

Det gode:

  • Mac er simpelthen så awesome! Hun er så ful af liv og karakter, hun er modig, klog og snedig, og hun har bare så meget personlighed. Jeg elsker hende!
  • Det er en pageturner, og den er spændende fra første til sidste side. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at læse, og den holdt mig vågen til meget sent på natten – noget der hånden på hjertet ikke sker særlig tit længere #gammel. Jeg kunne ikke slippe den, og jeg elskede hvert sekund af den. Shit den var spændende!
  • Jeg elsker det her med jagten på fe-relikvier eller hvad man nu kan kalde dem, jeg synes det er vildt fascinerende med alle de skjulte, gamle ting som alle jagter og som er så mystiske og fulde af kraft.
  • Barrons er stadig en nar, men på den allerbedste måde. Ligesom Mac er han fuld af liv og karakter, og jeg synes virkelig han er sjov – og temmelig sexet også, haha!
  • Speaking of sexy, så er V’lane en vildt spændende karakter, og så langt fra normale mennesker som man kan forestille sig – hvad der jo giver god mening, eftersom han ikke er et menneske, men altså. Han er fascinerende og mega sexet!

Det knap så gode:

  • Altså, måske var det der med tatoveringen lige i overkanten – og jeg forstår ikke at Mac ikke blev mere sur.

Den her serie ik’? Den er så fantastisk at det er svært at sætte ord på. Den er skide spændende, fuld af mystik, romantik, fare, skræmmende feer og hemmeligheder, og jeg kan kun anbefale den. By far en af de bedste serier jeg har læst so far, og uden sammenligning den bedste fe-serie jeg er faldet over.

Reklamer

Anmeldelse: Exilium #2: Glasmuren

36179389

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Glasmuren
  • Serie: Exilium #2
  • Forfatter: Linette Harpsøe
  • Antal Sider: 422
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Dreamlitt
  • Genre: YA Dystopi
  • ISBN: 978-87-7171-217-9
  • Læst: 23. Juli til 30. Juli

 

Fry er flygtet fra Kuben og befinder sig i Brudstykket, et isoleret og ødelagt stykke af Danmark, der er omkranset af en kæmpe glasmur.

I Brudstykket er det kun de stærkeste, der overlever. Her er kvinder slaver, der bliver solgt på det Sorte marked eller jaget og henrettet for at være sneglehviskere.

I takt med at Frys evner udvikles, nærmer et opgør mog Organisationen og dens hær af Fejlfødte sig. Da konfrontationen sker, opdager Fry den grufulde sandhed om ikke bare Organisationen, men om hele sit liv. En sandhed, der ødelægger alt, hun nogensinde har troet på.

Glasmuren er andet bind i den anmelderroste Exilium-trilogi.

Man plejer at tale om den svære toer, men jeg synes Glas muren var absolut på højde med etteren. Linette Harpsøe kan noget der gør den til en pageturner, også selvom du er træt af Fry eller synes ddet går for stærkt. Den er virkelig svær at lægge fra sig, og spændende fra start til slut.

Det gode:

  • Der sker virkelig mange ting jeg ikke rigtig havde set komme, og jeg havde for eksempel slet ikke forventet det med Shia og Brutus. Det kan jeg virkelig godt lide, det er med til at gøre bogen til en pageturner – man ved aldrig helt hvad der sker på den næste side.
  • Jeg kan simpelthen ikke huske hvor mange synspunkter der var i den første bog, men det føltes som om der var flere i den her – og jeg kunne virkelig godt lide det! Nu var jeg jo ikke ligefrem medlem af Frys fanklub i den her bog, men jeg knuselskede Anikas kapitler, og hendes storyline var virkelig spændende!
  • Hyben!
  • At der bliver afsløret en masse hemmeligheder, men også introduceret nye. Jeg er mega hooked på 3’eren nu!
  • Jeg kunne virkelig godt lide det med Timo. Det var totalt uforudset og ret awesome faktisk.
  • Karaktererne er generelt gode og fulde af liv. Jeg kunne vældig godt lide Mia og Hyben for eksempel.
  • Der sker hele tiden noget, og den er aldrig kedelig. Det var sådan en bog hvor siderne vendte sig selv, og hvor jeg glædede mig til at læse videre i den.

Det knap så gode:

  • Fry har lidt samme problem som i første bog, nogle gange er hun bare frygtelig dum og virkelig irriterende, farer i flint over ingenting i stedet for at tænke og sådan noget. Jeg synes hun var irriterende det meste af tiden, og egentlig var det alle de andres synspunkter der bar historien.
  • Jeg forstår stadig ikke Elin. Hvorfor går hun og holder på alle de her hemmeligheder – og hvorfor behandler hun Fry som et femårigt barn? Stop det nu altså.
  • Det går nogle gange liiiidt for stærkt. Dels sker alting over ret kort tid, og dels får folk meget hurtigt et forhold til hinanden – Maj og Anika for eksempel, og da de to møder den der anden gruppe og Hyben, så går der en dag eller to, så er alle venner og vil kæmpe for samme sag. Det kunne jeg måske have levet med, hvis ikke alting sker på frygtelig kort tid – roooolig nu!
  • Jeg synes måske dele af det med glasbyen var lidt overdrevet. Hvorfor sælges alle kvinder for eksempel som slaver? Det er der ingen forklaring på, og det gav ikke rigtig nogen mening.

Så egentlig lidt op og ned, men man kan ikke komme udenom at det for mig var lidt af en pageturner. Den var spændende, uforudsigelig, og jeg elskede Anikas storyline. Og jeg glæder mig vildt til 3’eren!

Anmeldelse: Milennium’s Rule #2: Angel of Storms

17475481

pink 2 sjerner

 

 

  • Titel: Angel of Storms
  • Serie: Milennium’s Rule #2
  • Forfatter: Trudi Canavan
  • Antal Sider: 568
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: Fantasy
  • Forlag: Orbit
  • ISBN: 978-0-356-50115-4
  • Læst: 17. Juli til 27. Juli

 

International No.1 bestselling author Trudi Canavan returns with the second novel in the Millennium’s Rule series – her most powerful and thrilling adventure yet.

Tyen is teaching mechanical magic at a school respected throughout the worlds. News arrives that the formidable ruler of all worlds, long believed to be dead, is back and enforcing his old laws – including the one forbidding schools of magic. As teachers and students flee, Tyen is left with no home and no purpose… except the promise he made to Vella, the sorcerer imprisoned in a book. Tyen must decide what he is willing to do to free her.

After five years among the tapestry weavers of Schpeta, Rielle’s peaceful new life has been shattered by a local war. As defeat looms, the powerful Angel of Storms appears and invites Rielle to join the artisans of his celestial realm. But what will he require in return for this extraordinary offer?

Det kan godt være jeg ikke var sådan fuldstændig forelsket i den første bog, men den var god, og af en eller anden årsag kunne jeg ikke rigtig slippe serien i tankerne. Jeg blev ved med at tænke på den og havde vildt meget lyst til at læse toeren – som så viste sig at være en skuffelse to be honest.

Det gode:

  • Valhan er super creepy og en virkelig spændende karakter. Han giver den der snedige-skurke-vibe, hvor man føler han er snu som ind i helvede og altid et skridt foran alle andre.
  • Rielles tid med the Travellers var faktisk rigtig spændende, og nok den del af historien som jeg bedst kunne lide. Det var også det eneste tidpunkt hvor det med at rejse mellem verdenenerne ikke føltes rodet, fordi der var tid nok til at lære verdenerne at kende.
  • Jeg kan rigtig godt lide den problemstilling Tyen ender i, for det er en af dem hvor du ikke kan vinde – udfaldet bliver noget lort uanset hvad han gør og hvad der sker, og det var faktisk spændende at følge hans følelser og tanker om det.
  • Ind imellem var den faktisk spændende, og siderne vendte sig selv.

Det knap så gode:

  • Idéen med alle de her verdener er god, men det er simpelthen så forvirrende. Der er for mange af dem og de bliver ikke rigtig beskrevet, med det resultat at de bare flyder sammen. Det betyder så, at man ikke rigtig har styr på hvor man er, eller har nogen fornemmelse af den verden man er i. Og så hoppes der mellem verdener hele tiden, og det gør det altså ikke bedre.
  • Det kan godt være den var spændende ind imellem, men for det meste kedede jeg mig. Især den del hvor Tyen er hos oprørerne synes jeg var kedelig. Oprørerne er dumme og ignorante, og rigtig meget af det føles som ligegyldigt fyld.
  • Jeg brød mig ikke om slutningen. Den var forvirrende og rodet, og jeg synes ikke det gav mening.

Jeg må indrømme at jeg var skuffet, og jeg tror egentlig mest det var al den hoppen rundt mellem verdenener hele tiden som slog mig lidt ud af kurs. Jeg kedede mig det meste af tiden, og selvom den var spændende ind imellem, så tror jeg ikke jeg skal læse de næste bøger i serien. Meh, I’m done.

Anmeldelse: Midnight Breed #3: Hævnens Sødme

midnight-breed-3-haevnens-soedme_318676

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Hævnens Sødme
  • Serie: Midnight Breed #3
  • Forfatter: Lara Adrian
  • Antal Sider: 428
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Midnight Awakening
  • Genre: Adult Paranormal Romance/Urban Fantasy
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758810843
  • Læst: 14. Juli til 17. Juli

He has resisted temptation for centuries – until he meets someone whose heart is as frozen as his…

With a dagger in her hand and vengeance on her mind, Elise Chase prowls Boston’s streets in search of retribution against the Rogue vampires who took from her everything she cherished. Using her psychic gift she stalks her prey, well aware that the power she possesses is destroying her. She must learn to harness this gift and for that she can turn to only one man – the vampire Tegan.

Tegan is no stranger to loss and he knows fury, but when he slays his enemies it is with ice in his veins. He is perfect in his self-control – until Elise seeks his aid. An unholy alliance is forged, one which will plunge them into a tempest of danger, desire, and the darkest passions of the heart…

Den her serie er altså virkelig god! Med den her bog kæmpede jeg lidt i starten, jeg spacede lidt ud og kedede mig egentlig lidt, men da der først rigtig kom gang i det med Elisa og Tegan, så blev den faktisk virkelig god!

Det gode:

  • Elise er fandeme sej! Hun er så feminin og fin, lidt som en lille fe, men samtidig er hun bare totalt badass og går rundt og skyder håndlangere og what not, det var så fedt! Derudover er hun også bare så likeable, jeg kunne virkelig godt lide hende!
  • I begyndelsen brød jeg mig ikke om Tegan, jeg følte han var lidt stereotyp badboy, men efterhånden faldt jeg faktisk lidt for ham, han er jo faktisk helt vildt awesome og sexet, og jeg kunne faktisk rigtig godt lide hans karakter til sidst, og hans personlighed.
  • Romancen og dynamikken mellem Tegan og Elisa er simpelthen fantastisk! Der er så meget gnist og kemi imellem dem at luften bliver helt elektrisk, og Elises situation som Enke gør bare at det er helt umulig kærlighed, og det giver bare det der ekstra. This is awesome romance guys! Og sexscenerne er gode!
  • Generelt var jeg godt underholdt, også selvom plottet ud over romancen var lidt tyndt. Efter de første 100 sider forsvandt jeg bare ind i historien hver gang jeg læste videre, og det er virkelig en god ting. Ingen flyvske tanker eller noget.

Det knap så gode:

  • I starten havde jeg virkelig svært ved at komme ind i den, jeg blev ved med at space ud og kunne ikke rigtig koncentrere mig om at læse, og det var egentlig ført 100 sider inde jeg sådan rigtig begyndte at forsvinde ind i bogen.
  • Plottet er lidt tyndt, det er ret nemt at gætte hvordan alt det her skal gå – det er faktisk kun afsløringen af det Marek har ledt efter og selve slutningen der sådan rigtig var spændende.

Så altså, lidt startproblemer, men derefter kom den virkelig efter det. Det er virkelig en god vampyrromance-serie, og den slutningen var virkelig god!

Lydbogsanmeldelse: Nordisk Mytologi af Neil Gaiman

36520739

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Nordisk Mytologi
  • Serie: –
  • Forfatter: Neil Gaiman
  • Tid: 6 Timer 20 Minutter
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Norse Mythology
  • Genre: Nordisk Mytologi, Myter
  • Forlag: Modtryk
  • ISBN: 9788771468861

 

Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi. Han forbliver tro mod myterne og formidler dem, så både unge og voksne trækkes ind i de gamle guders magtkampe, oplever deres letantændelige temperamenter og deres evige forsøg på at narre hinanden og skabe intriger.

“Ved at fortolke fortællingerne så trofast og med så stor glæde tager Gaiman rollen som skjald og opfordrer os til at sætte os tæt sammen på en kølig vinternat og klukle og undre os sammen med ham.“
Financial Times

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Jeg tror, jeg ville have elsket den her meget mere hvis jeg ikke havde hørt hele baduljen ud i en køre, og havde siddet med den fysiske bog i hånden, så jeg kunne slå op i ordforklaringen undervejs. Det er jo så det dårlige ved lydbøger, man kan ikke rigtig bladre frem og tilbage på samme måde. Den var god, men jeg spacede meget ud, især i starten hvor jeg syntes der var rigtig meget infodump som jeg bagefter ikke kunne huske, og eftersom det var en lydbog kunne jeg jo ikke bladre tilbage og tjekke op på det.

Det Gode:

  • Gamle myter er jo, well, gamle, og dermed heller ikke ligefrem skrevet i nutidigt sprog, men Gaiman gør et virkelig godt arbejde med at fortælle historierne i et sprog man kan forstå, uden at tage den gamle, mystiske stemning ud af dem.
  • Nu troede jeg egentlig jeg havde OK styr på den nordiske mytologi, men der var faktisk rigtig mange af historierne jeg kun kendte overfladisk eller aldrig havde hørt om eller læst før, og det synes jeg var så nice! Af en eller anden årsag har jeg for eksempel aldrig hørt historien om hvordan Odin fik Sleipner, eller den om Frejas bryllyp.
  • Der er egentlig et godt flow, man starter fra begyndelsen med verdens skabelse kan man vel sige, og slutter med et kapitel om Ragnarok, som jo er verdens undergang og dermed i fremtiden.
  • Guderne er godt nok dummere end jeg husker dem, men det var faktisk helt vildt sjovt! Her går man og tror at Odin er alvidende, og Loke snører dem alle igen og igen alligevel.
  • Torben Sekov er oplæser, og han er fantastisk!
  • Nogle gange er guderne altså virkelig sjove, og jeg elsker hvordan man får så klar en fornemmelse af deres personlighed, selvom myterne jo egentlig er ret overfladiske og ikke har super indlevelse, fordi det jo er myter.

Det knap så gode:

  • Selvom Torben Sekov er min all-time favoritoplæser, så endte jeg alligevel med at sidde og space ud hist og pist, og jeg tror faktisk mest det skyldtes at det her er en hel masse små historier, som jo faktisk er myter og dermed ikke super detaljerede. Jeg tror jeg ville have fået så meget mere ud af dem ved at læse dem en ad gangen hist og pist når jeg lige følte for det, i stedet for at lytte til historierne ud i en køre uden at kunne bladre til ordforklaringen.

Hvis man har nogen som helst interesse i Nordisk Mytologi, så er den her virkelig værd at læse! Men jeg vil anbefale at man læser bogen og så måske hører lydbogen bagefter – eller bare lytter til den i bidder, i stedet for det hele ud i et køre – det tror jeg ville have gjort oplevelsen meget bedre for mig, og jeg tror ikke jeg ville have spacet ud og mistet interessen på samme måde.

Anmeldelse: Dødens Mærker #2: Delte Skæbner

40619241

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Delte Skæbner
  • Serie: Dødens Mærker #2
  • Forfatter: Veronica Roth
  • Antal Sider: 428
  • Udgivelse: 2018
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Fates Divide
  • Genre: YA SCience Fiction
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788741500805
  • Læst: 3. Juli til 19. Juli

Cyra og akos liv er bestemt af de skæbner, som oraklerne så ved deres fødsel. Når først skæbnerne er udtalt, er de uomgængelige.

Akos er forelsket i Cyra – til trods for sin dystre skæbne, der siger, at han skal dø for Cyras familie. Og da Cyras far, Lazmet Noavek – en hjerteløs tyran, som alle troede var død – genvinder den shotetiske trone, er Akos sikker på, at hans liv snart er slut.

Da Lazmet udløser en grusom krig, er Cyra og Akos desperate efter at bremse ham for enhver pris. For Cyra kan det betyde, at hun må dræbe den mand, der måske – måske ikke – er hendes far. Og for Akos, at han må ofre sit eget liv. Men selv uomgængelige skæbner kan gemme på de mest uventede hemmeligheder, og Cyra og Akos bliver tvunget ud i umulige valg …

DELTE SKÆBNER er andet og sidste bind i Veronica Roths nye serie. Roth er forfatteren bag den succesfulde og filmatiserede DIVERGENT-serie.

Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg var skuffet over Delte Skæbner. Dødens Mærker var så fucking fantastisk at jeg næsten ikke kunne få armene ned, og den lagde bare op til så meget awesomehed i den næste bog – som jo så også er den afsluttende, og så skete der bare ikke rigtig noget på det episke niveau jeg lidt havde håbet på.

Det gode:

  • Planeten Ogra er vildt fascinerende! Jeg elskede at læse om plante- og dyrelivet på planeten, og hvordan indbyggerne havde tilpasset sig. Jeg ved godt det lyder lidt fjollet, men det var bare så anderledes og så spændende!
  • Den der kloge kone Akos møder på Ogra – hun var herresej!
  • Jeg elsker Cyra SÅ meget! Hun er så vild, fierce og udspekuleret, og jeg elskede det!
  • Romancen mellem hende og Akos var god, kompliceret og fuld af følelser og gnist.
  • Det med Akos’ lillebror (Eijeh?), det var virkelig fucked op og vildt spændende! Det bragte rigtig meget spænding og frustration ind i historien på den gode måde.
  • Det kan godt være jeg synes plottet generelt faldt lidt til jorden og sådan, men overall var jeg egentlig rigtig godt underholdt. Den var generelt OK spændende, den blev afsluttet på en god måde, og jeg følte absolut ikke jeg havde spildt tiden ved at læse den. Det var ikke sådan en jeg skulle tage mig sammen for at læse videre i.
  • Generelt synes jeg karakterene har masser af liv og personlighed, bortset fra Isae.
  • Worldbuildingen ER altså bare fantastisk! Strømevnerne er skide spændende, alle de her forskellige planeter og kulturer og så videre, det hele er virkelig gennemført!

Det knap så gode:

  • Jeg følte det med skæbnerne og oraklerne fyldte alt for lidt. Det var nærmest som om det ikke betød noget eller var vigtigt, selvom der ble lagt op til en hel masse i etteren.
  • Jeg havde også forventet meget mere politisk ævl og kævl om det med oraklerne, hvilke planeter der støtter hvem i krigen og alt det der, og det føltes bare så overfladisk.
  • I det hele taget var det hele ret overfladisk. Plottet nærmest skøjtede hen over alting i stedet for at eskalere det hele, og det føltes bare så fladt og utilfredsstillende på en måde. Det hele faldt egentlig lidt til jorden.
  • Hende der Isae synes jeg virkelig var træls. Det var som om det var meningen at hun skulle være den her komplicerede personlighed, og det synes jeg slet ikke hun var. Det hele med hende føltes forceret og opstillet.
  • Cisis strømevne er virkelig forvirrende.

Så altså, jeg var skuffet, men det var en OK god bog. Jeg var underholdt, og jeg havde ikke svært ved at samle den op og læse videre, og jeg kedede mig egentlig aldrig. Jeg tror bare jeg havde forventet en hel masse stort og episk, og at det med skæbnerne fyldte mere, og det fik jeg altså bare ikke.