Anmeldelse: The Winner’s Trilogy #1: The Winner’s Curse

16069030

pink 3 stjerner

 



  • Titel: The Winner’s Curse
  • Serie: The Winner’s Trilogy #1
  • Forfatter: Marie Rutkoski
  • Antal Sider: 355
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Farrar Straus Geroux
  • ISBN: 978-0-374-38467-8
  • Læst: 27/7 til 30/7

Winning what you want may cost you everything you love… 

As a general’s daughter in a vast empire that revels in war and enslaves those it conquers, seventeen-year-old Kestrel has two choices: she can join the military or get married. But Kestrel has other intentions.

One day, she is startled to find a kindred spirit in a young slave up for auction. Arin’s eyes seem to defy everything and everyone. Following her instinct, Kestrel buys him—with unexpected consequences. It’s not long before she has to hide her growing love for Arin.

But he, too, has a secret, and Kestrel quickly learns that the price she paid for a fellow human is much higher than she ever could have imagined.

Set in a richly imagined new world, The Winner’s Curse by Marie Rutkoski is a story of deadly games where everything is at stake, and the gamble is whether you will keep your head or lose your heart.


THW WINNER’S CURSE var godt nok svær at give stjerner. Det var en meget op-og-ned bog for mig, nogle elementer elskede jeg, nogle kunne jeg slet ikke snuppe, visse ting fungerede og andre gjorde ikke. Dele af bogen var så spændende at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig, og andre gange blev jeg så gal på den skide bog, at jeg havde lyst til at kaste med den.

Først og fremmest, så har bogen et helt fantastisk univers. Det hele føles så ægte, det er velgennemtænkt og gennemført. Hele worldbuildingen er detaljeret, og man kan mærke der er brugt tid på sådan noget som sprog, traditioner hos de forskellige folkeslag, hvilke spil de spiller, hvordan de taler, det hele. Worldbuildingen inkluderer også slaver, og jeg synes det er super, at der findes forfattere derude som tør røre ved netop det emne. Det er jo ret følsomt, men jeg synes det bliver gjort meget troværdigt og realistisk i den her bog, uden at det bliver for meget. Det eneste den her worldbuilding mangler er et kort. Altså et landkort. Det er en fantasyverden, og når der blev talt krig, militær, strategi og så videre, så havde jeg lidt svært ved at følge med. Man kender navnene på byerne, men det er for eksempel ikke klar hvor mange dages rejse der er til hovedstaden, eller hvor langt der er til bjergene. Jeg manglede virkelig det kort.

Historen fortælles af Kestrel og Arin på skift. Kestrel er datter af hærens overhoved, og hendes far er kendt som helten der tog Herrani, selvom det burde have været umuligt. En dag på et marked køber hun en slave – Arin. Kestrel er egentlig lidt imod slave-konceptet, men ender med at blive fanget i menneskemængden under en auktion. Og her er det så, mit største problem med bogen dukker op: Arin. Arin er af folket Herrani, der blev gjort til slaver da Valorianerne indtog deres land. Arin kan stadig huske tiden inden slaveriet, og han er mildest talt ikke glad for at være slave. Faktisk er han decideret bitter, og vil have frihed. Han burde være den her forbilled-skikkelse, helten der vil befri sit land og sit folk. Alá Gale fra Hunger Games faktisk. Men jeg kunne bare SLET ikke sympatisere med ham. Jeg synes Arin var ualmindelig modbydelig. Han er så ondskabsfuld og arrogant, og jeg forstår da godt det ikke er fedt at være slave – men han er da ikke et hak bedre end sine overmænd med den måde han tænker og handler på. Han er præcis lige så ondskabsfuld, led og modbydelig som han synes de er. Han er dobbeltmoralsk ad helvede til, og selvom han af og til virker meget intelligent, så gør han nogle seriøst dumme ting drevet af hans had til Valorianerne. Men alligevel er der et eller andet dragende ved Arin, den er uperfekte personlighed, som er så fuld ad had og vrede, og jeg var lige så fascineret af ham som jeg var frastødt af hans arrogance og ondskabsfuldhed.

Kestrel er jo så hans modsætning, den Valorianske pige med alle de penge og ting hun kunne ønske sig. Kestrel er datter af en militærmand, men selv har hun intet ønske om at tilslutte sig militæret – noget som hendes far eller brændenden ønsker sig. Kestrel kan lide musik. Hun kan lide at spille klaver, og hun har ikke lyst til hverken at blive en del af militæret eller blive gift – det er de to muligheder, Valoriankse piger har. Hun er ikke specielt god til sværdkamp eller til nærkamp, og jeg må indrømme, at jeg generelt fandt hendes svag. Jo, hun er vældig intelligent med flair for militærisk strategi, men hun er bare et skvat nogle gange. Hun gider ikke engang forsøge at gøre en indsats under træningen, hun gider ikke forsøge at få det bedste ud af det, og jeg synes virkelig det var et træls karaktertræk. Men på samme måden som med Arin, så er der et eller andet dragende og fascinerende over hende.

Jeg skiftede mellem at elske og hade Kestrel, og generelt var der meget få tidspunkter hvor jeg brød mig om Arin. Alligevel følte jeg at bogen var god, jeg læste og læste og læste, og følte mig suget ind i historien om Kestrel, Arin og hele den her problematik omkring slaveri, frihed, rigtigt og forkert, ogdt og ondt. Jeg kunne vældig godt lide, at der ikke er nogen umiddelbar god side eller ond side. Herranierne og Valorianerne har både gode og knap så gode kvaliteter, og begge side begår mord, de laver fejltagelser og behandler deres fanger urimeligt. Plottet i sig selv er også spændende, især fordi Arins synspunkt bidrager med en hel del til spændingen omkring Herrani og slaverne.

Så overall var det en meget op-g-ned-bog, men jeg endte med at give den tre stjerner. Nogle gange følte jeg den var til 1 stjerne, andre gange var den mere hen imod 5 stjerner, men sådan overall var det en god bog, som har et spændende plot og anderledes uperfekte personligheder end man er vant til fra meget YA. Og universet er fantastisk!

Reklamer

Anmeldelse: Sweet Trilogy #2: Sweet Peril

15768191pink 4 stjerner



  • Titel: Sweet Peril
  • Serie: Sweet Trilogy #2
  • Forfatter: Wendy Higgins
  • Antal sider: 371
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Harper Teen
  • ISBN: 978-0-06-226594-4
  • Læst: 12/10 til 15/10

Anna Whitt, the daughter of a guardian angel and a demon, promised herself she’d never do the work of her father—polluting souls. She’d been naive to make such a vow. She’d been naive about a lot of things.

Haunted by demon whisperers, Anna does whatever she can to survive, even if it means embracing her dark side and earning an unwanted reputation as her school’s party girl. Her life has never looked more bleak. And all the while there’s Kaidan Rowe, son of the Duke of Lust, plaguing her heart and mind.

When an unexpected lost message from the angels surfaces, Anna finds herself traveling the globe with Kopano, son of Wrath, in an attempt to gain support of fellow Nephilim and give them hope for the first time. It soon becomes clear that whatever freedoms Anna and the rest of the Neph are hoping to win will not be gained without a fight. Until then, Anna and Kaidan must put aside the issues between them, overcome the steamiest of temptations yet, and face the ultimate question: is loving someone worth risking their life? 


 

Jeg var faktisk overrasket over, hvor god den her bog var. Jeg var ret vild med etteren, men den her er faktisk lige et tak bedre. Romantikken får et nyk opad, og bogen lider på ingen måde af second book syndrome. Den var virkelig spændende!

Der er ingen tvivl om, at Anna er en rigtig goody two shoes. Hun er mindre naiv end hun var da man mødte hende i første bog, men der er ingen tvivl om, at hun er god, sød, venlig, hjælpsom og alt det der. Tænk præstens datter eller noget i den dur. Men bog to starter faktisk ud med, at hun arbejder. Arbejder for sin far, altså. Det vil sige, at hun lokker mennesker til at drikke sig stangstive, og at hun deltager i alle fester og har efterhånden fået ry for at være skolens og byens partypige. Bogen starter seks måneder efter bog et slutter, og i løbet af den tid har hun jo så været nødt til at arbejde, for ikke at vække mistanke. Og her er noget ved Anna, som jeg rigtig godt kan lide. Selvom hun arbejder, og egentlig prøver at lokke mennesker i fordærv, så har hun det dårligt med det, og prøver at hjælpe dem så godt hun kan, for eksempel ved at skaffe taxaer til dem, så de ikke kører hjem med sprit i blodet. Jeg kan rigtig godt lide, at Anna stadig er Anna, men at hun også godt ved, at hun er nødt til at gøre ting hun ellers ikke ville gøre for at holde skuespillet kørende. Jeg er faktisk ret begejstret for Anna, som er et godt menneske med gode værdier, men som også er hård på sin egen måde.

Der er en pokkers masse følelsesmæssig spænding i den her bog. Kaidan vil ikke have noget med Anna at gøre – eller det påstår han i hvert fald, men alligevel er der hele tiden små ting han gør og siger, som går Anna til at tvivle på, om han nu også mener det. I ved, han siger nej, men kroppen siger ja. Kaidan er allerhelvedes hot, og man sidder flere gange og får helt åndenød. Puuha, han er godt nok pivfræk, og den der britiske accent? muuuums! Bagsideteksten ligger lidt op til et trekantsdrama, men det var slet ikke tilfældet. Der er aldrig tvivl om, at Anna vil have Kaidan, og det er ikke en af de der situationer, hvor pigen står og skal vælge mellem to fyre, og ikke kan bestemme sig fordi hun elsker dem begge.

SWEET PERIL led på ingen måde af second book syndrome. Den var virkelig spændende fra start til slut, og plottet tager en drejning, som jeg virkelig syntes godt om. Det var ret tydeligt, hvilken vej historien skulle gå, men der var også twists hen ad vejen, som man ikke lige havde forudset. Bogen havde også den hel rette mængde romantik og plot, så der ikke var overload på romantik, men at det heller ikke blev “glemt”, fordi plottet tog over. Den gode kombination af de to ting gjorde, at bogen var spændende hele vejen igennem.

Et af de problemer jeg havde med bogen involverer spoilers, så jeg undgår at sige for meget. Men de andre nephilim man møder, er fuldstændig de samme som man mødte i bog et, med en enkelt undtagelse. Det tog lidt af spændingen, fordi man godt vidste, hvor de forskellige Nephilim stod i forhold til Anna og plottet. Det var en mindre ting, men jeg kunne godt have tænkt mig flere nye Nephilim som man ikke kendte.

Alt ialt var SWEET PERIL en virkelig godt fortsættelse til trilogien. Der er hot romantik, spænding og plot, og i den helt rigtige mængde og kombination. Serien personer er alle spændende, og med hver deres personlighed. Jeg var begejstret for Anna, som virkelig voksede med opgaven i den her bog, og jeg glæder mig til at se, hvordan det hele ender i næste bog.

Anmeldelse: Legend #3: Champion

17931425pink 4 stjerner



  • Titel: Champion
  • Serie: Legend #3
  • Forfatter: Marie Lu
  • Antal sider: 353
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Penguin
  • ISBN: 978-0-141-33962-7
  • Læst: 9/7 til 11/7

He is a Legend.

She is a Prodigy.

Who will be Champion?

June and Day have sacrificed so much for the people of the Republic—and each other—and now their country is on the brink of a new existence. June is back in the good graces of the Republic, working within the government’s elite circles as Princeps-Elect, while Day has been assigned a high-level military position. 

But neither could have predicted the circumstances that will reunite them: just when a peace treaty is imminent, a plague outbreak causes panic in the Colonies, and war threatens the Republic’s border cities. This new strain of plague is deadlier than ever, and June is the only one who knows the key to her country’s defense. But saving the lives of thousands will mean asking the one she loves to give up everything. 

With heart-pounding action and suspense, Marie Lu’s bestselling trilogy draws to a stunning conclusion.


 

CHAMPION er 3. og sidste bog i Legend-trilogien, og hvilken slutning! Av mit hjerte, av mine følelser – på den gode måde. Bedste måde, faktisk. Slutningen er overhovedet ikke som man forventer, men det fungerede bare så godt. Det var en realistisk slutning, hvor alting ikke ender rosenrødt og fantastisk.

Først bliver jeg nødt til at sige, at den her bog groft set kan deles op i to. De første 150-170 sider, og resten af bogen. Den sidste del af bogen var intet mindre end fantastisk. Fængende, nervepirrende spændende og en følelsesmæssig rutchetur af dimensioner. Plottet overrasker dig igen og igen til du til sidst ikke ved hvordan det overhovedet skal gå med Day, June og alt det andet, og man bliver holdt på kanten af stolen hele vejen til den sidste side er vendt. Især epilogen var fantastisk. Den gik simpelthen lige i hjertet. Det er en af de bedste prologer jeg har læst til en serie.

Desværre, og det er jeg virkelig ked af at måtte sig når nu jeg egentlig elsker den er her trilogi, så var de første 150 sider virkelig kedelige. Der skete bare ikke noget som helst relevant, det var mere June og Day der hver for sig prøver at få styr på deres følelser. Det kunne sagtens have fungeret, men CHAMPION er sidste bog i trilogien, og jeg havde bare forventet noget mere nervepirrende og spændende en to mennesker, der debaterer med sig selv om hvad de skal stille op. I sådan en sidste bog vil jeg have overraskelser, plottwists, en bog som jeg ikke kan slippe, og det var den altså bar ikke til at begynde med. Okay, de første 20 sider var spændende, fordi man ligesom bliver opdateret på hvad der er sket i de 8 måneder der er gået mellem Prodigy’s slutning og CHAMPION. Men derudover? Jeg kedede mig altså lidt.

Så okay, jeg kedede mig måske i starten, men hold nu op resten af bogen var fantastisk. Pludselig begynder der at ske noget, og der er nogle virkelig geniale plottwists som jeg ikke havde set komme. Plottet synes jeg virkelig, virkelig godt om. Jeg elskede den retning historien tog, at den var uventet med troværdig, og jeg troede på, at det faktisk kunne ske. En helt anden god ting er, at vi endelig kommer til at høre lidt mere om de andre dele af verden, og at der bliver meget mere politik, krig, svære valg og hårde beslutninger. Jeg kunne også rigtig godt lide, at bogen også handler om krigens svære valg. Skal man ofre 100 mennesker for at redde 1000? Hvor går grænsen mellem rigtigt og forkert, godt og ondt?

Jeg synes der sker rigtig meget med personrene i den her bog. Både June, Day, Anden og Days lillebror bliver udsat for valg, der får dem til at sætte spørgsmålstegn ved livet, krigen, deres egen personlighed og selvtillid, og hvad de skal stille op med deres liv og de muligheder det har. Især June forandrer sig meget i den her bog, og bliver faktisk en helt anden person hen mod slutningen. Det fungerede, fordi det gav mening i forhold til historien, og selvom jeg altid har elsket June, så synes jeg mindst lige så godt om den forandrede June. Day havde jeg det blandet med. Han whiner lidt rigeligt ind imellem, men for at være helt ærlig, så kan jeg godt forstå ham. Jeg ville bare ønske han ville mande sig lidt op. Anden og Days bror var fantastiske i den her bog. Anden bliver mere regent og mindre forsigtig skoledreng, og Eden viser sig at være både modig, sjov og en herlig karakter at følge.

Så for at summe op: den første del af bogen var meh, den anden del var intet mindre end fantastisk. Epilogen var perfekt og noget nær den bedste slutning på en serie jeg nogensinde har læst. I det hele taget var Champion en virkelig god slutning på serien.

3 Booktube Recommendations

Så synes jeg lige vi skulle have en  gang youtube blogger anbefalinger. Til dem der ikke er helt med, så er booktubers folk der blogger om bøger via videoer, som de uploader på youtube.

Jeg elsker konceptet, og jeg føler virkelig mange bookish channels på youtube. Over 50 i hvert fald. Jeg elsker især at se deres bookhauls og de forskellige tag-videoer.

Jeg har gravet tre af mine favoritter frem, og i kan finde dem her:


Magnificent Books

Hende her er fra Holland, og hun læser rigtig meget af det samme som mig: ungdomsbøger, fantasy og paranormal, og ind imellem læser hun også krimi eller klassikere. Hendes videoer er tit lige til pointen, uden alt for meget tilfældig sniksnak – og det er egentlig meget rart nogle gange 😛

Kassidy Voinche

Kassidy er simpelthen Så sød og venlig og rar og sjov. Og så læser hun stort set kun bøger i genrer, som jeg også læser. Young Adult contemporary, paranormal, fantasy og dystopia. Hun er en af mine absolut favoritter, og bliver altid så glad når hun uploader en ny video.

inthebookcorner

Hun har verdens pæneste hår, og så læser hun samme genrer som jeg godt kan lide 😛 Og hun har en sindssygt flot bogreol! Hun er også en af mine all time favoritter. Elsker hendes videoer!