Nyt på Reolen #109: Bogbloggertræf

Det var virkelig nogle fantastisk skønne bookiebags vi fik til bogbloggertræffet i år! Jeg er selvfølgelig helt oppe og køre over det fordi der var så meget fantasy og YA, og også nogle contemporary romance. Det meste var lige noget for mig, så det synes jeg selvfølgelig var vildt fedt! Ud over bøger fik vi også bogmærker, et YA-krus (som jeg har glemt at tage billeder af, sorry!), og lidt andet forskellige boggøgl.

2016-09-25-15-14-34

Ovenstående er den samlede stak jeg fik – et par stykker af dem har jeg i forvejen, men der er også rigtig meget nyt imellem. Jeg er især fuldstændig oppe og ringe over Skyggernes Dronning, Skyriel og Råddenskab!

2016-09-25-15-08-57

2016-09-25-15-09-56

2016-09-25-15-10-42

2016-09-25-15-11-46

Måske en Dag er den danske oversættelse af Maybe Someday af Colleen Hoover, som jeg læste i 2015 på engelsk og elskede! Den bog er vanvittig god – anmeldelse her. Det var en af de bedste bøger jeg læste det år, den er virkelig fantastisk! Sandsnogens Bid har jeg også læst, og det er virkelig god fantasy! Anmeldelse her.  Ravnenes Hvisken har jeg også læst, og det er en af de bedste bøger jeg har læst i flere år! Jeg kan slet ikke anbefale den nok, den er fantastisk! Anmeldelse her.

Ingen bookiebags uden alle tiders sponsorer der gad give os bognørder flere bøger til at pynte reolerne:

Advertisement

Bogbloggertræf 2016

Lørdag den 24. September blev der afholdt bogbloggertræf i Ålborg, og jeg var selvfølgelig med! Vi kørte afsted fem piger i bilen, og det var super hyggeligt! Vi fik snakket om alt muligt og umuligt, og drukket en masse sodavand. Vi kom frem til der hvor træffet skulle holdes som de allersidste klokken to minutter over 12 – og vi skulle være der klokken 12, så helt skidt var det altså ikke!

Træffet startede med velkomst, og herefter mad (som i øvrigt var mega god! billeder kommer nedenfor), og herefter blev den hemmelige gæst afsløret. Ugen op til træffet havde vi hele tiden fået små hints til hvem forfatteren var – for eksempel at det var en kvinde, og at det var en debutforfatter. Jeg havde to forfattere i baghovedet som jeg vidste passede på hintsene, og jeg ramte søreme plet! Den hemmelige gæst viste sig at være Malene Sølvsten, som jeg virkelig gerne har villet møde siden jeg læste Ravnenes Hvisken i foråret.

2016-09-24-12-17-53

2016-09-24-12-35-26

2016-09-24-12-29-09

Mens vi spiste var der oplæg ved Malene Sølvsten, som var super spændende! Jeg synes det var vildt spændende at høre om hvordan Ravnenes Hvisken blev til – jeg elsker den bog, og jeg har spekuleret meget i hvor hun fik det hele fra og hvordan hun blev udgivet. Ud over Malene Sølvsten, så var der fire andre forfattere med: Nick Clausen, Pernille Vørs, Marie Louise Rønning og Nanna Foss. De sad med ved bordene som deltagere, og det var super hyggeligt! Vi fik også mulighed for signering senere på dagen, og jeg fik signeret Cirions Fortælling af Nick Clausen, en bog som jeg absolut elskede, samt Magtens Pris, bog to i Dominic-trilogien af Pernille Vørs. Jeg havde i forvejen alle mine Spektrum-bøger signeret, og Marie Louise Rønning har jeg ikke læst noget af endnu – men det kan jo nås endnu.

Der var også konkurrencer og uddeling af bookiebags – gange to, for vi fik først en pose, og alle var glade og syntes det var mega fedt. Senere på dagen fik vi så en pose mere, og det havde jeg i hvert fald slet ikke forventet! De tog totalt røven på os der, de kære arrangører 😛 Der var også kaffe og kage, og kagen var helt fantastisk flot! Lige så snart den var på bordet fløj bogbloggerhorden op for at tage billeder af kagen, som nok er en af de mest fotograferede kager i verdenshistorien nu. Og ja, jeg var også en del af horden – det var altså en virkelig pæn kage! Den smagte i øvrigt også helt fantastisk godt!

2016-09-24-14-32-33

2016-09-24-15-08-57

2016-09-24-15-11-27

Sidst på dagen var der debat, og det var super fedt! Det havde vi også sidste år, hvor vi blev styret af arrangørerne og ved håndsoprækning kunne diskutere forskellige boglige eller blogger-relaterede emner. For eksempel diskutere vi om forfattere skal kommentere på anmeldelser af deres bog, gode som dårlige, eller om de bare skal holde mund. Vi snakkede også om det der med stjerner på boganmeldelser – pro’s and cons, og hvad vi tænkte om det.

Vi fik selvfølgelig en hel masse bøger, men dem viser jeg i et bookhaul snarest! I stedet vil jeg sige tusind tak til arrangørerne:

Det var alle tiders arrangement, og jeg ved de har brugt åndssvagt mange timer på at får det hele til at spille. Jeg havde et helt supert arrangement, og det er alle tiders at kunne mødes og snakke om bøger og bloggeri med andre der deler interessen.

Og så skal sponsorerne også have en tak – uden dem, ingen konkurrencepræmier og ingen kage. Der kommer et bookhaul-indlæg hvor bookiebag-sponsorerne vil være at finde, men nedenfor finder i dem der har sponseret til konkurrencer – og kagen!

#Bogbloggertræf2015 i det nordjyske

Lørdag den 26. September stod den igen på bogbloggertræf i Ålborg. Det er anden gang der afholdes træf i Ålborg, og jeg var også med sidste år. Jeg har også været med til flere af de bogbloggertræf der blev afholdt i København, så jeg er ikke en bogbloggertræf-newbie. Som sædvanlig glemte jeg at tage billeder det meste af tiden, men eftersom alle andre bloggere er meget bedre til at få brugt deres kamera, så tjek nogle af de andre deltageres billeder ud. Jeg fik dog taget et par stykker – mest af kagen, hvilket siger en hel del om mig og mit kagehjerte. Og efterfølgende har jeg også fået taget billeder af goodiebags, bøger og diverse fede ting, som vi fik med hjem fra træffet.

Træffet synes jeg var super godt arrangeret. Pigerne bag er Irene (Boghunden), Karin (Skrivepulten), Rikke (Andrup’s Bookshelf) og Simone (Boghjoernet), og de havde stablet et super godt arrangement på benene. Der var to forfatterforedrag og en time sat af til debat, og derudover var der også tid til bare at sidde og snakke, hvilket jeg synes var super! Når man nu mødes vil man jo gerne snakke med sine fellow bookbloggers, haha 😀

Først var der velkomst, hvor alle kort præsenterede sig selv og deres blog, og herefter var der frokost.

Det første forfatterforedrag var af Nadia Plesner. Nogen husker måske sagen om Plesner vs Louis Vuitton? Jeg fulgte den i hvert fald i nyhedene dengang sagen kørte, så jeg kendte godt lidt til historien bag. Sagen er den, at Nadia ville indsamle nogle penge til nødhjælp, som hun ville bruge på Darfur-regionen i Sudan, hvor der var borgerkrig – og stadig er det, så vidt jeg ved. Det gjorde hun ved at tegne en tegning. På denne tegning figurerer en taske. Og denne taske mindede åbenbart så meget om en bestemt Louis Viutton-taske, at Louis Vuitton ville have den fjernet fra verden. Derefter ruller sagen. Det er nu mundet ud i, at Nadia Plesner har skrevet en bog om sine oplevelser. Nadia fortalte under foredraget hvordan det hele startede og hvad der skete, og hun var super inspirerende at lytte til. Jeg slugte hvert et ord, og havde bagefter den vildeste lyst til at læse bogen.

Bogen fik alle deltagere til anmeldelse, og selvom selvbiografi-ish ikke lige er den genre jeg kaster mig ud i normalt, så husker jeg sagen og var totalt opslugt under hendes foredrag. Vi fik også mulighed for at få bogen signeret, så det fik jeg selvfølgelig. Nadia er i øvrigt super sød og nede på jorden!

2015-09-26 12.22.10

Bogen hedder Simple Living: Kamp og kunst fra en campingvogn, og var sponsoreret af forlaget Lindhardt og Ringhof. Lindhardt og Ringhof havde også andre godter med til folket, blandt andet en sindssygt pæn udgave af Stolthed og Fordom, som jeg har et billede af længere nede. Der var også postkort, bagdes og plakater, som der også er billeder af længere nede.

Herefter var der lidt tid til hyggesnak, akkompagneret af kage, kage, og mere kage (og chips! uhm), og pludselig dukker Rikki fra forlaget Dreamlitt op. Han har kasser med bøger med, et eksemplar til hver af Stålhjerte og Ildkamp af Brandon Sanderson. Rikki blev resten af dagen og deltog også i debatten, og det var faktisk super at få en fra et forlag ind og komme med indspark også. Dreamlitt udgiver i øvrigt The Martian på dansk samtidig med filmens premiere, den 8. oktober.

Herefter gik Carina Evytt på og fortalte lidt om sin forfatterkarriere, hvordan hun fik skrevet sin første bog, og hvordan et gammelt manuskript blev til Den Fredløse, en fantastisk flot fantasybog udgivet af Tellerup. Jeg sad ved siden af Carina, og hun er fantastisk flink og virkelig sjov! Jeg fik helt mod på at læse Jack the Rippers Lærling efter hun havde fortalt om den. Selve oplægget fra Carina var spændende, der var humor involveret, og jeg synes det var spændende at se, hvordan det gik fra første bog udgivet til der hvor hun er nu, og hvilket projekt hun for tiden arbejder på.

Herefter var der mulighed for at få signeret bøger. Jeg vidste godt at hun kom, så jeg havde taget Den Fredløse og Dæmoner med hjemmefra, for dem havde jeg i forvejen.

2015-09-27 08.15.44

2015-09-27 08.15.56

Men selvom jeg ikke havde haft bøgerne i forvejen havde jeg ikke behøvet at være urolig. Ved hver plads stod nemlig en goodiebag fra forlaget Tellerup, som indeholdt fire bøger og en plakat. De to af dem var lige netop Den Fredløse og Dæmoner.

2015-09-27 08.14.35

Goodiebag’en indeholde Mercy #1: Månens Kald, Dæmoner samt Den Fredløse af Carina Evytt, og så The Return of the Wizard King #1: Portalen til Afgrunden, som er første bog i en fantasyserie af debuterende forfatter Chad Corrie. Dæmoner og Den Fredløse havde jeg som sagt i forvejen, men Månens Kald har jeg faktisk også købt for et par år siden, og det er rigtig godt urban fantasy. Hvad der lige skal ske med de bøger jeg nu har to af ved jeg ikke, men der dukker nok en giveaway op på et tidspunkt.

Der var også en plakat i goodiebag’en, og min var fra The Selection-serien. Jeg fik dog også tiltusket mig en Speltrum-plakat, som Frk. Hyms var sød at forære mig. Jeg er nemlig citeret på Spektrum plakaten, og så vil man jo gerne have et eksemplar.

2015-09-29 18.06.19

2015-09-29 18.05.14

2015-09-29 18.05.26

Efter Carina Evytt var der debat, med Rikke Andrup som ordstyrer. Det var super fint at få snakket og debatteret stille og roligt om alt muligt bogblogrelateret. Er det OK at sælge anmeldereksemplarer? Hvor hurtigt skal man få læst et anmeldereksemplar? Kan man anmelde en klassiker? Der var masser af gode spørgsmål, og alle holdt en pæn tone. Jeg elsker at debattere, så det her var en vinder for mig. Super godt tiltag!

Undervejs var der også lidt forskellige konkurrencer, hvor vinderen blev trukket tilfældigt mellem alle vores navne. Alvilda havde sponseret lidt forskellige bøger, blandt andet Vandflammens Saga bog et. Book Eaters Convention havde sponsoreret 2 x 2 billetter til deres to arragementer i Odens og Holstebro, Plusbog.dk havde sponseret en goodiebag, og saxo.com havde sponseret et gavekort på 500,-. Forlaget Ulven & Uglen havde sponseret en bog, og Forfatter Christina Ingerslev bidrog med et eksemplar af sin bog Elsk Min Knækkede Glorie. Der var også plakater fra Tellerup og plakataer signeredet af Nadia Plesner. Sidst på dagen dukkede Gitte op med balloner og en konkurrence, hvor man kunne vinde partoutbillet og mulepose til Vild med Ord.

Som det sidste fik vi en hel masse bøger, merchandise og andet godt fra diverse forlag. Jeg begik lidt en fejl da jeg kom hjem, for jeg pakkede hele molevitten ud af samtlige poser, og kunne bagefter ikke 100% huske, hvem der havde sponseret hvad.

2015-09-29 17.43.20

Hvis vi nu starter med merchandise med mere, så var der alt muligt! Super sjovt at kigge det igennem bagefter. Der var en masse bogmærker også, men dem har jeg separat på et andet billede. Men som i kan se her er der læseprøver, kataloger med udgivelser, kuglepenne, en keychain, vandflaske, badges, postkort, sovemaske, Lisbeth Salander-tatoveringer og et kuffert-mærkat.

2015-09-29 17.47.21

Der var masser af bogmærker. Nogle af dem er så store at jeg ikke er sikker på det rent faktisk er bogmærker, men whatever. Jeg vil bruge dem som bogmærker 😛

2015-09-29 17.57.14

2015-09-29 17.59.54

Bookiebag’sene indeholdt lidt forskelligt fra person til person, men mine indholdt ovenstående. Der var blandet lidt af alting, både ungdomsbøger, fantasy, krimi, contemporary, børnebøger og et par stykker jeg ikke rigtig ved hvad handler om. Jeg er faktisk lidt i krimi-humør for tiden, efter at have hørt et par Jussi Adler-bøger på lydbog, så krimierne kunne jeg godt finde på at læse snart.

Gyldendal havde sponsoreret en mulepose, hvor der var et eksemplar af Red Rising #1: Rød Opstand, som jeg læste i starten af året og ikke var helt solgt på. Jeg har til gengældt overvejet at genlæse den, så nu har jeg den i hvert fald hvis det er. I den mulepose var også et katlog over ungdomsbøger udgivet af Gyldendal, et bogmærke og den flotteste lille notesbog med en tekst i sølv udenpå – som man forstår, hvis man har læst Monster af Patrick Ness.

Stolthed og Fordom af Jane Austen er fantastisk smuk, og nu har jeg faktisk lyst til at læse den! Ildkamp glæder jeg mig også sindssygt til, for jeg var vild med Stålhjerte. Der var også en lydbog, Headhunterne af Jo Nesbø.

Alt ialt, så synes jeg det var et rigtig godt træf. Der var tid til at snakke med hinanden, der blev skiftet plads undervejs, der var gode, spændende indslag fra forfattere fra forskellige genrer, og debatten var super! Der var skønne bøger, skønne mennesker og skøn stemning, og jeg havde et alle tiders træf.

Jeg synes også lige, jeg ville smide links op til alle deltagernes blogs, det kunne jo være der var et par stykker i havde lyst til at tjekke ud. Der var faktisk et par blogs jeg ikke kendte, så der skal tilføjes lidt til min blogroll i fremtiden.

Og til sidst en tak til alle de søde sponsorer, som har været med til at gøre bogbloggertræffet fantastisk.

DreamLitt: http://dreamlitt.com – Blandede titler

EgoLibris: http://egolibris.com/forside/ – Blandede titler

Forlaget Facet: http://forlaget-facet.dk – Morika #1-2

Forlaget Iris: http://www.forlagetiris.dk – Blandede titler + Mammutjægeren, postkort

Forlaget Punktum: http://www.forlagetpunktum.dk – Blandede titler

Gads forlag http://gad.dk/GadsForlagdk.aspx – Blandede titler, sovemaske, pen, bolcher + div. merchandise

Gyldendal: http://gyldendal.dk – Rød opstandelse, postkort, notesbog

Hr. Ferdinand: http://hrferdinand.dk – Blandede titler

Jentas http://www.jentas.dk – Blandede titler, postkort, plakater

Lindhardt & Ringhof: http://www.lindhardtogringhof.dk – Simple Living, Stolthed og fordom, postkort, badges, plakater

Modtryk http://modtryk.dk – 1 krimi + 1 lydbog, kuglepen, tatoo, pose + div. merchandise

Mofibo http://mofibo.com/dk/da/ – Net og t-shirts

Osuma http://osuma.dk – Værdikort

People’s Press http://www.peoplespress.dk – The Circle

Plusbog http://plusbog.dk Vand, net + div. merchandise

Politikens Forlag: http://politikensforlag.dk – Store små løgne

Rosinante & Co.: http://rosinante-co.dk – Mig før dig, 1. kapitel af ”Efter dig”

Tellerup http://tellerup.dk – Blandede titler

Turbine http://turbineforlaget.dk – Blandede titler

Ulven og uglen https://www.ulvenoguglen.dk – Hvad skoven skjuler

Alvilda http://alvilda.dk – Blandede titler

Book Eaters Convention: https://www.facebook.com/BookEatersCon  -2*2 billetter

Christina Ingerslev: http://elskminknaekkedeglorie.tictail.com – Elsk min knækkede glorie

Plusbog: http://www.plusbog.dk – Goodiebag

Saxo: https://www.saxo.com/dk/ – Gavekort på 500 kr.

Ulven og uglen: https://www.ulvenoguglen.dk – Bog

Vild med ORD: http://vildmedord.dk – Partoutbillet og net

Auto og møbelpolstring v/Børge Jensen: www.facebook.com/Auto-Møbelpolstring-VBørge-Jensen-733895723404694/timeline/ – Engangskrus og -glas

Og til sidst et billede af de mange fine muleposer, som vi også fik med hjem:

2015-09-29 18.03.27

Tusind tak for et fantastisk træf, jeg håber vi ses næste år!

Bogbloggertræf i det nordjyske

I lørdags blev der afholdt bogbloggertræf i Aalborg, første gang på jysk grund. Og jeg var selvfølgelig med 😛 Jeg elsker at snakke bøger med andre, som er lige så passionerede omkring det som som mig selv, og der blev også snakket om alt muligt bogrelateret – og andre ikke så bogrelaterede ting. Der blev snakket bogpriser, covers, yndlingsbøger, anmeldelser, Harry Potter (Dracomione <3) og alt muligt andet, og det var super hyggeligt!

Træffet var arrangeret af Rikke, Irene, Simone og Karin, og de havde virkelig fået stablet et god arrangement på benene! Masser af tid til at snakke, god mad, og også tid til sjov og konkurrencer.

2014-09-27 12.16.05

Der nærstuderes fine bogposer med bogligt indhold fra Lindhardt & Ringhof, som Rikke havde sørget for – og hun havde selv udvalgt bøgerne til hver især, så posen indeholdt noget hun mente vi ville kunne lide. Så fint!

2014-09-27 12.16.17

Jeg er verdens største madøre, så et syn som det her gør mig lykkelig! Mad er bare godt altså 😛 Og det smagte fantastisk!

2014-09-27 12.24.48

Der lå fine boggaver til alle på bordet, og pakken indeholdt Nanna Foss’ bog, Leoniderne, som er første bog i Spektrum-serien. Billeder af bogen kommer længere nede.

2014-09-27 12.59.17

Og apropos Nanna Foss, så var hun også til træffet og fortalte lidt om Spektrum-serien, hvordan hun fik idéen og lidt om hvordan serien har en ny jeg-fortæller for hver bog, og at der er planlagt 8 bøger i serien. Hun fortalte også lidt om, hvordan hun sendte manuskript afsted og hvordan forløbet med forlaget havde været. Virkelig spændende, og jeg blev virkelig hooked på at læse hendes bog efter at have hørt hende snakke om den.

Christina Bonde kiggede også forbi og snakkede om anmeldelser, anmelder-etik og hvordan dårlige anmeldelser påvirker forfatterne.

2014-09-27 12.16.35

En hel masse søde sponsorer havde sponsoreret fine ting, ikke kun bøger men også andre ting. Mofibo havde sponsoreret et abonnement uden udløb og en T-shirt – virkelig flot gave! Lindhardt og Ringhof havde sponsoreret forskellige bøger, og Tellerup gav alle et eksemplar af Nanna Foss’ bog Leoniderne. Ellers var der også sponsoreret bøger fra følgende forlag, boghandlere og forfattere: Turbine, Rosenkilde & Bahnhof, mellemgaard, Skriveforlaget, Politikens Forlag, Rosinante & Co., Jentas, Modtryk, Valeta, Gads Forlag, Forlaget Iris, Alvilda, Virabooks,Arnold Busck Hjørring, Maja S. Flak, Christian Møgeltoft, Ken Brerup, Brødrene Ellemose, Kim Juul og People’s Press.

Bogforum havde sponsoreret billetter til Bogforum til vinderne af en konkurrence, hvor vi blandt andet skulle balancere bøger på hovedet, gætte eventyr og samle et bogfroside-puslespil. Mit hold blev nummer fire 😛 Liveboox have sponsoreret 100 kr til e-bøger, Gris og Ko havde sponsoreret 300 kr til indkøb af kød, Postkiosken & KageDreams havde givet rabat på fondant til den meget fine bogkage, som jeg fik taget billede af og bagefter kom til at slette. Men det var en super fin kage, og den smagte vildt godt 😛

Til træffet var der også en bookiebag til alle, fyldt med bøger fra forlagene og forfatterne. Indholdet i hver bookiebag var forskelligt, men min indeholdt denne stak:

2014-09-28 09.17.44

Læserne I Broken Wheel Anbefaler og Billie er begge fra Lindhardt og Ringhof-posen, som Rikke havde taget med til os, og Spektrum er Nanna Foss’ bog, som jeg nævnte tidligere. Vildt flot bog i øvrigt! Der er flere bøger imellem jeg rigtig gerne vil læse, blandt andet de tre jeg allerede har nævnt, Jæger og Bytte og Chris Carter-bøgerne.

Tak til alle forfattere og forlag for bøgerne, og tak til alle deltagere for en super hyggelig dag. Og tak til arrangørerne for et rigtig godt arrangement. Jeg skal helt sikkert med næste år også!

Teselskab i Kaninhullet – Bogbloggertræf forår 2014

I lørdags var der igen bogbloggertræf, og temaet denne gang var Alice i Eventyrland. Og hold nu op hvor var det genneført! Dekorationer, mad, det hele var holdt i den samme stil, og det var virkelig flot! Jeg har lånt billederne i det her indlæg af Katja, for da jeg skulle overføre mine egne til dropbox, så kom jeg til at slette folderen permanent fra min telefon.. Gah.

Jeg kørte som sædvanlig med Frk.Hyms fra Fredericia, og vi havde også Tanja, Simone og Sidsel med i bilen. Sjovt nok snakkede vi mere om mad og baby i bilen end vi snakkede bøger – jeg tror faktisk vi brugte en time på at snakke mad bare på turen derover, men hey – vi hyggede os 😀

Dreamparty havde sponsoreret en festpakke med  kagetallerkener, kagefade, papkrus, mini knallerter, kagestande og canapé pinde, som blev brugt i løbet af dagen. jeg var især fan af de der canapé-pinde, synes de var så fine ❤ I kan se det hele på billedet herunder:

themeparty1 (1)

credit for ovenstående billede: Katja fra Cautious.dk

Jeg overvejer faktisk lidt, om jeg skal lave min familiefødselsdagsfest i Juni med samme tema. Tror det kunne blive godt 😀

Vi fik verdens lækreste mad, blandt andet en sindssygt god kartoffelsalat, pulled pork, clubsandwiches med kylling, og alverdens kage, frugtsalat, skumfiduser, M&M minis, macarons og chips, dip og sodavand. Det var et festmåldtid af dimensioner, og som den evigglade madgris jeg er, så var jeg selvfølgelig lykkelig! Jeg kan virkelig godt lide mad, just FYI.

Successen fra sidste bogtræf blev gentaget, så vi spillede bog-jeopardy, og det var SÅ skægt! Kategorierne var virkelig godt fundet på, meget brede emner, og med nogle sindssygt sjove praktiske opgaver også. Som for eksempel da der skulle fremføres et lille skuespil, hvor person 1 skulle få person 2 til at sige et bestemt rod (for eksempel kogebog). Det var SÅ sjovt!

Vi blev delt op i 4 hold, og der var selvfølgelig præmie til vinderne. Også her var Alice I Eventyrland-temaet repræsenteret, og præmierne var alle sammen forskellige udgaver af Alice i Eventyrland. Carlsen sponsorerede 5 udgaver af bogen illustreret af Robert Ingpens, og 5 stk. illustreret af Tove Jansson. Cobolt sponsorerede 5 stk. af tegneserieudgaven om Alice i Eventyrland, en udgave som jeg var virkelig vild med! Saxo sponsorerede 5 engelske paperbacks med en samlet udgave af både ”Alice in Wonderland” and ”Through the Looking Glass”.

Idéen var så, at vi selv måtte vælge hvilken udgave vi ville have, og det vindende hold måtte selvfølgelig vælge først. Mit hold blev nummer to, og jeg ente med at vælge den engelske udgave sponsoreret af saxo. Jeg synes bare den var så flot, og coveret er nærmest silkeblødt at røre ved, og det er bare sådan en sød, lille bog. Jeg var ellers også tæt på at vælge tegneserieudgaven, men jeg endte altså med den engelske.

aliceinwonderland1

credit for ovenstående billede: Katja fra Cautious.dk

aliceinwonderland5

credit for ovenstående billede: Katja fra Cautious.dk

Det var denne udgave jeg valgte, og den er bare SÅ flot! Og blød at røre ved. Får helt lyst til at gå hen og ae den.

aliceinwonderland8

credit for ovenstående billede: Katja fra Cautious.dk

aliceinwonderland11

credit for ovenstående billede: Katja fra Cautious.dk

Der blev selvfølgelig også snakket en masse, og jeg bliver så glad hver gang jeg er til træf og kan snakke bøger med folk der rent faktisk gider høre på mit bogævl 😛