Lånt På Biblioteket #9: Rød Ret

De to bøger her har jeg faktisk bestilt på biblioteket helt tilbage i marts. Jeg har ventet længe på dem, og jeg glæder mig sindssygt til at læse dem! Det er begge to bøger, som jeg ellers normalt ville have købt, og især Red Queen har jeg bare kun hørt godt om! Ahhhh I am so excited!

2015-08-13 17.01.12

Det er Red Queen af Victoria Aveyard, første bog i en ny dystopian/sci-fi trilogi. Den anden er A Court of Thorns an Roses, første bog i en ny fantasyserie fra Sarah J. Maas, forfatteren bag Throne of Glass-serien. Der skulle være feer involveret, og det glæder jeg mig til!

Advertisement

Nyt På reolen #90 + Lånt på Biblioteket #8: Afslutning, fra loftet og til anmeldelse

Den sidste uges tid er der dumpet lidt bøger ind på mine hylder. En har jeg lånt på biblioteket, tre har jeg fået til anmeldelse og tre har jeg fået af min mor – dem fandt vi, da vi ryddede op på mine forældres loft i sidste uge.

2015-08-05 08.27.19

End of Days af Susan Ee er sidste og afsluttende bog i Penryn & The End of Days-trilogien. Jeg reserverede den på biblioteket for 100 år siden, og endelig er den kommet hjem til mig. Jeg forstår ikke helt, hvordan man kan være nummer 1 i kø til bog, og stadig vente 4 måneder, når der står på bibliotek.dk, at 5-6 biblioteker har bogen. I’m confused. Jeg glæder mig til at læse den, jeg elskede de første to, så please lad det være en god slutning! De to nederste bøger er Pelle Erobreren del I og II, i en udgivelse fra 1919, som har været i familien siden dengang. Jeg kommer nok aldrig til at læse dem, men det er så mærkeligt at stå med en bog som ens familie har haft så længe og som er så gammel. De er jo næsten 100 år!

2015-08-05 08.27.54

Insiania og Hypnosia er bog 2 og 3 i Cykose-trilogien, som Bookbooks har sendt til mig til anmeldelse. Jeg læste den første bog for nylig og elskede den, så jeg glæder mig til at læse de næste 2.

2015-08-05 08.28.21

Mørkets Søn er første bog i en ny fantasytrilogi udgivet af forlaget Ulven & uglen, som sendte mig et eksemplar til anmeldelse. Jeg har allerede læst den, og den er virkelig god! Coveret er også fantastisk, det er sådan et cover der drager mig ind og gør mig interesseret i at læse bogen. Kærlighed Ved Første Hik fandt vi også på mine forældres loft. Det er en gammel biblioteksbog udgået fra Randers Bibliotek i 1984, hvor min mor købte den. Jeg synes det var lidt sjovt, og Dennis Jürgensen er jo som regel et hit, så den ville jeg gerne have, siden den nu bare skulle smides ud.

Anmeldelse: Not A Drop to Drink #1: Not A Drop To Drink

notadroptodrink

pink 3 stjerner




  • Titel: Not A Drop To Drink
  • Serie: Not A Drop To Drink #1
  • Forfatter: Mindy McGinnis
  • Antal Sider: 309
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Katherine Tegen Books
  • ISBN: 978-0-06-219850-1
  • Læst: 15/7 til 17/7

Regret was for people with nothing to defend, people who had no water.

Lynn knows every threat to her pond: drought, a snowless winter, coyotes, and, most importantly, people looking for a drink. She makes sure anyone who comes near the pond leaves thirsty, or doesn’t leave at all.

Confident in her own abilities, Lynn has no use for the world beyond the nearby fields and forest. Having a life means dedicating it to survival, and the constant work of gathering wood and water. Having a pond requires the fortitude to protect it, something Mother taught her well during their quiet hours on the rooftop, rifles in hand.

But wisps of smoke on the horizon mean one thing: strangers. The mysterious footprints by the pond, nighttime threats, and gunshots make it all too clear Lynn has exactly what they want, and they won’t stop until they get it….

With evocative, spare language and incredible drama, danger, and romance, debut author Mindy McGinnis depicts one girl’s journey in a barren world not so different than our own.


Hvis du kan lide survival-historier, dystopia eller post apocalyptic, så syhes jeg virkelig du burde tjekke den her bog ud. Den har alle survival-elementerne, kampen for overlevelse og kampen for mad, vand, ressourcer, våben og så videre. Bogen har alle elementerne til at kunne være fantastisk, og den var da også god, men der var specielt én ting der bare ikke fungerede for mig.

Så det starter vi med, den der ene lille ting som jeg fandt afsindigt irriterende. Det begynder med vores hovedperson, Lynn. Lynn tager på et tidspunkt en lille pige til sig, og det fik historien til at handle mere om børnepasning og den lille pige end den handlede om overlevelse. Og jeg giiiider simpelthen ikke læse om børn. Eller graviditet. I hvert fald ikke på et niveau, hvor jeg føler mig påduttet en historie om at være mor. Det er bare slet ikke mig, og jeg gider det simpelthen ikke. Det er en ting, som fylder meget i en del af bogen, og for mig gik den fra at være virkelig god til at være sådan okay. Hvis man ikke har noget imod lige det her aspekt af bogen, så er det virkelig noget nær den perfekte survival-historie.

Vi er i en fremtidig verden, hvor ferskvandsreserverne er svundet ind. Vand er en mangelvare, og oven i det er meget ferskvand inficeret af kolera – sygdommen, der kan dræbe på få timer. Vand er noget man har brug for at overleve, men også noget der kan slå dig ihjel. I byerne betaler folk penge for vand, og på landet er det free for all. Der er bander, mindre byer, og folk må klare sig selv. Internet, elektronik og så videre findes ikke, men visse ting, såsom våben og biler eksisterer stadig. Verden udenfor byerne er vildmark, med mange forladte huse, veje og bygninger der er ved at falde fra hinanden. Mad er selvfølgelig vigtigt, men det er vand der er kilden til livet. Det er vandet, du skal kæmpe for.

Lynn og hendes mor bor ved en sø. De har fundet en måde at rense vandet på, de har en måde at finde mad på, de har våben, brænde og et tørt sted at sove. Og de vogter over deres sø som høge. De slår ihjel for at beskytte den, for alting handler om vandet. Beskyt vandet, beskyt dit liv. Lynn er hovedpersonen, og historien fortælles af hende. Som hovedperson fungerer hun rigtig godt, fordi hun som person har overlevelsesinstinkt, men uden at blive komplet skrupelløs og uden medfølelse. Hun slår ihjel, men hun kan ikke lide det. Lige netop det synes jeg var alle tiders! Jeg kan virkelig godt lide, når en hovedperson har nosser nok til at gøre det der skal gøres. Indrømmet, jeg synes bedre om Lynn starten af bogen end i slutningen, men overall så var hun kickass og meget likeable.

Bogen er en historie med en begyndelse og en slutning. Bog 2 er en slags companion novel, og det er faktisk helt fint. Historien i denne bog fungerer skide godt, og der er ikke brug for mere end en bog. Den er spændende, fængende og medrivende, især de sidste 50 sider var noget så nervepirrende. Man skal være klar på, at meget af historien omhandler overlevelse, og at det altså ikke er action på action. Men jeg er en sucker for den slags, og jeg synes i den her bog det fungerede super godt. Der var ikke behov for konstant action.

Så overall, så er det her en god bog, især i starten, som omhandler overlevelse i vildmarken på den bedste måde. Det her med vand som en mangelvare er super spændende, og det hele er meget troværdigt. Hovedpersonen er kick-ass, og historien er spændende. Især var det rart, at det for en gangs skyld ikke var en serie men en standalone. Det fungerede super!

Nyt På reolen #89 + Lånt På Biblioteket #7: Blandet

Jeg er egentlig lidt en sær snegl nogle gange. Altså, jeg har masser af bøger derhjemme, men alligevel får jeg en gang imellem vild trang til at gå på biblioteket og se hvad de har. Især efter at jeg er begyndt at bruge biblioteket igen. Det skete så igen i sidste uge, og jeg kom hjem med to bøger.

20150717_162550

Jeg er ikke specielt imponeret over Horsens Biblioteks udvalg af bøger på engelsk, men jeg faldt da over Nevermore af Kelly Creagh, som er første bog i en paranormal romance-type trilogi. Jeg fandt også Not a Drop To Drink af Mindy McGinnis, som jeg længe gerne har villet læse. Jeg elsker survival-historier.

Derudover skulle jeg bruge en bog i forbindelse med mit studie. Eller faktisk er det selvstudie, det er en bog der lærer dig at kode i kodesproget C. (det udtales “se”). C er helt klart det sprog jeg har mindst erfaring med og forstår mindst af – især pointers fatter jeg ikke. Nu skal jeg jo ud i praktik lige om lidt, og der hvor jeg skal hen koder man i C. Altså må jeg lige se at få frisket det lidt op, og Head First-serien har jeg fået anbefalet af mange som bøger der er gode til at lære fra sig. Bogen hedder simpelthen bare Head First C. Derudover købte jeg også Topstudent – Tips og Tricks til bedre karakterer, og det kan da godt være det er år og dag siden jeg gik i gymnasiet, men jeg er ikke helt tilfreds med mine karakterer i visse fag, så nu giver vi den et forsøg.

Om jeg når at få læst biblioteksbøgerne inden de skal afleveres ved jeg ikke. Mens alle andre er på ferie og dovner den i solen arbejder vi nemlig på renoveringen af vores hus 😛 Vi er i gang med at lave gulvvarme, og det indebærer jo at bryde det gamle gulv op, grave ud, lægge leca og isolering og alt muligt andet, så den slags tager tid, især når man kun kan arbejde på det i ferier og weekender.

Lånt på Biblioteket #6: Falling Kingdoms

Nogle gange forvirrer biblioteket mig altså. Jeg bestilte den her bog i slutningen af maj, og da var der to biblioteker som havde den hjemme, altså hvor den ikke var udlånt. Alligevel gik der en hel måned, før jeg fik besked om, at jeg kunne hente den på biblioteket. Jeg tror ikke, jeg har bestilt en bestemt udgave – i hvert fald ikke med vilje, og så synes jeg altså lidt under en måned er læææænge, hvis bogen faktisk er hjemme. Findes der bøger, som bibliotekerne ikke låner til andre biblioteker?

Nå, men det er faktisk et lidt skidt tidspunkt den kom på, for jeg har en masse anmeldereksemplarer jeg gerne vil have læst – men hey, jeg har indtil 21/7 til at aflevere den, og nu hvor eksamen er overstået skal der læses en masse!

20150623_164606

Jeg elsker at læse i hardcovers, skriftstørrelsen er tit lige tilpas for mig, så jeg er glad for det var en hardcover-udgave der kom. Coveret er virkelig fint, hvis jeg synes om bogen skal jeg helt sikkert have fat i den til mine egne hylder!

Lånt På Biblioteket #5: The Hollows #4: A Fistful of Charms

The Hollows er faktisk ikke en serie jeg har givet de vilde stjerner eller anmeldelser. Alle tre bøger fik 3 solide stjerner, og bøgerne var da også gode, men slet ikke på samme niveau som True Blood-bøgerne for eksempel var for mig. Men der er et eller andet ved den serie som gør, at jeg ikke kan slippe tanken om den. Jeg længes hele tiden efter at læse videre i historien om Rachel Morgan, og egentlig er det jo lidt sjovt, eftersom jeg ikke var blæst helt bagover af de tre første bøger.

Og apropos de første tre bøger, så læste jeg dem på dansk. Det er Tellerup der udgiver dem, men serien er ikke rigtig blevet en succes, så det vides ikke om de fortsætter oversættelserne af seriens bøger, eller om der kun bliver de tre på dansk. Under alle omstændigheder havde jeg ikke lyst til at vente længere, så jeg reserverede bog 4 på biblioteket på engelsk.

2015-05-08 14.03.05

Det her er en paperbackudgave, temmelig slidt og med en del år på bagen ser det ud som om. Det gør mig nu ikke så meget, så længe siderne ikke decideret falder ud. Det her er i øvrigt en udgave jeg ikke har set før – jeg kender mest serien på de amerikanske originale covers. Jeg synes ikke coveret her er frygteligt, men jeg synes egentlig heller ikke ligefrem det siger “urban fantasy med hekse og mørk magi”. Under alle omstændigheder glæder jeg mig faktisk helt afsindigt til at læse den. Jeg er faktisk igang med at høre bog 2 på lydbog lige i øjeblikket, fordi jeg virkelig bare havde lyst til at læse mere i serien, men biblioteket havde endnu ikke fået bogen hjem.