Genanmeldelse: Twilight #1: Tusmørke

  • Titel: Tusmørke
  • Serie: Twilight #1
  • Forfatter: Stephenie Meyer
  • Antal Sider: 505
  • Udgivelse: 2005
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Twilight
  • Genre: Paranormal Romance, Vampyrer
  • Forlag: Carlsen
  • ISBN: 9788711427552
  • Læst: 18. December til 2. Januar
  • Original rating: 5 stjerner

“Der er tre ting jeg er helt sikker på.

-Edward er vampyr
– Der er en del af ham – og jeg ved ikke i hvor høj grad, den har magten over ham – der der længes efter mit blod
– Jeg er fuldstændigt og håbløst forelsket i ham”

Bella Swan er flyttet til Forks, en våd og tåget soveby omgivet af store skove i staten Washington. Hun forventer ikke andet end regn og kedsomhed, men da hun møder den gådefulde Edward Cullen, sker der på en på samme tid vidunderlig og dybt foruroligende forandring i hendes liv. Blandt Edwards mange hemmeligheder, er der én altafgørende omstændighed, der vil kunne koste Bella livet – og truslen kommer både fra Edward og hans slægtninge. Midt i deres stærke tiltrækning balancerer Edward og Bella på en knivsæg mellem begær og stor fare.

Oprindelig anmeldelse her: Twilight #1: Twilight | Oprindelig rating: 5 stjerner

Min oprindelige anmeldelse af Twilight 12 fra 2012, og har altså 8 år på bagen. Det var ikke første gang jeg læste Twilight, faktisk har jeg temmelig sikkert læst den 20+ gange på det tidspunkt, og gav den alligevel fem stjerner. Jeg elskede den bog – og det gør jeg stadig. Jeg elskede den ikke helt så meget, og jeg var ikke nær så obsessed med den som jeg var dengang, men jo, jeg elsker den stadig.

I den oprindelige anmeldelse skrev jeg, at jeg elskede Bella. Det gør jeg stadig, og for alle de samme ting jeg nævnte i den første anmledelse. Jeg kan bare virkelig godt lide Bella, og jeg ser rigtig meget af mig selv i hende. Det er det her med at hun er anderledes og ligesom ikke rigtig passer ind hos sine jævnaldrende kan jeg nikke genkendende til, og jeg kan så godt lide at hun siger alle, inklusiv Edward, imod. Det har aldrig været romancen der bar den her historie for mig, det har altid været Bella.

Dengang var jeg ikke team Edward, og det har jeg aldrig været. Han prøver stadig at bestemme alt for meget, og det lader til at han mener han har ret til at bestemme hvad der er bedst for Bella – og det har han ikke. Han er kontrollerende og besidderisk, men dengang som nu elskede jeg alligevel at følge ham og Bella falde for hinanden. Alle de forvirrede følelser, spekulationerne over hvad han mon mente og hvad man skal sige og gøre ER bare spændende. Men jeg er team Jacob, og jeg vil altid være team Jacob.

Dengang syntes jeg historien var fuld af humor, og det synes jeg også stadig.

Til gengæld var jeg bare ikke så opslugt den her gang som jeg var i 2012. Jeg elskede den, men den var ikke helt på det samme pageturner-niveau, og jeg synes også det gik lidt for stærkt fra episoden på engen hvor Edward viser sig selv i solskin til at møde familien og en gal vampyr kommer efter dem. Men det er stadig en favorit, og jeg må indrømme at det var skønt at være tilbage i en velkendt historie som jeg vidste jeg elskede.