Lydbogsanmeldelse: Fallen #1: De Sorte Skygger

4ee6a5eb-12b4-4508-9383-576732372918_1495365684

pink 1 stjerne

 

 

  • Titel: De Sorte Skygger
  • Serie: Fallen #1
  • Forfatter: Lauren Kate
  • Tid: 10t 58 min
  • Udgivelse: 2010
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Fallen
  • ISBN: 9788788133134

 

Luce har mistet sin kæreste i en brand.
Hun er overbevist om at skyggerne der har forfulgt hende hele livet, har noget med ulykken at gøre, men kan intet huske.

Alle mener til gengæld at hun selv er skyld i branden og som straf sendes hun på Sword & Cross, en kostskole for vanskelige unge, og her møder hun den mystiske Daniel …

De sorte skygger er første bind i Fallen-serien:
En verden med faldne engle, mystik, sorg og romantik

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Det her er faktisk en lidt anderledes anmeldelse, for egentlig er det ikke første gang jeg læser Fallen. Jeg læste den ´nogle år inden jeg startede bloggen, lige efter min Twilight-craze begyndte. Der var kun udkommet den her i serien, og jeg elskede den! Så læste jeg den igen nogle år efter det, og synes den var okay, men kom aldrig videre i serien. Nu har jeg så fået købt alle fem bøger, så jeg besluttede at gå i krig med serien igen og starte med 1’eren, fordi jeg ikke kunne huske så fandens meget af den, ud over det var noget med en kostskole og nogle skygger.

Jeg kunne ikke lide den. Ikke ret meget i hvert fald. Egentlig var den OK i starten, men det blev bare hurtigt virkelig mærkeligt, virkelig irriterende og meget kedsommeligt. Jeg tror, den bedste måde at anmelde den her på er en liste med ups and downs, ellers bliver anmeldelsen ti kilometer lang.

Det gode:

  • Den var OK interessant i begyndelsen.
  • Ariana, hun har en skide skæg personlighed! Skrupskør, men på den fede måde!
  • Luce i begyndelsen. Jeg kunne faktisk godt lide hende, men efter hun kommer til Sword and Cross går det ned ad bakke.
  • Penn ❤

Det knap så gode:

  • Hvad sker der for romancen? Hvem falder for en fyr der er så led, og så afvisende? Og værre endnu, hvorfor er det lige at Luce føler noget bestemt, og derfor mener at han bestemt også må have det sådan? Og Cam? Hvorfor fanden finder Luce sig i det? Det er fucked up, og Luce er en stalker på den creepy måde.
  • Beskrivelsen af Sword & Cross er vildt overdrevet! På en sådan måde at det bliver totalt utroværdigt, og virker helt vildt karikeret.
  • Daniel er en idiot. Hvis Luce dør hvis du kysser hende HVORFOR GØR DU DET SÅ? Han påstår han elsker hende, men han er tilsyneladende villig til at slå hende ihjel fordi han ikke kan styre sine lyster.
  • Cam er en idiot.
  • Luce bliver en idiot så snart hun ser Daniel første gang, og hun begynder at opføre sig frygtelig barnligt.
  • Romancen fungerer absolut ikke for mig.
  • Alt det med skyggerne og hele worldbuildingen er så diffus at det nærmest kunne være ligegyldigt.
  • Luce skal hele tiden ligesom stoppe op og eksaminere sine tanker og følelser, hvilket betyder at handlingen hele tiden bliver afbrugt af Luce der lige skal reminiscere om et eller andet eller tænke over noget, hvorefter handlingen fortsætter. For eksempel siger Luce noget, Daniel svarer, handlingen går i stå fordi Luce lige skal tilføje noget i sit hoved, samtalen fortsætter.
  • Det er som om forfatteren tror vi er dumme. Alt det her med skyggerne, Luce og faldne engle er smertefuldt tydeligt fra starten og latterligt nemt at gætte – den eneste der ikke fatter en brik er Luce, og derfor bliver man egentlig lidt frustreret.
  • Jeg kedede mig. Det er virkelig skidt hvis en bog er kedelig, og det synes jeg virkelig den var. Jeg føler lidt man kunne barbere halvdelen af bogen væk, uden at fjerne noget vigtigt. Der er ligesom bare en hel masse fyld.

Jeg var egentlig OK underholdt i begyndelsen, men det gik lynhurtigt ned ad bakke, og jeg endte med at være virkelig træt af Luce, Cam, Daniel, romancen og egentlig det hele. Nu har jeg jo købt hele serien, så jeg tænker jeg giver bog 2 en chance – det kan nærmest ikke blive værre for at være helt ærlig.

Reklamer

På Min Ønskeliste #160: Southern Reach #1: Annihilation

17934530

Find den på Goodreads her.

Winner of the 2015 Nebula Award.

Area X has been cut off from the rest of the continent for decades. Nature has reclaimed the last vestiges of human civilization. The first expedition returned with reports of a pristine, Edenic landscape; all the members of the second expedition committed suicide; the third expedition died in a hail of gunfire as its members turned on one another; the members of the eleventh expedition returned as shadows of their former selves, and within months of their return, all had died of aggressive cancer.

This is the twelfth expedition.

Their group is made up of four women: an anthropologist; a surveyor; a psychologist, the de facto leader; and our narrator, a biologist. Their mission is to map the terrain and collect specimens; to record all their observations, scientific and otherwise, of their surroundings and of one another; and, above all, to avoid being contaminated by Area X itself.

They arrive expecting the unexpected, and Area X delivers—they discover a massive topographic anomaly and life forms that surpass understanding—but it’s the surprises that came across the border with them, and the secrets the expedition members are keeping from one another, that change everything.

 

 

 

Cover Release: Ravenspire #3: The Traitor Prince

Jeg er lidt i tvivl om hvor mange bøger der kommer i den her serie, men det er standalone genfortællinger af eventyr, hvoraf de første to er oversat til dansk. Den tredje udkommer februar 2018 på engelsk, og har fået titlen The Traitor Prince.

35068678

Altså, det er jo faktisk et rigtig fint cover, men det er godt nok lidt mørkt. Det er virkelig pænt med den der mørklilla baggrund og alt det sølvfarvede, og det hele er faktisk meget dramatisk og fængende at se på. Så mørkt eller ej, det her er et cover som jeg ville føle mig draget til, og som jeg ville lægge mærke til i boghandlen.

ravenspire

Til gengæld synes jeg det er lidt semi-irriterende at coveret til etteren skiller sig så meget ud fra de andre to. Det ligner jo slet ikke at det er en del af serien?

23299513 (1)

Lorelai Diederich, crown princess and fugitive at large, has one mission: kill the wicked queen who took both the Ravenspire throne and the life of her father. To do that, Lorelai needs to use the one weapon she and Queen Irina have in common—magic. She’ll have to be stronger, faster, and more powerful than Irina, the most dangerous sorceress Ravenspire has ever seen.

In the neighboring kingdom of Eldr, when Prince Kol’s father and older brother are killed by an invading army of magic-wielding ogres, the second-born prince is suddenly given the responsibility of saving his kingdom. To do that, Kol needs magic—and the only way to get it is to make a deal with the queen of Ravenspire, promise to become her personal huntsman…and bring her Lorelai’s heart.

But Lorelai is nothing like Kol expected—beautiful, fierce, and unstoppable—and despite dark magic, Lorelai is drawn in by the passionate and troubled king. Fighting to stay one step ahead of the dragon huntsman—who she likes far more than she should—Lorelai does everything in her power to ruin the wicked queen. But Irina isn’t going down without a fight, and her final move may cost the princess the one thing she still has left to lose.

Anmeldelse: Det Splintrede Hav #1: Den Halve Konge

33648908

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Den Halve Konge
  • Serie: Det Splintrede Hav #1
  • Forfatter: Joe Abercrombie
  • Antal Sider: 357
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Half a King
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702182941
  • Læst: 9/4 til 17/4

 

Verden regeres af stærke hænder og kolde hjerter.

Prins Yarvi har aldrig selv ønsket at bestige Den Sorte Trone, men da hans fader og broder bliver forrådt, sværger han at erobre den tilbage.

Undervejs må Yarvi kæmpe mod farer, forræderi og fangenskab. Men han har kun har én god hånd og kan hverken holde et skjold eller svinge et sværd. I stedet må han hvæsse sin hjerne, så den er knivskarp. Han finder sammen med en flok udstødte, som viser sig at være til langt større hjælp og støtte, end hans fornemme familie nogensinde har været.

Men selv med trofaste venner ved sin side må Yarvi sande, at det eneste sikre i livet er døden.

DEN HALVE KONGE er første bind i serien Det splintrede hav af Joe Abercrombie.

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Lige bortset fra bogens 1. del, så er Den Halve Konge fandeme en formidabel fantasy! Jeg havde det ret stramt med Yarvi til at betynde med, jeg synes virkelig han var en vatnisse. Han går helt vildt meget op i at han mangler det meste af en hånd, som om det betyder han ikke kunne blive en god kriger hvis han ville. Som han senere skal lære, så kan man sgu godt blive en pissesej og awesome kriger, hvis man rent faktisk gider prøve. Men Yarvi gider ikke, han piver bare og ynker over sin hånd.

Men i bogens del 2 kommer der virkelig gang i det hele. Yarvi ender som rorslave på et handelsskib, og det er ikke for vatnisse og tudeprinse hvis man vil overleve. Det er brutalt, det er hårdt, og man får alle detaljerne med. Jeg kan rigtig godt lide at vi ikke bliver sparet for detaljerne, for eksempel hvordan slaverne må skide i en spand foran alle andre, eftersom de er lænket til rorbænken altid. Hvordan man sulter, hvordan det er de svageste der dør, og hvordan man får sår, vabler og ar efter pisken. Det er hårdt, men det er med til at gøre det hele virkeligt og troværdigt.

Jeg elsker den her fantasyverden, som er meget middelalder-agtig, og der er gjort noget ud af hvordan de forskellige riger har forskellig kultur, og hvordan de bekæmper hinanden, inklusiv alt det politiske spil der jo er i sådan noget. Og som bonus er der meget lidt romance, for det er faktisk slet ikke nødvendigt. Bogen er mega awesome uden!

Det er en bog om hvordan Yarvi kommer fra klynkende tudeprins til værdig til at sidde på tronen, det er en bog om venskab, loyalitet og livets brutale realiteter. Og også om overlevelse i vildmarken, noget som jeg satte pris på. Så faktisk var det en helt fantastisk bog, bortset lige fra at Yarvi nok var en tand for ynkelig for mig i starten. Men fra bogens del 2 og frem sker der virkelig noget, det er spændende og vildt medrivende at følge Yarvi, og hold nu kæft nogle plottwists der gemmer sig undervejs. Jeg elsker, når bøger slet ikke går i den retning jeg troede de ville. Mega fedt!

Anmeldelse: Terra Nova #3: Den Som Husker

34374783

pink 3 stjerner

 

  • Titel: Den Som Husker
  • Serie: Terra Nova #3
  • Forfatter: Astrid Heise-Fjeldgren
  • Antal Sider: 329
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702176766
  • Læst: 4/4 til 9/4

 

 

I en verden på randen af sammenbrud er der kamp om resurserne, og magthaverne i Oplandet holder befolkningen i et jerngreb. Aik har forsøgt at gå imod magthaverne, blandt andet ved at samarbejde med oprørsgruppen Àlibertá. Men nu er gruppen så godt som opløst, og hans gode ven Ken har sluttet sig til banderne i deres hjemby, Store F.

Under stor fare kæmper Aik og hans hjælpere fra Region Syd sig tilbage til Store F og kontakter resterne af Àlibertá i håb om at kunne få Ken til at skifte mening. Det håb smuldrer dog hurtigt, og snart er Aik og de andre på flugt fra både myndighederne og banderne. Det eneste sikre vil være at lade byen bag sig for altid, men Aik har givet Ken et løfte, som ender med at sætte alles liv på spil.

DEN SOM HUSKER er tredje og sidste bind i serien Terra Nova.

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Det her bliver en lidt kort anmeldelse, for jeg kommer egentlig bare til at gentage hvad jeg allerede har sagt i anmeldelsen til bog et og bog to. Serien holder egentlig niveauet hele vejen til enden, og kunne man lide etteren, så vil hele serien med garanti være et hit.

Men der er to ting der skiller sig ud. For det første blev det hele meget mere klart i den her bog, altså alt det med oprøret, hvorfor det skulle være et oprør og så videre. Alt det der politiske som indtil nu ligesom ikke rigtig har været der kommer nu ind i billedet, så jeg faktisk endelig for alvor fattede hvad det her egentlig handlede om. Man kan jo sige at det er lidt sent, men bedre sent end aldrig. Jeg kunne så stadig godt bruge et kort, jeg har lidt svært ved at finde ud af hvor de forskellige lande/områder befinder sig i forhold til hinanden.

Eftersom det med manglende viden om verdenen var mit største issue med de tidligere bøger, så skulle man jo tro den her så ville være bedre når nu der er kommet styr på det. Det er den også, i hvert fald på det punkt. Men jeg forstår ikke visse ting som Aik gør. Han er hovedløs, han tænker sig ikke om, og konsekvensen er, at folk han holder af dør omkring ham som fluer. Jeg kan virkelig, virkelig ikke forstå at han kan være så dobbeltmoralsk, og jeg kan da slet ikke forstå at han kan gå helt i spåner over at de er døde, som om det ikke var hans egen skyld fordi han åbenbart ikke havde to brikker at flytte rundt med. Urgh!

Bortset fra det var jeg positivt overrasket over slutningen, både hvordan man kom frem til at Aik endte på den der båd, hvordan det gik med survival-personen fra bogen, og hvordan nutids-aiks historie sluttede. Det var virkelig en god slutninng!

Anmeldelse: Terra Nova #2: Den Som Svigter

28805083

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Den Som Svigter
  • Serie: Terra Nova #2
  • Forfatter: Astrid Heise-Fjeldgren
  • Antal Sider: 351
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702176742
  • Læst: 21/3 til 25/3

 

 

Verden er på grund af ekstremt vejr og sammenbrud
et farligt sted at opholde sig, og kampen om ressourcerne
skaber splittelse. Men nu må Aik og Joak lægge den kaotiske
situation i byen Store F bag sig for at tage ud og lede efter
Aiks søster, Ann-Le.

De finder hende hurtigere, end de havde turdet håbe på,
men hun er alvorligt syg, og de må af sted mod Subregion
Syd for at få hjælp. Et uventet møde slår Aik helt ud af kurs,
og mens Ann-Le kæmper for sit liv, kæmper han endnu
engang for at finde sit ståsted mellem venner og fjender.

Man bliver altid tvunget til at vælge side til sidst…

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Den Som Svigter var faktisk bedre end sin forgænger, men den led lidt under de samme problemer som etteren. Det var en god bog, spændende og fængende, men jeg manglede virkelig en ordentlig forklaring på det univers vi befinder os i.

Jovist, vi får mere at vide i den her bog, men jeg synes stadig ikke jeg rigtig har nogen fornemmelse af hvordan og hvorfor. Jeg ved for eksempel stadig ikke hvor Oplandet ligger, jeg ved ikke hvor stor Subregion nord og syd er, eller hvor de befinder sig i forhold til vores tid. Det her foregår jo i en fremtid hvor klimaforandringer har ændret verden markant, for eksempel bliver tit nævnt oversvømmelser uden rigtig at forklare hvor meget af verden der er oversvømmet. Jeg synes også stadig jeg har svært ved at relatere til hele det her oprør – jeg har fået så lidt at vide om hvordan samfundet hænger sammen, at jeg ikke rigtig ved hvorfor der overhovedet er et oprør? De taler om frihed til alle, men jeg synes ikke jeg rigtig har fået et billede af at samfundet bliver kontrolleret ret meget? Jo, nyheder og så videre styres af staten, men folk får jo mad og uddannelse og så videre, så hvorfor er det lige det er så slemt at der skal oprør og bombesprængninger til? I need more information!

Og når vi så er ved det jeg ikke synes fungerede, så kunne jeg virkelig ikke lide Ann-Le. Jeg synes hun var enormt usympatisk, og faktisk lidt et røvhul. Hendes kæreste er tilsyneladende vigtigere end hendes bror, som hun aldrig giver en chance. Hun stoler aldrig på ham, og taler hele tiden ned til ham. I do not approve.

Men bortset fra det, så har bogen alle de samme gode kvaliteter fra etteren. Vi fortsætter med at få historien fortalt af nutids-Aik, som fortæller sin historie til en breder, så den egentlige historie og vejen til hvordan Aik endte på det skib er i fortiden, og man mærker hele tiden de to ting nærme sig hinanden, og det kunne jeg godt lide. Jeg kunne også rigtig godt lide Aik i den her bog, faktisk mere end i den første.

Det er nok egentlig fordi, at Aik føler noget som jeg virkelig kan sætte mig ind i. Han bliver holdt udenfor af dem han troede var venner og familie, der er ingen der stoler på ham, de fortæller ham ingenting og lytter ikke til det han siger, og de opfører sig faktisk bare som om de gerne vil have han bare forsvandt. Okay, en del af det er også Aik der overdriver, men jeg kan godt forstå at han bliver desperat og bitter og vred. Det ville jeg fandeme også være, hvis nogen behandlede mig sådan. Jovist, han gør nogle temmelig dumme ting, men jeg tror ikke han ville have gjort noget af det, hvis han havde følt han havde nogen han kunne stole på. Lige præcis det følelsesmæssige kaos synes jeg var helt fantastisk og med til at definere Aik som en person jeg kunne relatere til.

Jeg er stadig fan af den der lidt drømmende måde bogen er skrevet på, noget jeg jo ellers ikke normalt er. Men det passer bare så godt til Aik og hans personlighed, og jeg elsker alle de her hentydninger vi får i nutids-delen af historien. Det får dig til hele tiden at ville have mere, fordi der bliver hintet og hintet så du ikke rigtig kan slippe bogen og bare lige skal have lidt mere med.

Så overall en god bog, spændende og skrevet på en meget unik måde som jeg vældig godt kan lide. Men seriøst, jeg mangler virkelig at vide noget om den her verden for virkelig at kunne føle mig investeret i historien. Og Ann-Le var et røvhul. Men nu kan jeg fornemme hvor plottet er på vej hen, og jeg glæder mig faktisk til at se, hvordan det hele ender, både fortids-historien og nutids-historien.