Anmeldelse: Wilder Girls

  • Titel: Wilder Girls
  • Serie: –
  • Forfatter: Rory Power
  • Antal Sider: 535
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: YA Dystopi, horror, LGBT
  • Forlag: Delacorte Press
  • ISBN: 9780593118481
  • Læst: 13. Januar til 14. Januar

It’s been eighteen months since the Raxter School for Girls was put under quarantine. Since the Tox hit and pulled Hetty’s life out from under her.

It started slow. First the teachers died one by one. Then it began to infect the students, turning their bodies strange and foreign. Now, cut off from the rest of the world and left to fend for themselves on their island home, the girls don’t dare wander outside the school’s fence, where the Tox has made the woods wild and dangerous. They wait for the cure they were promised as the Tox seeps into everything.

But when Byatt goes missing, Hetty will do anything to find her, even if it means breaking quarantine and braving the horrors that lie beyond the fence. And when she does, Hetty learns that there’s more to their story, to their life at Raxter, than she could have ever thought true.

Jeg købte Wilder Girls på sidste års fantasyfestival i Esbjerg. Jeg havde allerede kig på den, for jeg havde nemlig set en af mine yndlingsbooktubere tale så fantastisk om den at den bog MÅTTE jeg simpelthen have. Der er selvfølgelig tale om Chelsea Palmer, og hendes kanal finder i her. Jeg vidste godt lidt hvad jeg gik ind til, jeg vidste at den var mærkelig, creepy og horror-agtig, og det viste sig at være sandt – og alligevel var jeg slet ikke forberedt på hvad det viste sig at være for en bog.

Det gode:

  • Det er en pageturner uden lige. Man kan simpelthen ikke slippe den når man først kommer i gang.
  • Hele stemningen på den her ø er så eerie og creepy, og der foregår SÅ mange underlige ting. Det hele bliver ikke afsløret fra starten, så man får virkelig hele den her oplevelse af at afdække mysterierne og alle de underlige ting der sker.
  • Den er skrevet på en super mærkelig måde, og jeg er ikke sikker på alle vil synes om det. Især Byatts kapitler er vildt mærkelige, men for mig fungerede det bare så godt! Jeg elskede det, det bidrager SÅ meget til stemningen og den creepy følelse.
  • LGBT-elementerne synes jeg var helt genialt udførte, det var troværdigt og føltes ikke som om det var tvunget ind i historien for at give noget diversitet. Det passede faktisk til historien.
  • Karaktererne i den her bog er så fantastiske at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal få det forklaret ordentlig. De karakterer man bliver præsenteret for er så spændende og føles som virkelig karakterer, de bliver portrætteret sindssygt godt, og forfatteren er ikke gået udenom de mørke aspekter af karaktererne, som jo selvfølgelig er der efter to års isolation, sult og frygt.

Det knap så gode:

  • En lidt mindre åben slutning ville have gjort mig lidt mere tilfreds. Det var ikke fordi den sluttede dårlig, det passer faktisk fint til historien, men åhh hvor er der ting jeg så gerne ville have afklaret!

Wilder Girls var en helt fantastisk og meget anderledes læseoplevelse, og jeg elskede det! Jeg slugte det råt, og jeg ville bestemt ikke have noget imod en toer, selvom den egentlig slutter helt okay. Det var sådan en pageturner, og jeg kan ikke anbefale den nok.

Lydbogsanmeldelse: Spektrum #4: Kvadrantiderne

  • Titel: Kvadrantiderne
  • Serie: Spektrum #4
  • Forfatter: Nanna Foss
  • Tid: 13 timer 28 minutter
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre; YA Science Fiction, Tidsrejser
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758837598

Det er fucking nederen at blive ædt.
At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst.
Men det allerværste?
At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen.
Og måske også i virkeligheden.

Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke.
Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt.
For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå.
Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser.
Både for ham selv og for andre.
Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde,
og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran.
Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen.
Over monstrene, over løgnene – og over sig selv.
Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid …

KVADRANTIDERNE er fjerde bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Kvadrantiderne er den længe ventede 4. bog i Spektrum-serien, og Oh. My. God. hvor var den fantastisk! Den var en absolut fornøjelse både fra start til slut, og jeg elskede hvert minut af den. Og hvis du ikke kan lide overdrevet brugs af capslock, så skal du nok skippe den her anmeldelse.

Det gode:

  • Jeg var måske lidt nervøs da jeg startede bogen, fordi det er Noah, og vi ved jo alle sammen at Noah er et totalt røvhul. Well, det er der tilsyneladende en grund til, og Noahs synspunkt var simpelthen så fantastisk – man ender med at elske ham, og man får et helt andet indblik i hans karakter, og det var SÅ FUCKING AWESOME!!
  • Noahs karakterudvikling gennem bogen er fænomenal, noget af det bedste jeg har læst.
  • Jeg elsker hvordan den her historie tog så mange drejninger jeg slet ikke havde forudset! ALL THE MINDFUCKS!
  • The romance! THE ROMANCE! Så godt, så fantastisk! YAS YAS YAAAS!
  • Der er skiftet til en mandlig oplæser i den her obg, og det passer selvfølgelig virkelig godt, i og med at Noah er en fyr. Det fungerer så godt, og han er super god.
  • Venskaberne og dynamikken i tidsrejse-gruppen udvikler sig simpelthen så godt, og det er en fornøjelse at være med.
  • Nanna Foss gør et exceptionelt stykke arbejde med at balancere virkelighed og drøm (eller, mareridt burde jeg nok sige), og det er den mest fantastiske læseoplevelse. Man forstår virkelig Noahs situation, og det er super creepy aldrig helt at vide hvad der er drøm og hvad der er mareridt. det var SÅ fedt!

Det knap så gode:

  • Det eneste jeg egentlig kan komme i tanke om er, at jeg lidt ville ønske vi var kommet videre med hende der doktordamen og det hemmelige laboratorium, for det syntes jeg var dødspændende i 3’eren.

Kvadrantiderne var helt fantastisk, og nok faktisk min favorit i serien indtil nu. Det havde jeg hørt mange andre sige inden jeg hørte den, men jeg regnede ikke med jeg selv ville falde i den kategori. For fanden hvor var den fantastisk, og jeg glæder mig SÅ meget til bog 5!

Anmeldelse: Magisterium #5: Guldtårnet

  • Titel: Guldtårnet
  • Serie: magisterium #5
  • Forfatter: Holly Black & Cassandra Clare
  • Antal Sider: 221
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Golden Tower
  • ISBN: 9788771054385
  • Læst: 9. Januar til 12. Januar



Callum har i løbet af sine fire års magitræning på Magisterium måttet kæmpe med sig selv, med de andre elevers mistro og frygt, mod grænseløs ondskab, sorg og tab. Til sidst overvandt han truslen mod magernes verden i et altafgørende slag – men prisen var høj.

Nu vender Callum sejrrig, men med tungt hjerte tilbage til Magisterium for at afslutte sin træning. Det står dog hurtigt klart, at han aldrig har været mere udstødt eller forhadt. Kammeraterne vender ham ryggen, og en ældgammel ondskab venter på ham.

I dette afsluttende bind i Magisterium-serien står Callum og hans trofaste venner over for den allerstørste trussel mod verden og alt det, de holder af – for den ondskab, som Callum troede, var væk for altid, har ikke givet op…

Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Jeg har haft Guldtårnet stående i næsten et år, og nu fik jeg mig endelig taget sammen til at læse den, og dermed få afsluttet Magisterium-serien. Når jeg ikke rigtig har følt for at gå i gang med den, så er det fordi at jeg egentlig til at starte med glædede mig til den, men da jeg læste bagsideteksten fik jeg godt nok bange anelser – uheldigvis var de temmelig berettigede.

Det gode:

  • En af de issues Call og de andre har i den her bog er problemet med Aarons sjæl, og det synes jeg var et super godt emne, der ikke rigtig er nogen rigtig god løsning på, og det kunne jeg virkelig godt lide.
  • Der er en god dynamik i venskaberne i den her bog og en god portion humor i deres samtaler og måden de opfører sig når de er sammen.
  • Coveret er sindssygt flot!
  • Jeg synes Call og de andre tager stand mod Konsilium (eller hvad det nu hedder) på en super god måde, det føltes virkelig som om de lige voksede ti år i selvtillid i løbet af den sidste del af bogen.

Det knap så gode:

  • Det går ALT for stærkt. Den her bog vil alt for meget på alt for få sider. Der er alt for mange problematikker der skal løses, mysterier der skal løses og ondskab der skal besejres, og det betyder alting går alt for nemt og alt for stærkt. Hele det her med at skaffe elementalernes hjælp kunne snildt have været to bøger alene. Her fylder det måske et par kapitler.
  • De lærer stadig ikke en pind på den skole …
  • Romancen synes jeg stadig bliver dummet for meget ned. Derudover, så virker den bare så malplaceret i historien. Det passer slet ikke ind.
  • Generelt synes jeg hele plottet føltes udvandet, og det har helt sikkert noget at gøre med at der bare var så meget der skulle nås på meget lidt tid.
  • Alting sker på meget kort tid, og det føles super urealistisk.
  • Jeg har en kæmpe Pet Peeve med det her med at bringe nogen tilbage fra de døde. That’s all I’m gonna say. Lad nu være altså.

Jeg var skuffet over Guldtårnet, men det var helt fint lige at få historien afsluttet. Jeg synes det største problem her var, at man tryller en gammel fjende tilbage, og derefter opfinder et plot og bare rusher det derudaf. Især det med elementalernes hjælp synes jeg var helt tåbeligt, det skulle slet ikke have været så nemt. Så altså, en lidt skuffende femte bog, men en fin afslutning til sidst.

Anmeldelse: The Seven Realms #4: The Crimson Crown

  • Titel: The Crimson Crown
  • Serie: The Seven Realms #4
  • Forfatter: Cinda Williams Chima
  • Antal Sider: 598
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Genre: YA Fantasy
  • Forlag: Hyperion
  • ISBN: 9781423152149
  • Læst: 2. Januar til 9. Januar

A thousand years ago, two young lovers were betrayed-Alger Waterlow to his death, and Hanalea, Queen of the Fells, to a life without love.

Now, once again, the Queendom of the Fells seems likely to shatter apart. For young queen Raisa ana’Marianna, maintaining peace even within her own castle walls is nearly impossible; tension between wizards and Clan has reached a fevered pitch. With surrounding kingdoms seeking to prey on the Fells’ inner turmoil, Raisa’s best hope is to unite her people against a common enemy. But that enemy might be the person with whom she’s falling in love.

Through a complicated web of lies and unholy alliances, former streetlord Han Alister has become a member of the Wizard Council of the Fells. Navigating the cut-throat world of blue blood politics has never been more dangerous, and Han seems to inspire hostility among Clan and wizards alike. His only ally is the queen, and despite the perils involved, Han finds it impossible to ignore his feelings for Raisa. Before long, Han finds himself in possession of a secret believed to be lost to history, a discovery powerful enough to unite the people of the Fells. But will the secret die with him before he can use it?

A simple, devastating truth concealed by a thousand-year-old lie at last comes to light in this stunning conclusion to the Seven Realms series. 

The Crimson Crown er uden tvivl den bedste bog i den her serie, og meget af tiden er den sindssygt spændende og fantastisk nervepirrende. Der er selvfølgelig stadig det problem der hedder Han, og det er (ligesom med de tre første bøger) hovedårsagen til, at jeg lander på 3 stjerner.

Det gode:

  • Jeg kan godt lide at den her bog vender lidt på hovedet hvem der er de gode og hevmder er de onde. Klanerne har egentlig hele tiden fremstået som værende de gode, omend en smule fordomsfulde, men bare vent – de har ikke rent mel i posen. Jeg elskede det! Det var så nedrigt og snedigt!
  • Raisa 4-ever! ❤
  • Jeg elskede hvor nervepirrende og dødspændende det var det meste af tiden, og hvor meget snuhed, politisk spil og forræderi der var involveret, det var simpelthen så godt!
  • Som slutning på serien er den helt fantastisk, Den afslutter det hele virkelig godt, men uden at det hele går for nemt, og man har en god følelse i maven når man har læst den sidste side.
  • Jeg elskede det med Crow! Det var slet ikke sådan jeg regnede med at det skulle gå, og det var fedt!
  • Der er så mange hemmeligheder der bliver afsløret i den her bog, og det er så fedt at der stadig i bog 4 er så mange ting der kan chokere så meget.

Det knap så gode:

  • Jeg kommer til at gentage mig selv fra de tidligere bøger, men Han er simpelthen så utålig, han er arrogant og tror han kan det hele, og super snobbet og fordumsfuld. Det sjove ved det er, at hans egen tanker slet ikke giver det billede af ham, det er når han taler til andre at han konsekvent fremstår sådan, og det er simpelthen så belastende.
  • Grundet ovenstående, så var jeg virkelig ikke vild med romancen, og jeg forstår stadig ikke at Klanerne gik med til at det var i orden.
  • Jeg synes mordgåden var lidt for let løst, og at det skete for sent. Indrømmet, jeg havde ikke gættet sammenhængen før til sidst, men det føltes sådan lidt tjuhej, nu skal vi have en løsning-agtigt. Det føltes malplaceret i den del af historien.

Det her har været en virkelig god serie på mange punkter, og jeg vil mene den er perfekt til dem der elsker YA fantasy med masser af politisk intrige, og nogle spændende hovedpersoner. Serien holder niveauet hele vejen, og den slutter også på en virkelig tilfredsstillende måde.

Året der gik 2019 – på bogfronten

2019 var ikke et år hvor jeg følte jeg fik læst særlig meget. Alligevel nåede jeg op på 74 læste bøger, og halvdelen af dem var lydbøger. Det er der vi skal finde forklaringen, for jeg har virkelig fået hørt mange lydbøger. Jeg er blevet svært glad for lydbøger, især til den times kørsel jeg har til og fra arbejde, og når der skal gøres rent og vaskes op. Det er simpelthen så hyggeligt at gå og høre lydbog mens man pusler med ting og sager.

Ud over lydbøgerne, så har jeg de sidste par måneder hørt vildt mange afsnit af podcastet Mørkeland, som egentlig er et true crime-podcast der i hver episode fortæller om to mord. Normalt er jeg jo ikke til krimi i bogform, men jeg elsker krimiserier i TV og true crime-dokumentarer. Så Mørkeland ramte totalt plet for mig, og jeg er stadig totalt obsessed. Hvis man er interesseret i True Crime, så kan jeg varmt anbefale den.

Når jeg skrev at jeg fik læst 74 bøger, så er det fordi at jeg stadig er i gang med de to sidste, så dem nåede jeg altså ikke at blive færdige med, selvom de altså tæller med i min statistik.

Nå, men jeg fik læst 50/50 dansk og engelsk, og jeg har været virkelig glad for at læse og lytte til flere engelske bøger end jeg ellers har gjort de sidste par år. Jeg kan godt lide den her 50/50 ratio, det passer bedre til mig. Man kan også se, at jeg har skåret ret kraftigt ned på anmeldereksemplarerne, og at kun 22 procent af de bøger jeg læste var anmeldereksemplarer. De fleste af dem er læst i første halvår, for jeg skal virkelig ind til benet i løbet af efteråret og sagde nej til rigtig mange bøger jeg fik tilbudt.

Overall er jeg virkelig godt tilfreds, selvom jeg ikke selv har følt at jeg har fået læst så meget. Lydbøgerne er en gave fra guderne, jeg elsker lydbøger, og 2020 vil helt sikkert byde på store mængder af lydbøger.

Til sidst et par sjove detaljer fra mit læseår:

  • Den første bog jeg læste i 2019: Fever #3: Faefever af Karen marie Moning
  • Den sidste bog jeg læste færdig i 2019: The Seven Realms #2: The Exiled Queen
  • Færdiglæste serier: 10 ialt, og det drejer sig om følgende The Sin Eater’s Daughter, Red Queen, Soulfinders, Mortal Engines, The Murder Complex, Det Der Ikke Slår Dig Ihjel, Det Glitrende Hof, Ravnenes Hvisken, Det Splintrede Hav, Red Rising.
  • Påbegyndte serier: for mange til at jeg kan overskue at tælle.
  • Bogen og lydbogen jeg var i gang med på min fødselsdag: Peter V. Brett: Krigen i Dagslyset del 2 og Red Queen #1: Red Queen
  • Længste bog: Peter V. Brett: Krigen i Dagslyset, del 1 (672 sider), skarpt efterfulgt af Cinda Williams Chima: The Seven Realms #2: The Exiled Queen (586 sider).
  • Længste lydbog: Aner det ikke, for jeg har aldrig skrevet ned i mit regneark hvor lange lydbøgerne er – det burde jeg måske gøre i 2020. Og ja, jeg er typen der har et excel-ark til at holde styr på de bøger jeg læser …
  • Korteste bog: Lisbeth Pahnke: Britta og Silver #14: Britta og Silver Får en Ven, efterfulgt af Ann Aguirre: Razorland #1: Enclave (261 sider)
  • Korteste Lydbog: Det ved jeg jo så heller ikke. Burde virkelig skrive ned hvor lange de er i 2020.

Året der gik 2019 – på den personlige front

Jeg har været lidt i tvivl om jeg egentlig havde lyst til at udgive det her indlæg, dels fordi jeg ikke har lyst til at lyde som en whiny bitch, og dels fordi jeg jo ikke sådan ligefrem plejer at øse ud af privatlivet herinde. Men 2019 har været et virkelig turbulent år, der blandt andet betød at jeg skar kraftigt ned på anmeldereksemplarer og læse meget mindre end jeg egentlig plejer at gøre.

2019 startede ud med at jeg i en periode boede hjemme hos mine forældre. Min kæreste gennem 9 år gik ned med stress i efteråret 2018, og i en periode blev vi simpelthen nødt til at bo hver for sig. Vi besluttede at sælge huset, som vi ellers har boet i og renoveret siden 2015 – med et stort tab til følge, men det er den bedste beslutning jeg nogensinde har været med til at tage.

Det betød selvfølgelig at vi skulle igennem processen med at sælge et hus, fremvisninger og papirer og snak med bank og ejendomsmægler og alt det der, efterfulgt af nedpakning af 200 kvm hus. Vi er nu flyttet ind i en 80 kvm 2-værelses lejlighed, så vi var jo også nødt til at rydde op, smide ud, sælge og bortgive, og det var simpelthen så stressende en process for mig. Jeg havde jo også et fuldtidsjob ved siden af, så det er jo ikke fordi man har alverdens tid til at få det ordnet – og så har jeg også et godt stykke at køre til arbejde. You get the point, I’m sure. Gud hvor var jeg flad da vi endelig fik flyttet ud og kom på plads i lejligheden.

Skæbnen ville så at jeg fik en opgave på arbejde lige efter vi kom på plads, hvor jeg fik mere ansvar – og her kommer så the breaking news: jeg er i øjeblikket deltidssygemeldt med stress og har været det nogle måneder. Jeg var og er hårdt ramt og har været faretruende tæt på en total nedsmeltning. Så galt gik det heldigvis ikke, men at sige mit liv det sidste halve år har været hårdt ville være en underdrivelse.

Jeg havde ondt i hovedet hver eneste dag fra engang sidst i Juni til mit i november, hvor jeg kom til lægen, blev sygemeldt og så videre. Jeg sov ikke ret meget om natten, for det gør man jo ikke når det dunker i ens hoved, så jeg har kørt i fire måneder med 4-5 timers søvn hver nat. Jeg fik problemer med hukommelsen, og min koncentrationsevne var til sidst nærmest ikke-eksisterende. Jeg glemte alt muligt, og kunne ikke magte noget som helst. Der var dage hvor bare det at gå i bad var fuldstændig uoverskueligt.

Det betød også at jeg forsøgte at slappe af som jeg plejer – med bøger. Men efterhånden kunne jeg ikke rigtig koncentrere mig om det længere, og jeg led ret meget af indre uro, hvor jeg simpelthen ikke kunne sidde stille med noget. Til gengæld hørte jeg så lydbøger og gjorde rent, så i det mindste har lejligheden været mere end skinnende ren de sidste mange måneder.

Jeg er nu begyndt sådan for alvor at kunne sidde og læse i mere end et kvarter af gangen, og gud hvor har jeg savnet det! Jeg er i bedring, jeg sover om natten (og rigtig meget også, jeg kan sagtens sove 12-14 timer hvis der ikke er nogen der vækker mig), og der begynder at komme ro på. Koncentrationen begynder også generelt at blive bedre lige så stille, og selv med hukommelsen og overskuddet mærker jeg også fremgang.

Men hvorfor sidder jeg egentlig her og fortæller jer alt det her? Det er selvfølgelig fordi det ligesom har påvirket bloggen meget, og også vil komme til det meget lang tid fremover. Hvis alt går som det skal uden tilbagefald, så er jeg tilbage på fuld tid på arbejde engang til sommer, men derudover vil der måske gå et år eller mere inden jeg er helt tilbage til min normaltilstand. Jeg har endda overvejet at lukke bloggen, men det kan jeg alligevel ikke rigtig få mig selv til. Det kan være at det kommer til at ske, det må tiden vise. Lige nu skriver jeg indlæg og anmeldelser når jeg har lyst, og har jeg ikke lyst bliver det simpelthen ikke gjort. Jeg læser det jeg har lyst til, og jeg prioriterer ikke anmeldereksemplarerne – hvis jeg har lyst til at læse dem, så bliver de læst. Ellers må de simpelthen vente. Det er selvfølgelig også derfor jeg ikke får så mange anmeldereksemplarer mere, og kære forlag og forfattere derude: det er altså ikke fordi jeg ikke kan lide jer eller ikke gider læse jeres bøger. Men honestly, så bliver jeg nødt til at pille så meget pres af mine skuldre som muligt, og der fylder bøger jeg død og pine skal læse faktisk ret meget.

På mange måder har 2019 været et godt år, Kæresten og jeg fandt hinanden igen og er gladere end nogensinde. Vi tog den bedste beslutning ever – nemlig at sælge huset og flytte i noget mindre, og det er simpelthen skønt. Der er også meget luft i økonomien selvom vi kom ud med et stort tab, og det er sgu også dejligt. Jeg hader at skulle tælle hver 25-øre for at få pengene til at strække, og det er heldigvis heller ikke nødvendigt mere.

Jeg regner med at skrive mine sædvanlige indlæg med de bedste og værste bøger, årets læsestatistik og alt det der, men det bliver når jeg føler der er overskud til det. Jeg håber at 2020 bliver et bedre år end det sidste halve år har været, og formodentlig vil 202 byde på lige så mange lydbøger som 2019 – eller flere, jeg er virkelig blevet glad for lydbøgerne.

Hvis du har læst med hertil, så skal du have tak. Det er en lang smøre, men jeg følte der var et behov for at lægge svesken på disken og få det sagt som det var. Jeg håber du får et fantastisk 2020, fuld af bøger og fantastiske historier – og tak fordi du følger med, tak til forlag og fortfattere, og ikke mindst tak til Mofibo for at sponsorere mit abonnement, noget som jeg virkelig sætter pris på. Jeg håber i vil følge med i 2020 også ❤