Bogtag: Book Blogger Confessions Tag

Jeg synes faktisk bogtag er helt vildt sjove, og jeg elsker at læse andres svar på bogtags. Jeg finder dem som regel på engelske blogs eller youtubers, og det er også tilfældet med den her – den fandt jeg hos The BookNut. Jeg har oversat spørgsmålene efter bedste evne, så bær lige over med mig, jeg er trods alt ikke oversætter af prefession eller noget i den dur.

1. Hvilken bog er har du senest måttet opgive at læse færdig?

Det der med ikke at læse en bog færdig er virkelig ikke noget jeg gør særlig tit. Det kan vist tælles på to hænder hvor mange bøger jeg har DNF’et i løbet af de sidste fem år. Men senest har det været Leviathan Wakes af James Corey, første bog i serien bag TV-serien The Expanse, som jeg jo ellers elsker. Den fik mig bare konstant til at falde i søvn og kæmpe for at holde øjnene åbne, og det duer altså ikke.

2. Hvilken bog er din guilty pleasure?

Hmm, det ved jeg ikke rigtig. Hvad betyder guilty pleasure i det her tilfælde? En bog man altid vender tilbage til og altid synes er god? I så tilfælde er det jo Harry Potter, Krigeren-serien eller True Blood.

3. Hvilken bog elsker du at hade?

Den Himmelske Ilds By af Cassandra Clare.

4. Hvilken bog ville du kaste i havet?

I Føderationens Klør. Forfatteren var ubehagelig og ubehøvlet da jeg ikke kunne læse hans bog færdig – og jeg synes faktisk det er helt okay at man ikke vil læse en bog færdig hvis den er for voldelig eller ubehagelig. Det syntes han åbenbart ikke.

5. Hvilken bog har du læst flest gange?

Det er enten Harry Potter og Fangen fra Azkaban eller Harry Potter og Flammernes Pokal. Medmindre man tæller de bøger med jeg læste som barn, for jeg har helt sikkert læst Fuldblod-serien og Britta og Silver-serien ti gange så mange gange, haha!

6. Hvilken bog ville du hade at få i gave?

Enhver form for teknisk fagbog der relaterer til mit arbejde. Jeg gider ikke læse om det derhjemme, der vil jeg bare gerne have noget spændende og underholdende fiktion.

7. Hvilken bog kunne du ikke leve uden?

Hvad er det for et unfair spørgsmål? Som om jeg kunne vælge kun en. Men i hvert fald Harry Potter, og Trueblood, og nok også Black Dagger Brotherhood. Og Healer-serien af Maria V. Snyder!

8. Hvilken bog gjorde dig mest gal i skralden?

Nu er jeg måske lidt farvet af at jeg næsten lige har hørt den her på lydbog, men Contagion (mere specifikt Dylan) gjorde mig virkelig sur!

9. Hvilken bog har du grædt mest over?

Det ved jeg faktisk ikke. Jeg græder stort set aldrig, og heller ikke rigtig over bøger. Men jeg tror måske det var Smertensbarn af Mette Finderup, jeg kan i hvert fald ikke huske jeg har tudet over en bog som jeg gjorde til den.

10. Hvilket bogcover hader du allermest?

Nu er hade jo et virkelig stort ord, men jeg er altså ikke fan af coveret til Væddermændenes Nat. Det er simpelthen bare så orange! Mellem Himmel og Helvede synes jeg heller ikke var særligt heldig. Ellers kan jeg ikke lige komme i tanke om flere.

Jeg vil ikke tagge noget specifikt, men har i lyst til at være med, så hopper i bage på vognen!

Advertisement

The NOPE book Tag

Malene fra Wondrous Bibliophile lavede for lidt tid siden et indlæg med NOPE-bogtagget, og det var så underholdende læsning at jeg selv ville være med! Jeg har lånt hendes oversættelser, for dem synes jeg egentlig var knivskarpe – og tagget er i sagens natur lidt negativt, så hvis du ikke kan tåle ranting eller negativitet, så er det nu du skal smutte. Tagget har Malene fundet hos A Booktube Book, og det er vist hende der er ophavskvinden bag tagget.

1. Nope: slutning
En bog, der fik dig til at NOPE, enten i benægtelse, raseri, eller ganske enkelt fordi slutningen var dårlig: 
Den 2.. bog i Thoroughbred-serien, på dansk Fuldblod, er nog den største NOPE-bog jeg nogensinde har læst. Jeg gider ikke forklare en masse, men jeg gav den 0 stjerner som den første og eneste bog nogensinde. It was just that bad.

2. Nope: hovedperson
En hovedperson du ikke kunne lide og som drev dig til vanvid:
Clary fra The Mortal Instruments/ Dødens Instrumenter. Egentlig kunne jeg godt lide hende i de første tre bøger tror jeg, det er længe siden jeg har læst dem, men jeg husker hende ikke som træls før i bog 5 og 6, hvor hun vitterligt drev mig til vanvid hele tiden. Nøj hvor var jeg træt af hende.

3. Nope: serier
En serie der viste sig at være en stor stak NOPE, efter du har investeret så meget tid og energi på den, eller en serie du gav op på, fordi den simpelthen ikke var det værd:
Egentlig har jeg lidt lyst til at nævne Dødens Instrumenter her, for jeg synes virkelig ikke bog 5 og 6 var det værd, og jeg kunne slet ikke lide slutningen. Men det er jo kedelig, eftersom jeg lige har nævnt den, så i stedet bliver det Mythos Academy, en serie som startede virkelig godt, men som blev ringere og ringere, og til sidst så dårlig at jeg opgav at læse videre efter bog 4. Jeg er heller ikke sikker på jeg synes Croak-serien var det værd efter at have læst den sidste, der var jeg godt nok også skuffet.

4. Nope: populært par
Et “ship” du ikke støtter:
Katniss og Peeta. Jeg elskede de bøger, men jeg synes hun opførte sig mere som en mor end en kæreste, skulle hele tiden passe på ham som om han ikke kunne noget selv. Gale havde meget mere rygrad! Lucas og Cassandra fra Panteon-sagaen, lidt af samme årsag faktisk.

5. Nope: plot twist
Et plot twist du ikke så komme og ikke kunne lide:
Det med Linder i Sjælevandrer #2: Ourea. Det kunne jeg virkelig godt have undværet, for det var bare så awesome uden.

6. Nope: hovedpersons beslutning/handling 
En karakters beslutning, der fik dig til at ryste på hovedet: 
Well, Clary fra Døden Instrumenter er et godt svar her også, men Tessa fra After-serien var godt nok også slem – halvdelen af de beslutninger hun tog rystede jeg på hovedet af.

7. Nope: genre
En genre du aldrig kommer til at læse: 
Nu skal man jo aldrig sige aldrig, men poesi er nok den genre jeg tror der er mindst sandsynlighed for at jeg nogensinde vil gå i krig med.

8. Nope: bogformat
Bogformater du hader og undgår at købe, indtil den udkommer i en anden udgave:
Ekstrahøje hardcovers – jeg synes de er irriterende, og jeg kan bedre lide små, tykke bøger end store, tynde bøger. De store, tynde bøger er også svære at have i tasken.

9. Nope: trope 
Et trope (der åbenbart betyder overbrugt plot-device), der får dig til at NOPE:
Når nogen dør, men så ikke er død alligevel, fordi der var en eller anden obskur, langt ude måde at redde dem på. Hvis du slår en karakter ihjel, så lad dem forblive døde. Ikke noget med at bringe dem tilbage som en trold af en æske på præcis det rigtigt tidspunkt. 

10. Nope: anbefaling
En bog der er super hyped og bliver anbefalet i stor stil, som du nægter at læse:
Puha, det er der vist egentlig ikke rigtig nogen af, medmindre man regner alle de bøger med der ikke er fantasy, science fiction, romance eller ungdomsbøger, haha!

11. Nope: klicheer/pet peeve
En kliche eller litterær pet peeve, der altid får dig til at rulle med øjnene: 
Jeg har virkelig en pet peeve med kamp eller action, hvor “de gode” på magisk vis undgår at komme til skade. Det er sådan lidt svært at forklare, men lad os sige at bogen handler om fem venner, og at de på et tidspunkt flygter over hals og hoved ud over en bar mark, mens 30 politifolk skyder efter dem. Det er vildt urealistisk hvis ikke nogen af dem bliver ramt – forstår i hvad jeg mener? Nogle gange bliver det bare for urealistisk at der ikke er mere blod og død, og det bliver kun værre hvis det så er de gode der altid undgår det, mens de onde falder døde om på stribe.

12. Nope: kærlighedsinteresse
En kærlighedsinteresse der ikke burde eksistere/en karakter, du ikke synes burde have været en mulig interesse:
Hmm, det er sjældent jeg slet ikke er solgt eller kunne se det ske, bare lidt, men Lucien fra Tale of Lunamorte-serien havde jeg det stramt med i bog to. Jeg fatter ikke at nogen kan falde for den idiot.

13. Nope: bog
En bog der ikke burde eksistere:
Egentlig vil jeg helst sige ikke nogen, jeg er ikke tilhænger af at bøger ikke burde eksistere, fordi der sidder en sur gammel kost som mig bag skærmen og synes den er ringe. Freedom of speech, people! Men skal jeg vælge (og det skal jeg, ellers er det jo ikke sjovt), så må det blive Nicki Jefford. Spellbound #2: Duplicity. Det er virkelig en fucked op bog.

14. Nope: skurk
En uhyggelig skurk/modstander du ville hade at støde på og ville få dig til at løbe i den modsatte retning:
Queen Levana fra The Lunar Chronicles – hende kunne jeg virkelig godt bruge aldrig nogensinde at støde på. Og Bellatrix! Gys.

15. Nope: dødsfald
En karakters dødsfald, som stadig generer dig: 
Jeg vil ikke spoile, men slutningen på Divergent. Det var SÅ unødvendigt!

16. Nope: forfatter
En forfatter, du har haft en dårlig læseoplevelse fra og ikke læser mere fra: 
Jeg har DNF’et par bøger af danske forfattere, og jeg kommer ikke til at røre noget de har skrevet med en ildtang nogensinde igen. Ikke fordi læseoplevelsen var dårlig – det kan jo være de i fremtiden skriver noget jeg kan lide – men fordi de ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. Nej, jeg tager ikke min anmeldelse ned fra Goodreads fordi du er sur over at jeg ikke kunne lide bogen, og nej, mit verdenssyn fejler ingenting, ellers mange tak.

Ligesom Malene vil jeg ikke tagge nogen, men får du (som mig) lyst til at rante lidt, go right ahead my fellow ranter!

Sunshine Award: 11 spørgsmål besvaret

Jeg er blevet tagget af Katja fra Cautious.dk til at besvare de 11 spørgsmål i Sunshine Awarden. Og den er jeg med på!

Rules:
– Answer the 11 questions from the blogger who nominated you.
– Nominate some wonderful bloggers and write 11 questions for them to answer.

1 . Hvilken er din ultimative yndlingsbog hvis du kun må vælge en?

Det er lidt sjovt med det der yndlingsbøger, for mine skifter rimelig tit. For tre uger siden ville jeg have sagt True Blood #1: Død Indtil Solnedgang, men lige for tiden er det faktisk Hunger Games. Jeg har lige hørt den på lydbog, og den er altså fantastisk god! Det er faktisk altid de samme fire bøger der skifter mellem at have æren af at være yndlingsbog, men for nu er det Hunger Games. Elsker den bog ❤

2. Er der en bog du bliver ved med at udsætte at læse? Og hvorfor?

Uha, der er flere. Den Fredløse af Carina Evytt bliver jeg ved med at udsætte, for jeg vil så gerne have tid til bare at fordybe mig i den, uden at skulle en hel masse. Så når jeg engang har et par fridage, der ikke er fyldt ud med aftaler og husbyggeri, så læser jeg den. Så er der En Flænge i Himlen af John Green. Jeg tror, jeg skal være i humør til den før jeg giver mig i kast med den, og det er bare ikke sket endnu. Der er også Glitch af Heather Anastasiu, og jeg faktisk ikke hvorfor den bog har stået tre år på min reol. Jeg var vild efter at læse den – derfor købte jeg den – og nu står den bare og samler støv. Don’t know why.

3. Dømmer du bøger på deres forside?

Ja for faen, jeg er nok den største cover lover der findes. Hvis coveret ikke lige er mig, så falder min interesse for bogen også. For mig er det ikke altid bagsideteksten der bestemmer, om jeg vil læse en bog. Det er lige så tit coveret der drager mig ind. Jaja, man skal ikke skue hunden på hårene og yada yada yada, men det gør jeg altså. Jeg kan bare så godt lide pæne bøger.

4. Hvilket er dit vildeste bogkøb nogensinde?

Her er vist to episoder der er værd at nævne. Den første er for nogle år siden, hvor jeg købte omkring 30 bøger på amazon i én stor ordre. Del 1 kan du se her, og del 2 her. Gratis fragt fra amazon + stor løn + mig er en farlig cocktail … Og så var der bogforum sidste år kombineret med strøgtur, og der kunne jeg heller ikke styre min vilde bogkøbetrang. Mere om det her. Nej, jeg har ikke et bogkøbeproblem. Det har jeg ikke! Jeg sværger!

5. Hvilken bog har skuffet dig mest?

A Court of Thorns and Roses står rimelig højt på den liste. Alle elskede den bog, og jeg kunne bare slet ikke lide den. Zam er en bog jeg læste for nylig og faktisk var rigtig spændt på, men den var frygtelig. Not my kind of book. Og så egentlig bare Hele Thoroughbred-serien efter bog 16. Da gik det godt nok ned ad bakke for dem.

6. Hvad fik dig til at starte med at blogge?

Det startede egentlig, fordi jeg fulgte et par andre bogblogs. Men der blev ikke opdateret så ofte, og ikke så tit med noget jeg fandt interessant. Jeg ville se ungdomsbøger, fantasy, cover releases, nye udgivelser på vej og alt sådan noget. Samtidig var jeg begyndt at læse igen (takket være Twilight faktisk), og i takt med at jeg læste mere og mere ville jeg så gerne dele mine læseoplevelser med nogen. Men jeg havde ikke rigtig nogen i min omgangskreds, som læste lige så meget som mig, og som gad høre på mit bogævl hele tiden og så igen. Så jeg tænkte: “Hey! Jeg starter sgu da en blog! Men det skal være den blog jeg selv føler jeg mangler, så jeg kan skrive det jeg gerne selv vil læse. Og den skal opdateres mere end en gang om ugen.” Og sådan blev bloggen til.  Jeg manglede også inspiration til noget nyt at læse, for jeg havde trævlet mit biblioteks hylder tynde på rekordtid, så jeg ville også gerne have, at bloggen blev en slags go-to hvis man som mig havde læst alt det fantasy/paranormal/YA, som ens bibliotek havde at byde på.

7. Foretrækker du hardback eller paperback?

Hmm, det er forskelligt. Jeg kan godt lide hardback, mest fordi de er dejlige at sidde med, og at skriftstørrelsen tit er god i hardbackudgaverne. Især på engelsk er jeg glad for den lidt større skriftstørrelse og plads i margen. Men min pet peeve er smudsomdslag eller dust jackets. Jeg synes de er pisseirriterende! Jeg kan meget bedre lide måden vi gør det på i danmark, hvor de fleste hardbacks har motivet printet på forsiden, i stedet for på et smudsomslag. Så på den måde vinder paperbacks mig lidt over, for der undgår jeg smudsomslaget. Til gengæld har jeg det svært med at læse paperbacks, fordi jeg er nødt til at bukke ryggen for at kunne holde ud at sidde med dem. Jeg får simpelthen ondt i håndleddene af at sidde og krampagtigt forsøge at holde bogen åben uden at den får mærker. Bøger må gerne se ud som om de er læst, men det er træls at være nødt til det. Til gengæld er paperbacks tit bare så billige – især mass market – at det som regel er dem jeg ender med at købe.

8. Foretrækker du at læse bøger på dansk eller engelsk?

Begge dele! Jeg kan godt lide at skifte, at læse en bog eller to på engelsk, snuppe en på dansk og så en på engelsk og så videre. Men jeg holder stort set altid fast i samme sprog til samme serie. Så er jeg startet på en serie på dansk, så vil jeg helst læse den færdig på dansk. Der er jo altså nogle gange en sprogbarriere mellem en oversættelse og originalen.

9. Hvis du kunne gøre en fiktiv karakter virkelig, hvem skulle det så være?

Hermione! Intet at rafle om der.

10.  Hvilken fiktiv verden ville du helst bo i?

Harry Potters! Hogwarts er mit andet hjem, og sådan er det bare. Det er jo det oplagte valg, så jeg vil også lige nævne Grisha-universet. Det er bare så smukt og farverigt og magisk!

11. Hvilken forfatter drømmer du om at møde?

J. R. Ward, forfatteren bag Black Dagger Brotherhood. Jeg vil virkelig gerne spørge hende om, hvordan hun holder styr på alle sine plotlinier, og hvordan pokker hun kan skrive bøger så hurtigt. Skemalægger hun det? Hvor meget skriver hun om dagen? Hvor kommer inspirationen fra? Kender hun slutningen på Black Dagger, eller tager hun det som det kommer? I wanna knoooow!

Jeg vil ikke tagge nogen, for jeg har ikke styr på hvem de har lavet det og hvem der er blevet tagget. Men har i lyst til at svare på samme spørgsmål som jeg har, så gør det endelig – det er sjovt at svare og sjovt at læse andres svar 😛

Bookish Academy Awards Tag

Okay, jeg er heller ikke blevet tagget i det her tag (og jeg har heller ikke tænkt mig at tagge nogen), men jeg synes egentlig det her tagging-halløj er skide sjovt! Det her tag huskede jeg fra youtube, så jeg google det og fandt tags + beskrivelser hos hende her. Jeg har sprunget nogle af dem over, hvis jeg ikke lige syntes de var interessante eller gav mening. Og så har jeg også frosøgt ikke at vælge de samme bøger til alting – kunne sikkert på en eller anden måde få True Blood til at passe som vinder i hvert kategori, men det er jo ikke sjovt.

Best Actor: (Best Male Protagonist)

Vinder: Filip Engell fra Den Store Djævlekrig-serien.

Runner-ups: Zsadist fra Lover Awakened/Blodslaven, Takeo fra Otoriklanens Fortællinger, Kvisth fra En Historie Fra Kanten-serien, Tom Ward fra Wardstenen-serien.

Helt ærligt, det her er et røvsvært tag. Jeg endte med at vælge Filip som vinder, fordi han er en af de personer, som jeg husker bedst, og som jeg virkelig følte for. Og ja, surprise surprise så er Harry Potter ikke på listen, men what can you do. Da jeg gennemgik bogreolerne var det disse fem, jeg med det samme tænkte “de skal på listen!” Faktisk fik jeg helt lyst til at læse Otoriklanens Fortællinger igen, da jeg stod med bogen i hånden.

2015-04-18 11.04.25

 

Best Actress:(Best Female Protagonist)

Vinder: Sookie Stackhouse fra True Blood-serien

Runner-ups: America Singer fra The Selection-trilogien, Penryn fra Angelfall-trilogien, Katniss fra Hunger Games-trilogien, Katy fra Lux-serien

2015-04-18 11.09.50

Der var ikke rigtig tvivl i mit hjerte, da jeg skulle finde en vinder. Sookie er en af de personer jeg har fulgt længst, og som jeg identificerer mig mest med. Jeg synes hun er sej, og jeg var virkelig ked af at give slip på hende da serien sluttede. Katniss er dog meget tæt på Sookie, Katniss er også en person som jeg synes er rockersej, og som jeg virkelig følte noget for mens jeg læste bøgerne. Faktisk var det her et rigtig svært valg, fordi jeg for eksempel også gerne ville have haft Bella fra Twilight og Emilie fra Spektrum/serien, men man må altså begrænse sig lidt – ellers ender det jo med jeg slet ikke kan styre mig og putter enhver bog med en hovedperson jeg kunne lide på listen. Og hov, kunne også godt have tænkt mig at få plads til Ismae fra His Fair Assassin-trilogien.

Best Cinematography:(Best Plot Twist)

Vinder: Løbeild, bog #2 i Hunger Games-trilogien

Runner-ups: Død Indtil Solnedgang, bog #1 i True Blood-serien, Sever, bog #3 i Wither-trilogien

2015-04-18 11.21.03

SPOILER AHEAD

Jeg var en af dem, der sad med åben mund og polypper da det gik op for mig, at Katniss skulle tilbage i Arenaen. Jaja, alle andre så det komme, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville ske.

SPOILER SLUT

Død Indtil Solnedgang var også en bog der overraskede mig til sidst. Jeg ved som regel altid hvem der er skurken, men her blev jeg virkelig taget med bukserne nede. Og i forhold til Sever, så havde jeg aldrig forestillet mig, at den ville ende på den måde. Never ever in a million years.

Best Costume Design:(Best Book Cover)

Vinder: The Gathering Dark, bog 1 i Grisha-trilogien. Også kendt som Shadow & Bone.

Runner-ups: Nightshade #1: Natskygger, Snow Like Ashes #1: Snow Like Ashes, Legend #2: Prodigy, The Diviners #1: The Diviners

2015-04-18 11.29.34

Okay, her er tydeligvis et farvetema, haha 😛 Det her var virkelig svært, for jeg synes der er vildt mange pæne covers derude. Jeg valgte The Gathering Dark som vinder, fordi det er et sindssygt pænt cover, som billedet overhovedet ikke yder retfærdighed. Nightshade: Natskygger er også et af mine all time favoritcovers.

Best Supporting Actress and Actor: (Best Male and Female Sidekick)

Vindere: Ron Weasley & Hermione Granger

Runner-ups: Simon fra The Mortal Instruments, Alban fra Spektrum-serien, og så en bog for henholdsvis Slade og Tybalt fra Dæmondræberen-trilogien.

2015-04-18 11.37.43

 

Okay, her kan man nok ikke komme uden om, at Ron og Hermione er de klare vindere for mig. Elsker de to, de er fantastiske! Alban syntes jeg var super i Spektrum-serien, og jeg har altid i mit hjerte håbet at Clary ville forelske sig i Simon i stedet. Der er også to på listen som jeg først har stiftet bekendtskab med for nylig, og det er Slade og Tybalt fra Dæmondræberen-trilogien. To awesome personligheder.

Best Original Screenplay: (Most Unique Plot/World)

Vinder: En Historie Fra Kanten-serien

Runner-ups: Breathe-duologien, The Lunar Chronicles-serien, The Demon Trappers-serien, Study-serien

2015-04-18 11.44.48

Her var jeg egentlig heller ikke i tvivl. Universet i En Historie Fra Kanten-serien er noget af det mest unikke og anderledes jeg er stødt på i en bog. Jeg fatter ikke, hvordan de har fundet på det hele, men det er virkelig fascinerende og gennemført. The Lunar Chronicles involverer cyborgs og beboere på månen som vil overtage jorden, Breathe er en dystopisk verden hvor mennesker bor i domes, fordi der ikke er tilstrækkelig ilt i jordens luft længere. Poison Study er et af mine yndlings fantasy-universer, og Demon Trappers synes jeg også har et helt unikt tag på dæmoner.

Best Adapted Screenplay: (Best Book-to-Movie Adaptation)

Vinder: The Hunger Games

Runner-ups: Divergent, Harry Potter, Narnia, Ringenes Herre

Her var heller ikke rigtig nogen tvivl. Jeg elsker Hunger Games både som film og som bog, og jeg har faktisk ikke rigtig nogle kritikpunkter i forhold til filmen. Det samme gør sig gældende for Ringenes Herre. Sindssygt gode film, som jeg faktisk synes er bedre end bogen. Divergent synes jeg også var god, og de fleste af Harry Potter-filmene synes jeg også var gode.

Best Picture: (Best Stand-Alone)

Vinder: The Martian af Andy Weir

Runner-ups: Dragonfly af Julia Golding, Ready Player One af Ernest Cline

Her ville jeg gerne have taget billeder, men The Martian lånte jeg på biblioteket, så jeg ejer ikke selv bogen, og Ready Player One er udlånt lige pt, så det ville blive lidt sørgeligt 😛 Nå, men The Martian er en fantastisk sci-fi overlevelses-historie, som jeg overvejer at genlæse – eller måske høre på lydbog? – inden for nærmeste fremtid. Ready Player One lytter jeg faktisk til lige nu, og den er virkelig god! Dragonfly er fantasy, og jeg elskede den!

 

The Elements Book Cover Tag

Jeg er ikke den store deltager i diverse tags, men jeg så Bøger på Tværs lave tagget sidst i marts, og så fik jeg egentlig også lyst til at deltage. Hun har selv tilføjet et par kategorier også, og dem tager jeg også med – jeg synes det var gode tilføjelser til det originale tag.

1. VAND. Find en bog med vand på coveret og en bog med blåt på coveret.

Det var rimelig nemt, for der var en bog jeg med det samme tænkte på: Lullaby af Amanda Hocking, bog to i Watersong-sagaen. Og på vej hen efter den bog kom jeg forbi Grave Secret, som er 4. og sidste bog i serien om Harper Connelly.

2015-04-13 10.09.16

2. ILD. Find en bog med ild på coveret og bog med rødt på coveret.

Den med ild var faktisk svær. Jeg kunne ikke lige komme i tanke om noget, så jeg gennemgik bare reolerne og trak tilfældige bøger ud, indtil jeg fandt en, haha 😛 Det blev Spooks: Alice, bog #12 i Wardstone Chronicles-serien, som er fortalt af Alice. Den røde var nemmere, hele min VA-serie er jo med rødt cover, men valgte Midnat Over Sanctaphrax i stedet, som er en del af fantasy-serien En Historie Fra Kanten. En af de mest oversete fantasyserier oversat til dansk hvis du spørger mig. SÅ god!

2015-04-13 10.17.13

3. JORD. Find en bog med noget earth-relateret på coveret, og find med bog med noget grønt på coveret.

Uha, den her var også slem. Hvorfor er det man ikke kan huske hvordan ens bøger ser ud når man står og skal bruge den viden? For en bog med noget jord-relateret valgte jeg Torn af Amanda Hocking, fordi det faktisk er et af mine favoritcovers. Jeg falt over bogen på hylden og tænkte “nååh ja, den er sindssygt pæn!”. Torn er bog to i Trylle-trilogien. Som en bog med noget grønt på coveret valgte jeg Nattergalens Sang, som er første bog i Otoriklanens Fortællinger. En fantastisk god fantasy-serie der foregår i et japansk-inspireret univers.

2015-04-13 10.23.47

4. Luft. Find en bog med luft på coveret og en bog med noget hvidt på.

Her falgt valget rimelig hurtigt på Maybe Someday af Colleen Hoover. Det her cover er så fint, og jeg kan næsten dufte blomstermarken og mærke sommervarmen på huden. Til en bog med noget hvidt på valgte jeg The Truth About Forever af Sarah dessen. Super sød contemporary romance.

2015-04-13 10.31.39

 

5. SOLEN. Find et cover med solen på og et cover med noget gult på.

Den her var også rimelig nem. Jeg valgte Dæmondræberen #1: Oprører, som har et sindssygt flot cover. Dengang coveret blev frigivet var jeg med det samme hooked på bogen, og det er stadig et af mine yndlingscovers. Til et cover med noget gult på valgte jeg All Our Yesterdays af Cristin Terrill, en sci-fi-ish bog der omhandler tidsrejser  og konsekvensen af at rode med tiden.

2015-04-13 10.35.21

 

6. MÅNEN. Find et cover med månen på og et cover der er sort.

Den var sgu svær! Det lader til, at jeg virkelig ikke ejer nogen bøger med en måne på coveret .. Eller, det gjorde jeg så alligevel 😛 Hele Nattens Hus-serien har faktisk en måne på coveret, men jeg valgte Klintespind #1: Serpina, som er en super god fantasyserie af den danske forfatter Helle Ryding. Til en bog med sort cover valgte jeg Matched – Cassias Valg af Ally Condie.

2015-04-13 10.42.02

 

BONUS: Find end bog med alle farverne på.

Uha, den var svær! Det endte med at blive Hvad Dysterskoven Gemte, en bog i samme serie som Midnat Over Sanctaphrax, nemlig En Historie fra kanten. Jeg ved godt jeg allerede har vist én bog fra den serie, men jeg kunne simpelthen ikke finde andre. Og så får jeg også lige muligheden for igen at sige, at det altså er en skide god fantasyserie 😛

2015-04-13 10.47.27

 

Jeg fik ikke taget et billede af alle bøgerne samlet. Mit oprydder-gen gik i gang, og efter hver billede blev bøgerne pænt stillet tilbage på deres plads, haha 😛 Jeg kan faktisk rigtig godt lide den her type tags, hvor man kan vise lidt af de bøger man har på hylden. Elsker også at se andre besvare den slags tags. Jeg fik som sagt idéen fra Bøger på Tværs.

 

Book Tags #1: The Book Sacrifice Tag

Dette tag er opfundet af Ariel Bisset. Jeg har altså ikke selv fået idéen, men jeg syntes det var et ret sjovt tag, så nu vil jeg også være med 😛

1) An Over-Hyped Book: Let’s start this off with a Zombie Apocalypse! Let’s say you’re in a book store, just browsing, when BAM! ZOMBIE ATTACK. An announcement comes over the PA System saying that the military has discovered that the zombies’ only weakness is over-hyped books. What book that everyone else says is amazing but you really hated do you start chucking at the zombies knowing that it will count as an over-hyped book and successfully wipe them out?!

The Maze Runner, helt klart! Jeg fatter slet ikke hypen, og jeg brød mig faktisk ikke specielt meget om bogen. Den var okay, indtil slutningen. Jeg synes absolut ikke der var noget af det der gav mening, og jeg fik for lidt svar på noget som helst. I stedet for at være interesseret og nysgerrig efter hvad der videre sker i serien blev jeg sur og frustreret. Det er en OK bog, men jeg må indrømme at jeg ikke er med på Maze-Runner-Is-The-Best-Series-Ever-bølge. Filmen kunne jeg til gengæld bedre lide! En anden bog jeg også synes er vildt overhyped er Everneath af Brodi Ashton.

2) A Sequel: Let’s say you’ve just left the salon with a SMASHING new haircut and BOOM: Torrential downpour. What sequel are you willing to use as an umbrella to protect yourself?

Puha, det var da et godt spørgsmål. Ingen helst, det er synd for bogen jo! Men det er jo sjovere hvis jeg vælger en, så jeg tror det ville gå ud over “Scorch” af Gina Damico. Første bog var god, men derefter gik det virkelig ned ad bakke. Så den kan jeg godt ofre, for jeg ved jeg ikke kommer til at læse den igen.

3) A Classic: Let’s say you’re in a lecture and your English teacher is going on and on about how this classic changed the world, how it revolutionized literature and you get so sick of it that you chuck the classic right at his face because you know what? This classic is stupid and it’s worth detention just to show everyone how you feel! What Classic did you chuck?

Undskyld alle Leo Tolstoy-elskere derude, men “War and Peace” kunne jeg bare ikke kæmpe mig igennem. Og jeg prøvede virkelig, med gode intentioner, men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg synes ikke den var dårlig, men det var helt klart ikke bogen for mig – og jeg gav vistnok op på side 70-80 stykker. Den fangede bare slet ikke, og jeg måtte kæmpe mig igennem hver sætning. Det var i øvrigt dengang jeg gik i gymnasiet, og jeg gav mig i kast med den, fordi min engelsklærer elskede den bog og altid talte om, hvor fantastisk den var.

4) Your Least Favourite Book of Life!: Let’s say that you’re hanging out at the library when BAM global warming explodes and the world outside becomes a frozen wasteland. You’re trapped and your only chance for survival is to burn a book. What is the book you first run to, your least favourite book of all life, what book do you not fully regret lighting?

Spellbound bog 2: Duplicity. Den bog var på alle måder rædselsfuld. Jeg gav bogen en stjerne, og selvom jeg faktisk en enkelt gang har givet en bog 0 stjerner, så var det den her, det med det samme poppede op i mit hoved. Jeg ville ikke have kvaler over at smide den på bålet.