Anmeldelse: Løgnens Træ

• Titel: Løgnens Træ
• Serie: –
• Forfatter: Frances Hardinge
• Antal Sider: 444
• Udgivelse: 2016
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Engelsk
• Originaltitel: The Lie Tree
• Forlag: Turbine
• ISBN: 9788740611274
• Læst: 29/10 til 1/11

Løgnens træ er en dyster og mystiskfortælling, der finder sted i 1860’ernes England.

Faiths far er videnskabsmand og bliver fundet død under mærkelige omstændigheder, og selv om tidsånden og overklassens syn på kønsroller har svært ved at acceptere en pige, der leder efter svar,begynder Faith at eftersøge spor blandt sin fars efterladte ejendele. Hun finder hans dagbog fyldt med nedkradsede noter og teorier, skrevet af en mand,der er drevet ud på kanten af galskab. Dagbogen fortæller om et mærkeligt træ,der vil afsløre en sandhed, hvis man fortæller det en løgn. Jo større løgnener, jo større er den sandhed, træet vil afsløre til gengæld. Faiths søgen efterløgnens træ bringer hende i fare, for hun opdager, at hvor løgne forfører, så kan sandheden knuse dig …

Frances Hardinge er en engelsk forfattertil flere bøger til unge, bl.a. Flyv på nattens vinger fra 2007. For Løgnenstræ fik hun den meget sjældne ære både at vinde den engelske pris Costa BookAward for bedste bog til børn og unge – samt for den bedste bog af alle.

”Det kommer overhovedet ikkle som enoverraskelse for mig, at Frances Hardinge, vinder af Costa Children’s BookAward 2015, nu også har vundet den overordnede pris Costa Book of the Year forhendes sublime roman Løgnens træ. … Det er ikke kun en sejr for børnelitteraturen– det er en sejr for litteraturen selv.” – Phillip Womack, The Telegraph

---

Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine.

Jeg blev interesseret i den her bog, fordi den lyder som et 1800-tallets-england-mordmysterie med et skvæt paranormal. Right up my alley som man siger. Men jeg var faktisk også lidt skeptisk, fordi bogen har vundet en masse priser. Bøger der vinder priser har det med at være alt for poetiske og overfortolkende for mig, jeg kan egentlig lidt bedre lide når en bog ikke er stoppet fuld af metaforer og den slags.

Og jo, man kan sikkert analysere en hel masse på Løgnens Træ, men helt ærligt? Man kan også bare læse den fordi det er en god, spændende historie med anderledes karakterer. Det var det jeg gjorde, jeg har ikke brugt tid på at spekulere i hvad løgnens træ mon symboliserer og så videre, jeg har bare læst den og nydt den – for den er ER virkelig god!

Noget af det jeg allerbedst kan lide er stemningen. Tænk grå, mørk, tåget ø, tænk familiehemmeligheder og lusken rundt, hemmelige breve og dokumenter + et mordmysterie. Bogen er ikke sådan decideret uhyggelig, men det hele er lidt creepy og mystisk, og det var vildt fedt! Det bliver kun bedre af, at den foregår i 1800-tallet, hvor de rigere folk har tjenestefolk ansat, og hvor måden at leve på og opfatte verden er meget anderledes end den er i dag. Det gav lidt ekstra til stemningen, især fordi bogen egentlig er centreret omkring videnskab – som videnskaben altså var dengang for 100 år siden, lige efter Darwins Om Arternes Oprindelse udkom.

Der går faktisk lang tid før bogen rigtig kommer i gang, men det gjorde mig ikke spor. Du skal over 100 sider ind i bogen før der sker noget på mord-mysterie-fronten, og normalt kunne jeg godt have været lidt muggen over det og ment det var for sløvt. Men faktisk giver det rigtig god mening, for der er en masse baggrundshistorie og karakterer vi skal have sat op og lære at kende, og her mener jeg især Faith og hendes familiemedlemmer. For at resten af bogen rigtig giver mening er man nødt til at vide hvem disse mennesker er, og jeg elskede det! Især fordi at alle karaktererne føles troværdige, men samtidig har de lige fået et skud opstyltethed, så de er en tand for overdrevne og lidt for meget, men det fungerer bare skide godt!

Faith er hovedperson, og det er også hende der fortæller historien – ikke i jeg-fortæller, men det er hende der er fokus. Faith er overhovedet ikke den perfekte hovedperson. Hun er faktisk lidt højrøvet, tænker store tanker om sin egen intelligens, hun er hævngerrig og nogle gange svigefuld og dumdristig, og lige præcis derfor er Faith en af de mest fantastiske karakterer jeg har mødt i en bog. Hun er faktisk overhovedet ikke likeable gennem det meste af bogen, men jeg forstod hende, jeg forstod hendes tanker og følelser og det der rørte sig i hende. Dertil kommer, at hun er en snu lille djævel, hun har helt klart pæren i orden, hun er kløgtig og en rigtig lille luskebuks. luske-omkring-i-mørket-stjæle-dokumenter-sprede-løgne-luskebuks, og det var SÅ fedt!

Jeg frygtede jo lidt det her overmetaforiske, lyriske og overdramatiske sprog – og hånden på hjertet, det var ikke så slemt. Men det var der, nogle gange bliver den simpelthen for poetisk , lyrisk og “smuk” i sit sprog til mig, hvor jeg lidt følte det blev liiiidt for abstrakt.

Men overall, så var Løgnens Træ virkelig spændende læsning, modrmysteriet og hele plottet omkring Løgnens træ var afsindigt spændende, især fordi Faith er smart og ved hvad hun gør. Meget Sherlock-agtig faktisk, og så er Faith egentlig bare en mega awesome karakter. Ikke specielt likeable, men relateable, og det elskede jeg! Især de sidste 100 sider var hjernedødt spændende. Bered dig på at holde vejret!