Anmeldelse: Witcheren #1: Det Sidste Ønske

31702564pink 4 stjerner



 

  • Titel: Det Sidste Ønske
  • Serie: Witcheren #1
  • Forfatter: Andrzej Sapkowski
  • Antal Sider: 362
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Polsk
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702185324
  • Læst: 21/10 til 25/10

Bestselleren bag The Witcher, spilverdenens svar på Game of Thrones. Første fritstående bind i Andrzej Sapkowskis serie om witcheren Geralt. Historierne, der udspiller sig i et middelalderligt og fantasyinspireret univers, handler om Geralts heltegerninger og om hans begær efter den uimodståeligt tiltrækkende troldkvinde Yennefer.

Geralt er witcher, en mand, der gennem hård træning og magiske drikke er blevet monsterjæger og koldblodig kriger. Han rider fra landsby til landsby for at tilintetgøre frygtindgydende monstre og dæmoner, som hærger landet og overfalder uskyldige mennesker. Men ikke alt, der ser uhyggeligt ud, er ondt – ikke alt, der ser harmløst ud, er godt. Geralt er heldigvis i besiddelse af overnaturlige kræfter fx forstærket syn, evne til hurtig heling og delvis immunitet over for menneskelige følelser, hvilket gør ham til en imponerende og ubarmhjertig dræber.

Med sin blanding af western, middelalderens ridderromaner og slavisk mytologi er witcher-serien forfriskende inden for sin genre. Her er et velfungerende plot og veldrejede intriger, som minder om dem man kan møde i The Game of Thrones. Her er galgenhumoristiske skildringer af et eventyrligt univers med næsten lige så mange gakkede finurligheder som i Harry Potter. Det nærværende drama udspiller sig i de mest fantastiske omgivelser og er så overbevisende fortalt, at man er fanget med det samme.


Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Hvis jeg havde vidst, at den her bog bestod af hvad andre kalder for noveller, så havde jeg nok aldrig fået den læst. Men det gjorde jeg, og det gik først op for mig efter den første “historie”, at det faktisk var en historie med små historier indeni.

Vent hvad? Ja, det lyder lidt kompliceret, men lad mig forklare: Bogen skifter mellem nutiden og en slags tilbageblik på tidligere hændelser. Et kapitel fra nutiden, et langt kapitel fra fortiden, som kan være opdelt i underkapitler, og så tilbage til fortiden. Så ja, man kan vel godt kalde det noveller, men det vil jeg egentlig helst ikke. Jeg føler mere det var Geralt, hovedpersonen, som gav os et indblik i tidligere hændelser der siger noget om hvem han er og hvad det overall plot handler om. Jeg følte lidt det var som om at Geralt sad og fortalte mig anekdoter på en kro, hvis i forstår hvad jeg mener? Det giver skide god mening, og hvis jeg kigger på bogen som helhed, så føles den som en hel historie for mig.

Nå, men jeg kendte jo egentlig Geralt og visse andre personer + universet i forvejen, eftersom jeg har spillet Witcher III: Wild Hunt helt vildt meget. Og jeg kan med glæde meddele, at den Geralt man oplever i spillene er præcis ligesådan i bogen. Han er snarky og sarkastisk, og har altid en smart bemærkning i baghånden. Han har en tør, konstaterende måde at sige ting på, og generelt var bogen faktisk virkelig sjov!

Overall, så var det virkelig en spændende bog! Dels fordi at der er en slags supernatural-krimi-agtig steming over det, med små spor og hints, og dels fordi bogen er virkelig snedig. Den sniger små hints til eventyr og andre historiske hændelser ind og giver en alternativ forklaring på dem. Nogle gange meget små hints, andre gange knap så små, men jeg elskede det! Jeg elskede blandingen af østeuropæisk mytologi, eventyr fra alle mulige steder, alle de overnaturlige væsner, jeg synes det var gennemtænkt og snedigt, og virkelig interessant!

Derudover, så har bogen simpelthen de mest fantastiske personer. Altså, nogle af dem er nogle røvhuller, nogle er bonderøve, nogle er troubadourer, nogle er troldkvinder, nogle er sjove, men de har alle sammen det til fælles at det er lidt karikerede og overdrevne, hvilket dels er med til at gøre dem levende meget hurtigt, og dels er med til at give hele bogen en lidt sarkastisk undertone, som jeg virkelig synes var skide sjov! Den del med Djævelen og kornmarken for eksempel. Okay, så jeg kunne godt have tænkt mig at den overall historie fik lidt mere plads, men jeg kunne faktisk virkelig godt lide det jeg læste.

Så altså, det her er en fantasy, hvor du møder Geralt – som du måske kender fra Witcher-spillene. Der er en overall historie, men der er historier indeni historien der fortæller forskellige hændelser. Jeg var vild med det, jeg synes den var spændende og havde alle tiders humoristiske undertone, jeg elskede karaktererne – især Geralt selvfølgelig – men også Dandelion og Nenneke. Universet er virkelig gennemtænkt, og jeg elskede de der små referencer til eventyr og myter man kender i forvejen.

2 meninger om “Anmeldelse: Witcheren #1: Det Sidste Ønske

  1. Hehe – jeg købte en af de tidligere Witcher-spil sidste år men har endnu ikke fået det spillet. Jeg satser på, at når jeg har læst bogen (forhåbentlig i næste uge), så vil det give mig skubbet til at komme i gang med at spille computerspillet😀

    Mvh.
    Den lille Bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s