Anmeldelse: Panteon-Sagaen #1: Vejen til Panteon

32054812pink 5 stjerner



  • Titel: Vejen til Panteon
  • Serie: Panteon-Sagaen #1
  • Forfatter: Boris Hansen
  • Antal Sider: 429
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-2185-6
  • Læst: 24/9 til 28/9

I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke.

Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Hans eneste ledetråd er de kryptiske noter hun skrev før hun tog af sted:

Juvelen. Brylluppet. Husk på tallet 12!

Inden længe opdager Lucas at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.

Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men rejsen i hendes fodspor fører ind i et spind af mysterier og løgne ..


Anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup.

Jeg havde rimelig høje forventninger til bogen inden jeg startede. Den har været all over Instagram og Facebook, så jeg havde nok opbygget en hel masse hype indeni mit hoved omkring den bog. Heldigvis blev jeg på ingen måde skuffet, jeg elskede den bog! Den var simpelthen så god!

Den kan nok bedst beskrives som science fiction/dystopia møder fantasy. Det lyder lidt mystisk og selvmodsigende, men bogen starter ud i en dystopisk fremtidsverden. Børn og gamle bliver sendt til Zonen, hvor de kan få lov til at passe sig selv. De gamle indtil de dør, børnene indtil de fylder 17. Så skal de flytte ind til Storbyen og få et job. Vi følger Lucas, som bor i Zonen og sammen med sine venner forsøger at finde ud af hvad Lyden er. Hver 12. dag uden undtagelse rammes Zonen af to dybe toner, og ingen kan finde ud af hvor det kommer fra. Senere bliver historien til fantasy (mere siger jeg ikke), og det var helt vildt fedt! De to genrer er blevet blandet på en skide god måde der bare fungerede!

Det her var en af de bøger for mig som jeg bare ikke kunne vente med at få lejlighed til at læse i. Jeg smuglæste hver gang jeg fik en chance, og jeg kunne nærmest ikke tænke på andet end den bog. Det skyldes en hel masse forskellige ting, men mest af alt historien. Nu er det her selvfølgelig bog et, og dermed ligesom introen til resten af serien. Men den føltes aldrig som en intro, der skete virkelig meget på kort tid uden at det nogensinde føltes forhastet eller blev kedeligt. Jeg har læst en bog på “kun” 429 sider, men jeg føler jeg har været med i eventyret og historien i en hel livstid, hvis i forstår hvad jeg mener? Jeg blev så opslugt, jeg følte jeg selv var der, og jeg elskede hele mysteriet med Cassandra, lyden, stenene og Guderne. Det er den måde, historien hele tiden udvikler sig på, at man hele tiden finder ud af mere og mere, det er enormt addictive!

Lucas er selvfølgelig hovedperson, men der fortælles også fra andre synspunkter. Det fungerede rigtig godt, især med de to engle. Deres del af historien var faktisk nogle gange mere spændende end Lucas’, jeg er virkelig spændt på hvor den plotlinje bevæger sig hen i næste bog. Hver eneste person i bogen har sin egen personlighed og virker levende og interessante. Lige fra starten føler man at man kender de her mennesker, og det er en fantastisk følelse. Okay, så Theodor er rimelig irriterende nogen gange, men det er ligesom en del af hans personlighed og er med til at give bogen liv, så det generede mig ikke engang.

Universet, både det dystopiske og fantasyuniverset synes jeg var virkelig gennemtænkt og snedigt. Det føltes som om der var tænkt over alle de små detaljer, og det var alt sammen med til at give det hele liv, at få det til at føles virkeligt. Der var en sammenhæng mellem de to universer, og det gav virkelig god mening.

Jeg elskede virkelig VEJEN TIL PANTEON. Den var sindssygt spændende, jeg elskede persongalleriet, og så synes jeg universet var fantastisk fedt og gennemført. Jeg glæder mig så meget til næste bog!

4 meninger om “Anmeldelse: Panteon-Sagaen #1: Vejen til Panteon

  1. Pingback: Vejen til Panteon | Bibliotekattens Bøger

  2. Pingback: Nyt På Reolen #110:All them books | Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s