Anmeldelse: Det Døde Land #2: Genfødt

• Titel: Genfødt
• Serie: Det Døde Land #2
• Forfatter: Josefine Ottesen
• Antal Sider: 313
• Udgivelse: 2009
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Dansk
• Forlag: Høst & Søn
• Læst: 26/5 til 29/5

På flugt fra landsbyen og det forfærdelige, han har gjort, prøver Jonah at overleve i det rå grænseland. Hans evne til at læse giver ham fordele, men først da han får mulighed for at komme indenfor i en af de befæstede byer på sletten, folder hans begavelse sig for alvor ud. Endelig får han den anerkendelse og indflydelse, som han altid har længtes efter, og han kan ikke forestille sig en bedre tilværelse, end den By 21 tilbyder ham. Først langsomt opdager han, at det lette liv har en pris, og han begynder at ane den stærke styring der ligger bag de højteknologiske samfund. Samtidig vokser mystikken om hvem han egentlig selv er. Og hvorfor føler han sig så forbundet med den mærkelige lille dreng, Tao?

”Han var ren! Det var de ord, Xenia havde sagt. Langsomt lod han den lille sætning bundfælde sig. Han var et rigtigt menneske! Han var ikke et genetisk eksperiment, som Ezra havde antydet i den samtale, Jonah havde overhørt for længe siden. Han lod sig glide ned langs den glatte væg, mens han lod de tre ord dunke i takt med sit hjerteslag.”

---

 

Jeg fucking elsker den her trilogi altså! Hvorfor er det jeg ikke har læst den noget før? Det er mørkt, det er brutalt, det er science fiction og dystopisk fremtid, og jeg labber det i mig som chokoladesovs. Hvor den første bog var mest dystopisk, så bliver vi virkelig introduceret for science fiction-aspektet i den her bog, og hvor var det fedt mand!

Bogen starter egentlig et stykke tid efter bog et sluttede, altså i bogens tidsregning. Det gjorde faktisk ikke så meget, for man får fint fortalt hvad der er sket i mellemtiden og hvordan Jonah er endt hvor han er nu. Herefter ender Jonah i en af Byerne, og det er her vi bliver introduceret for science fiction, bioteknologi, manipulering med hjernen og følelserne, og der bliver afsløret hemmeligheder både om Jonah og om verden udenfor.

Folk i Byerne bor ikke i familier. Børn fødes heller ikke naturligt, men bliver skabt som reagensglasbørn og genmodificeret til at have den helt rigtige kombination af evner og styrker. Eftersom man ikke har nogen forældre, så vokser man op i store grupper, hvor voksne passer en – lidt alá en 24-timers børnehave. Man bliver givet den optimale indlæring, og man overvåges 24 timer i døgnet. Ikke kun hvor man er, men også hvad man føler og hvordan man har det. Det er ikke nødvendigvis skidt, men det er heller ikke godt. Der forskes i fremtidens mennesker, forsøget på at skabe de hjerner, der skal gøre jorden beboelig igen. Passer man ikke ind i opfattelsen af hvordan man skal være, så bliver man demonteret. Gæt selv hvad det betyder. Jeg var vild med hele det her sci-fi, biologi/teknologi-aspekt. Det virkede meget troværdigt og virkelig gennemresearchet, og det blev forklaret på en måde så man sagtens forstod hvad der foregik og hvorfor.

Som altid er Josefine Ottesen skide god til at skrive en historie så den bliver fantastisk spændende, selvom den indeholder meget dagligdagsliv. Hun gør sådan, at du føler du lever livet sammen med Jonah. Det er ikke kun de action/plotvigtige øjeblikke hun lader dig opleve, men store dele af Jonahs tilværelse. Bogen handler også mest om Jonah, ligesom i første bog, så det her er heller ikke den mest actionprægede bog. Til gengæld bliver man ligesom bare suget ind i den, og pludselig har man læst sidste side. Skide god bog!

Bogen handler som sagt mest om Jonah som karakter. Den handler om hvordan Jonah håndterer det liv i landsbyen der nu er fortid og de gerninger, han nu må leve med. Det handler om hvordan Jonah prøver at finde ud af hvem han er, og hvordan han skal opføre sig. Kan man stadig være sig selv, hvis der er noget helt galt med én? og hvad hvis man laver om på sig selv – er man så ingen? Jonah er blevet væsentlig mere moden siden starten på trilogien, og jeg blev virkelig glad over, at han fortsætter med at udvikle sig som personlighed. Han er en meget kompleks karakter, og jeg synes han var fantastisk at følge – dårlige sider inklusiv.

Den her bog var simpelthen fantastisk! Man bliver med det samme suget ind i Jonahs liv og tilværelse, og inden man får set sig om er bogen slut. Virkelig svær at ligge fra sig og endnu bedre end den første bog. Fantastisk god science fiction/dystopisk verdensopbygning, og i det hele taget en virkelig god fortælling.