Nyt På Reolen #104: All Them Books

Det vælter ind med bøger for tiden, og jeg er et lykkelig, lykkeligt bogmenneske❤. Bogpakker er de bedste pakker. Det er mest bøger til anmeldelse, men der er også en jeg selv har købt og en jeg har vundet.

2016-05-28 10.58.33

Det er en ordentlig stak, men der er altså også nogle ordentlige mursten imellem. Der er alt muligt forskellige, fantasy, YA romance, NA romance, dystopisk, paranormal romance.

2016-05-28 11.00.47

Gyldendal sendte mig de to første bøger i Joe Abercrombies fantasy-trilogi Den Første Lov. Joe Abercrombie er rimelig kendt som en af de helt store fantasyforfattere, men jeg har aldrig læst noget af ham før. Men det er jo fantasy, så helt galt kan det jo nok ikke gå, og jeg har faktisk læst bog et, som jeg synes var ret god. Det er nogle ordentlige basser, hardcover på 650-700 sider, og de er fantastisk flotte når de står sammen på reolen.

2016-05-28 11.01.35

Alvilda har sendt mig tre bøger. Kobberhandsken, som er bog to i Magisterium-serien. Jeg er lidt spændt på, om bog to ryster de Harry Potter vibes af sig, som jeg fik i første bog. Der er også Elverskud bog 3, Skyggehævn. Jeg har læst de første to for nylig, og de var vildt gode! Der er også Populær: Vintage Visdom til Moderne Piger, en YA contemporary som jeg har hørt skulle være sød, sjov og hjertevarm.

2016-05-28 11.02.28

People’s Press sendte mig første bog en fantasy-trilogi, Dronningen af Tearling (anmeldelse her). Bogen har været vildt hypet på booktube og hos de negslke og amerikanske bloggere, og jeg var også vild med den. Den var virkelig god, og helt anderledes end noget andet jeg ellers har læst.

Ravnenes Hvisken er sendt til anmeldelse af forlaget Carlsen, og det er simpelthen den mest fantastiske bog! Jeg har ikke været så opslugt siden jeg opdagede Hunger Games, jeg elskede hvert sekund af den og har allerede lyst til at genlæse den. Den er simpelthen bare skide god! Det er første bog i en trilogi, og næste bog kommer i 2017, og den sidste i 2019. Malene Sølvsten, som er forfatteren bag, kan i tjekke ud på hendes hjemmeside her. Jeg kører btw en Giveaway på Ravnenes Hvisken, som slutter 14/6.

Rød Dronning vandt jeg i en konkurrence. Jeg kan simpelthen ikke huske hos hvem, min hjerne er optaget af eksamen og sidste afleveringer, så undskyld! Men i hvert fald læste jeg bogen på engelsk sidste år, men lånte den på biblioteket. Jeg var vild med den, den var vildt god, og nu bor den på min reol❤

2016-05-28 11.03.07

Lagt på Is er 2. bog i Off Campus-serien, NA romance med virkelig god humor, hot sex og fantastisk romantik. Jeg elskede første bog, og bog to er lige så god (anmeldelse her). Det er Gyldendal/forlaget Flamingo der har sendt den til anmeldelse.

Fra Lovebooks kom der den første Colleen Hoover-bog på dansk. Jeg læste Maybe Someday af samme forfatter på engelsk sidste år og var fuldstændig opslugt af den (anmeldelse her). Forbandede Kærlighed var jeg ikke rigtig oppe og ringe over, men den er værd at læse hvis man er vild med kærlighed, forviklinger og hot tiltrækning.

The Crown er en preorder fra Book Depository. Det er 5. og sidste bog i The Selection-serien, og helt klart den bog med det pæneste cover. Jeg har allerede læst den, og den er god – men jeg var egentlig ret skuffet alligevel. Anmeldelse her.

 

2 meninger om “Nyt På Reolen #104: All Them Books

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s