- Titel: Hypnosia
- Serie: Cykose #2
- Forfatter: Birgitte Lorentzen
- Antal Sider: 365
- Udgivelse: 2014
- Sprog: Dansk
- Originalsprog: Dansk
- Forlag: Bookbooks
- ISBN: 9788799744213
- Læst: 16/9 til 21/9
Mads og Lulu går i gymnasiet, og alt går faktisk rigtig godt. Lige indtil den dag Mads modtager en mystisk pakke fra Frankrig med en amulet. Amuletten har tilhørt hans afdøde mor og skal beskytte ham mod det onde. Hvem har sendt den? Og hvad er det onde, Mads skal beskyttes imod? Mads og Lulu ender i Paris og senere i Saintes- Maries-de-la-Mer til romaernes fejring af Den Sorte Sara. Men hvad skal Mads og Lulu der? Og hvad har det hele med Mads’ fortid og hans døde mor at gøre?
Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Bookbooks. Meninger og holdninger er mine egne.
HYPNOSIA er så vidt jeg ved den sidste bog i trilogien om Lulu, Mads og det overnaturlige. Og wauw hvor var den god! I de to første bøger er der en hel del mystik omkring Mads’ fortid – ting, hans mor ikke ville tale om, ting, som ligger hen i det ivusse. Men i den her bog får man svar på alle de spørgsmål. Hvem er Mads egentlig? Hvad er det hans mor ikke ville fortælle ham? Hvordan er han endt i Danmark? Og hvorfor vil hans mor ikke have noget at gøre med hans onkel?
Man kan sige, at plottet i bogen egentlig er forholdsvis simpelt: det handler om at læse Mads’ fortid at kende, baseret på den mystik der er bygget op gennem de sidste to bøger. Og hold op hvor det fungerede godt! Nu har man siddet der gennem to bøger og spekuleret på, hvordan det hang sammen med Mads, hans mor og hans fortid. Nu kommer svarene endelig, og de kommer i form af små bidder information her og der, som leder frem til bogens slutning, hvor det hele afsløres. Det er faktisk lidt som en krimigåde eller et mysterie, hvor du serveres små brikker til løsningen og derfor selv begynder at strikke mulige sammenhænge sammen i hovedet. Det var super! Så plottet fejlede i hvert fald ikke noget, selvom bogen her er noget længere end de to foregående. Det blev aldrig kedeligt. Og de sidste 20 sider var halsbrækkende, hæsblæsende og gav mig all. the .feels.
Noget af det, som er både positivt og negativt for bogen på samme tid er Lulu. Lulu er hovedperson, ligsom i de foregående bøger, og det fungerer fint. Lulu er sådan en type person, som egentlig er ret irriterende, men som jeg i hvert fald alligevel endte med at holde af og på en måde identificere mig med. Men Lulu bliver lige en tand mere irriterende i den her bog end hun var i de to forrige. Hun er belastende, hun forstår ikke at holde sin mund lukket, og hun forstår ikke et nej eller respekterer Mads. Så nogen vil måske synes hun er alt for meget i den her bog. Det gjorde jeg ind imellem også, men Lulu var så virkelig for mig – hun er ikke perfekt, nej, men hun har så klar og tydelig en personlighed, at jeg egentlig accepterede, at det var sådan hun var. Normalvis ville jeg have været røvtræt af en person som hende, men forfatteren formår alligevel at give hende så meget liv, at jeg overall syntes lige så godt om hende som i de to foregående bøger.
Mads og Lulu er stadig kærester, og jeg kan lige så godt sige det som det her: deres forhold er ikke rosenrødt, fuld af sukker og regnbuer og lyserøde ponyer. Det går op og ned, og de gør og siger begge to ting, som nok ikke var super smarte. De er jo teenagere, så de overreagerer, bliver dramatiske og bekymrer sig om alt muligt ligegyldigt. Sådan er det jo, og selvom nogen vil mene at et forhold slet ikke burde være sådan, så synes jeg det var meget virkelighedstro. Jeg mener, hvem har et perfekt forhold når man er 15-16-17 år? Jeg synes det var fint, at det ikke var så perfekt.
Overall, så var den her bog vanvittigt spændende. Ligesom med de tidligere bøger, så er der måske/måske ikke noget paranormalt til stede, og det var super endelig at lære Mads’ baggrund at kende. Bogen var fængende, og jeg synes den gav et rigtig godt og realistisk billede af, hvordan en forhold kan være. Det eneste egentlig minus er, at Lulu dæleme er belastende ind imellem.
Jeg har været rigtig begejstret for den her trilogi, og hver eneste bog har været spændende, fængende og uhyggelig. Jeg er helt ked af at det er slut, for jeg kunne godt have brugt meget mere Lulu, Mads og uhygge. Rigtig god paranormal serie.
Sus' bogblog 