Anmeldelse: Den Store Djævlekrig #5: Den Faldne Engel

• Titel: Den Faldne Engel
• Serie: Den Store Djævlekrig #5
• Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
• Antal Sider: 295
• Udgivelse: 2015
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Dansk
• Forlag: Høst & Søn
• ISBN: 9788763839402
• Læst: 15/9 til 16/9

Den Store Djævlekrig er Kenneth Bøgh Andersens prisbelønnede fantasyserie til børn og unge. “Den faldne engel” er nyeste skud på stammen i den nu fem bind lange serie om den artige og pligtopfyldende dreng Filip, der ved en fejl kommer i lære i Helvede. I “Den faldne engel” er Filip nu kommet tilbage på jorden efter at have kæmpet i den store krig i Helvede, men noget er forandret. Han føler sig som en fange, der er spærret inde i sit eget liv, og han længes inderligt efter Safina, der stadig befinder sig i Helvede. Hvad sker der, hvis han tager tilbage?

“Den faldne engel” er den meget uventede fortsættelse af Den Store Djævlekrig, men den er heldigvis ventetiden værd! 

---

DEN FALDNE ENGEL er bogen der ikke skulle have været. Men hvor er jeg glad for, at den blev det alligevel! Det kan godt være, at jeg ikke var helt så hooked på den som jeg var på de første fire, men hvor er det en fantastisk følelse at få svar på nogle af de spørgsmål man har gået med siden bog 4, der jo ellers var afslutningen.

Jeg må indrømme, at jeg ikke var helt så vild med denne som jeg var med de foregående. Det skyldes til dels Filip. Jeg havde glædet mig til et gensyn med Filip, men helt ærligt – jeg kunne slet ikke kende ham. Det er ikke fordi jeg ikke kan følge ham i, hvad der er sket med ham og hvorfor han føler som han gør. Men det var så langt fra hvad jeg havde forestillet mig Filip skulle udvikle sig til, og jeg kunne slet ikke se den gamle Filip i ham. Det var ligesom en helt ny person, som jeg egentlig ikke brød mig om.

Til gengæld, så var det fedt at være tilbage i Helvede! Efter at have læst Ondskabens Engel, som jo skulle have været den 4. og afsluttende bog, har jeg brugt en del tid på at tænke over, hvad der mon skete med dem alle sammen. Søren, Lucifer, Jahve, Satina, Ravine, Lucifax, Fluks, Mortimer. Det var et glædeligt gensyn med dem alle, og jeg synes det var super, at der var gjort noget ud af at fortælle, hvad der var sket i Helvede i de år der er gået mellem afslutningen på Ondskabens Engel og DEN FALDNE ENGEL. Det var fedt at være tilbage, og det var fedt at se flere dele af helvede, som man ikke fik besøgt i de tre foregående bøger. Jeg elsker den sorte humor, der ligger bag de fordømtes forskellige straffe i helvede. Humoren fejler ingenting og er lige så god som i de foregående bøger.

Historien og plottet havde jeg det blandet med. Kenneth Bøgh Andersen er god til at skabe mysterier og hele tiden giver små brikker til puslespillet, så på den front fejler historien ikke noget. Den er bare ret lang tid om at komme i gang. Der går 100 sider, før man sådan for alvor begynder at få en fornemmelse af, at “noget” ikke er som det skal være. Op til da var jeg egentlig bare forvirret. Hvad var det nu lige bogen skulle forestille at handle om? Men efterhånden begynder mysteriet at udfolde sig, og jeg blev totalt hooked. Det blev vildt spændende, og jeg læste og læste og læste og kunne ikke stoppe igen. Men jeg å indrømme, at jeg til tider synes det hele blev lidt for abstrakt, og at der var for lidt klarhed over, hvad det egentlig var det hele handlede om.

Overall var jeg ikke rigtig skuffet, for DEN FALDNE ENGEL var altså god! Men jeg havde det rigtig svært med Filip, som jeg slet ikke følte jeg kunne genkende. Historien var god, men der gik ligesom lidt tid før plottet for alvor gik i gang – og ind imellem var det også lige abstrakt nok. Til gengæld synes jeg, at bogen overall var en pageturner – og slutningen! I cannot!