Anmeldelse: Mørkets Søn #1: Mørkets Søn

 

• Titel: Mørkets Søn
• Serie: Mørkets Søn #1
• Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
• Antal Sider: 393
• Udgivelse: 2015
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Dansk
• Forlag: Ulven & Uglen
• ISBN: 9788799687046
• Læst: 30/7 til 5/8

Destan Tolvarssøn er arving til tronen, og når hans far dør, er det ham der skal herske over Sikanias mørke folk. Men det vil Destan ikke – og desuden er der mange år til at hersker Tolvar dør. Celina er også arving til en trone. Hun er lysets datter, og når hendes far en gang er væk, skal hun herske over Sikanias lyse folk. Selvom Sikania er et rige, er de to folk aldrig i berøring med hinanden: De har delt døgnet mellem sig, og sådan har det været mange generationer tilbage. Derfor er det heller ikke meningen at Destan og Celina nogensinde skal møde hinanden. Men det kommer de til. Hersker Tolvar har udtænkt en plan som skal sikre hans folk evigt mørke, og Destan skal hjælpe ham med at få det til at ske.

Mørkets søn er første bind i en serie på tre og handler om mødet mellem lys og mørke, og hvad man er villig til at gøre for kærlighed.

Mørkets søn er forfatternes debutroman.

---

Dette er et anmeldereksemplat fra forlaget Ulven & Uglen. Meninger og holdninger er mine egne.

MØRKETS SØN var en virkelig, virkelig god fantasybog. Coveret er fantastisk, og det er jo altid nok til at gøre mig interesseret. Det var også coveret, som først gjorde mig opmærksom på bogen og interesseret i at læse den, og heldigvis var bogen virkelig god! Jeg fik en helt anderledes historie end jeg havde forventet, med mange aspekter som jeg ikke havde regnet med, og jeg var virkelig god underholdt!

 Det er jo fantasy, så universet er helt anderledes end det vi kender. Først og fremmest var der et kort forrest i bogen, og det var super! Til fantasy hjælper et kort rigtig meget på indlevelsen og gør det nemmere at forestille sig den verden, som handlingen foregår i. Og i den her bog var det et virkelig spændende og unikt univers – jeg har aldrig hørt eller læst om noget lignende. I den her verden er der lysets folk og mørkets folk. Lysets folk bord over jorden, og holder til i lyset. Solen går jo stadig ned om aftenen og står op om morgenen, men lysets folk går ikke ud når det er mørkt, og de lyser deres huse op med masser af stearinlys og olielamper. Lysets folk er fredelige og venlige. I modsætning til Lysets Folk har vi Mørkets Folk. De bord under jorden, og ser aldrig solens lys. De har marker på overfladen, som de passer om natten, men de går aldrig ud i lyset. De er mere temperamentsfulde, og de myrder, stjæler og ar knap så fredelige som Lysets Folk. Ikke fordi de er en flok bøller, men de er noget mindre fredsommelige end Lysets Folk. Begge folk har foreskellige måder at leve på, forskellige værdier og holdninger til tingene, og det fungerede bare super!

Nu kunne det jo godt virke lidt kliché med det her “lyset vs mørket” og “Lys=god, mørke = ond”, men historien viste sig at indeholde så meget mere end det. Det er til dels båret af, at historiens personligheder har så mange forskellige aspekter, men historien var også alt andet end kliche. Hvis du tror du ud fra bagsideteksten kan gætte, hvad der kommer til at ske, så kan du godt tro om igen. Man bliver overrasket, og det er fedt! Der sker rigtig meget i bogen, men det føles slet ikke som om det går for stærkt. Tvært imod føltes hele bogen og historien i balance, spændingen bygges langsomt op, og jeg kedede mig aldrig! Der sker hele tiden noget uventet, og jeg elskede måden historien ledte frem til noget fantastisk og episk, både i denne bog og i de næste to.

Jeg elskede simpelthen Destan som hovedperson! Destan er på ingen måde perfekt, faktisk er han lidt en snotforkælet skiderik. Pisseirriterende, stædig og oprørsk, og i starten af bogen opfører han sig som en fem-årig, der ikke må få det han peger på. Du skal ikke forvente at kunne lide ham til at begynde med, men efterhånden begynder man lige så stille at holde af ham efterhånden som man lærer ham og hans baggrund at kende. Jeg endte med at være vild med Destan, jeg heppede på ham og fandt ham virkelig skøn og meget likeable. Hans modstykke er Celina, som jeg også i starten havde det svært med. Hun var lidt hellig og lidt for sød, men ligesom med Destan begyndte jeg efterhånden at synes bedre og bedre om hende, og endte ud med at være næsten lige så meget fan af hende som af Destan. De to skifter mellem at fortælle historien, og det fungerer super! Ind imellem skifter synspunktet midt i et afsnit, og der kunne jeg godt have brugt, at man så lige lavede et nyt afsnit når et nyt synspunkt begyndte. Men derudover fungerer det fantastisk! I det hele taget er persongalleriet meget varieret og fyldt med anderledes og spændende personligheder.

Det eneste egentlige kritikpunkt er, at jeg synes dialogen ind imellem blev en lille smule kliché, men det var ikke så slemt. Ind imellem siger personerne bare ting, som er præcis det de forventes at sige hvis man så den perfekte film. Det føles kliché og konstrueret, men derudover fungerede sproget fantastisk. Der var tilpas med dialog og beskrivelse, korrekturen var i orden og skriftstørrelsen tilpas. Den slags betyder også noget.

Overall, så var det her en virkelig god fantasybog, og en virkelig god start på trilogien. Universet er spændende, historien er spændende, og de to hovedpersoner var fantastiske! Især Desten var awesome, og overall var persongalleriet fantastisk. Dialogen var ind imellem lidt træls, men det var ikke ofte, og egentlig ikke noget jeg var specielt generet af. Til gengæld glæder jeg mig afsindigt til næste bog i serien. Den slutning der, den tog næsten livet af mig! Fantastisk slutning.