Lydbogsanmeldelse: Lejlighed Til Deling

Tiffy og Leon deler lejlighed.

Tiffy og Leon deler seng.

Tiffy og Leon har aldrig mødt hinanden.

Deres venner synes, de er skøre, men det er den perfekte løsning, når man er to pengefattige, nogleogtyveårige i dyre London. Leon optager sengen i den etværelses lejlighed det meste af dagen, og går på arbejde om natten. Tiffy arbejder om dagen, og har lejligheden resten af tiden.

Men jaloux ekskærester, krævende kunder på arbejdet, brødre, der er blevet uretfærdigt dømt, og den kendsgerning, at de aldrig har mødt hinanden, gør, at deres kommunikation på de små gule post-it-sedler bliver længere og længere, og deres forhold blomstrer langsomt op. Kan man virkelig forelske
sig i en, man aldrig har mødt?

[Reklame] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Den her bog var lige det jeg trængte til. Den er sød, sjov og rar, men den er også spændende og rører nogle både hårde og spændende emner. Jeg havde det lidt stramt med måden Leons kapitler er skrevet på, men overall hyggede jeg mig virkelig meget med den her, og som lydbog synes jeg den var super.

Det gode:

Tiffy er en helt fantastisk karakter! Hun er quirky, sjov og 100% sig selv, og jeg kunne virkelig godt lide hende. Hun har den sjoveste smag i både tøj og ting generelt, og jeg gad så godt bo et sted hun har indrettet.
Jeg elskede at høre om Tiffys arbejde! Hun er redaktør på et forlag der udgiver håndarbejdsbøger, og arbejder på en hæklebog da vi møder hende.
Jeg elskede faktisk også at høre om Leons arbejde. Han arbejder på et hospice, og jeg elskede at høre om patienterne og se, hvordan Leons forhold til dem udviklede sig.
Jeg elskede idéen med den her delelejlighed, og hvordan Tiffy of Leon begynder at kommunikere på små sedler de efterlader til hinanden.
Jeg elskede Leons jagt på Mr. White, det var så vidunderlig en ting at gøre, og virkelig hyggeligt at følge med i.
Der er fantastisk god kemi mellem Leon og Tiffany. Man kan faktisk mærke det allerede fra starten, og det slår virkelig gnister imellem dem. Romancen er meget slow burn, og det er jeg jo kæmpe fan af.
I løbet af ganske få kapitler føler man virkelig at man kender både Tiffany og Leon.
Jeg elskede den del af historien der handlede om Tiffanys ekskæreste. Tiffany er kommet ud af et psykisk voldeligt forhold og kæmper med overhovedet at forstå hvad det er der er sket med hende, og jeg synes det var gjort så godt.
Den her bog har de mest fantastisk bipersoner og venskaber. De passer bare alle sammen så godt sammen, man kender dem og de har masser af personlighed, og venskabet mellem Moe, Gerty og Tiffy er virkelig sådan venskaber bør være.
Oplæseren er alle tiders.

Det knap så gode:

Jeg synes Leons kapitler var forfærdeligt skrevet. Sætningerne starter brat, for eksempel “Spredte arme og ben ud til siden. En barkst udseende fængselsvagt kropsvisiterer mig meget grundigt.” Og længere nede på samme side: “Forsøger at smile på en ikke-truende, velmenende borger-måde, men fremtoner sikkert som en klarlsmart.” Det er super irriterende, men jeg må indrømme at jeg glemte det lidt hen ad vejen og ikke lagde så meget mærke til det mere, fordi jeg var totalt investeret i historien.

Overall hyggede jeg mig så meget med den her bog, den var skøn at lytte til, spændende og fuld af fantastiske karakterer, venskaber og en romance der både fungerede og var slow burn.