- Titel: Kloens Klippe
- Serie: Øglejægerne #1
- Forfatter: Camilla Wandahl
- Antal Sider: 240
- Udgivelse: 2020
- Sprog: Dansk
- Originalsprog: Dansk
- Genre: Middlegrade Science Fiction
- Forlag: Gyldendal
- ISBN: 978876386592
- Læst: 21. Juli til 23. Juli
Første bog i ny science-fantasy-trilogi for unge læsere. Bogen følger den unge mandlige hovedkarakter Ærild på planeten Nærv, hvor befolkningen er hybrider mellem øgler og mennesker. Planeten er truet af parasitter – en intelligent organisme, der har brug for menneskelignende værtskroppe for at kunne formere og udvikle sig. Ærilds lillesøster bliver taget af parasitterne, og han sværger hævn og hvirvles ind i en kamp for frihed. Det er en kamp på liv og død, og undervejs sendes Ærild og andre unge ud for at tæmme flyveøgler og bestå den afgørende prøve, der kvalificerer jægerne til Astrovåbnet. De unge drager til Kloens Klippe. Undervejs må de kæmpe mod både vilde dyr og barsk natur. Ærild opdager, at han ikke kan stole på nogen – ikke engang sig selv, og han må finde ud af, hvem han er, og hvad han står for, hvis han skal redde sit folk fra udslettelse.
Kloens Klippe er første bind i ØGLEJÆGERNE: en intens trilogi om identitet, magt og forræderi
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal
Coveret til den her bog er intet mindre end fantastisk, og Camilla Wandahl skriver godt, så forventningerne til den her bog var tårnhøje – og de blev i den grad indfriet! Kloens Klippe var en fornøjelse at læse, og jeg fløj igennem den på få dage.
Det gode:
- Jeg elskede historien og plottet! Det hele er spændende, og plottet er fuld af hele det her mysterie med om oprørerne faktisk er de gode – eller er de? Og hvad skete der med Ærilds lillesøster? Mysterierne hober sig op, så man hele tiden liiige skal læse lidt mere.
- Ærild er lidt for meget en goody-two-shoes i starten, men gennem bogen gennemgår han en masse karakterudviklig, og hans personlighed er meget mere kompleks end bare den her gode fyr.
- Worldbuildingen er så unik og helt anderledes end noget jeg før har læst om, og det elskede jeg! Hele det her med at deres planet er under angreb fra aliens, og at øglerne og menneskene må leve i en slags symbiose for at kunne holde de der aliens fra døren var mega fedt.
- Hele persongalleriet er levende og føles som virkelig personer. Ingen flade papfigurer her.
- Coveret ❤
- Det var i den grad en pageturner. Den var super svær at lægge fra sig, og når man læste fløj siderne bare forbi.
- Camilla Wandahl skriver virkelig godt og meget nede på jorden.
- Jeg elskede hvor mange plottwists der var, og de fleste af dem havde jeg slet ikke regnet ud.
Det knap så gode:
- Jeg synes det hele gik en anelse for stærkt på turen til og fra Kloens Klippe. For det første tog det dem jo nærmest ingen tid at komme derhen, og derudover var der ikke et øjeblik hvor de ikke blev overfaldet eller angrebet. De når lige at undslippe eller komme sig, og så sker der noget nyt.
- Jeg var ret forvirret over det her med flyveøglerne. Først troede jeg at de var store, altså ligesom man ser dem i Avatar, hvor man kan ride på dem. Men pludselig stod der noget om at en ag øglerne lander på skulderen af en jæger, og der bliver heller aldrig nævnt at de rider på dem, så de må jo være små.
- Ordet “Brusten” blev brugt lidt for meget.
Overall, så var Kloens Klippe en fandens god science fiction, med en meget unik worldbuilding som jeg synes var super spændende. I det hele taget var det en pageturner, og bogen efterlader dig med en cliffhanger, så man sidder bagefter og længes efter at læse den næste bog.
Sus' bogblog 