Anmeldelse: Exilium #2: Glasmuren

 

 

• Titel: Glasmuren
• Serie: Exilium #2
• Forfatter: Linette Harpsøe
• Antal Sider: 422
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Dansk
• Forlag: Dreamlitt
• Genre: YA Dystopi
• ISBN: 978-87-7171-217-9
• Læst: 23. Juli til 30. Juli

 

Fry er flygtet fra Kuben og befinder sig i Brudstykket, et isoleret og ødelagt stykke af Danmark, der er omkranset af en kæmpe glasmur.

I Brudstykket er det kun de stærkeste, der overlever. Her er kvinder slaver, der bliver solgt på det Sorte marked eller jaget og henrettet for at være sneglehviskere.

I takt med at Frys evner udvikles, nærmer et opgør mog Organisationen og dens hær af Fejlfødte sig. Da konfrontationen sker, opdager Fry den grufulde sandhed om ikke bare Organisationen, men om hele sit liv. En sandhed, der ødelægger alt, hun nogensinde har troet på.

Glasmuren er andet bind i den anmelderroste Exilium-trilogi.

Man plejer at tale om den svære toer, men jeg synes Glas muren var absolut på højde med etteren. Linette Harpsøe kan noget der gør den til en pageturner, også selvom du er træt af Fry eller synes ddet går for stærkt. Den er virkelig svær at lægge fra sig, og spændende fra start til slut.

Det gode:

• Der sker virkelig mange ting jeg ikke rigtig havde set komme, og jeg havde for eksempel slet ikke forventet det med Shia og Brutus. Det kan jeg virkelig godt lide, det er med til at gøre bogen til en pageturner – man ved aldrig helt hvad der sker på den næste side.
• Jeg kan simpelthen ikke huske hvor mange synspunkter der var i den første bog, men det føltes som om der var flere i den her – og jeg kunne virkelig godt lide det! Nu var jeg jo ikke ligefrem medlem af Frys fanklub i den her bog, men jeg knuselskede Anikas kapitler, og hendes storyline var virkelig spændende!
• Hyben!
• At der bliver afsløret en masse hemmeligheder, men også introduceret nye. Jeg er mega hooked på 3’eren nu!
• Jeg kunne virkelig godt lide det med Timo. Det var totalt uforudset og ret awesome faktisk.
• Karaktererne er generelt gode og fulde af liv. Jeg kunne vældig godt lide Mia og Hyben for eksempel.
• Der sker hele tiden noget, og den er aldrig kedelig. Det var sådan en bog hvor siderne vendte sig selv, og hvor jeg glædede mig til at læse videre i den.

Det knap så gode:

• Fry har lidt samme problem som i første bog, nogle gange er hun bare frygtelig dum og virkelig irriterende, farer i flint over ingenting i stedet for at tænke og sådan noget. Jeg synes hun var irriterende det meste af tiden, og egentlig var det alle de andres synspunkter der bar historien.
• Jeg forstår stadig ikke Elin. Hvorfor går hun og holder på alle de her hemmeligheder – og hvorfor behandler hun Fry som et femårigt barn? Stop det nu altså.
• Det går nogle gange liiiidt for stærkt. Dels sker alting over ret kort tid, og dels får folk meget hurtigt et forhold til hinanden – Maj og Anika for eksempel, og da de to møder den der anden gruppe og Hyben, så går der en dag eller to, så er alle venner og vil kæmpe for samme sag. Det kunne jeg måske have levet med, hvis ikke alting sker på frygtelig kort tid – roooolig nu!
• Jeg synes måske dele af det med glasbyen var lidt overdrevet. Hvorfor sælges alle kvinder for eksempel som slaver? Det er der ingen forklaring på, og det gav ikke rigtig nogen mening.

Så egentlig lidt op og ned, men man kan ikke komme udenom at det for mig var lidt af en pageturner. Den var spændende, uforudsigelig, og jeg elskede Anikas storyline. Og jeg glæder mig vildt til 3’eren!