Anmeldelse: Det Splintrede Hav #1: Den Halve Konge

 

 

• Titel: Den Halve Konge
• Serie: Det Splintrede Hav #1
• Forfatter: Joe Abercrombie
• Antal Sider: 357
• Udgivelse: 2017
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Engelsk
• Originaltitel: Half a King
• Forlag: Gyldendal
• ISBN: 9788702182941
• Læst: 9/4 til 17/4

 

Verden regeres af stærke hænder og kolde hjerter.

Prins Yarvi har aldrig selv ønsket at bestige Den Sorte Trone, men da hans fader og broder bliver forrådt, sværger han at erobre den tilbage.

Undervejs må Yarvi kæmpe mod farer, forræderi og fangenskab. Men han har kun har én god hånd og kan hverken holde et skjold eller svinge et sværd. I stedet må han hvæsse sin hjerne, så den er knivskarp. Han finder sammen med en flok udstødte, som viser sig at være til langt større hjælp og støtte, end hans fornemme familie nogensinde har været.

Men selv med trofaste venner ved sin side må Yarvi sande, at det eneste sikre i livet er døden.

DEN HALVE KONGE er første bind i serien Det splintrede hav af Joe Abercrombie.

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Lige bortset fra bogens 1. del, så er Den Halve Konge fandeme en formidabel fantasy! Jeg havde det ret stramt med Yarvi til at betynde med, jeg synes virkelig han var en vatnisse. Han går helt vildt meget op i at han mangler det meste af en hånd, som om det betyder han ikke kunne blive en god kriger hvis han ville. Som han senere skal lære, så kan man sgu godt blive en pissesej og awesome kriger, hvis man rent faktisk gider prøve. Men Yarvi gider ikke, han piver bare og ynker over sin hånd.

Men i bogens del 2 kommer der virkelig gang i det hele. Yarvi ender som rorslave på et handelsskib, og det er ikke for vatnisse og tudeprinse hvis man vil overleve. Det er brutalt, det er hårdt, og man får alle detaljerne med. Jeg kan rigtig godt lide at vi ikke bliver sparet for detaljerne, for eksempel hvordan slaverne må skide i en spand foran alle andre, eftersom de er lænket til rorbænken altid. Hvordan man sulter, hvordan det er de svageste der dør, og hvordan man får sår, vabler og ar efter pisken. Det er hårdt, men det er med til at gøre det hele virkeligt og troværdigt.

Jeg elsker den her fantasyverden, som er meget middelalder-agtig, og der er gjort noget ud af hvordan de forskellige riger har forskellig kultur, og hvordan de bekæmper hinanden, inklusiv alt det politiske spil der jo er i sådan noget. Og som bonus er der meget lidt romance, for det er faktisk slet ikke nødvendigt. Bogen er mega awesome uden!

Det er en bog om hvordan Yarvi kommer fra klynkende tudeprins til værdig til at sidde på tronen, det er en bog om venskab, loyalitet og livets brutale realiteter. Og også om overlevelse i vildmarken, noget som jeg satte pris på. Så faktisk var det en helt fantastisk bog, bortset lige fra at Yarvi nok var en tand for ynkelig for mig i starten. Men fra bogens del 2 og frem sker der virkelig noget, det er spændende og vildt medrivende at følge Yarvi, og hold nu kæft nogle plottwists der gemmer sig undervejs. Jeg elsker, når bøger slet ikke går i den retning jeg troede de ville. Mega fedt!