Anmeldelse: Den Store Djævlekrig #6: Den Faldne Djævel

31302758

Titel: Den Faldne Djævel
Serie: Den Store Djævlekrig #6
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Antal Sider: 304
Udgivelse: 2016
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk
Forlag: Høst & Søn
ISBN: 9788763846400
Læst: 25/12 til 28/12

“Den faldne djævel” er det længeventede sjette og afsluttende bind i Kenneth Bøgh Andersens uforlignelige fantasyserie Den Store Djævlekrig.

I “Den faldne djævel” vender Filip tilbage til Helvede. Dette er han dog ikke alene om. En gammel, nådesløs ondskab har rejst sig, og noget frygteligt er under opsejling. Det sidste slag i Den Store Djævlekrig er langt fra udkæmpet, men denne gang foregår angrebet i det skjulte – og mere end blot Helvede er truede. Den endelige kamp bliver sværere og hårdere end nogen kunne have regnet ud og skurken er ondskab, der er større end selv Gud og Djævelen gør sig begreb om .

Hvor er jeg glad for den her slutning på serien! Jeg synes bog fem var lige filosofisk nok for mig, og det var den her også nogle gange – men det hele begyndte at give meget mere mening i den her bog, jeg elskede tidsaspektet og plottet, og den her føltes bare så meget mere spændende end femmeren gjorde – den var jeg egentlig mest forvirret over meget af tiden mens jeg læste.

Jeg synes også Filip blev lidt sig selv igen i den her bog. Okay, han er stadig blevet noget mere voksen siden bog 4, men jeg syntes jeg kunne kende ham i den her bog, i modsætning til femmeren. Der følte jeg slet ikke at Filip var Filip, men det gør jeg her. Jeg synes også han gennemgår en rigtig god udvikling gennem den her bog, og slutningen passer helt perfekt til det jeg havde håbet ville ske med Filip.

I forhold til historien, så synes jeg den her bog gjorde det fantastisk godt. I bog fem var jeg lidt forvirret og syntes det hele var lidt abstrakt. Jeg manglede klarhed over hvad det egentlig var bogen handlede om, men i den her bog er jeg ikke i tvivl. Selvom der er fart over feltet, så gør det ikke spor, det føltes ikke spor forjaget, bare helt afsindigt spændende. Jeg følte mig totalt opslugt mens jeg læste, hold nu op hvor er det spændende!

Og det leder mig så til plottet. Hvor er det bare vildt udspekuleret og Fandens godt! (høhø, see what I did there?). Ej men altså, jeg var totalt mindblown! Det var så snedigt og så awesome, jeg elskede det! Især det her med tiden, det var vildt fedt!

Men altså, jeg synes stadig det hele er lidt for abstrakt. Det er måden bogen er sat op på nogle gange, og måden Filips følelser bliver beskrevet. Altså, kald nu bare en spade for en spade ikke? Alt det der metaforgøgl er bare ikke rigtig mig, i hvert fald ikke når det bliver brugt på den her måde.

Men altså, det var virkelig en fantastisk slutning på serien! Ja okay, det blev lidt for abstrakt for mig nogle gange, men derudover? wooooow altså! Mega snedigt plot og latterligt spændende, jeg elskede det!