Anmeldelse: Stjernekrønikerne #1: Tir-Nâzrals Arving

 

 

• Titel: Tir-Nâzrals Arving
• Serie: Stjernekrønikerne #1
• Forfatter: Mads Schack-Lindhardt
• Antal Sider: 327
• Udgivelse: 2016
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Dansk
• Forlag: mellemgaard
• ISBN: 978-87-7190-048-4
• Læst: 9/8 til 13/8

Forlagets beskrivelse
Forestil dig, at alle de verdener, der nogensinde er skrevet bøger om, eksisterer – at de er lige så virkelige, som den verden, du lever i. Og forestil dig, at der findes et sted, der gør det muligt at rejse til disse verdener. Da Sebastian flytter ind i sin afdøde onkels hus sammen med sine forældre, møder han den sære nabo, Martha. Hun er en del af en hemmelig verden, hvorfra man kan rejse ind i bøger og ændre historierne. Det venskab, der opstår mellem dem, sender Sebastian ud på et eventyr, der overgår hans vildeste fantasi. Sebastian opdager, at hans familie har tætte bånd til denne hemmelige verden af magi og forunderlige væsener – en verden, hans forfædre var med til at skabe.

Uddrag af bogen
Sebastian fik kæmpet sig på benene. Han ignorerede kramperne i sin krop og vaklede hen mod døren. Med et brag smækkede den i foran ham. Han greb ud efter dørhåndtaget og trak til, men den rokkede sig ikke.
“Martha!”
Han hamrede på døren.
En hvid stråle af lys skød ud gennem nøglehullet. Han trådte et skridt tilbage og stirrede på døren. Han havde svært ved at få vejret, og det flimrede for hans øjne. Der lød larm inde fra rummet. Han hørte Lharándaz skrige. Nogen rev i håndtaget og sparkede til døren. Et rungende brøl fik den til at ryste, og noget skyggede for den lysstråle, der kom ud af nøglehullet.

Om forfatteren
Mads Schack-Lindhardt (1971) er født i Århus og bor nu i Farum. Han er uddannet inden for IT. Hans inspiration kommer fra rollespil i de unge år og en stor passion for fantasy. Tir-Nâzrals Arving er første bind i den planlagte serie Stjerne Krønikerne.

---

 

Anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard og forfatter Mads Schack-Lindhardt

Jeg må indrømme at jeg ikke havde verdens højeste forventninger til den her bog. Jeg troede måske lidt jeg skulle læse en semi-kedelig fantasy, men der tog jeg godt nok fejl! Jeg fik i stedet en historie som virkelig er et eventyr, og som mindede mig om en blanding af Ringenes Herre, Narnia og Drømmemageren.

Når jeg siger det føltes som et eventyr, så mener jeg det virkelig, Det er lidt en klassisk fantasyhistorie, der er en ondskab der skal bekæmpes, der er et rejseselskab der drager ud for at gøre en ende på den her ondskab, og hovedpersonen er en dreng, som man nok ikke lige havde forestillet sig skulle være i stand til at stille noget op overfor den her ondskab. Idéen i det her univers er, at det er et univers fuld af andre universer. Tir-Nâzral er et træ, der svæver rundt i evigheden. Hvert eneste af det her træs blade repræsenterer en verden som en forfatter har skabt i en bog. I løbet af de første 100 sider møder vi blandt andet Aslan fra Narni og Gandalf, hvilket jeg synes var vildt sjovt! Universer kan dukke op g forsvinde på Tir-Nâzral, for når der ikke længere er nogen der gider læse historierne, så forsvinder universerne også. Og hver gang en forfatter får en ny idé og begynder at skrive på den, så dukker der et nyt blad op på træet med et nyt univers. På Tir-Näzral bor der en udsending fra hvert eneste univers på træet. De skal sørge for at deres verden er repræsenteret i rådet, og at lovene bliver overholdt.

Sebastian, som er vores hovedperson, er egentlig en ganske normal fyr. Jeg kan ikke lige huske hvor gammel han er, men jeg mener han er 16. Han kommer ved et uheld med gennem portalen til Tir-Nâzral, og pludselig er han hovedperson i en krig mellem det gode og det onde. Sebastian er vildt nede på jorden og faktisk også rigtig sjov, og jeg kunne vældig godt lide ham som hovedperson. Indrømmet, nogle af personerne i bogen er lidt flade og intetsigende, for eksempel Martha, men overall synes jeg det var skønne karakterer med masser af personlighed. Især elverpigen hvis navn jeg nu har glemt. Hun var sej!

Der sker helt vildt meget i den her bog på meget få sider, og det meste af tiden var det virkelig fedt. Du keder dig aldrig, der sker hele tiden noget, og det er spændende. Men ind imellem går det lige stærkt nok, hvor jeg lidt følte jeg tabte pusten og ikke kunne følge med. Derduover synes jeg også den af og til var liiiidt rigeligt inspireret af Ringenes Herre, både i hvordan omgivelserne så ud, og navnene. Det var ikke sådan at jeg tænkte plagiat, men det kunne godt have været lidt mere originalt. En bjergkæde – Tågebjergene – med en hemmelig tunnel under lavet af Dværge. Lyder det bekendt?

Derudover så var hele historien virkelig fantastisk og farverig, Der er drager, magiske stave, ringe og smykker, elvere og gnimer, og historien selv er fuld af magi, action og livagtighed. Det hele føltes levende, jeg kunne se det for mig, og jeg var totalt forelsket i Storm og den magiske stav. Det var så fedt!

Tir-Nâzrals Arving overrraskede mig positivt. Jeg følte jeg var med i et eventyr, jeg kedede mig aldrig og Sebastian som hovedperson var fantastisk. Der sker rigtig meget i boegn, især på de sidste 100 sider, og jeg kunne nogle gange godt have brugt at tempoet blev skruet en smuuuule ned – nogle gange følte jeg lidt jeg ikke kunne trække vejret. Men derudover? Virkelig underholdende fantasyeventyr med magi, drager, elvere og ondskab.