Cover Release: De 7 Synder

De 7 Synder er en enkeltstående fantasy, som udkommer på forlaget Dreamlitt. Det specielle ved den her bog er, at forfatteren bag er Katja, som er tidligere bogblogger – nogen kender hende måske fra Cautious.dk? Det var tidligere hendes bogblog, men som nu er blevet til hendes forfatterside/forfatterblog.

Jeg synes det er vildt spændende med en fantasy, hvor man faktisk kender forfatteren. Det ligger selvfølgelig også lidt pres på, for hvad nu hvis jeg bare slet ikke kan lide den? Til bloggerbrunchen i sidste uge hos Bogdrømme i Vejle i anledning af udgivelsen af De 7 Synder synes jeg, at Katja gjorde det meget klart, at hun var helt cool, hvis man ikke kunne lide bogen. Hun ville have ærlige anmeldelser, og selvom hun ville have fået en ærlig anmeldelse fra mig uanset, så er det alligevel rart at vide, at hun ikke lægger planer for at myrde mig, hvis nu jeg ikke bryder mig om bogen.

Nå, men det her indlæg skal egentlig handle om coveret til bogen. Katja har hele tiden skrevet op processen og de små fremskridt på twitter, så der var bygget rimelig meget spænding op hos mig for at få det endelige cover at se. Se without further ado, her er det:

D7S-hel-cover-600x428

Jeg er faktisk rigtig vild med det! Selvom forventninger var høje, så synes jeg virkelig det er et flot cover! Der er action, drama og masser af spændende elementer og detaljer. Jeg er især vild med månen og fuglen, det ser knaldgodt ud! Jeg er også vild med pigen (Som skulle være Aisha, så vidt jeg har forstået), jeg synes håret, hendes ansigtsudtryk og måden hun står på er spot on! Og kjolen er vildt flot! Skrifttypen på titlen er super flot og passer rigtig godt til farvetemaet, og så elsker jeg det lille træ-stmbol på bogens ryg. Det eneste jeg måske ikke er helt solgt på er Kanes ansigtsudtryk – han ser sådan lidt udvasket ud i fjæset, men jeg er solgt på måden han står på med sværdet, og hans outfit. Me like! Jeg synes også godt der kunne have været lidt mere knald på farverne, men jeg fornemmer lidt på det Katja har fortal om bogen at det måske passer lidt med bogens handling, så nu må vi se. Men overall i hvert fald et virkelig flot cover!

Bagsideteksten kan i jo også se på billedet ovenfor, men jeg paster det lige herunder alligevel. Jeg synes det er alle tiders bagsidetekst, den fanger og gør mig interesseret i at læse bogen.

Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden.
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni.
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke.

Så kom DE. Og ændrede alt.

Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv?

DE 7 SYNDER er en fantasyroman om kampen mellem det gode og det onde, om at finde sig selv og leve med sine valg. Også de svære af dem.

Bogen udkommer fra forlaget Dreamlitt 22. September, men både Katja og bogen vil være at finde til Fantasybogmessen i Esbjerg 17. og 18. September i år.

En mening om “Cover Release: De 7 Synder

  1. Åh, hvor er det bare et fint indlæg Sus! Og hvor har du lagt mærke til mange af de små detaljer allerede. Jer der følger mig, vil måske kunne gætte hvorfor fuglen er der.😉 Andre detaljer er hentydninger til bogens handling, men dem skal jeg selvfølgelig ikke tale for højt om.😀

    Kane tager det i stiv arm, at du kalder ham udvasket. Haha! Hans ansigtsudtryk var også VIRKELIG svært at få til at matche hvad jeg havde i hovedet, men jeg endte faktisk med at lægge mere vægt på hans holdning end ansigtet til sidst.😉

    Jeg glæder mig til at læse hvad du synes om hans eventyr. Forhåbentlig kan du lide det, men som sagt, værdsætter jeg en ærlig anmeldelse uanset hvad. Det er ærligheden og alsidigheden hos bogbloggerne som jeg er så fascineret af, og den vil jeg gerne beholde.🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s