Anmeldelse: Mørkets Søn #2: Grænselandet

29478379pink 4 stjerner



  • Titel: Grænselandet
  • Serie: Mørkets Søn #2
  • Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
  • Antal Sider: 393
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Ulven & Uglen
  • ISBN: 978-87-93349-11-7
  • Læst: 28/7 til 1/8

Hungersnød og krig truer Sikanias mørke folk, og det er op til Destan at redde dem. Som nyudnævnt hersker hviler alt ansvar på hans skuldre, og alliancen med lysets folk kan kun hjælpe ham et stykke ad vejen. Destan må nu vise at han er mere end en egoistisk ballademager, og at han har viljen og evnerne til at bære opgaven.

Men det er svært når han mangler Celina ved sin side, og kampen for at få hende tilbage kan meget vel komme til at koste ham tronen eller livet.

Grænselandet er anden bog i en serien Mørkets søn og handler om mødet mellem lys og mørke, og hvad man er villig til at gøre for kærlighed.


Anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen

Hold nu bøtte hvor var det her en fantastisk toer! Den var meget bedre end den første bog, som jeg jo ellers også var meget begejstret for. Såeh, hvorfor får den fire stjerner og ikke fem, hvis jeg synes den var så fantastisk? Det snakker vi om senere, men først lidt om det der gør den så fantastisk.

Jeg slugte det meste af den her bog på en dag (eller nat er det vel). Jeg læste til ud på natten, fordi jeg bare ikke kunne stoppe med at læse, jeg måtte hele tiden lige snige et par sider mere ind, og pludselig var klokken halv to om natten. Ups. Men hey, det siger lidt om hvor god den her bog faktisk er.

Først og fremmest, så er den her bog simpelthen så gennemført, både i univers, karakterer og alt muligt andet. Det er lidt svært at forklare, men Destan er nu Mørkets Hersker, og skal pludselig til at bekymre sig om sit folk, madrationer, politik, den forestående høst og alt muligt og umuligt som en Hersker nu skal tage sig af. Og det fede er så, at vi faktisk følger Destan til rådsmøder og den slags, vi hører om hans overvejelser i forhold til den dårlige høst og hvordan han måske kan skaffe mad. Det lyder måske ikke super spændende når jeg fortæller det her, men det er det virkelig! Det giver så meget liv til Destans karakter og fantastisk meget indlevelse til bogen at vi får alle de her detaljer. Man føler man kender Destan, at man virkelig befinder sig i Sikania, og at hans problemer er ens egne problemer. Man forsvinder fuldstændig ind i universet og bliver totalt opslugt.

Derudover, så var jeg vild med plottet! Bog et var virkelig overraskende i den måde historien udfoldede sig på, og GRÆNSELANDET var ingen undtagelse. Efter at have læst et par kapitler af en bog har man tit en idé om, hvor plottet bevæger sig hen, men med den her kan du godt smide de forudanelser ud af hovedet. Der skete så meget i den bog som jeg slet ikke havde forestillet mig, men det passede så godt sammen med historien at det gav fantastisk god mening, og jeg var vild med det! Krig, politik, gamle myter, tronranere, fjender, romantik, der er lidt af alting i en skide god blanding, og især var jeg nærmest besat af alfe-aspektet.

I første bog fortaltes historien af Destan og Celina, men i denne bog er det primært Destan. Og det er så her vi kommer til årsagen til, at den ikke helt når op på de fem stjerner for mig. Når jeg siger primært Destan, så er det fordi der ind imellem kommer små afsnit fra alle mulige andre personers synspunkt. Nogle giver god mening, for eksempel alfen og ham der higer efter tronen, men hvorfor er det lige vi har brug for ti linjer fra en krigers synspunkt lige inden Destan slår ham ihjel? Der var så mange der kun dukkede op meget kort en gang eller to, og dem gad jeg simpelthen ikke. Hvorfor fik de overhovedet lov til at fortælle historien? I don’t get it.

Men tilbage til Destan. Destan er en helt fantastisk hovedperson. Han foretager ikke altid de smarteste beslutninger, men han bliver gjort så fantastisk levende i den her bog, at man føler med ham, man forstår ham og man føler man virkelig kender ham. Han fortsætter med at udvikle sig som person hele vejen gennem bogen, ligesom han også gjorde i bog et, og det gør virkelig meget for både indlevelsen og det at man føler man kender ham.

Så det som den her bog kan er at give fantastisk god indlevelse, et plot der overrasker og slet ikke går som man tror det går, en fantastisk kompleks og spændende hovedperson, politik, krig, intriger og hemmeligheder, og en lille smule romantik. Bog et er virkelig god, men den er bare en tand bedre. Og wauw hvor jeg i øvrigt glæder mig til 3’eren nu!

En mening om “Anmeldelse: Mørkets Søn #2: Grænselandet

  1. Pingback: Sommeren der er gået og et blik frem på efteråret - Ulven og Uglen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s