- Titel: Ulykkernes Tid
- Serie: –
- Forfatter: Moïra Fowley-Doyle
- Antal Sider: 275
- Udgivelse: 2016
- Sprog: Dansk
- Originalsprog. Engelsk
- Originaltitel: The Accident Season
- Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
- ISBN: 9788717045736
- Læst: 13/6 til 16/6
Skræmmende, uhyggelig, mørk og intens – sådan er ulykkernes tid. Det er det samme hvert år. Knogler brækker, huden får rifter, sjælen får skrammer.
Ulykkernes tid har været en del af 17-årige Caras liv, lige så længe hun kan huske. Det er en måned med sort uheld, mystiske ulykker og tragiske begivenheder, som kaster lange skygger over hende og hendes familie. I år er ingen undtagelse.
Men noget er alligevel anderledes. En pige er forsvundet, og Cara må og skal finde hende, mens dystre familiehemmeligheder begynder at røre på sig …
Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.
Det her var både en god bog og en knap så god bog. Egentlig var den faktisk rigtig god, da jeg først kom i gang med den blæste jeg lige igennem, den var så spændende! Men den endte med at handle om noget helt andet end jeg havde regnet med – og så var den meget lyrisk og melankolsk , og det er nok bare ikke rigtig min kop te.
Men tilbage til det positive. Cara og hendes familie rammes hvert år i Oktober af Ulykkernes Tid. To uger, hvor ulykkerne hagler ned over dem og bliver værre og værre. Pludselig går det op for Cara, at en lokal pige er forsvundet, og at alle på mystisk vis lader til at være ligeglade. Herefter tager mysteriet fart, og involverer familiehemmeligheder, mystiske hændelser, ting der forsvinder og dukker op igen, og jeg var vild med det! Det her mysterie var virkelig finurligt udført (det er det bedste ord jeg kan bruge til at forklare det med), meget anderledes end andre mysterier jeg har læst.
Men slutningen? Årh altså. Bogen gik fra at være en mysterie-spøgelseshistorie til at være noget helt andet, og helt ærligt? Jeg var så skuffet over det. Det tog lidt tid for mig at få afstemt mine følelser omkring det, men skuffet dækker det nok meget godt. Den gik fra at være anderledes og forskellig til at være præcis ligesom så meget andet YA-contemporary med en mørk side. Øv. Man kan sige at det i hvert fald er en overraskelse når det sker, men jeg kunne bare ikke lide det.
Og så er der måden den er skrevet på. Hånden på hjertet, jeg er bare ikke til det der næsten lyriske sprog og den melankolske stemning det skaber. Kald nu bare en spade for en spade ikke? Forstår i hvad jeg mener? Det melankolske havde jeg det svært med, for jeg er bare ikke vild med bøger der gør mig trist helt ind i hjertet. Lidt tristhed er okay, men jeg skal gerne kunne ligge bogen fra mig uden at føle jeg bør rulle mig sammen i et hjørne og tude øjnene ud.
Det her ER virkelig en spændende og medrivende bog. Jeg kunne næsten ikke ligge den fra mig da jeg kom i gang, men det var også bare så trist og melankolsk en bog, og det var bare ikke mig. Og så var jeg virkelig træt af den drejning historien tog til sidst.
Sus' bogblog 