Anmeldelse: Spektrum #2: Geminiderne

 

• Titel: Geminiderne
• Serie: Spektrum #2
• Forfatter: Nanna Foss
• Antal Sider: 656
• Udgivelse: 2015
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Dansk
• Forlag: Tellerup
• ISBN: 9788758816302
• Læst: 20/11 til 27/11

Jeg vil ikke tænke på ham.
Jeg VIL ikke!
Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes?
Ham og mig. Det går bare ikke.
Punkt 1: Jeg er livsfarlig.
Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt.
Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig?

Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem …
og hvorfor.
Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse.

Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden.
Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje.
Snart opdager de at der er andre ligesom dem.
Men hvem kan de stole på?

Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt.
Det er kun et spørgsmål om tid …

GEMINIDERNE er andet bind i serien SPEKTRUM,
hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

---

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup. Meninger og holdninger er mine egne.

LEONIDERNE var en af de absolut bedste bøger jeg læste sidste år. Jeg elskede den, jeg elskede Emilie og jeg elskede tidsrejserne. Jeg glædede mig afsindigt til at læse GEMINIDERNE, og jeg blev på ingen måde skuffet – Nanna Foss har gjort det igen. GEMINIDERNE var fantastisk, nervepirrende, spændende og en rigtig pageturner.

GEMINIDERNE fortælles fra Pi’s synspunkt. Det var jeg en smule bekymret over, for jeg bondede virkelig godt med Emilie i første bog. Jeg blev aldrig helt så tæt på Pi som jeg blev med Emilie, og især i starten blev jeg ved med at tænke på hende som Emilie. Men efterhånden som Pi’s personlighed skinner igennem fik hun sin egen stemme, og jeg begyndte at tænke på hende som sin egen – og jeg kunne godt lide hende. Hun er noget mere temperamentsfuld end Emilie, og det er rart, at man som læser kan mærke forskel på personerne, når nu begge bøger er skrevet i jeg-fortæller.

Nogen af det som gjorde bogen virkelig svær at lægge fra sig er, at der virkelig kommer gang i tidsrejserne og mysterierne i denne bog. Hold da op hvor det udviklede sig, og det var SÅ SPÆNDENDE! Det kan godt være LEONIDERNE var god, men den her tager det alligevel lige et niveau op, især i den sidste halvdel af bogen. Inden jeg fik set mig om var bogen slut, og jeg var sådan helt “noooo, det kan ikke stoppe her! Må. have. mere!” Jeg elsker, hvor komplekst det her med tidsrejserne er, og hvordan det bliver forklaret så man aldrig rigtig er forvirret. Selvom der rejses meget frem og tilbage, så havde jeg hele tiden styr på hvordan det hang sammen, og koncentrerede mig derfor om spændingen, alle de små puslespilsbrikker og romantikken – for den er der også. Og den er go’!

Jeg ved, at nogen synes LEONIDERNE er en smule langtrukken og at der ikke sker så meget. Jeg syntes ikke den var langtrukken, men der sker helt klart meget mere på action-fronten i GEMINIDERNE, men uden det bliver for meget. Det er lige tilpas nervepirrende og spændende, og selvom der sker en hel masse føler man aldrig det går for stærkt eller bliver kedeligt, sådan som jeg af og til synes det kan blive, hvis der er for meget action. Det jeg prøver at sige er, at det er spot on. Den helt rigtige fordeling af mysterie og action.

GEMINIDERNE tager det like en tak opad i forhold til første bog. Den er afsindigt spændende, og fantastisk god. Og slutningen! Nej hvor var det spændende, og er du sindssyg hvor jeg glæder mig til næste bog!