Anmeldelse: Mind Games af Teri Terry

26853722 (1)

pink 4 stjerner




  • Titel: Mind Games
  • Serie: –
  • Forfatter: Teri Terry
  • Antal sider: 351
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Mind Games
  • Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
  • ISBN: 978-87-17-04512-5
  • Læst: 9/10 til 12/10

En ny fremtidsthriller skrevet af forfatteren til trilogien SLETTET.

I et fremtidssamfund lever de fleste mennesker deres liv på nettet i en spændende og fascinerende virtuel verden. De har fået implantater, så de nemt smutter over i denne parallelle verden, hvor man kan være lige den man vil, og hvor alt er muligt, underholdende og spændende. Man spiller ikke bare et spil, men er en del af det. Men samtidig bliver man også udnyttet og manipuleret af et samfund, som har alle disse virtuelle-brugere i deres hule hånd.

I denne verden er Luna anderledes. Hun har en hemmelighed, som ingen må opdage. Hvis de gør, kan det koste hende livet. Hun bliver nødt til at spille med i deres spil, på deres præmisser, ellers risikerer hun alt.


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Meninger og holdninger er mine egne.

Wauw altså, hvor var den bare go’! Fra første side blev jeg fanget, og hele vejen igennem vendte siderne sig selv. Jeg havde lidt problemer med noget, der skete i den sidste halvdel af bogen, men det kommer vi til.

Bogen minder en hel del om SLETTET af samme forfatter, men ikke på nogen dårlig måde. Konceptet er lidt det samme, der er en regerings-agtig instans, der måske/måske ikke har rent mel i posen og som kontrollerer befolkningen. Genren er sci-fi, og foregår i en verden, hvor kan kan koble sig til virtual reality ved hjælp af det der kaldes en PIP. At være tilkoblet virtual relaity er fuldstændig som at være der selv, man kan gå i skole der, holde ferie hvor som helst og prøve en masse ting, som man ellers ikke ville kunne i den virkelige verden. Hovedpersonen Luna har en hemmelighed – hun forsvinder ikke mentalt fra den virkelige verden, når hun kobler sig på. Hun har dobbeltbevisthed. Og det kan vise sig at være farligt for hende.

Først og fremmest, så er det her en standalone. Bogen er – så vidt jeg ved altså – ikke en del af en serie. Men selvom det er en standalone, så er universet fantastisk godt forklaret. Der er jo en hel masse ting man er nødt til at vide, for at kunne leve sig ind i det her fremtidsunivers, og alting blev præsenteret virkelig godt. Det var til at forstå, det var spændende, og vældig interessant. Jeg var totalt opslugt af det her univers, og jeg fandt det vildt fascinerende at man kunne koble sig på virtual reality og forsvinde fra omverdenen – mentalt altså, kroppen ligger jo i PIP’en.

Historien fortælles af hovedpersonen Luna, som er jeg-fortæller. Det er ingen hemmelighed, at jeg foretrækker jeg-fortæller, så lige det aspekt gik rent hjem hos mig. Luna er også en rigtig godt hovedperson. Hendes mor er død, så hun bor sammen med sin far og dennes nye kone samt sin lillebror. Så hun har selvfølgelig en del tanker omkring hendes mor, og der er mange følelser i spil. Hun er også en anelse naiv, mest fordi hun er Nægter – hun vil ikke have et implantat, ligesom de fleste andre har for at få en bedre oplevelse i den virtuelle virkelighed. Men samtidig er hun virkelig fornuftig, hun tænker hurtigt og hun er smart. Det var jeg stor fan af. Jeg connectede hurtigt med hende, og var vild med hende som hovedperson.

Selve historien er vanvittigt medrivende og spændende. Jeg har allerede opsummeret det lidt, og jeg kan ikke rigtig sige mere uden at afsløre en hel masse. Men jeg var lynhurtigt fanget af handlingen, og det fortsatte jeg med at være hele bogen igennem. For mig var det en pageturner, sådan en bog hvor jeg liiiige måtte nuppe et kapitel mere, og så et mere, og så et mere. Historien er også fuld af overraskelser og plottwists, som kom fuldstændig bag på mig og som jeg synes var vildt fede. Der hvor jeg havde lidt problemer med bogen var cirka 2/3 inde i bogen, hvor der bruges en del tid på at Luna regner noget ud, som vi som læsere allerede ved. Det føltes lidt som gentagelse, og det synes jeg trak lidt ned i spændingen.

Men altså, overall så var det her en fantastisk god bog. For mig var det en pageturner, jeg elskede universet, historien var spændende og medrivende, og Luna som hovedperson var alle tiders.

En mening om “Anmeldelse: Mind Games af Teri Terry

Skriv en kommentar