Anmeldelse: Cykose #1: Cykose

• Titel: Cykose
• Serie: Cykose #1
• Forfatter: Birgitte Lorentzen
• Antal Sider: 249
• Udgivelse: 2011
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Dansk
• Forlag: Bookbooks
• ISBN: 9788702090390
• Læst:

Der er en lille pige med hul i hovedet på Lulus værelse om natten … eller det vil sige, det er der selvfølgelig ikke, i hvert fald ikke, når Lulu først er rigtig vågen – så er der bare sindssygt koldt, og dynen ligger nede på gulvet.
Mads siger, at der er en lille pige, som går rundt ved siden af Lulu i skolen – men det er jo heller ikke tilfældigt, at de kalder ham Psyko-Mads. Folk siger, at han har været indlagt på den lukkede flere gange. Han ser syner og hører stemmer, der ikke er der. Uanset hvad, er den lille pige ved at drive Lulu totalt til vanvid. Lulu har brug for hjælp. Men hvis hun havde vidst, hvad det ville føre til at tale med Mads om det, så havde hun nok alligevel ikke gjort det …

---

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Bookbooks. Meninger og holdninger er mine egne.

Wauw! Den her bog var bare alt andet end det jeg forventede. Altså, det var ikke fordi jeg troede jeg ikke kunne lide den, men den var skrevet på en hel anden måde end jeg havde regnet med, og historien var også helt anderledes end jeg ud fra bagsideteksten havde troet. Og den var virkelig god! Creepy og monster uhyggelig, med et snert af lige præcis psykose. Det var feeeeed!

Bogen handler om Lulu. Lulu er sikker på, at der er et spøgelse på hendes værelse. Eller noget. Der er helt sikkert noget. Hun har set hende, en pige med hul i hovedet. Hendes ting forsvinder og flyttes rundt, hun vågner om natten og føler der står nogen ved sengen, og i det hele taget er hun hjemsøgt. Eller det tror hun måske hun er. Lulu kan ikke rigtig finde ud af om det bare er indbildning, eller om det rent faktisk sker. Hun sætter sin mobil til opladning ved sengen, og finder den næste morgen på sis søsters værelse. Hendes nøgler befinder sig pludselig i grøntsagsskuffen, selvom hun er sikker på, at hun ikke har lagt dem der. Der er dømt super creepy hjemsøgning, og selvom det er en ungdomsbog og derfor ikke er plastret til med splatter og blod, så havde bogen den her langsomme, jagende følelse af at blive forfulgt, følelsen af paranoia og gav mig den her trang til at læse videre og finde ud af, hvad der egentlig foregår med den her pige. Hvad er det for noget, og hvorfor sker det?

Lulu fortæller historien som jeg-fortæller, og hun var awesome! Lulu er nem at forholde sig til, og hun er så menneskelig og nede på jorden. Der er absolut ikke noget super-power-kickass-heltinde over hende, hun er en helt almindelig pige – ligesom alle os andre. Hun er meget likeable og har masser af personlighed, selvom hun faktisk lidt er et udskud på den skole hun går på. Hun er sjov, hun har humor, men hun er også den der teenager der ikke rigtig passer ind nogen steder, der ikke er ligesom alle de andre og aldrig rigtig ved, hvad hun skal sige til andre. Hun er så absolut ikke populær, og de eneste der nok er lavere nede i skole-hierakiet er C’erne. Eleverne på C-sporet er for outsiderne – de rigtige outsidere. Specialeleverne, dem som ikke er komplet gak og hører til på den lukkede, men som heller ikke er helt normale. Psyko-Mads taler for eksempel med sig selv. Eller gør han? Der er måske mere ved Psyko-Mads end man ser ved første øjekast, og en dag siger han noget til Lulu, som får hende til at bede om hans hjælp.

Der er faktisk kun en lille ting, som jeg var lidt træt af. Lulu har sådan en tendens til, at hun det ene øjeblik ikke tror på spøgelser eller på, at Psyko-Mads er mere end bare skør. Der findes ikke spøgelser, og Psyko-Mads er lige netop det – Psyko. Ti sider længere henne vender hun på en tallerken og tror nu på det hele, ti sider senere skifter hun mening igen, og sådan går det en del i løbet af midten af bogen. Det var lidt trættende efter et stykke tid. At man kan blive i tvivl om det er noget man bilder sig ind, det kan jeg forstå, men lad nu være med at skifte mening 1232569432856 gange. Seriøst. Stop.

Det var heldigvis et mindre og forbipasserende problem, og overall var bogen helt afsindigt spændende. Selve historien er ret standard spøgelses-historier. Nogen eller noget hjemsøges, og man forsøger så at finde ud af hvem, hvad og hvorfor, samt at slippe af med spøgelset. Men selvom plottet ikke sådan overall er overraskende, så er bogen alligevel fuld af anderledes elementer, og den var virkelig spændende! Og virkelig uhyggelig! Overall, så er det her en bog jeg ville ønske jeg havde læst noget før. Den var så go’! Jeg er hooked på at læse resten af serien – der er så meget, vi endnu ikke ved!