Anmeldelse: Watersong #4: Elegy

13615701

pink 2 sjerner




  • Titel: Elegy
  • Serie: Watersong #4
  • Forfatter: Amanda Hocking
  • Antal Sider: 542
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: St. Martin’s Press
  • ISBN: 978-1-250-05654-2
  • Læst: 21/7 til 27/7 2015

Readers won’t want to miss the explosive final book in the Watersong series by New York Times bestselling author Amanda Hocking

Now that Gemma holds the key to breaking the siren curse, the stakes have never been higher. At last, a future with those she loves—and a romance with Alex—is close enough to touch…but not if Penn has anything to say about it. Penn is more determined than ever to have Daniel for her own and to destroy Gemma and Harper along the way, and Penn always gets what she wants. Now a final explosive battle is about to begin, and the winner will take everything Gemma holds dear.


Den her bog havde potentiale til at være virkelig, virkelig god. Det var den så bare ikke. Faktisk sad jeg efter sidste side og tænkte, at man nemt kunne have barberet 200 sider af længden uden det ville have gjort noget. Igennem sådan cirka halvdelen af bogen sker der nemlig nada og en rygende fis.

Bogen bruger som sagt utroligt mange sider på absolut ingenting. Især Harpers synspunkt var virkelig unødvenidgt i den her bog – hun var der bare for dramaet og intet andet, hun bidrog ikke med noget som helst ud over at være så irriterende perfekt at man brækker sig. Daniel og Penn derimod, her havde været fantastisk mulighed for noget seriøst drama og nogle vilde plottwists, men der skete bare ikke en pind. Det var helt klart de tos synspunkt og deres historie, som gjorde den her bog bare en smule interessant. Jeg sad hele tiden og fulgte spændt med, og forventede hele tiden der ville ske noget. Det gjorde der så bare ikke, men det var spændende så længe det varede.

Hele bogen er en stor plotlinie. Altså, der er drama mellem Penn og Daniel, Gemma og Thea, Liv og alle andre, men alt hvad der skete hørte ligesom til det overall plot, som egentlig i sin enkelthed går ud på at slippe af med Sirenernes forbandelse, så Gemma kan blive menneske igen. Plottet er der faktisk ikke noget i vejen med, der er bare det, at der ikke skete noget. Alle de muligheder og forskellige retninger plottet kunne have taget blev ikke udnyttet. I stedet blev det præcis som man regnede med, og slutningen var så kvalmende sød at det bare var alt for meget for meget.

Altså, det er jo ikke fordi at det er helt skidt. Penn er faktisk en forrygende karakter at følge, og det var helt klart hendes kapitler, som jeg var mest interesseret i. Nogle gange er det virkelig spændende at få historien fra den onde, skurken på den anden side af dem man burde holde med. Og Penn er bare forrygende ond og virkelig træls, men på den der måde der gør hende spændende og interessant at følge. En god del af gemmas kapitler var egentlig også okay, men jeg kunne godt have undværet Alex. Liv ville til gengæld have været spændende at følge!

Så altså, bogen er helt OK meget af vejen, mest fordi Penn er awesome, men som afslutning var den bare ikke nok. Der sker ikke en hel masse, og det var virkelig en træls slutning. Penn og Daniel var helt klart bogens højdepunkter, mens Harper bare var træls. Overall synes jeg, at serien har så meget uudnyttet potentiale, og især den her bog falder totalt til jorden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s