Anmeldelse: Everlife #1: Firstlife

• Titel: Firstlife
• Serie: Everlife #1
• Forfatter: Gena Showalter
• Antal Sider: 467
• Udgivet: 2016
• Sprog: Engelsk
• Originalsprog: Engelsk
• Forlag: Harlequin Teen
• ISBN: Harlequin Teen
• Læst: 10/7 til 18/7

ONE CHOICE.
TWO REALMS.
NO SECOND CHANCE.

Tenley “Ten” Lockwood is an average seventeen-year-old girl…who has spent the past thirteen months locked inside the Prynne Asylum. The reason? Not her obsession with numbers, but her refusal to let her parents choose where she’ll live—after she dies.

There is an eternal truth most of the world has come to accept: Firstlife is merely a dress rehearsal, and real life begins after death.

In the Everlife, two realms are in power: Troika and Myriad, longtime enemies and deadly rivals. Both will do anything to recruit Ten, including sending their top Laborers to lure her to their side. Soon, Ten finds herself on the run, caught in a wild tug-of-war between the two realms who will do anything to win the right to her soul. Who can she trust? And what if the realm she’s drawn to isn’t home to the boy she’s falling for? She just has to stay alive long enough to make a decision…

---

 

Den her bog minder ikke om noget jeg før har læst. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal kategorisere den som – efter at have læst den vil jeg mene det er science fiction med et fantasyagtigt twist. Men i hvert fald er det et af de mest spændende universer jeg er stødt på i en bog, og jeg var ret vild med hovedpersonen Ten som virkelig er sej!

Jeg bliver nødt til at forklare lidt om universet som det første, ellers giver resten af anmeldelsen ikke så meget mening. Jeg undlader visse ting af spoilery årsager, sorry about that – men en del af spændingen er at finde ud af sandheden sammen med Ten.

Nå, men vi er altså på Jorden som vi kender den – bortset fra, at de historier om efterlivet som vi kender fra biblen, koranen, historierne om Nirvana og what have you not, well, de er på en måde virkelige. Efterlivet findes, men det er ikke helt som de gamle historier. Der er tre steder man kan ende når man dør og afslutter sit firstlife: Troika, Myriad og Many Ends. Du bestemmer selv hvor du vil hen når du dør – du skal bare lave en verbal aftale inden du stiller træskoene og give dit efterliv til enten Myriad eller Troika. Er du Unsigned når du dør, så ender du i Many Ends, som er en slags helvede.

Troika og Myriad er i krig med hinanden og har været det siden tidernes morgen. De refererer til vores liv, vores verden som The Land of Harvest. De kæmper med hinanden om de menneskelige sjæle, ved at forsøge at overtale dem til at give deres efterliv til enten den ene eller den anden. Måden det sker på er, at ethvert barn der fødes får tilknyttet en ML og en TL, en Myriad Labourer og en Troikan Labourer. De vil så forsøge at overtale vedkommende til at give deres efterliv til dem, for eksempel ved at tilbyde guld og grønne skove eller hvad end personen drømmer om, de kan forsøge at forføre vedkommende og få dem til at give efterlivet på den måde, de kan finde på at true, myrde, stjæle og egentlig bare gøre alt hvad der skal til for at vinde sjælen over på deres side.

Hovedpersonen i bogene er Tenley, også kaldet Ten. Hendes forældre er et eller andet stort i Myriad-sammenhænge, og vil gerne have hende til at give sit efterliv til Myriad. Men Ten vil ikke vælge side, og bogen starter med at Tenley sidder i en form for ungdomstortur-fængsel. Der er her, forældre sender deres børn hen hvis ungerne ikke makker ret. De sultes, tortureres, fristes, manipuleres og forsøges tvunget til at vælge det, som deres forældre nu end har bestemt de skal vælge. Men Ten vil ikke vælge, og hun modstår ethvert forsøg på at blive manipuleret til at foretage et valg. Bortset fra en enkelt ting synes jeg Ten var alle tiders hovedperson. Hun er hård, men ikke brutal, og hun er klar til at gøre det der skal gøres for at beholde sin frihed til at vælge. Hun er ikke bange for at slå ihjel, og hun er ikke som alle andre piger. Hun mindede mig lidt om Merida fra Brave på den måde.

Problemet er bare, at det var tydeligt for mig allerede halvvejs hvem Ten skulle give sit efterliv til. Den ene side forsøger alle de beskidte tricks i bogen, og den anden prøver at overtale hende, men respekterer også hendes valg og er ikke sådan pushy. Hendes Labourer fra den ene side forsøger at forføre, lyve og presse hende til at vælge han side, og jeg fatter ikke for min død hvordan Ten kan være i tvivl? Og værre endnu, hvordan fanden kan hun falde for idioten? Jeg forstår det virkelig ikke. Heldigvis var det ligesom ikke romantikken der fyldte en hel masse, og der var også et eller andet fascinerende ved at følge Tens tanke og følelser omkring det hele. Nej, jeg forstår hende ikke, men jeg kunne godt se hvor hendes tanker om det kom fra. But still, det med at vælge side blev trukket lige rigeligt i langdrag.

Men fortset fra det, så er bogen virkelig spændende! Dels er Ten en hovedperson med ben i næsen, og dels er det ikke bare så ligetil det her med de to verdener. Der er hemmeligheder og løgne alle vegne, og det er svært at finde ud af hvem der taler sandt og hvem der ikke gør, og alle har en eller anden agenda med det de gør. Desuden sker der også rigtig meget hele vejen gennem bogen, så man kommer aldrig til at kede sig, og jeg var virkelig grebet af hele det her med at finde sandheden og sidde og prøve at finde ud af hvem der lyver og hvorfor.

Det er lidt svært for mig at sætte ord på, men den her bog er virkelig god! Okay, så de trækker Tens valg lige lovlig meget ud, men derudover er den faktisk vildt spændende og meget svær at lægge fra sig igen. Jeg var totalt opslugt af den her verden, jeg har aldrig læst noget før der minder om den, så jeg slugte det hele råt. Ten er pænt cool og med ben i næsen, og som endnu et plus begynder hvert kapitel med et “citat” af nogle af de ordsprog og words of wisdom, som hører til hver everlife.

Advertisement