Anmeldelse: Shadow Falls #4: Hvisken ved Månelys

22 jul

shadow-falls-4-hvisken-ved-maanelys_227663pink 4 stjerner



  •  Titel: Hvisken ved Månelys
  • Serie: Shadow Falls #4
  • Forfatter: C. C. Hunter
  • Antal sider: 429
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Whispers at Moonrise
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1263-2
  • Læst: 17/7 til 18/7

Der dukker stadig flere spørgsmål end svar op i Kylies liv.
Hun er nu sammen med Lucas, men noget truer med at skille dem ad – og Derek har stadig følelser for hende.
Og ikke nok med det, men skoven begynder at kalde på hende. 
Men hvem kalder?
Og da hun opsøges af genfærdet af en hun kender, 
bliver alting værre. 
Især da det går op for hende at vedkommende ikke er død 
– endnu.


 

Selvom der gik næsten to år mellem jeg læste den 3. bog og så til jeg læste HVISKEN VED MÅNELYS, så behøvede jeg kun læse et par sider for at være tilbage i Kylies verden og huske alt hvad der skete i de tidligere bøger. Og skal jeg være helt ærlig, så gik det op for mig at jeg faktisk lidt havde savnet Kylie, Della og Miranda, og alle problemerne med Lucas og Derek.

Det kan godt være, at vi i sidste bog endelig fik at vide hvad Kylie egentlig er for en type overnaturlig. Det hjælper bare ikke så meget, eftersom det bragte flere spørgsmål end svar på banen – men på den gode måde. Jeg må indrømme, at hele mysteriet om at finde ud af hvad Kylie er i de foregående bøger og så det med at finde ud af hvad det egentlig betyder for hende i denne bog er virkelig spændende! Det er list mystisk og hemmelighedsagtigt, og man sidder som læser og prøver at gætte lidt med på, hvad hun kan og hvorfor hun kan det, og hvordan FRU er blandet ind i det. Og det er kun en del af plottet. Der foregår også noget andet, som involverer et spøgelse – eller det vil sige, det er spøgelset af nogen som ikke er død endnu, og det burde slet ikke være muligt. Mere spænding og mystisk, og det blandet sammen med den romantiske spænding mellem Derek – Kylie – Lucas gjorde bogen utrolig svær at slippe igen.

Jeg har altid syntes godt om Kylie, og denne bog er ingen undtagelse. Hun er nu sammen med Lucas, men det er ikke helt problemfrit, for Lucas har hemmeligheder for hende, som det virker til at alle varulvene kender til. Derudover vil Derek have hende tilbage, og hun er selvfølgelig både forvirret og såret, fordi Lucas har hemmeligheder for hende og hun derfor tvivler på ham, og samtidig stadig har lidt følelser for Derek. Jeg kan rigtig godt lide, at Kylie generelt er en virkelig fornuftig og sød pige, men at hun stadig ikke altid håndterer alle problemer lige godt. Hun er meget menneskelig og nem at relatere til, og man forstår hendes følelser og hendes forvirring efterhånden som bogen skrider frem.

Miranda og Della synes jeg er virkelig skønne bipersoner. De er Kylies bedste veninder og de bor i samme hytte i Shadow Falls lejren. Della er noget for sig selv, en stædig kamel med humor, som godt kan lide at skændes og ikke lader noget holde sine meninger tilbage. Miranda er sød og sjov, og hende og Della sammen fik mig til at fnise og grine flere gange. Perry er også en vildt sjov person, han er en værre ballademager, men med gode intentioner – lidt alá Emil fra Lønneberg. Lucas synes jeg egentlig var en kæmpe torsk i den her bog. Hvis nu han bare lod være med at have hemmeligheder, så ville han slet ikke have endt i så meget vrøvl og problemer, og hans begrundelse for at gøre det var noget værre sludder. Jeg håbede faktisk lidt at Kylia måske ville gå tilbage til Derek, men om hun gør det siger jeg ikke noget om :P

Jeg havde det lidt svært med Bennet og Holiday. De er lejrledere, men jeg synes de opfører sig meget som de teenagere det er meningen de skal holde øje med. Altså, jeg kunne godt lide dem, især Bennet, men jeg synes bare de burde opføre sig lidt mere som voksne på en måde.

Så for at summere op var HVISKEN VED MÅNELYS en virkelig spændende bog. Der var både romantik, spænding og uhygge, og jeg kunne rigtig godt lide den retning historien bevægede sig i. Kylie synes jeg virkelig godt om, og stort set alle bipersoner kunne jeg lide. Jeg glæder mig til at se, hvordan det hele slutter i næste bog.

Anmeldelse: Alex Craft #1: Grave Witch

21 jul

7823038pink 3 stjerner



  • Titel: Grave Witch
  • Serie: Alex Craft #1
  • Forfatter: Kalayna Price
  • Antal sider: 325
  • Udgivelse: 2010
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: ROC
  • ISBN: 978-0-451-46380-7
  • Læst: 11/7 til 13/7

Grave witch Alex Craft can speak to the dead, but that doesn’t mean she likes what they have to say.

As a private investigator and consultant for the police, Alex Craft has seen a lot of dark magic. But even though she’s on good terms with Death himself—who happens to look fantastic in a pair of jeans—nothing has prepared her for her latest case. Alex is investigating a high profile murder when she’s attacked by the ‘shade’ she’s raising, which should be impossible. To top off her day, someone makes a serious attempt on her life, but Death saves her. Guess he likes having her around…

To solve this case Alex will have to team up with tough homicide detective Falin Andrews. Falin seems to be hiding something—though it’s certainly not his dislike of Alex—but Alex knows she needs his help to navigate the tangled webs of mortal and paranormal politics, and to track down a killer wielding a magic so malevolent, it may cost Alex her life…and her soul.


 

Når man læser bagsideteksten – og titlen for den sags skyld – så tænker man jo, at det her er noget med hekse og magi. Og det er det også, men det er meget mere end det. Gemt i denne her bog er noget af det bedste og mest fascinerende fe-univers jeg nogensinde har læst. Eller hørt om. Feerne og magien hænger vældig godt sammen, og det er et godt udviklet, kompliceret univers med masser af forskellige typer hekse, feer, magi og alle mulige og umulige mytologiske væsner.

Universet er helt klart noget af det absolut fedeste i denne her bog. Se, feer har i denne verden brug for, at menneskene tror på dem – ellers forsvinder de. Så da teknologien og fremskridtet tager over, bestemmer feerne sig for at stå frem for menneskeheden. Det samme som i True Blood egentlig, her er det bare feer. Og efter det sker er der kampe, oprør og en masse ballade, og efterhånden viser det sig, at magien også er vendt tilbage til menneskenes verden. Og det er 50 år efter, at vi møder Alex Craft.

Alex Craft er en gravheks. Hun kan via sin magi se ind i gravenes plan, en slags parallelverden, hvor man kan se, hvordan alting ser ud når det er  dødt. Ikke at forveksle med de dødes verden, altså. Når hun er i gravplanet, kan hun se den menneskelige verden i forfalden tilstand. Bilerne ruster, bygningerne er faldet sammen, den slags ting. Men hun kan også se menneskers sjæl. Det er lidt alá et filter over den virkelige verden, som lader hende se den som den ville være hvis den var “død”. Og mere specifikt kan hun genoplive en skygge af afdøde personer. Skyggen er ikke et spøgelse, men et aftryk af den afdøde person, som ikke har nogen personlighed, men kan svare på spørgsmål – for eksempel hvordan vedkommende døde.

Der findes et væld af forskellige hekse, nogle kan kaste forskellige typer magi, andre kan noget helt andet. Og så er der feerne. I denne første bog får vi ikke en hel masse at vide, men feerne lever enten i menneskenes verden, eller i deres egen, som er en parallelverden til vores. Der findes mange forskellige slags feer, nogle har hud som bark, nogle har kløer, hår som er fjer, eller grøn hud. De bruger glamour, illusionsmagi, til at skjule hvordan de virkelig ser ud. En del af feuniverset er en del af et plottwist, så jeg siger ikke mere, men hele universet var genialt fundet på, og forfatteren har taget rigtig meget fra de originale femyter og sat det hele sammen med magi og hekse. Jeg elskede det!

Hovedpersonen Alex havde jeg det blandet med. Egentlig var der ikke noget i vejen med hende, der var bare heller ikke noget særligt specielt eller anderledes ved hende. Hun var bare ikke noget specielt hvis i forstår hvad jeg mener? Ind imellem var hun også rimelig irriterende, men det meste af tiden var hun helt OK, sjov, modig og meget ligefrem. Hun er stædig, og hun finder sig ikke i noget. Falin og Death synes jeg vældig godt om! De var hver især hotte, og de var hver deres type mand. Death er den mystiske, dragende fyr, mens Falin er den mere mandlige, bredskuldret, ligefrem og beskyttende.

Genren er Urban Fantasy, og det er bygget op som et mordmysterie. Der sker mærkelige ting og sager, piger findes døde og ingen kan finde ud af hvad der er sket med dem. Alex hyres til at forsøge at tale med deres aftryk(shade). En shade burde ikke kunne røre hende, men den her kan. Og så tager tingene ellers fart, det hele bliver mere og mere mystisk og mere og mere blodigt og farligt. Hele mysteriet synes jeg var spændende og interessant, og der skete hele tiden noget, som gjorde det hele mere mystisk. Der var bare det, at det hele efterhånden bare blev en hel masse hændelser som ikke virkede til at have nogen sammenhæng. Mysteriet faldt lidt til jorden, fordi jeg som læser egentlig bare til sidst sad og blev mere og mere forvirret. Så i stedet for at blive draget ind i mysteriet endte jeg med at være ligeglad, fordi jeg blev frustreret. Og da det hele så blev afsløret, så var jeg heller ikke helt oppe og køre over det.

Opsummering: Universet er fantastisk, magier og feer i en skøn blanding, OK hovedperson og to pænt hotte fyre. Godt mysterie til at starte med, men det virkede til sidst som en række tilfældige hændelser uden sammenhæng, så mysteriet faldt lidt til jorden. Men ellers var bogen god, den var spændende, og jeg er ret spændt på at lære mere om feerne.

Covers fra Hele Verden #11: City of Bones

20 jul

Det originale cover – det er det første i første række – kan jeg vældig godt lide. Det har farver og motiv som drager én ind, det er interessant og man får lyst til at kigge nærmere på det. Smukt eller fantastisk synes jeg måske ikke det er, men det har en eller anden magisk, dragende stemning som jeg godt kan lide. Det er det samme cover, som man har beholdt på de danske oversættelser. Desuden lader der til at være bred enighed om, at grøn er farven til de her bøger – gud ved hvor det kommer fra, grøn er i hvert fald ikke den første farve der popper op i mit hoved når jeg tænker på bogens indhold :P

1

2

3

4

 

Generelt er de egentlig alle sammen rimelig flotte. Med visse undtagelser, for eksempel nummer to i anden række og nummer et i tredje række. Jeg er helt vild med nummer to i fjerde række, nøj det er pænt! Der er bare et eller andet over det, jeg får helt lyst til at købe den og kramme den .. Ellers kan jeg også godt lide nummer tre i anden række, synes det er et fierce cover!

 

Anmeldelse: Legend #3: Champion

19 jul

17931425pink 4 stjerner



  • Titel: Champion
  • Serie: Legend #3
  • Forfatter: Marie Lu
  • Antal sider: 353
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Penguin
  • ISBN: 978-0-141-33962-7
  • Læst: 9/7 til 11/7

He is a Legend.

She is a Prodigy.

Who will be Champion?

June and Day have sacrificed so much for the people of the Republic—and each other—and now their country is on the brink of a new existence. June is back in the good graces of the Republic, working within the government’s elite circles as Princeps-Elect, while Day has been assigned a high-level military position. 

But neither could have predicted the circumstances that will reunite them: just when a peace treaty is imminent, a plague outbreak causes panic in the Colonies, and war threatens the Republic’s border cities. This new strain of plague is deadlier than ever, and June is the only one who knows the key to her country’s defense. But saving the lives of thousands will mean asking the one she loves to give up everything. 

With heart-pounding action and suspense, Marie Lu’s bestselling trilogy draws to a stunning conclusion.


 

CHAMPION er 3. og sidste bog i Legend-trilogien, og hvilken slutning! Av mit hjerte, av mine følelser – på den gode måde. Bedste måde, faktisk. Slutningen er overhovedet ikke som man forventer, men det fungerede bare så godt. Det var en realistisk slutning, hvor alting ikke ender rosenrødt og fantastisk.

Først bliver jeg nødt til at sige, at den her bog groft set kan deles op i to. De første 150-170 sider, og resten af bogen. Den sidste del af bogen var intet mindre end fantastisk. Fængende, nervepirrende spændende og en følelsesmæssig rutchetur af dimensioner. Plottet overrasker dig igen og igen til du til sidst ikke ved hvordan det overhovedet skal gå med Day, June og alt det andet, og man bliver holdt på kanten af stolen hele vejen til den sidste side er vendt. Især epilogen var fantastisk. Den gik simpelthen lige i hjertet. Det er en af de bedste prologer jeg har læst til en serie.

Desværre, og det er jeg virkelig ked af at måtte sig når nu jeg egentlig elsker den er her trilogi, så var de første 150 sider virkelig kedelige. Der skete bare ikke noget som helst relevant, det var mere June og Day der hver for sig prøver at få styr på deres følelser. Det kunne sagtens have fungeret, men CHAMPION er sidste bog i trilogien, og jeg havde bare forventet noget mere nervepirrende og spændende en to mennesker, der debaterer med sig selv om hvad de skal stille op. I sådan en sidste bog vil jeg have overraskelser, plottwists, en bog som jeg ikke kan slippe, og det var den altså bar ikke til at begynde med. Okay, de første 20 sider var spændende, fordi man ligesom bliver opdateret på hvad der er sket i de 8 måneder der er gået mellem Prodigy’s slutning og CHAMPION. Men derudover? Jeg kedede mig altså lidt.

Så okay, jeg kedede mig måske i starten, men hold nu op resten af bogen var fantastisk. Pludselig begynder der at ske noget, og der er nogle virkelig geniale plottwists som jeg ikke havde set komme. Plottet synes jeg virkelig, virkelig godt om. Jeg elskede den retning historien tog, at den var uventet med troværdig, og jeg troede på, at det faktisk kunne ske. En helt anden god ting er, at vi endelig kommer til at høre lidt mere om de andre dele af verden, og at der bliver meget mere politik, krig, svære valg og hårde beslutninger. Jeg kunne også rigtig godt lide, at bogen også handler om krigens svære valg. Skal man ofre 100 mennesker for at redde 1000? Hvor går grænsen mellem rigtigt og forkert, godt og ondt?

Jeg synes der sker rigtig meget med personrene i den her bog. Både June, Day, Anden og Days lillebror bliver udsat for valg, der får dem til at sætte spørgsmålstegn ved livet, krigen, deres egen personlighed og selvtillid, og hvad de skal stille op med deres liv og de muligheder det har. Især June forandrer sig meget i den her bog, og bliver faktisk en helt anden person hen mod slutningen. Det fungerede, fordi det gav mening i forhold til historien, og selvom jeg altid har elsket June, så synes jeg mindst lige så godt om den forandrede June. Day havde jeg det blandet med. Han whiner lidt rigeligt ind imellem, men for at være helt ærlig, så kan jeg godt forstå ham. Jeg ville bare ønske han ville mande sig lidt op. Anden og Days bror var fantastiske i den her bog. Anden bliver mere regent og mindre forsigtig skoledreng, og Eden viser sig at være både modig, sjov og en herlig karakter at følge.

Så for at summe op: den første del af bogen var meh, den anden del var intet mindre end fantastisk. Epilogen var perfekt og noget nær den bedste slutning på en serie jeg nogensinde har læst. I det hele taget var Champion en virkelig god slutning på serien.

Tilbud KUN i dag hos saxo.com

17 jul

Hvis i er hurtige og smutter på facebook og liker saxo.com’s side, så kan i nå at tage del i tilbuddet som de kører lige nu – der er minimum 30% rabat på alt. Jeg er ikke 100% sikker på at i SKAL like siden, men det tror jeg. Prøv jer frem. I skal i hvert fald bruge det link fra billedet de har delt for at få rabatten. Jeg købte 8 bøger, og dem fik jeg for 545 kr og gratis fragt. What’s not to like? Tilbuddet kører indtil i morgen klokken 9:30.

Cover Release: Half Life #2: Half Wild

17 jul

Der er faktisk kommet to udgaver af coveret til den her bog allerede. så jeg viser jer lige dem begge to. Den ene må være UK, og den anden US, men jeg er ikke helt 100 på, hvilken der er hvilken. Jeg går ud fra, at de to penguin-udgaver hører sammen, så jeg viser dem sammen længere nede.

20814989

22429853

Altså, ingen af forsiderne synes jeg er sådan “waaaauw”, men jeg synes de grønne farver er super flotte, den måde de har sat de forskellige nuancer sammen. Og det er en ulv! Spændende! Og som altid er det skønt, nå coverne matcher. Lidt bogreol-forfængelig er man vel :P Sammen med bog 1 ser de to covers sådan ud:

half bad 1

Jeg gætter på, at de to hører sammen når nu de er udgivet af Penguin og har det samme logo. De passer OK sammen synes jeg.

Men men men, Penguin har også udgivet en mørk udgave af første bog, og den passer perfekt med den mørke udgave af Half Wild.

half bad 2

Og de to grå sammen:

half bad 3

Jeg håber lidt de to sorte hører sammen og de to grå hører sammen, men man ved jo aldrig :P

18621194

Half Bad by Sally Green is a breathtaking debut novel about one boy’s struggle for survival in a hidden society of witches.

You can’t read, can’t write, but you heal fast, even for a witch.

You get sick if you stay indoors after dark.

You hate White Witches but love Annalise, who is one.

You’ve been kept in a cage since you were fourteen.

All you’ve got to do is escape and find Mercury, the Black Witch who eats boys. And do that before your seventeenth birthday.

Easy.

Bogen findes også på dansk under titlen Half Bad – Halvkode.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 41, der følger denne blog