Anmeldelse: Bad Girls Don’t Die #1: Bad Girls Don’t Die

20 aug

3678651pink 4 stjerner



  • Titel: Bad Girls Don’t Die
  • Serie: Bad Girls Don’t Die #1
  • Forfatter: Katie Alender
  • Antal sider: 346
  • Udgivelse: 2009
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Hyperion
  • ISBN: 978-142310877-1
  • Læst: 12/8

When Alexis’ little sister, Kasey, becomes obsessed with an antique doll, Alexis thinks nothing of it. Kasey is a weird kid. Period. Alexis is considered weird, too, by the kids in her high school, by her parents, even by her own goth friends. Things get weirder, though, when the old house they live in starts changing. Doors open and close by themselves, water boils on the unlit stove, and an unplugged air conditioner turns the house cold enough for the girls to see their breath. Kasey is changing too. Her blue eyes go green, and she uses old-fashioned language, then forgets chunks of time.

Most disturbing of all is the dangerous new chip on Kasey’s shoulder. The formerly gentle, doll-loving child is gone, and the new Kasey is angry. Alexis is the only one who can stop her sister — but what if that green-eyed girl isn’t even Kasey anymore?


 

Wauw, BAD GIRLS DON’T DIE var virkelig god! Jeg læste bogen mere eller mindre i ét stræk på én dag, for jeg kunne bare ikke stoppe med at læse, så god var den. Oprindeligt købte jeg bogen, fordi Katja fra Cautious snakkede virkelig godt om den, og jeg blev på ingen måde skuffet. Nøj den var god!

BAD GIRLS DON’T DIE kan vel bedst beskrives som YA horror. Det er en spøgelseshistorie om hjemsøgelse, spøgelser, mystiske hændelser og skræmmende dukker. Jeg er absolut ingen kylling, og der skal faktisk meget til at skræmme mig, så jeg var ikke decideret skræmt af handlingen, selvom den havde alle de rigtige elementer. Klaprende døre, teknik der tænder af sig selv, vand der koger uden komfuret er tændt, mystiske lyde, alt det der. Men jeg synes bogen havde sådan en fed stemning, som jeg virkelig elskede. Jeg elsker en god spøgelseshistorie, hvis bogen har den rigtige stemning. Det er den her følelse af, at der foregår noget mystisk, at man aldrig ved hvad der sker om et øjeblik, og den her lidt jagede, krybende fornemmelse af, at der lige om lidt sker et eller andet skræmmende. Det synes jeg er fedt! Og hele mysteriet omkring hvad det er der sker, hvem der gør det og hvorfor er også noget jeg elsker. Der er bare ikke noget som et godt mysterie.

Jeg havde et enkelt problem med den her bog, og det er hovedpersonen Alexis. Alexis kan vist ikke beskrives som andet end en utilpasset teenager, og mand hvor er hendes holdning til alting negativ. Når hun glemmer at brokke sig over alt og alle, så er hun faktisk en rigtig fin hovedperson, og jeg hadede hende heller ikke eller synes hun i sig selv var træls. Men når hun engang imellem lige fik behov for at brokke sig i sine tanker, så var jeg faktisk lidt ved at brække mig over hende. Hun kan være temmelig øretæveindbydende. Men samtidig er der jo så også noget for Alexis at arbejde med, og egentlig er det meget rart at hun ikke er perfekt fra starten.

Det er egentlig ikke fordi man kommer til at kende de andre personer ret godt. Man får en overall idé om hvem de er, hvilken type personlighed de har, men man kommer ikke til at føle man kender dem. Og det gjorde faktisk ikke noget. Man kommer tæt nok på dem til at de betyder noget for én og til at man er interesseret i dem, men ikke mere end det, og der var faktisk heller ikke behov for meget. Alexis’ familie er ikke ligefrem den rosenrøde forstadsfamilie, der er derimod en mor som arbejder for meget, en far der er temmelig ligeglad, og en lillesøster til Alexis som også har en hel del problemer. Kasey, Alexis’ lillesøster er faktisk temmelig belastende, men det fungerede, og jeg synes faktisk ret godt om hende. Alexis har også nogle venner, og selvom de er temmelig stereotype personligheder, så synes jeg det fungerede. Stereotyper kan sagtens fungere, og det gjorde det her. Vi har den populære, men onde pige, den populære men gode pige, goth-pigen med den provokerende attitude, og den søde, forstående, velfungerende fyr. En mandlig udgave af Hermione egentlig. Ham synes jeg vældig godt om, det er ikke kun bad guys der kan være charmerende og tiltrækkende.

BAD GIRLS DON’T DIE var virkelig en pageturner, den var simpelthen så spændende og havde den perfekte uhyggelige, hjemsøgte stemning. Det er en let bog at læse, og den er heller ikke så uhyggelig at man skider grønne snemænd (pardon my french). Men den er uhyggelig, nem at læse og helt sikkert en bog der er svær at lægge fra sig når man først er begyndt. Jeg kunne i hvert fald ikke.

 

Nyt fra Tellerup

19 aug

Jeg har fået spørgsmålet et par gange efterhånden, mere specifikt hvornår Morganville Vampires bog 6 udkom på dansk. For nogle dage siden checkede jeg Tellerups hjemmeside, og der var den! Under kommende udgivelser står Morganville Vampires #6: Slutspil til at udkomme 22. september. Coveret synes jeg faktisk er ret fedt! Nu har Tellerup det jo med at udskyde udgivelser, så jeg tør altså ikke sige at det med 100% sikkerhed bliver 22. september, men det står den til lige pt.

1917

Covers fra Hele Verden #15: The Demon Trappers #1: Forsaken

18 aug

Den her bog fandtes ikke i super mange forskellige udgaver, men jeg kan faktisk rigtig godt lide dem der er, og så er det en af de bedste bøger jeg har læst i år. Den fortjener et covers-fre-hele-verden-indlæg :P

1

 

2

 

3

 

Det er faktisk kun et par stykker af dem jeg synes er decideret grimme, og det er nummer to og tre i anden række. Der er noget ved pigen på hver cover der ser mærkeligt og awkward ud på en eller anden måde.. Generelt tror jeg, at min favorit er det danske cover, som er nummer et i tredje række. Jeg synes bare det virker mere dragende end de andre, og jeg får lyst til at samle bogen op og læse den. Ellers er nummer et i anden række faktisk også vældig flot! Den udgave jeg selv har er UK coveret, og det er nummer et i første række, som jeg egentlig også synes ret godt om.

Anmeldelse: Black Dagger Brotherhood #11: Lover At Last

17 aug

17471943pink 4 stjerner



  • Titel: Lover At Last
  • Serie: Black Dagger Brotherhood #11
  • Forfatter: J. R. Ward
  • Antal sider: 638
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Piatkus
  • ISBN: 978-0-7499-5585-4
  • Læst: 6/8 til 12/8

Qhuinn, son of no one, is used to being on his own. Disavowed from his bloodline, shunned by the aristocracy, he has finally found an identity as one of the most brutal fighters in the war against the Lessening Society. But his life is not complete. Even as the prospect of having a family of his own seems to be within reach, he is empty on the inside, his heart given to another….

Blay, after years of unrequited love, has moved on from his feelings for Qhuinn. And it’s about time: The male has found his perfect match in a Chosen female, and they are going to have a young—just as Qhuinn has always wanted for himself. It’s hard to see the new couple together, but building your life around a pipe dream is just a heartbreak waiting to happen. As he’s learned firsthand.

Fate seems to have taken these vampire soldiers in different directions… but as the battle over the race’s throne intensifies, and new players on the scene in Caldwell create mortal danger for the Brotherhood, Qhuinn finally learns the true definition of courage, and two hearts who are meant to be together… finally become one.


 

Jeg må indrømme, at jeg skulle tage mig gevaldigt sammen for at tage den her bog ned fra hylden og gå i gang med den, og sådan har jeg faktisk haft det med de sidste par bøger i den her serie. Og det er egentlig lidt fjollet, for J. R. Ward er en fantastisk historiefortæller. Samtlige af hendes bøger har været gode, spændende og fyldt med drama, sex og romantik, og den her var ingen undtagelse.

Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg synes Qhuinn er sådan cirka verdens største nar. Og når LOVER AT LAST nu er Qhuinns og Blays bog, så regnede jeg faktisk ikke med at kunne lide den. Jeg må indrømme, at efter at have læst bogen bryder jeg mig stadig ikke om Qhuinn, men jeg er varmet lidt op til ham, mest fordi jeg i den her bog følte at jeg kom til at forstå ham bedre. Jeg synes stadig han opfører sig som en 15-årig dramaqueen og laver et kæmpe problem ud af de mindste ting. problemer som slet ikke ville have været problemer til at begynde med, hvis Qhuinn bare kunne finde ud af at åbne munden og kommunikere med andre.

Så rent faktisk var det de mange POV der reddede bogen for mig. Det var ikke fordi jeg hadede Qhuinns POV, men havde der været mere fra ham tror jeg, at jeg ville have fået nok af ham. Jeg blev til gengæld ret vild med Assail, jeg synes virkelig han er en spændende personlighed. Layla har jeg altid syntes om, og i den her bog var hun en af mine absolutte favoritter. Det er meget rart at have en personlighed som Layla, som er feminin, en smule skrøbelig og meget høflig og korrekt, fordi resten af bogen mere eller mindre består af de her hårde krigertyper. Blay kan jeg også godt lide, jeg synes virkelig han er skøn! Et godt menneske, kan man sige, han vil ikke såre nogen og han vil det bedste for andre, og det kunne jeg virkelig godt lide. Generelt var Qhuinn faktisk den eneste person jeg ikke kunne lide. Trez var ikke vildt interessant, men jeg havde ikke noget problem med ham som sådan.

Romantikken mellem Qhuinn og Blay var jeg faktisk ret meget fan af, selvom jeg ikke brød mig om Qhuinn. Der var bare så meget romantisk spænding, man kan mærke følelserne sitre i luften og både Qhuinn og Blays længsel efter hinanden. Og jeg var ret glad for, at forfatteren ikke forsøgte at nedtone det, bare fordi det var to fyre. Jeg kunne også godt lide, at det ikke bare var et spørgsmål om at de ikke rigtig ville indrømme deres følelser for hinanden, men at der var nogle meget dybere følelser og hændelser bag det hele, det gjorde det meget mere spændende, og man er aldrig helt sikker på, om de rent faktisk finder sammen eller ej.

Man skulle jo tro, at det overall plot efter 11 bøger begynder at være kedsommelig og trukket lidt i langdrag, men det var langt fra tilfældet. Historien udvikler sig hele tiden, der sker nye ting og andre udvikler sig, og jeg følte aldrig at jeg blev træt af den overall historie. Tværtimod blev jeg i den her bog virkelig draget ind i historien og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvilken retning historien tager i de næste bøger. Ved slutningen af LOVER AT LAST føltes det lidt, som om historien kunne gå flere retninger, og jeg er især spændt på hvad der sker med Assail og Xcor.

Overall: Jeg måtte tage mig sammen for at gå i gang med bogen, men den viste sig at være lige så god, hvis ikke bedre, end mange af de tidligere bøger i serien. Jeg blev aldrig rigtig fan af Qhuinn, men i det mindste hadede jeg ham ikke, og jeg var vild med Assail og Layla. De mange POV fungerer som altid godt, og historien var spændende, både Qhuinn og Blays romance men også den overall historie blev virkelig spændende i den her bog.

 

Anmeldelse: Alienated #1: Alienated

16 aug

13574417pink 4 stjerner



  • Titel: Alienated
  • Serie: Alienated #1
  • Forfatter: Melissa Landers
  • Antal sider: 344
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Hyperion
  • ISBN: 978-142317028-0
  • Læst: 5/8 til 6/8

Two years ago, the aliens made contact. Now Cara Sweeney is going to be sharing a bathroom with one of them.

Handpicked to host the first-ever L’eihr exchange student, Cara thinks her future is set. Not only does she get a free ride to her dream college, she’ll have inside information about the mysterious L’eihrs that every journalist would kill for. Cara’s blog following is about to skyrocket.

Still, Cara isn’t sure what to think when she meets Aelyx. Humans and L’eihrs have nearly identical DNA, but cold, infuriatingly brilliant Aelyx couldn’t seem more alien. She’s certain about one thing, though: no human boy is this good-looking.

But when Cara’s classmates get swept up by anti-L’eihr paranoia, Midtown High School suddenly isn’t safe anymore. Threatening notes appear in Cara’s locker, and a police officer has to escort her and Aelyx to class.

Cara finds support in the last person she expected. She realizes that Aelyx isn’t just her only friend; she’s fallen hard for him. But Aelyx has been hiding the truth about the purpose of his exchange, and its potentially deadly consequences. Soon Cara will be in for the fight of her life—not just for herself and the boy she loves, but for the future of her planet.

 


Okay, konceptet lyder måske temmelig underligt: pige og familie udvælges til at huse en udvekslingsstudent fra en fremmed planet – den første seriøse, længerevarende kontakt jorden har haft med de fremmede aliens. En udvekslingsstudent der er alien? Jeg var skeptisk, men jeg endte med at købe bogen dels fordi coveret bare dragede mig ind hver gang jeg så det og gav mig lyst til at læse den, og så fordi jeg har læst en masse virkelige gode anmeldelser af ALIENATED. Og jeg blev ikke skuffet!

Bogen fortælles fra to synspunkter, Cara, som er menneskepigen, og så Aelyx, som en alien-fyren. Og de to er vidt forskellige personligheder, noget som jeg satte rigtig meget pris på. Aelyx er meget anderledes og tænker og “føler” helt anderledes end normale mennesker ville gøre – hvilket jo giver meget god mening når han nu er en alien. Jeg vil gerne indrømme, at jeg i starten ikke brød mig spor om ham, faktisk synes jeg han var en opblæst nar. Men det fungerede, fordi hans måde at være på og hans tanker og følelser var så alien-esque. Jeg syntes han var en nar, ja, men samtidig fik bogen mig også overbevist om, at det var fordi han kom fra en helt anden verden. Cara syntes jeg vældig godt om fra starten, hun har lidt en hermione-vibe over sig. Hun er meget stræber, perfektionistisk, ærlig og går op i sin skolegang. Hun er medlem af debatklubben og er skolens valedictorian. Men samtidig er hun også sjov, og jeg kunne vældig godt lide hendes personlighed.

I starten var jeg en smule forvirret over det her alien-koncept, for jeg synes ikke man fik så frygtelig meget information om, hvordan det egentlig gik til, at den her alienrace fik kontakt til jorden og hvad der derefter skete. Det kom dog lidt efter lidt, og jeg endte med at elske det. Jeg kunne godt lide, at forfatteren ikke var bange for at lave dem meget fremmede. Deres børn er for eksempel alle sammen reagensglasbørn, undfanget på et laboratorie og skabt som kloner af tidligere aliens. De kender ikke rigtig til konceptet fri vilje, og deres måde at leve og tænke på var meget kold og “fremmed”, og det var super fedt. Når man skaber en helt ny race og en ny planet, så er det vigtigt for mig som læser, at jeg er overbevist om, at det kunne være virkeligt. Og det var jeg i den her bog.

Jeg var vild med plottet i den her bog. Bogen var virkelig en pageturner, siderne vendte sig selv og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt. Jeg elskede romantikken mellem Cara og Aelyx, og måden det havde kæmpe betydning for plottet. Og især var jeg vild med den hemmelighed Aelyx gemmer på, og de konsekvenser det får, ikke kun for ham selv, men også for Cara og hele jordens befolkning. Da det hele blev afsløret havde jeg slet ikke set det komme, og slet ikke konsekvenserne for Jorden. Jeg elsker den slags! Og det videnskabelige var overbevisende, noget som jeg satte meget pris på. Cara og Aelyx’ forhold går langsomt fra gensidigt ikke at bryde sig om hinanden, til venskab, og til kærlighed. Det var en fryd at se dem komme tættere og tættere på hinanden, og romantikken var superhot og fyldt med romantisk spænding, higen efter mere og længsel.

Jeg havde et enkelt problem med den her bog. Menneskenes reaktion på det med udviklingsstuderende fra en fremmed planet synes jeg var vildt overdrevet, især i byen hvor Cara og Aelyx holder til. Det virkede bare ikke realistisk, det gik meget hurtigt over gevind og blev bare for meget. Det føltes opstillet og overdrevet, og jeg købte den bare ikke om man så må sige.

ALIENATED var en virkelig god bog, som jeg egentlig kun havde et enkelt problem med. Jeg elskede alt derudover, og selvom jeg ikke brød mig om Aelyx til at starte med, så varmede jeg efterhånden op overfor ham og endte med at synes han var ret fantastisk. Cara var jeg vild med, og plottet var fantastisk. I det hele taget var bogen en pageturner, som jeg ikke kunne lægge fra mig. Og mand jeg glæder mig til næste bog! Jeg vil lære mere om L’eihr!

 

Vampire Academy – til de fans der brændende ønsker bog to filmatiseret

15 aug

Jeg ved, at jeg har mindst et par læsere derude som er helt vilde med Vampire Academy filmen, og meget gerne så, at bog to også blev filmatiseret. Jeg fik en mail fra en fan, som oplyste mig om at der pt. kører en kampagne for at få stablet film to på benene. Kampagnen kører på, at man betaler 30 dollars – ca. 170 kr, det samme man ville give for filmen, og på den måde støtter filmen og modtager som de første et digitalt download af filmen, når den engang er klar til det. Når der ikke at blive samlet penge nok ind, så får du dine penge refunderet.

Hvis det er noget der har interesse, så kan i læse lidt mere om det her, og se kampagnen her.

 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 42, der følger denne blog