Anmeldelse: Ravnenes Hvisken #0.5: Verden Styrter

En Ravnenes hvisken-fortælling.

En dræbermaskine, oplært til kamp og lydighed. Hvordan kunne rigets største kriger skifte side?

Endelig får vi svaret på, hvorfor Varnar sluttede sig til modstandsbevægelsen og blev Annes beskytter. Et møde, der ændrede både deres liv og verdens fremtid for altid.

Et must for alle fans af Ravnenes hvisken!

Verden Styrter er en prequel til Ravnenes Hvisken, der fortæller historien om hvad der fik Varnar til at slutte sig til modstandsbevægelsen og lægge sin troskab til Ragnara bag sig. Normalt er jeg ikke rigtig fan af de her små noveller, for jeg synes aldrig rigtig de giver noget til historien. Det synes jeg virkelig den her gjorde, og jeg har længe gerne villet have historien om hvad der skete dengang, og hvorfor Varnar endte hos modstandsbevægelsen.

Det gode:

kapitlerne er korte, og det giver et kanongodt flow i bogen. Det er en pageturner, man har meget svært ved at slippe den igen.
selvom bogen er kort, så har den et spændende plot og en generel følelse af forestående undergang. Det er hele det her med de ting Séren ser, vølvens spådom og hvordan man tydeligt kan mærke at store, episke ting bliver sat i gang.
Jeg har allerede sagt det, men jeg siger det lige igen – den her historie give virkelig noget til hele Ravnenes Hvisken-historien, og den har en fin længde. Historien bliver fortalt som den skal, og det føles ikke som om der mangler noget.
Jeg synes at det var fedt at få lidt mere at vide om Sérens rolle i det hele, og hvad Varnar tænkte og følte.
I det hele taget synes jeg at de fleste karakterer, især Varnar, har rigtig meget personlighed.
Jeg synes Varnars tanker og følelser omkring det hele var spændende og interessante, og det virkede troværdigt.

Det knap så gode:

Nogle gange er det ikke helt tydeligt hvem der fortæller historien i de forskellige kapitler. Nogle gange troede jeg for eksempel at det var Varnar, men så var det i virkeligheden Thora.
Thora som karakter synes jeg var temmelig flad og intetsigende.

Det her er jo ikke den længste bog, men hvis man var vild med Ravnenes Hvisken, så er den her et must-read. Du kan godt leve uden, men jeg synes den gav rigtig meget til hele historien, og den er desuden hyggelig og en pageturner.