Anmeldelse: Night Angel #2: Gudekongen

Titel: Gudekongen | Serie: Night Angel #2 | Forfatter: Brent Weeks | Antal Sider: 702 | Udgivelse: 2019 | Sprog: Dansk | Originalsprog: Engelsk | Originaltitel: Shadow’s Edge | Genre: Fantasy | Forlag: Tellerup | ISBN: 9788758809960 | Læst: 26. Marts til 8. April

Den perfekte dræber har mange ansigter, men ingen identitet.

Kylar Stern har sagt farvel til livet som snigmorder.
Han begynder forfra. Ny by, nye venner og ny profession.

Men da han får at vide at hans gamle ven, Logan,
måske er i live, står Kylar med et svært valg:
Vil han opgive livet som snigmorder for evigt
og leve i fred med sin nye familie
eller vil han risikere alt og tage
den ultimative kontrakt?

Jeg ville så gerne elske den her bog. Jeg kan stadig huske hvor vild jeg var med med Etteren første gang jeg læste den, og selvom den ikke var nær så god anden gang, så håbede jeg virkelig at den her kunne give mig den der opslugthedsfølelse jeg oprindeligt havde med etteren. I ved, hvor man kan læse i timevis og tiden bare flyver afsted. Nå, men det skete altså ikke – Gudekongen var god, men den var også rodet, forvirrende og sluttede mærkeligt.

Det gode:

  • Der er flere spændende nye POV i den her historie. Jeg må indrømme at jeg fandt hele Uly/Vi/Søster Ariel – plotlinjen både spændende og interessant, fordi både Vi og Søster Ariel har interessante POV, spændende personligheder og en spændende historie. Især er jeg helt oppe og ringe over Vi, wauw en fantastisk karakter!
  • Logan er også en af dem der har et virkelig spændende POV. Logan er en interessant karakter, og den situation han sidder i gør det endnu mere interessant.
  • Midten af bogen var faktisk ret spændende, det var her jeg synes jeg fik lidt pageturner-effekt ud af den. Man mærker alle plotlinjerne begynde at samles, og det er fedt.
  • Det var spændende at få et bedre indblik i Gudekongen og hvorfor Khalidoranerne er nogle brutale bitches. Jeg synes det var vældig interessant hvordan brutaliteten var blevet indbygget i deres livsstil og religion. Det gør, at det ikke føles som random, ligegyldig brutalitet.
  • HVAD er det der bor ude i skoven ved Torras Bend? På nuværende tidspunkt er jeg så nysgerrig at jeg er klar til at læse hele bog 3 bare for at finde ud af det 😂
  • Der kommer nogle overraskende dødsfald som jeg satte pris på.
  • Alt det her med skøgernes opløftning og hele Slummens handlinger var simpelthen så fantastisk!

Det knap så gode:

  • Den slutter på en måde hvor jeg faktisk ikke helt forstår hvorfor der er en 3. bog. Jeg kan ikke rigtig se hvor historien skal gå herfra.
  • Der er rigtig mange synspunkter i den her bog. Jeg synes der var rigeligt i den første, men i den her bliver det nærmest fordoblet, og det var simpelthen for meget. Nogle af dem forstod jeg slet ikke hvorfor vi skulle have, og de fleste af dem var jeg bare bedøvende ligeglad med.
  • Kylar er en af dem, jeg er SÅ træt af hans karakter. Alle de her moralske kvaler han har synes jeg ikke er overbevisende, og jeg synes faktisk han både er lidt et skvat og whiner temmelig meget. Jeg køber stadig ikke romancen mellem ham og Elene.
  • Den her bog slutter med en af mine største bookish pet peeves. De døde bør forblive døde er alt hvad jeg har at sige til det. Jeg er rasende over det.
  • Elene er så meget en Mary Sue og så god at det hviner i tænderne. Det er ligesom den eneste nuance hun rigtig har.
  • Kampen til sidst var super rodet, og jeg forstod ikke altid hvad der foregik eller hvorfor det betød noget. Der bliver også tilføjet nogle mærkelige væsner som jeg ikke helt fattede hvad var, og der er så meget jeg ikke forstår. Hvad var Khali for eksempel?
  • I det hele taget var plottet rodet, der skete tit ting hvor jeg kunne mærke at det var meningen at jeg skulle tænke ooooohhh og forbinde det med et eller andet vigtigt, men det skete bare ikke.
  • Starten af bogen var forfærdeligt kedelig. Der sker vitterligt ingenting. Det er basically en Elene/Kylar-manglende-sex-sæbeopera.
  • Jeg bryder mig ikke rigtig om at kvinder fremstår som at enten er man jomfru eller også er man en luder. Der må bestemt findes noget midt imellem, bare ikke i den her bog apparantly.

Selvfølgelig skal jeg læse bog 3, jeg har jo ligesom købt den – og jeg skal simeplthen finde ud af hvad der gemmer sig i skoven ved Torras Bend, og hvad der sker med Vi. Men lige nu orker jeg simpelthen ikke den her serie mere og trænger til at læse noget andet. Dele af den var rigtig gode, men det var meget rodet, og de fleste karakterer var rædselsfulde.

Skriv en kommentar