Anmeldelse: Twilight #5: Midnatssol

• Titel: Midnatssol
• Serie: Twilight #5
• Forfatter: Stephenie Meyer
• Antal Sider: 825
• Udgivelse: 2020
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Engelsk
• Originaltitel: Midnight Sun
• Genre: YA Paranormal Romance
• Forlag: CarlsenPuls
• ISBN: 9788711989340
• Læst: 1. Januar til 13. Januar

Da Edward Cullen og Bella Swan mødte hinanden i Twilight – Daggry blev en udødelig kærlighedshistorie født. Men indtil nu har læserne kun hørt Bellas side af historien. Nu kan de endelig høre Edwards version i “companion”-bogen Midnatssol.

Den populære historie tager en ny og absolut mørkere drejning, når den bliver fortalt gennem Edwards øjne. Mødet med Bella er både det mest skræmmende og det mest fascinerede, han har oplevet i sine år som vampyr, og efterhånden som vi får flere fængslende detaljer om Edwards fortid og om hans allerinderste tanker, forstår vi endnu bedre, hvorfor dette er hans livs største kamp. Hvordan kan han retfærdiggøre at følge sit hjerte, når det betyder, at han udsætter Bella for fare?

I Midnatssol tager Stephenie Meyer os tilbage til den verden, der har betaget millioner af læsere verden over og giver os en episk roman om den store nydelse og de altødelæggende konsekvenser ved udødelig kærlighed. 

Midnatssol har været meget længe undervejs, og jeg troede faktisk ikke rigtig på at den ville udkomme. Oprindeligt blev manuskriptet til den lækket, og Stephenie Meyer meldte ud at hun ikke længere ville arbejde på den. På det tidspunkt var jhistorien omkring 150 sider lang, og siden da er den blevet noget længere. Den danske oversættelse er på 825 sider, næsten 300 mere end den oprindelige Twilight, og det er endda med væsentligt mindre skriftstørrelse. Nå, men Midnatssol var en okay læseoplevelse, men shit hvor var den lang – for lang – og der var også nogle andre ting jeg ikke synes fungerede.

Det gode:

• Det var fedt at få et indblik i de ting der sker i historien når Bella ikke er til stede. Her tænker jeg for eksempel på jagten på James mens Bella er i Phoenix.
• Det var også spændende at lære Cullen-familien lidt bedre at kende, og høre mere om deres forhistorier og hvordan deres familiedynamik er.
• Jeg ELSKEDE at høre hvad alle Bellas klassekammerater tænker gennem bogen. Det er simpelthen så fascinerende, og jeg må indrømme jeg labbede det i mig. især Mike og Jessica, det er bare så interessant at høre hvad de tænkte i de forskellige situationer.
• Edward har nogle ret skarpe betragtninger i forhold til andre mennesker, blandt andet synes jeg måden han så Renee på var vældig interessant.
• Jeg var okay underholdt. Det var ikke en pageturner, og nogle gange var den kedelig, men generelt var jeg okay godt underholdt.

Det knap så gode:

• Dialogen i Midnatssol stemmer ikke overens med dialogen i Twilight. Meningen og intentionen er den samme, men der er små forskelle, og jeg var simpelthen så træt af det. Det er for eksempel i den sidste scene hvor Bella danser med Jacob til ballet på skolen. I Twilight siger han “Du ser rigtig pæn ud”, men hans i Midnatssol siger “Du ser rigtig flot ud”. Bogen er fuld af sådan nogle eksempler, og jeg synes det var virkelig nederen. Jeg har ikke tjekket op på det i de engelske udgaver, men jeg kan se på Goodreads at folk også har bemærket det i den engelske udgave. Man kunne måske argumentere for, at Edward måske hører noget andet end der bliver sagt, men den køber jeg simpelthen ikke. Jeg tror det er sloppy work, eller måske at Stephenie Meyer gerne ville gøre det lidt bedre end hun gjorde første gang. Det kan jeg bare ikke bruge til noget, så skulle hun nok have valgt at skrive en ny historie i stedet for den samme fra en andens synspunkt.
• Ud over at dialogen ikke stemmer overnes, så er der også dialog i midnatssol der ikke findes i Twilight. Det har jeg ikke nødvendigvis det store problem med, men jeg bemærkede det, og jeg synes det var lidt meh. For eksempel på turen til engen hvor Edward viser Bella hvordan han ser ud i sollys. Der har de en hel samtale der slet ikke findes i twilight – her mener jeg at Bella bare siger noget i stil med at Edward fortsatte sine spørgsmål, mens vi fra Edwards synspunkt fik hele samtalen.
• Der er også andre ting, små detaljer såsom navnet på et band og en CD der ikke nævnes i Twilight overhovedet, men i dialogen i midnatssol får vi pludselig at vide hvad det er for et band og hvilken CD det er.
• Bogen er laaaaang. For lang. For at være helt ærlig føler jeg sagtens man kunne skære en fjerdedel af bogen fra og stadig få det samme ud af den. Edward ævler helt utrolig meget i sine egne tanker, og meget af det er gentagelser, eller også bruger han hundrede år på at reflektere over de samme ting.
• Edwrad kan åbenbart næsten ikke høre Charlies tanker, og jeg synes det var så mærkeligt at det aldrig har været nævnt i nogen af de oprindelige twilight-bøger.
• Rosalie er en endnu større kost end Twilight viser, og jeg synes det var helt hen i vejret. Helt ærligt, hvad er der galt med hende? Og hvorfor lader alle hende bare opføre sig som verdens største diva?
• Mange siger at man efter at have læst midnatssol bedre forstår Edwards handlinger. Jeg kan godt se hvorfor han følte sig nødsaget til at udspionere Bella og snige sig ind på hendes værelse, men jeg forstår stadig ikke hvorfor han tror han har ret til at beslutte hvad der er bedst for Bella. Dude, det er overhovedet ikke din beslutning. Og seriøst, stop med at slæbe rundt på hende som om hun er en kludedukke, hun kan godt gå selv.

Jeg er glad for jeg fik læst Midnatssol, men jeg kommer nok ikke til at læse den igen. Det gør jeg derimod med Twilight, men den har var simpelthen for lang, og det med dialogen der ikke stemmer sammen synes jeg er totalt sloppy og virkelig irriterende.