Anmeldelse: På Røven Gennem Natten

  • Titel: På Røven Gennem Natten
  • Serie: –
  • Forfatter: Søren Poder
  • Antal Sider: 173
  • Udgivelse: 2020
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA Thriller, spænding, krimi
  • Forlag: Brændpunkt
  • ISBN: 9788793835863
  • Læst: 29. August til 30. August

Samtalen var slut. Viktor stirrede på den tavse telefon. ”Hold nu kæft … De må have trykket vatpinden helt i bund.”
”Hvad sagde han?” spurgte Lukas.
”Han sagde, at vi er fredløse, og at de nok skal finde os. Og hvis vi ikke har 300.000 kroner eller posen, så slår de os ihjel. De drukner os i kogende vand.”
”Men for fanden …”
”Og de vil smadre min tommelfinger med en hammer, fordi hans hånd kom i klemme i bildøren. Ellers er prisen 350.000.”

Lukas og Viktor er barndomsvenner, men er ved at glide fra hinanden efter 10. klasse. En lørdag aften beslutter de sig for at hænge ud ligesom i gamle dage, og da de ikke har nogen penge, går de med til at at levere en pose for banden Black Brotherhood.
Det burde være en nem tjans, men alligevel mister de posen, og efter et mislykket forsøg på at stjæle den tilbage er de pludselig på flugt fra både Brotherhood og det lokale politi. Alting går fra slemt til værre, da Lukas’ kæreste stikker af hjemmefra, og Viktor smækker en bandeleders hånd i stykker med en bildør, og nu kender de kun én person, der kan hjælpe: Oldefar.

Søren Poder er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt cand.mag. i journalistik og kommunikation fra Aarhus Universitet.
I 2015 debuterede han som forfatter med ungdomsromanen Sidste skoledag. Romanen handler om skoleskyderen Charles A. Ingreen og er en fiktiv historie baseret på virkelighedens skoleskyderier rundt om i verden.

Anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt

Jeg er altid skeptisk når jeg får mails om bøger til anmeldelse. Dels fordi jeg ikke siger ja til så meget som jeg har gjort, og dels fordi jeg altså ikke bare siger ja til hvad som helst. I det her tilfælde tog jeg et eneste kig på forsiden, læste bagsideteksten og tænkte – ja for fanden, den bog skal jeg så meget læse! Både forside og bagsidetekst lover en neglebidende spændende, absurd og skør historie, og det er præcis hvad du får – og det er så fantastisk!

Det gode:

  • Forsiden er den mest fantastiske illustration, og den passer så godt til historien! Efter man har læst bogen kan man genkende alle mulige detaljer, og det er mega fedt!
  • Det her er en pageturner uden lige. Jeg læste mere eller mindre hele bogen ud i ét køre, for jeg kunne simpelthen ikke slippe den igen. Den fanger fra første sætning, og så er man bare tabt for omverdenen.
  • Hele historien er hæjspændt og nervepirrende spændende, men selvom der sker sindssygt meget på meget få sider, så taber man aldrig pusten, og det føles aldrig som om det går for stærkt.
  • Søren Poder formår på meget få sider både at få en fantastisk, skør og vild historie op og køre, men samtidig får han også skabt et sæt virkelige fantastiske karakterer, som både har baggrundshistorie og personlighed. Der er ingen flade papfigurer her, men derimod personer man føler man kender efter ganske få sider.
  • Og for at det ikke skal være løgn, så bliver der også plads til virkelig god karakterudvikling, især for Lukas.
  • Hele historien er så vild, skør og absurd, og der sker bare så meget hvor man sidder med åben mund og polypper og ikke fatter at det lige faktisk skete. Dertil kommer, at det hele er lidt vildt og langt ude, og det bidrager virkelig meget til humoren og hvad jeg vil beskrive som nogle næsten satiriske scener og karakterer.
  • Den er utrolig velskrevet. Jeg er ikke uddannet dansklærer eller noget som helst, men der var ikke en eneste gang jeg rynkede på næsen over et ord eller en sætning, og der var ingen floskler eller mærkelige fyldord. Hele måden den er skrevet på føles så ærlig og nede på jorden, og det elskede jeg.
  • Hele historien er fuld af sammenfald, som er intet mindre end geniale.
  • Oldefar ❤

Det knap så gode:

  • Man skal lige være opmærksom på at der bliver bandet en hel del, og at der også er både racistiske og nedsættende udtryk ret ofte. I mange tilfælde bliver der gjort lidt grin med det hele, og det synes jeg egentlig bare spiller lidt ind på det satiriske og det skøre – her tænker jeg især på Amira og Oldefars samtaler. Jeg havde ikke noget problem med det, for jeg fik det klare indtryk at det var med vilje for at opspille det hele og køre absurditeten endnu længere ud.

Den her bog er simpelthen genial. Den er så spændende, fuld af skøre påfund og spændende karakterer, den er umulig at slippe, og jeg elskede hvert eneste ord. Karaktererne er skønne og fulde af liv, og hele historien er bare crazy og langt ude på den allerbedste måde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s