Lydbogsanmeldelse: Spektrum #4: Kvadrantiderne

  • Titel: Kvadrantiderne
  • Serie: Spektrum #4
  • Forfatter: Nanna Foss
  • Tid: 13 timer 28 minutter
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre; YA Science Fiction, Tidsrejser
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758837598

Det er fucking nederen at blive ædt.
At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst.
Men det allerværste?
At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen.
Og måske også i virkeligheden.

Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke.
Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt.
For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå.
Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser.
Både for ham selv og for andre.
Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde,
og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran.
Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen.
Over monstrene, over løgnene – og over sig selv.
Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid …

KVADRANTIDERNE er fjerde bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Kvadrantiderne er den længe ventede 4. bog i Spektrum-serien, og Oh. My. God. hvor var den fantastisk! Den var en absolut fornøjelse både fra start til slut, og jeg elskede hvert minut af den. Og hvis du ikke kan lide overdrevet brugs af capslock, så skal du nok skippe den her anmeldelse.

Det gode:

  • Jeg var måske lidt nervøs da jeg startede bogen, fordi det er Noah, og vi ved jo alle sammen at Noah er et totalt røvhul. Well, det er der tilsyneladende en grund til, og Noahs synspunkt var simpelthen så fantastisk – man ender med at elske ham, og man får et helt andet indblik i hans karakter, og det var SÅ FUCKING AWESOME!!
  • Noahs karakterudvikling gennem bogen er fænomenal, noget af det bedste jeg har læst.
  • Jeg elsker hvordan den her historie tog så mange drejninger jeg slet ikke havde forudset! ALL THE MINDFUCKS!
  • The romance! THE ROMANCE! Så godt, så fantastisk! YAS YAS YAAAS!
  • Der er skiftet til en mandlig oplæser i den her obg, og det passer selvfølgelig virkelig godt, i og med at Noah er en fyr. Det fungerer så godt, og han er super god.
  • Venskaberne og dynamikken i tidsrejse-gruppen udvikler sig simpelthen så godt, og det er en fornøjelse at være med.
  • Nanna Foss gør et exceptionelt stykke arbejde med at balancere virkelighed og drøm (eller, mareridt burde jeg nok sige), og det er den mest fantastiske læseoplevelse. Man forstår virkelig Noahs situation, og det er super creepy aldrig helt at vide hvad der er drøm og hvad der er mareridt. det var SÅ fedt!

Det knap så gode:

  • Det eneste jeg egentlig kan komme i tanke om er, at jeg lidt ville ønske vi var kommet videre med hende der doktordamen og det hemmelige laboratorium, for det syntes jeg var dødspændende i 3’eren.

Kvadrantiderne var helt fantastisk, og nok faktisk min favorit i serien indtil nu. Det havde jeg hørt mange andre sige inden jeg hørte den, men jeg regnede ikke med jeg selv ville falde i den kategori. For fanden hvor var den fantastisk, og jeg glæder mig SÅ meget til bog 5!

Skriv en kommentar