Lydbogsanmeldelse: Six of Crows #1: Kragens Kald

  • Titel: Kragens Kald
  • Serie: Six of Crows #1
  • Forfatter: Leigh Bardugo
  • Tid: 16 timer 16 minutter
  • Udgivelse: 2018
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Six of Crows
  • Genre: YA Fantasy
  • Forlag: Carlsen Puls
  • ISBN: 9788711967553




Seks forbrydere – én umulig opgave!

Kaz er et kriminelt geni, som har svært ved at sige nej til en umulig opgave. Med hjælp fra fem livsfarlige forbrydere, der hver især besidder særlige praktiske og magiske evner, vil han forsøge at befri et gidsel fra en uindtagelig fæstning. Belønningen er enorm – men dødstruslen er lige så stor. Den værste trussel … er dem selv.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Egentlig havde jeg købt den her på engelsk sidste år da jeg var i Oslo, men så fald jeg over den dnakse lydbog på Mofibo og fik lyst til at høre den – og de havde ikke den engelske, altså blev det på dansk. Jeg vil ikke sige det var en skuffelse, for faktisk var det egentlig en rigtig god bog, den var nok bare ikke nær så godt som Grisha-trilogien, som jeg absolut elskede.

Det gode:

  • Gud hvor var den spændende til sidst! Da de først nåede frem til isfortet begyndte historien virkelig at blive nervepirrende, og de sidste 30% var neglebidende spændende.
  • Jeg kan godt lide når en bog har karakterer der er moralsk grå, og befinder sig et sted midt imellem gode og onde, og det gør alle faktisk her – og i varierende grad, hvilken kun gjorde det bedre.
  • Jeg elskede hvor mange overraskelser og plottwists den her bog havde i den sidste del, holy shit hvor følte jeg at jeg blev taget røven på mange gange, og det er en fed følelse.
  • I starten var Kaz den eneste karakter jeg brød mig om, men efterhånden blev jeg også glad for Nina og Inej. Egentlig har bogen jo virkelig velskrevne og dybe karakterer, men seks fortællere er for meget for mig, og det var altså de tre som jeg sådan rigtig knyttede mig til.
  • Jeg var overrasket over hvor brutal den her historie var. Det er jo YA fantasy, og det betyder tit at der er skruet lidt ned for blod og vold og sex, men det er der altså ikke i den her. Faktisk er den nogle gange meget barsk, men det kunne jeg godt lide. Det passer til stemningen og universet.
  • Idéen om det perfekte kup og udførelsen af det er jo altid spændende, men her var det virkelig gennemført godt og snedigt, og man kunne virkelig mærke hvor meget arbejde der var lagt i at udtænke den her plan og historie.

Det knap så gode:

  • Lydniveauet på lydbogen var ret lavt. Selvom jeg skruede helt op, så kneb det nogle gange med at høre hvad der blev sagt, hvis jeg kørte på motorvejen og det regnede samtidig.
  • Der er bare alt for mange synspunkter. Mange synspunkter er jo sådan generelt ikke min kop te, fordi jeg aldrig rigtig når at sætte mig ind i dem alle sammen. Her er det ekstra slemt, fordi man også lige får alle karakterers baggrundshistorier i små bidder efterhånden som historien skrider frem, og to be honest, så var det ikke før jeg var over halvvejs at jeg sådan helt blev hooked på historien og gav en crap for nogen af karaktererne.
  • Mathias’ karakter giver ingen mening i begyndelsen. Han hader Nina, men går alligevel med til hele det her projekt, og det han tænker sammenlignet med det han gør synes jeg ikke hang sammen.
  • I begyndelsen var jeg ret forstyrret af at vi hele tiden fik de her små indblik i karakterernes fortid. Der var så mange at jeg var ligeglad med dem, og jeg ville egentlig hellere videre med den egentlige historie.

Det tog lang tid for mig sådan rigtig at blive fanget af historien, og det skyldes nok at der for mig var for mange fortællere. Jeg orker bare ikke at gå op i så mange personer og deres baggrund og bevæggrunde, og det var først over halvvejs at jeg sådan rigtig følte historien virkelig fangede. Til gengæld blev den så også virkelig god og sindssygt spændende i den sidste del af bogen, og med den slutning skal jeg helt sikkert også have den næste bog med for at se, hvordan det ender.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s