Lydbogsanmeldelse: Wait for You #2: Bliv Hos Mig

40501429

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Bliv Hos Mig
  • Serie: Wait for You #2
  • Forfatter: Jennifer L. Armentrout
  • Tid: 10 timer 28 minutter
  • Udgivelse: 2018
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Be With Me
  • Genre: New Adult Romance, College-romance
  • Forlag: Lovebooks
  • ISBN: 9788726030839

Anden bog i den hotte og romantiske new adult-serie WAIT FOR YOU.

Teresa Hamilton har det svært. Hun er forelsket i sin storebrors bedste ven Jase, men efter at have kysset hinanden taler han ikke længere med hende. Desuden er hun lige kommet ud af et dårligt forhold, og nu truer en skade med at gøre en ende på hendes dansekarriere. Heldigvis skal hun snart starte på college og tænke på noget andet.

Jase Winstead har en dyb hemmelighed, som han ikke kan fortælle til nogen. Især ikke til sin bedste vens smukke søster. Da han kyssede med Teresa, var det hedt og fantastisk som aldrig før, og selv om han ikke kan holde op med at tænke på det, ved han bare, at det ikke går. Han har andre forpligtelser og ikke tid til et forhold.

I sidste ende kan Jase og Teresa ikke ignorere de stærke følelser, de har for hinanden. Men da en tragedie rammer må det forelskede par beslutte, hvad de er villige til at gøre for at blive sammen, og hvad de risikerer at miste, hvis de går hvert til sit.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Det her var sådan en sød og sjov feel-good romance, den slags man bliver glad af at lytte til, og som gør en i godt humør. Teresa var en skøn hovedperson, romancen var skøn, og jeg hyggede mig så meget mens jeg lyttede til den.

Det gode:

  • Jeg elskede at karaktererne fra den første bog spiller en rolle i den her også. Jeg husker jo Cam og Avery fra den første, og det var virkelig rart at de faktisk var en del af historien og ikke bare dukkede op sådan hist og pist.
  • Jeg er jo ikke den største fan af bøger der handler om svære emner kun for at give good-will eller chok-faktor. Svære emner skal være en naturlig del af historien, det skal ikke føles som om historien er konstrueret til at tale om de svære emner – giver det mening? I hvert fald omhandler den her voldelige forhold, og det føltes som en helt naturlig del af historien, og jeg synes den portrætterede det rigtig godt.
  • Teresa er alle tiders hovedperson og meget relateable, og hendes fortælle-stemme er god. Hun har masser af personlighed og humor, og hun er egentlig bare et godt menneske. Det var spændende at høre om hendes tanker og følelser.
  • Romancen med Jase er virkelig god, meget slow-burn synes jeg, og jeg kunne godt lide alle de konflikter og blandede følelser der er involveret imellem ham og Tes. Det giver rigtig meget romantisk spænding og gnist imellem dem, og det er selvfølge awesome i en romance.
  • Der er en tilpas mængde sex, og det er hot og ikke for meget.
  • En gang imellem skete der ting der kom totalt bag på mig, for eksempel det der sker med Teresas roommate – det havde jeg virkelig ikke set komme! Og identiteten på den anden roommate var sgu også lidt et chok. Men det er fedt, for de her romance-historier er tit lidt forudsigelige, men det synes jeg slet ikke den blev før til sidst.
  • Oplæseren er helt fantastisk!

Det knap så gode:

  • Jeg synes slutningen var lidt for forudsigelig, og derfor blev det lidt meh til sidst.
  • Apropos slutningen, så var det med E en anelse overdrevet synes jeg.

Det her er den perfekte college romance, og jeg vil absolut anbefale både den her og etteren, hvis man var vild med Elle Kennedys Off Campus-serie eller bare gerne vil have noget godt feel-good-romance i en college-setting.

Skriv en kommentar