Lydbogsanmeldelse: 21 Måder at Dø

39684332

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: 21 Måder at Dø
  • Serie: –
  • Forfatter: Sarah Engell
  • Tid: 8 timer
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA Contemporary, Selvmord, Mobning
  • Forlag: CarlsenPuls
  • ISBN: 9788711901700

 

Hvor lang tid tager det at gå fra at være en af klassens mest populære piger til at være en social taber, udstødt og stemplet af alle? Ikke ret lang tid, konstaterer Stella, da hun efter en misforståelse kommer på kant med sin bedste veninde, Amalie. I løbet af ingen tid får Amalie vendt klassen mod Stella, og hun skyer ingen midler: Facebook-hetz, sms’er og groteske Youtube-klip. Stella er forsvarsløs og kan ikke andet end se til, mens hendes hadeside får flere og flere likes, og Amalies angreb bliver mere og mere ondskabsfulde. En lille trøst er Filippa, der også går i klassen, men hvor meget er en veninde egentlig værd, hvis hun ikke tør mødes, når andre ser det? Stella kan mærke, hvordan hun langsomt dør indvending. Den musik, der før var hendes et og alt, visner, og de få mennesker, som hun stadig stoler på, falder fra en efter en. Så hvad er der tilbage at kæmpe for? Ingenting. Det er jo bare at vælge en af de 21 måder, som hun har listet op. 21 måder at dø …

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

21 Måder at Dø var en af de der bøger, som jeg på en måde hadede lidt, men alligevel elskede – selvom det er mega hårde emner der bliver taget op, og det er pissehård læsning. Jeg kunne simpelthen for min død ikke lægge den her bog fra mig fra det øjeblik den startede til den sluttede, den opslugte fuldstændig mit liv i de to dage det tog mig at høre lydbogen igennem. For fanden hvor jeg synes den var go’!

Det gode:

  • Altså, nu lyder jeg jo som en total forstyrret type, men det var virkelig en god bog. Ja, det handler om selvmord og mobning, og det er simpelthen så hård læsning, men som tidligere mobbeoffer med selvmordstanker, så var det simpelthen så dejligt at læse den her bog, for så følte jeg på en måde ikke jeg var alene med det, hvis det giver mening? Og selv for dem der ikke har været ofre for mobning, så tror jeg den her bog vil gribe dem på samme måde.
  • Jeg kunne vældig godt lide hvor nuanceret Stella var som karakter. Der er helt bestemt ting hun gør (eller ikke gør), og tanker hun tænker som er totalt forkerte, men helt ærligt – det var så dejligt at hun ikke var en Mary Sue, det gjorde hende så meget nemmere at relatere til.
  • Den bog var absolut un-put-downable. Jeg hørte den på lydbog, og jeg kørte omveje på vej hjem og brugte ethvert øjeblik til at høre videre.
  • Nu plejer jeg jo at bashe bøger ret hårdt hvis de har et for tydeligt budskab, og den her har helt klart også et, men jeg tror Stellas personlighed og hele handlingen fik mig til at glemme det så meget at jeg slet ikke opdagede det. Med andre ord, så har den et budskab, men jeg følte ikke historien var konstrueret til budskabet, hvis i forstår hvad jeg mener?
  • Jeg elskede det med Filippa, det er virkelig en svær problemstilling, og jeg synes det blev vist rigtig godt, og håndteret rigtig godt.
  • Stellas far ❤
  • Jeg kunne også godt lide hvordan det med skolen blev portrætteret. Jeg synes faktisk det var meget realistisk – let’s be real, it happens.

Det knap så gode:

  • Ja okay, så Amalies opførsel er måske lige en tand overdrevet, og endnu mere overdrevet at ingen siger fra. Men honestly, så synes jeg ikke det betyder noget – der findes faktisk folk der bliver så ondskabsfulde over så lidt, så jeg havde ikke noget problem med det.
  • Jeg var ikke helt solgt på slutningen, jeg ville så gerne have vidst hvordan de andre tog det.

Det kan godt være jeg bagefter godt kunne se et par ting der var galt med historien, men fuck mig om jeg gav en skid for det mest jeg hørte den – det gjorde jeg virkelig ikke, jeg var fuldstændig opslugt, og jeg elskede hvert minut af den – også selvom den var hård. Til alle jer Stellaer derude, i er fantastiske som i er, og i skal fandeme ikke lade andre fortælle jer noget andet ❤

Skriv en kommentar