Lydbogsanmeldelse: Spøgelseslinien #3: Sagen om Ugledrengens Afklippede Klo

13594272

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: Sagen om Ugledrengens Afklippede Klo
  • Serie: Spøgelseslinien #3
  • Forfatter: Dennis Jürgensen
  • Tid: 5 Timer 26 Minutter
  • Udgivelse: 2007
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA Thriller, spænding, mysterie, uhygge
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788790100858

 

En monsterklo der stjæles fra et museum.
Et spøgelsesagtigt uhyre som er halvt ugle, halvt dreng.
Uforklarlige fodspor. Et afrevet hoved.
En gammel jagtulykke. En mystisk knivkaster i natten.
En sten der ikke synker.
Og beretninger om forsvundne børn taget af et overnaturligt væsen…

Spøgelseslinien går på jagt efter ugledrengen, der er dukket op efter mange års tavshed og nu kræver sin afklippede klo tilbage.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Sagen om Ugledrengens Afklippede Klo er nok min favorit i den her serie. Det er ikke rigtig en traditionel spøgelseshistorie, men hjemsøgte huse og sådan noget, men i stedet en ugledreng – og ja, dte lyder mærkeligt, men det er simpelthen så spændende!

Det gode:

  • Som altid er Torben Sekov en fænomenal oplæser. Fik jeg sagt at han er min favoritoplæser?
  • Det her med ugledrengen lyder måske mærkeligt, men det er simpelthen så spændende og creepy, især fordi det altså ikke lige er noget man er stødt på før. Har du måske nogensinde hørt om en ugledreng?
  • Ligesom med de to første er den dødspændende, fuld af mysterier og virkelig uhyggelig. Man får hele tiden små bidder til mysteriet, og det er neglebidende, sidde-på-kanten-af-stolen-spændende.
  • Jeg elsker alle spøgelsesliniens medlemmer, de er skønne, sjove og spændende karakterer, der er fulde af liv og personlighed. Især synes jeg Absalon er skide sej! Jeg vil gerne være lige så skarp som Absalon!
  • Spændingen bliver holdt lige til det sidste, og alle tråde flettes sammen på en virkelig fantastisk måde.
  • Skete der faktisk noget overnaturligt? Godt spørgsmål, og jeg elsker at man først sådan rigtig ved det til sidst.

Det knap så gode:

  • Ingenting ❤

Og ja, nu er du sikkert træt af at høre hvor meget jeg anbefaler den her serie, men jeg mener det altså! Læs den, de er fantastiske ❤

Skriv en kommentar