- Titel: Ingenmandsland
- Serie: Exilium #3
- Forfatter: Linette Harpsøe
- Antal Sider: 410
- Udgivelse: 2018
- Sprog: Dansk
- Originalsprog: Dansk
- Genre: YA Dystopi
- Forlag: Dreamlitt
- ISBN: 9788771712254
- Læst: 4. September til 8. September
På den anden side af Ingenmandsland, trygt bag massive mure, findes Danmark stadig. I tre måneder har det været Frys hemmelighed. Bag glasmuren kæmper sneglene fortsat for at invadere Glasbyen, og Organisationens blodhunde er blevet ihærdige i deres forsøg på at udrense den isolerede by for sneglehviskere.
Fry og hendes venner har kun én chance – de må krydse Ingenmandsland og nå ud til Danmark.
Ingenmandsland er tredje og sidste bind i den anmelderroste Exilium-trilogi.
Anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt.
Jeg debaterede ret længe med mig selv om det her var en 4-stjernes bog for mig, eller en 3-stjerners. Jeg var meget i tvivl, men endte på 3 stjerner. Det var en god afslutning på serien, men det gik altså aaaaalt for stærkt i starten – og så var jeg nok bare rigtig skuffet over selve slutningen. Alt derimellem var virkelig, virkelig godt, og jeg slugte den på næsten igen tid af én omgang.
Det gode:
- Den midterste del af boggen fra side 100-ish og frem til de sidste par kapitler var forrygende spændende, og jeg åd det råt. Jeg fløj igennem den del, det var actionpacked, men uden at det gik for stærkt.
- Jeg elskede Eas karakter! Dynamikken mellem hende og Fry gav bare så meget spænding, og både hende og Fry var spændende og komplekse karakterer.
- Anika 4-ever ❤
- Jeg elsker hvordan det ikke er romance der fylder i den her bog. Den er der, men i begrænset omfang, og det var awesome – der skete så meget andet spændende, og det var egentlig meget rart at det hele ikke var centreret omkring en romance.
- Jeg elskede delen der foregik i Ingenmandsland, og jeg elskede hvordan vi ender der hvor det hele startede på en måde.
- Jeg synes også maj var helt vildt fantastisk, en værre pain in the ass, men ligesom med Ea gav hun bare virkelig meget kapow til historien.
- Coveret ❤
Det knap så gode:
- De første 100 sider går bare alt for stærkt. Alle beslutninger bliver lavet huhej vilde dyr og så afsted, og der bliver ligesom ikke rigtig gennemtænkt noget.
- Meget af de beslutninger der bliver taget i Dingos kapitler var også virkelig dumme og meget forhastede, men det var ikke helt så slemt som i de første 100 sider
- Jeg vil ikke spoile slutningen, så jeg siger ikke noget udover at jeg nok bare var ret skuffet.
Selvom jeg var skuffet over slutningen, så synes jeg egentlig det var en god slutningen, den var hæsblæsende og spænende, og især de midterste 250 sider var skide gode. Jeg elskede Ea og Majs karakterer, og dynamikken mellem dem og Fry og Anika.
Sus' bogblog 