Lydbogsanmeldelse: Ravneringene #2: Råddenskab

32187941

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Råddenskab
  • Serie: Ravneringene #2
  • Forfatter: Siri Pettersen
  • Tid: 13 Timer 49 Minutter
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Norsk
  • Genre: YA Nordisk Fantasy
  • Forlag: Høst & Søn
  • ISBN: 9788763847940

 

Forestil dig at være jaget i en ukendt verden. Uden identitet. Uden familie. Uden penge. At du er en menneskejæger, en ligfødt og hele tiden bærer rundt på en nagende, ubehagelig vished om, hvem du er.

Efter Hirka gik igennem ravneringene, er hun strandet i vores verden, splittet mellem menneskejægere, ligfødte og længslen efter Rime, som hun vil give alt for at se igen.

Alt ændrer sig dog, da det går op for Hirka, at hun bliver forfulgt af den onde ligfødte Graal, som blev sendt i eksil fra Manfalla for over tusind år siden. Hirka må nu flygte gennem Europa sammen med menneskejægeren Stefan og den ligeledes ligfødte Naiell, som begge er ude på at dræbe Graal.

Råddenskab fortsætter den hæsblæsende historie om pigen Hirka og hendes kamp for at høre til. Det er en historie om hævn, dødsfrygt og grådighed, men også om kærlighed og hvor langt man kan gå for den man elsker.
Råddenskab er anden del i fantasy-triologien Ravneringene.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Det kan godt være jeg ikke er helt så meget oppe og ringe over den her serie som alle andre, men jeg tror altså det er fordi den måde den er skrevet på med de der korte sætninger bar ikke rigtig gør noget for mig – til gengæld havde jeg behøvet været bekymret for det med nutids-menneskeverdenen, det fungerede så meget bedre end jeg havde troet!

Det gode:

  • Oplæseren er god. Nogle gange synes jeg hun japper fordi sætningerne er korte, men generelt er hun virkelig god og giver karaktererne masser af liv.
  • Wooooow en drejning historien! Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig at det var der vi skulle hen og at det var det der lå i Hirkas fremtid. Jeg elsker overraskelser, og her blev jeg virkelig taget med buskerne nede. Holy Hell!
  • Graal (Er det sådan hans navn staves?) var en virkelig god tilføjelse til historien – jeg synes Graal var spændende, og når han fortalte historien kedede jeg mig egentlig aldrig.
  • Jeg elskede hvordan historien blev ved med med at overraske, først det med Kuro og derefter alt det med Graal, for derefter at munde ud i en vildt overraskende slutning som jeg var vildt fan af.
  • Worldbuidling fylder ikke helt så meget i den her bog, fordi Hirka jo ikke er i Ymslanda mere, men jeg bliver nødt til at nævne det – det ER virkelig en fuldstændig unik worldbuilding, jeg har aldrig læst noget der bare minder om.
  • Rime og hans storyline. Det var faktisk virkelig spændend rigtig meget af tiden, og Rime er vildt sej or ret swoony også.

Det knap så gode:

  • Jeg er ikke sikker på jeg helt forstår Stefan, og jeg synes tit han bare gik i vejen. Hvorfor var han der? Han føltes som fyld. Og jeg kunne ikke lide ham.
  • Well, jeg synes stadig Hirka er frygtelig naiv og tit ret dum. Ja, hun er i en ny verden og så videre, men come on – hun kan sgu da godt bruge hovedet lidt og tænke sig om ikke? Til gengæld synes jeg bedre og bedre om hende gennem bogen, og jeg tror måske hun vandt min respekt til sidst.
  • Jeg synes den var en god portion af bogen der føltes meget som det samme uden at handlingen egentlig gik nogen vejen. De kørte bare rundt en masse og gemte sig. Det er lidt svært at forklare, men hvis man deler bogen op i fire dele, så var det nok del 2 jeg synes var lidt kedsommelig nogen gange.

Hør lige her? Jeg havde aldrig nogensinde troet at bogen skulle slutte som den gjorde, og jeg bliver død og pine nødt til at finde ud af hvordan det her ender! Nej, jeg er ikke komplet obsessed med den her serie, men den kan alligevel et eller andet – unik world building og en historie der slet ikke går som du tror den vil gå.

Skriv en kommentar