- Titel: Stenløvens Brøl
- Serie: Krøniken om Morika #3
- Forfatter: Sidsel Sander Mittet
- Antal Sider: 462
- Sprog: Dansk
- Originalsprog: Dansk
- Forlag: Facet
- Genre: Fantasy
- ISBN: 9788793456297
- Læst: 5. Maj til 17. Maj
Sandsnogenes by er faldet, hilaerne er splittet af interne stridigheder, og morikanerne er på fremmarch med den skånselsløse Iton i spidsen. Midt i konflikten står Itua, den tidligere morikanske adelskvinde, der nu er kriger, og Kraftkrigeren, Aaton, som har brudt med sit folks traditioner og tabuer. Flugt er ikke længere en mulighed. Begge må de indtage deres roller og samle hilaerne i den kamp, der kommer til at forme landets fremtid.
Anmeldereksemplar fra forlaget Facet.
Hold op hvor måtte jeg kæmpe mig igennem den her i begyndelsen. Der var øjeblikke hvor jeg var i tvivl om jeg overhovedet ville komme igennem den. Men omkring side 200-ish skete der noget, og jeg endte med at sluge de sidste 300 sider på under to dage, og den endte med at være alt det jeg havde håbet den ville være. Er du vimmer for en slutning!
Det gode:
- Slutningen. Det er ikke nogen hemmelighed hvordan det her ender hvis du har læst Morika-trilogien først – det har jeg – men alligevel var især de sidste 150 sider simpelthen så spændende og nervepirrende, og jeg elskede virkelig hvordan det hele endte. Det var perfekt og passede så godt til hele historien.
- Små, korte kapitler. Jeg er absolut fan af korte kapitler, det giver bare sådan et rart læseflow synes jeg, og det kan også være svært at overskue 50+ siders kapitler når man som mig ikke bare kan stoppe midt i et kapitel, haha!
- I øvrigt fungerer de små kapitler skide godt, der skiftes mellem Itua og Aaton hvert kapitel, og når kapitlerne er korte kommer man ikke så langt væk fra den ene karakter mellem hvert kapitel hvis i forstår hvad jeg mener? Tidslinjerne følges også bedre ad på den her måde synes jeg. It works!
- Alle karakterer har masser af liv og personlighed og føles virkelige.
- Likuu er skide sjov!
- Itua og Aaton er komplekse karakterer med gode og dårlige sider, og selvom jeg for eksempel havde det noget stramt med Itua i begyndelsen, så ender det alligevel med at fungere på en eller anden mystisk måde.
- De første par hundrede sider var måske sløve for mig, men wow den kom efter det! Den indlevelse jeg følte jeg manglede i begyndelsen fik jeg tifold igen.
Det knap så gode:
- Jeg kunne slet ikke komme i gang med den til at begynde med. Jeg slæbte mig igennem og følte ingen trang til at læse videre – og var et par gange ved helt at opgive, og det er altså skidt.
- Det skyldtes nok mest Itua. Hold nu op hvor hun whinede og opførste sig stupidt i begyndelsen. Det er som om hun har glemt hun har en hjerne, og jeg var fandeme træt af hende.
Selvom jeg måske havde det lidt stramt med Stenløvens Brøl i begyndelsen, så fortjener den all the stars for den fantastiske slutning. Hold nu op det var episk, og jeg er virkelig glad for jeg ikke opgav den. Fantastisk slutning!
Sus' bogblog 