- Titel: Gylden Søn
- Serie: Red Rising #2
- Forfatter: Pierce Brown
- Tid: 18 timer 12 minutter
- Sprog: Dansk
- Originalsprog: Engelsk
- Originaltitel: Golden Son
- Genre: YA Science Fiction
- ISBN: 9788702201987
- Lyttet til: 8. April til 26. April
Darrow er Rød og hører dermed til den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Hele sit liv har han arbejdet som slave i minerne under Mars’ overflade. Et arbejde som ikke bare er hårdt og farligt, men som også viste sig at være bygget på en løgn. De Røde er blevet holdt nede af samfundets top – de Gyldne – i flere århundreder, og nu er revolutionen den eneste vej til frihed.
Darrow slutter sig til en oprørsgruppe, giver sig ud for at være Gylden og skal nu infiltrere det Gyldne Rige indefra. Han er som et lam blandt ulve. Alligevel finder han venskab og respekt – endda kærlighed – blandt de Gyldne. Men han finder også en voldsom vrede blandt sine rivaler. Hvis Darrow skal gøre sig håb om at vinde den krig, som vil ændre menneskehedens skæbne, må han konfrontere det forræderi, han står overfor.
[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.
Jeg har jo næsten lige hørt Rød Opstand på lydbog, flere år efter jeg læste den på engelsk. Dengang var jeg ikke vild med den, men på dansk og på lydbog 3 år senere var jeg begejstret! Den var vildt god jo! Jeg ville ønske jeg kunne sige det samme om Gylden Søn, men honestly, så føltes den lidt som en hel masse ingenting.
Det er ikke fordi den ikke er god, karaktererne er også spændende, og jeg synes især det var spændende at følge Darrow og Mustang – der er pænt mange følelser i klemme der. I det hele taget går bølgerne højt på følelses-fronten, og det giver selvfølgelig en hel masse spænding. Den er også snedig og smart udtænkt, noget som jeg også satte pris på i etteren. Worldbuildingen er god, det giver god mening, og især synes jeg det politiske spil var spændende – so much drama y’all!
Men bogen manglede plot. Hele vejen gennem bogen sad jeg og følte at jeg ikke rigtig kunne engagere mig i den, for jeg fattede ikke hvor den her historie var på vej hen. Jeg sidder her bagefter og føler at jeg har lyttet til 18 timers ingenting, der egentlig kunne have været kogt ned til det kvarte. Det er ikke fordi der ikke sker noget, men det er lidt som om at det store overblik manglede, og derfor føltes bare sådan lidt ligegyldigt.
Jeg er stadig ikke helt klar til at opgive serien – jeg tænker jeg skal høre den sidste på lydbog også, for jeg er egentlig lidt interesseret i at se hvor den her historie er på vej hen. Jeg følte ikke rigtig der var et plot i toeren, but surely there must in the final one, right?
Sus' bogblog 