- Titel: Morrigan Crows Magiske Prøvelser
- Serie: Nevermoor
- Forfatter: Jessica Townsend
- Antal Sider: 375
- Sprog: Dansk
- Originalsprog: Engelsk
- Originaltitel: The Trials of Morrigan Crow
- Forlag: Gyldendal
- Genre Middlegrade Fantasy
- ISBN: 9788702250923
- Læst: 21. Februar til 25. Februar
Morrigan Crow er forbandet. Fordi hun er født på den forkerte dag, får hun skylden for enhver ulykke i landet – lige fra hjerteanfald til haglvejr – og værst af alt betyder forbandelsen, at Morrigan vil dø ved midnat på sin 11-års fødselsdag.
Men i stedet for sin hårde skæbne møder Morrigan en bemærkelsesværdig mand ved navn Jupiter North. Med skyggeagtigt mørke jagthunde og ryttere i hælene flygter de sammen til en hemmelig, magisk by ved navn Nevermoor.
Her opdager Morrigan, at Jupiter har valgt hende som sin kandidat til at blive medlem af byens mest prestigefyldte klub: Det Forunderlige Selskab. For at blive medlem skal man klare fire svære og farlige prøvelser i skarp konkurrence med hundredvis af andre børn med hvert sit unikke og fantastiske talent. Men har Morrigan overhovedet et talent? For at få lov at blive i Nevermoor og undslippe forbandelsen skal hun klare sig igennem alle fire prøvelser – og imens får hun hjælp af en ny flok venner til at finde hemmeligheden bag forbandelsen.
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.
Der findes middlegrade der føles barnligt og træls når du læser, og der findes middlegrade der ikke gør. Jeg ved simpelthen ikke noget værre end at blive talt ned til som læser af den bog jeg sidder med i hånden, og sådan en slags bog er Nevermoor heldigvis ikke. Nevermoor er simpelthen en fantastisk bog, den er alt det en virkelig god middlegrade skal være, og samtidig er den tidløs – jeg sad ikke og følte jeg læste en middlegrade, jeg følte jeg læste en fantastisk og spændende historie, og sådan skal det altså være.
Det gode:
- Nevermoor. Nevermoor er det mest magiske, fantastiske og lidt skøre univers nogensinde. Den er fuld af alle mulige og umulige væsner fra myter og legender, for eksempel dukker både Snedronningen og Julemanden op, og jeg elskede det! Det hele føles så livligt og farverigt og fantastisk, og det var skønt! Det var nemt at se det hele for sig, og for mig glitrede det hele i farvestrålende fantastiskhed.
- Hotellet. Det er simpelthen det mest tossede og mest fantastiske hotel nogensinde, og jeg elskede alle de skrupskøre rum og det her med at små ting ændrer sig hver nat. Så awesome!
- Karaktererne. Alle karaktererne føles levende og har masse af liv og personlighed, og det gør at man føler man kender dem og er lige dér i historien sammen med dem.
- Morrigan. Hun har ben i næsen har hun! Jeg kan så godt lide at hun ikke whiner eller er træls, men faktisk er virkelig likeable. Jeg kunne lide hende, og det er ret vigtigt når det ligesom er hende der er hovedperson, og hun måtte gerne være forbillede for mine børn, det er helt sikkert.
- Alle de her evner deltagerne har. Skrupskørt og spændende, jeg elskede det!
- I det hele taget er bogen bare spændende. Der sker hele tiden noget, men det går ikke for stærkt, og især er det absurd spændende ikke at vide hvad Morrigans evne er, og hele tiden få små spor til at gætte det.
- Morrigans venskab med ham der hvis navn jeg har glemt (undskyld!). Men det var virkelig et skønt venskab, og mindede mig lidt om Harry og Hermione.
- Fantastisk worldbuilding.
- Sjov, underspillet humor.
- Røgrummet!
- Jeg kan virkelig godt lide at hele bogen har sådan lidt en skør vibe. Det føles lidt Alice i Eventyrland-agtigt, hvor det hele er lidt langt ude og skruptosset.
Det knap så gode:
- Jeg synes virkelig selve prøvelserne var komplet tåbelige. Som i, latterlige og ligegyldige. Alt andet end selve prøvelserne er helt fantastisk, men lige det her med hvad prøvelserne går ud på synes jeg var barnligt og virkede så dumt, og det gav heller ikke rigtig mening.
Hvis jeg skal beskrive den her bog for andre, så ville jeg kalde den magisk og spændende. Det er virkelig en fantastisk bog, fuld af farver, magi og fantastiske karakterne, og bortset lige fra at jeg syntes selve prøvelsernes var tåbelige, så var den en fornøjelse at læse, selv for sådan en gammel krage som mig. Det er en rar, sjov, hyggelig og spændende bog, som man bliver glad af at læse.
Sus' bogblog 