Anmeldelse: The Crown’s Game #1: Zarens Spil

• Titel: Zarens Spil
• Serie: The Crown’s Game #1
• Forfatter: Evelyn Skye
• Antal Sider: 376
• Udgivelse: 2016
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Engelsk
• Originaltitel: The Crown’s Game
• Forlag: Gyldendal
• ISBN:  9788717045347
• Læst: 16/11 til 20/11

Vik og Nikolaj er magikere – de eneste i Rusland i året 1825 – og med trusler fra flere sider har Zaren brug for en stærk magiker. Kun den bedste er god nok. derfor sætter han gang i Zarens spil, en duel på magiske evner. Vinderen bliver imperiets magiker og Zarens mest respekterede rådgiver. Taberen dømmes til døden.

Vika er ivrig efter at komme til hovedstaden Sankt Petersborg og vise sit talent. og også den forældreløse Nikolaj ser Zarens Spil som sit livs chance. Men han ser også Vika – og kan slet ikke lade vær med at tænke på hende. Da Pasja, Nikolajs bedste ven og arving til tronen, også begynder at falde for den mystiske Vika, går det op for Nikolaj, at han må besejre den pige, de begge elsker … eller selv blive dømt til døden.

Efterhånden som ældgamle hemmeligheder kommer frem i lyset og truer imperiets fremtid, bliver det klart, at det ikke er en mulighed at tabe Zarens Spil.

---

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Det her er det perfekte eksempel på en bog som har alle de elementer jeg elsker i en, men alligevel var jeg ikke over the moon for den. Den var okay, og jeg fortryder ikke jeg har læst den (jeg tænker da også jeg skal have fat i toeren, fordi major cliffhanger), men jeg var bare slet ikke så meget oppe og ringe over den som jeg havde forventet jeg ville være.

Det skyldes en hel masse små ting og et par store, så jeg tænker at jeg stiller det op i punktform. Men først, den her bog har virkelig alle de rette elementer, Magi, romance, kick-ass hovedpersoner, løgne, bedrag og alle de ting, som jeg synes er mega awesome. Men alle de her små ting forstyrrede ligesom det hele. Men lad os starte med det gode:

• Pasja. Pasja er den primære årsag til at jeg overhovedet brød mig om bogen. Pasja er en fantastisk karakter, så sorgløs, venlig og fyld af liv og sjov. Og heller ikke helt dum!
• Magien – og med det så mener jeg måden magi fungerer på i den her bog. Måden det er beskrevet på, hvordan det virker og hvordan det bliver brugt, det sad lige i skabet.
• Malerisk-heden. I mangel på bedre ord. Men måden omgivelserne bliver beskrevet på er så livlige og farverige, at man føler man befinder sig midt i en blanding af et eventyr og en disneyfilm.

Og så er der det knap så gode:

• Vika og Nikolaj. Jeg kunne ikke lide nogen af dem, og jeg følte absolut ingenting for dem. Jeg syntes de tog usandsynligt dårlige valg, de tænkte sig ikke om, og jeg havde det egentlig bare meh med dem. Hvis jeg så bare i det mindste kunne hade dem, men jeg følte bare ingenting. Jeg var egentlig fuldstændig ligeglad.
• Zarens Spil. Nøj hvor var jeg skuffet! En kamp til døden med magi, og så bliver det forvandlet til et flower-power-romantisk eventyr, hvor man tryller kager frem og laver floder regnbuefarvede. Ej men hvad? Og eftersom det ligesom danner baggrund for hovedplottet, jamen så er det egentlig hovedårsagen til, at jeg nok bare ikke elskede den her bog. Jeg synes bare det var så fjollet!
• Aisjana (tror jeg hun hedder). Det var dumt og mærkeligt og passede ikke med noget som helst, passede ikke ind i historien og det var virkelig unødvendigt.
• Romancen. Jeg kunne ikke lide Vika eller Nikolaj, såeh. yeay, didn’t work for me.

Så, det der egentlig går galt er, at jeg bare ikke følte noget for hovedpersonerne. Jeg var ikke engang sur på dem, og jeg kunne lige klare et svagt øjenrul når de gjorde noget dumt. Og når det er 2 ud af 3 hovedpersoner det drejer sig om, så er resten virkelig op ad bakke. Dertil kommer jo så, at jeg ikke brød mig om plottet, romancen eller det med Aisjana. Nej, den her var helt klart ikke en vinder for mig.

Men jeg kunne alligevel godt finde på at købe toeren, fordi den faktisk slutter på en sådan cliffhanger-måde, at jeg alligevel er nysgerrig efter, hvordan det her nogensinde skal ende bare nogenlunde godt. Den ros skal den have.