Anmeldelse: Cykose #2: Insania

11720070

pink 4 stjerner

 



  • Titel: Insania
  • Serie: Cykose #2
  • Forfatter: Birgitte Lorentzen
  • Antal Sider: 336
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Bookbooks
  • ISBN: 9788702103281
  • Læst: 10/8 2015 til 13/8 2015

Lulu er heartbroken og forvirret efter en hed og uafsluttet kærlighedsaffære med Mads, der nu lader til at være faldet for den smukke og lidt ældre Amanda. I sommerferien flygter Lulu fra det hele ved at tage til Italien for at arbejde i sin onkels restaurant på øen Burano i den venetianske lagune. Det lykkes hende dog ikke at flygte fra de uhyggelige drømme, hun har om Mads, hvor han står ude i en dystere tågesump og kalder på Lulu, mens kirkeklokker bimler højlydt. Når Lulu går frem mod Mads, forsvinder han i tågerne. De samme tåger og den samme uhyggelige bimlen af kirkeklokker møder Lulu i vågen tilstand i den venetianske lagune, omkring den øde og forbandende ø Poveglia …


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Bookbooks. Meninger og holdninger er mine egne. 

Man skal et godt stykke ind i den her bog, før uhyggen for alvor begynder at melde sig. Men når den gør det, så er det til gengæld for fulde udblæsning. SHIT hvor var den bog creepy, skræmmende og vildt uhyggelig! Jeg er rimelig hårfør på uhygge-områet, jeg har set en del gyserfilm, men aldrig en der for alvor gjorde mig bange. Men den her bog gav mig dæleme the creeps! Og det ved F.E.D.T.!

Som sagt går der lige noget tid inden den rigtige uhygge sætter ind. Det er faktisk først omkring halvvejs igennem bogen, at der virkelig sker noget på den front. Det gjorde faktisk ikke rigtig noget, for en god gyser skal ligesom have opbygget en slags intro inden uhyggen begynder. Den der baggrundshistorie man får giver sådan en god indlevelse, og når så uhyggen endelig begynder, så ER det rent faktisk uhyggeligt. De fleste kender sikkert den type film, hvor der allerede er gang i hjemsøgningen 4 minutter inde i filmen inden man overhovedet har nået at finde ud af, hvem personerne er – men det resultat, at man sgu egentlig er ligeglad om poltergeisten æder deres hjerne. Anyway, så fungerer det rigtig godt, at man får tid til at komme ind i historien og baggrundshistorien, fordi det virker mere realistisk på den måde. Og jeg fandt i hvert fald ikke den første halvdel af bogen kedelig overhovedet.

Lulu er igen hovedperson, og der er gået noget tid siden det der skete i bog 1. Der er kommet noget imellem hende og Mads, og tingene er ikke så rosenrøde som det har været. Lulu takker derfor ja til at tage ned til en lille ø i Venedig-bugten for at arbejde i sin onkel Tonis restaurant hele sommeren. Nede i Venedig-bugten ligger en ø, Poveglia. Det er verdens mest hjemsøgte ø. og har været med i epioser af Ghost Hunters, Ghost Adventures og så videre. der bliver rimelig hrutig klart, at Poveglia spiller en eller anden for for rolle i historien. Og historien er faktisk vildt spændende! Der er en del historiske beskrivelser involeret, fordi man får forklaret hvordan Povgelia fik sit ry, og der er beskrivelser af pest-epidemierne og hvad man gjorde ved de stakkels beboere på det sindssygehospital der derefter blev bygget. Det synes jeg var super spændende, og samtidig sker der også noget hele tiden. Ikke nødvendigvis adrenalinpumpende flugt fra morderisk spøgelse, men handlingen bevæger sig hele tiden fremad. Den sidste halvdel af bogen var vildt spændende, og vildt uhyggelig! Og den slutning! HVAD? HVAD er det der sker? Cliffhanger-alert, så er i advaret!

Og så kommer vi til det eneste, som jeg synes trak lidt ned: Lulu. Lulu er nok sådan en type hovedperson, som man enten kan lide eller ikke kan lide. Jeg kan faktisk rigtig godt lide hende, men i forhold til Mads er hun godt nok en dobbeltmoralsk dramaqueen. Egentlig er det meget realistisk, de fleste har sikker som teenager oplevet at reagere lige lovlig voldsomt på et eller andet, men jeg fandt det lidt trættende må jeg indrømme. Samtidig lider hun stadig lidt af “jeg tror på spøgelser, nej vent jeg tror ikke på den, hov jo nu gør jeg igen!”. Efter det der skete i bog 1 skulle man ikke synes der burde være nogen form for tvivl. Men altså, ud over de to ting, så er Lulu egentlig alle tiders, også i den her bog. Jeg synes hun er sjov, og hun er nok meget en typisk teenager med teenage-op-og-nedture. meget nem at relatere til.

Så altså: Super spændende og sindssygt uhyggelig historie, som holder dig fanget fra side et. Baggrundshistorien for uhyggen er super, og de historiske elementer fungerer skide godt. Settingen er fantastisk, og slutningen efterlader en med vild trang til at læse bog 3 hurtigst muligt. Super god 2. bog i trilogien.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s