Anmeldelse: Ørkenblod

 

 

• Titel: Ørkenblod
• Serie: –
• Forfatter: Nick Clausen
• Antal Sider: 270
• Udgivelse: 2018
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Dansk
• Genre: YA Fantasy
• Forlag: Facet
• ISBN: 9788793456433
• Læst: 24. februar til 25. Februar

 

Da kongen over Vesten dør i et attentat, ser Cassian chancen for at forlade sin plads på slottet og vende hjem til Østen, hvor han oprindeligt stammer fra.

Men han husker meget lidt om sin barndom og hvorfor hans familie sendte ham væk. Derfor ved han heller ikke hvad der venter ham efter så mange år på den anden side af havet.

Rejsen hjem bliver en rejse til fortiden – en fortid, der ikke længere findes. For intet er, som han husker. Østen er præget af blodige magtkampe, og hadet og jalousien rækker helt ind i Cassians familie.

Anmeldereksemplar fra forlaget Facet.

Jeg havde tårnhøje forventninger til Ørkenblod, for det var jo Nick Clausen der gav mig Cirinos Fortælling som jeg absolut elskede. Men Ørkenblod var ikke helt et hit for mig. Den var god og hurtigt læst,og jeg kunne godt lide Cassians karakterudvikling – men det går altså også lidt for stærkt.

Det gode:

• Den er hurtigt læst, det er en af den slags bøger man åbner og bare flyver igennem.
•  Det politiske ævl og kævl, al det her med hemmeligheder, interne magtkampe og politisk rænkespil er virkelig spændende!
• Nu har jeg simpelthen glemt hvad hun hedder, men Cassians rejsefælle kunne jeg virkelig godt lide! Ja, hun er lidt naiv, men hun er virkelig sød og likeable.
• Jeg kunne faktisk virkelig godt lide hvordan den her bog handler om Cassian, om hvordan hans personlighed og den han er forandrer sig da han kommer tilbage til sit hjemland. Man kan sige at den egentlig handler om at finde ud af hvem man er og hvem man gerne vil være, og det aspekt synes jeg var virkelig godt!
• Kondorerne var mega fede!
• Jeg kunne også godt lide at den udfordrer ens morale lidt, meget af det Cassian siger og gør gennem bogen er sådan lidt på grænsen mellem rigtigt og forkert, og nogle gange helt klart forkert.
• Indlevelsen er faktisk meget god, man kan se historien for sit indre øje, og det er med til at man bare flyver igennem bogen.

Det knap så gode:

• Mange af sætningerne er korte, og det føltes lidt hakkende når jeg læste. Det er lidt som om den er skrevet til et yngre publikum end jeg troede, for jeg havde en fornemmelse af at det var YA, men med de korte sætninger føles det tit som om den er skrevet til middlegrade men har YA-indhold. Nu læser jeg også ret hurtigt, så jeg er tit generet af for mange korte sætninger, fordi det får mit læseflow til at stoppe og standse hele tiden.
• Det går alt for stærkt i starten. Vi når ikke engang at læse Cassian at kende før det hele braser sammen og historien er i gang for fuld udblæsning. Jeg kunne godt have brugt et kapitel eller to om hans liv på slottet inden shit hit the fan som man siger. Jeg aner for eksempel ikke hvorfor Cassian vil hjem, når han har levet hele sit liv et andte sted.
• Apropos for stærkt, så er der nogle ting der går lidt for hurtigt eller ikke hænger sammen. For eksempel er romancen helt vildt forhastet og føles slet ikke virkelig, og det er virkelig mærkeligt at Cassian ikke kan huske noget af sin fortid overhovedet. Og det er endnu mere mærkeligt at en pige vil rejse med ham uden at kende ham overhovedet, og der er heller ikke rigtig nogen forklaring på farens magtsyge.
• Jeg mangler virkelig et kort over den her verden.
• Worldbuildingen halter. Jeg er med på at den her bog mest handler om Cassian og hans karakterudvikling, men come on. Man fik jo ingenting at vide om noget som helst.

Ørkenblod var sådan lidt op og ned for mig, men den vandt meget på at siderne lidt vender sig selv, og at den er hurtigt læst. Det er sådan en bog, hvor du ikke opdager at du har læst 100 sider, fordi du bliver fanget af historien. Så selvom jeg også synes der var en mase forklaringsproblemer og manglende worldbuilding, så var det faktisk en ret god læseoplevelse alligevel.